Kommentar

Lad os ude på skolerne selv finde besparelserne – det gør vi bedre end politikerne

Det er skammeligt, at politikerne ikke kan tage beslutninger, der forringer folkeskolen, uden at forsøge at bilde os ind at det er godt for børnene
Det er skammeligt, at politikerne ikke kan tage beslutninger, der forringer folkeskolen, uden at forsøge at bilde os ind at det er godt for børnene

Thomas Lekfeldt

11. september 2018

Flere kommuner har, som en del af et desperat forsøg på at spare midler på folkeskoleområdet, lagt deres skoler sammen til megaskoler, der er fordelt på flere matrikler.

Den tendens er nu kommet til Aarhus.

I Aarhus Kommune skal der spares 300 mio. kroner på budgettet hen over de næste fire år, og de 110 mio. skal spares på børn- og ungeområdet. Der er lagt op til at finde en del af disse penge ved at nedlægge de 46 eksisterende skoler og genetablere dem som 19 distriktsskoler. Skolelederen vil skulle lede personale, elever og forældre henover to til tre matrikler.

Som skolebestyrelsesmedlem og som borger i det danske velfærdssamfund undrer det mig: Hvordan har den konstante effektivisering og såkaldte stigende professionalisme i vores offentlige system gjort vores samfund dyrere at drive?

Det er som om, der med professionalismen er kommet en kompleksitet i driften, så man ikke længere kan drive en folkeskole ordentligt.

En folkeskole med nærværende, motiverede og engagerede lærere, motiverede elever, ordentlige toiletter, indeklima, møbler og materialer. Folkeskolereformen tog rigtig meget fra folkeskolen med sine teorier – nu tager kommunerne bid for bid resten, der er tilbage, på grund af pressede kommunale økonomier.

Sparekatalogets gavn

Det er ærgerligt, at politikerne ikke kan tage beslutninger, der forringer det store fællesskab, som folkeskolen er, uden at forsøge at bilde os ind at det er godt for børnene.

»De aarhusianske børn og unge fortjener de bedste muligheder for at udleve deres fulde potentiale. Det er ikke lykkedes at opnå, at alle børn og unge klarer sig godt. Det fordrer, at der gøres noget andet end hidtil. Det skal ses i sammenhæng med, at besparelser vil få direkte indvirkning på undervisningen,« skriver man i spareforslaget fra Børn og Unge til Budget 2019.

Det er fantastisk, at alle børn i Aarhus kommer til at klare sig godt fra 2019 til 2022 ved hjælp af et sparekatalog.

Det kan undre, at man fra politisk side har en forestilling om, at man gennem et positivt narrativ kan fremtvinge et billede i befolkningen om, at en varig forringelse af kommunens serviceniveau vil få et positivt udfald.

Samtidig har regeringen besluttet, at elevers resultater i folkeskolen skal drives frem og belønnes på den enkelte skole med pengegaver fra Undervisningsministeriet. Pengene udbetales til skoler, der løfter karaktergennemsnittet hvert år hos udskolingens elever.

Hvad blev der af den folkeskole, der har været med til at danne hvert enkelt menneske til at tage vare på eget liv – uanset om dette indebærer et fremtidigt rengøringsjob eller en ph.d.?

Børnene skal inspireres og guides af deres forældre, lærere og pædagoger. Lærere og pædagoger skal kunne spejle sig i deres ledelse. Et teoretisk spareforslag, der ikke tager højde for den øgede risiko for stigende fravær og mistrivsel blandt ansatte og børn, er svært at tage seriøst.

Folkeskolefabrik

Velfærdssamfundet er under pres, siges det, og de socialistiske og højtuddannede forældres børn er for længst fløjet over til privat- og friskolen. Hvad er det Steinerskolerne og de andre kan? Eller er det fordi, vi er ved at udfase folkeskolen?

At familier med forholdsvis mange ressourcer ikke vil støtte op om den (ikke så) lokale skole i fremtiden og fastholde deres børn på folkeskolefabrikken i elevoptimerede klasser, anses for utænkeligt.

Vores liberale undervisningsminister Merete Riisager (LA) advarede i 2017 imod den manglende besparelse, der ligger i at lave megaskoler.

I dag er børn for politikerne et industrielt og statistisk samlebåndsprodukt, der ikke må give røde tal på bundlinjen. De skal klare sig godt!

Hvad med, at vi tænkte bæredygtigt og fra bunden og op? Begyndte med at prioritere det vigtigste først? Hvor mange klassekammerater er det rart at have, hvis man vil skabe et sundt læringsmiljø?

Så må vi se, om der er nogle midler tilbage, når vi skal til at bestille ubrugelige trivselsundersøgelser ved Rambøll, hvilket ellers er en del af den datainformerede praksis.

Fordel nu bare de penge, der skal spares, så klarer vi, de ansvarlige lokale skolebestyrelser, sammen med skolelederne at tage det beskidte valg, det er at prioritere i økonomien.

Av, det gør ondt. Ja, for helvede, det skal jo gøre ondt at tage valg, der forringer kvaliteten. Men det kan man godt gøre på en ordentlig måde – uden at bilde nogen ind at det er bedre for børnene, og at alle børn kommer til at klare sig godt.

Den opgave vil vi gerne tage på os, hvis man så til gengæld droppede de mange dyre praksisser omkring datainformation, såsom tests, registreringer og trivselsmålinger – som er opstået igennem professionalismens konkurrencestat.

Det kunne være fedt at bo i en ’fri’ kommune, som ikke bare parerede statens ordrer, men i stedet protesterede og sagde, at ’her i Aarhus stoler vi da på vores børn og vores lærere’.

Carina Carstens er socialrådgiver og næstformand i Skolebestyrelsen på Bakkegårdsskolen i Trige

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jane Jensen
  • Alvin Jensen
  • Dorte Sørensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Gunilla Funder Brockdorff
Jane Jensen, Alvin Jensen, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel og Gunilla Funder Brockdorff anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Tror kun det er politikerne der har det indtryk, at noget bliver bedre af at blive forstørret.
Der er jo bare luft i boblen, uanset hvor oppustet den bliver..

Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen, Bettina Jensen, Alvin Jensen, Torben K L Jensen, Lise Lotte Rahbek, Kristen Carsten Munk, Gurli Bjerring og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvorfor bruger Folketingets flertal ikke den samme linje med at effektivisering og besparelser er et gode, når det gælder deres egne partier , hvor de har bevilget flere mio. kr. til partistøtte.

Steen K Petersen, Bettina Jensen, Alvin Jensen, Kristen Carsten Munk, Gurli Bjerring, Eva Schwanenflügel og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Indoktrineringen er fuldbragt. Lokalpolitikerne tigger nu om at få lov til at skære ned på skolerne. Hvem går det ud over?

Skattelettelse-krigen har allerede lukket over 3-400 skoler. Forældrene får flere penge mellem hænderne, mens deres børn får forringet vilkårene hvert år. Hvordan føles det?

Fortsæt endelig med at stemme på nedskærings-partierne.

Hvordan er det lille land blevet så lille, at der ikke længere plads til børnene i skolerne? Stå op for lokalskolerne. Nedskæringerne forøges nu hvor det går godt i Danmark. Der er ufattelig rigdomme i Danmark, alt andet er løgn..

Indkomstskatterne i Danmark blevet sænket med 52 milliarder kroner. Jo rigere de bliver, jo mere skærer de ned. Dansk politik ejes efterhånden af dem som byder højst. Nu skal der acceleration over nedskæringerne, der skal luft under de riges portofolio. Der er kommer 60 nye milliardærer i Danmark i den seneste tid, mens skolerne er nedslidte.

Både den politiske og den industrielle magtelite herhjemme ved udmærket godt, at hvis man udhuler skolerne, så de ikke længere kan opfylde deres formål, og fremfører stærk kritik i alle medierne, vil meningsdannelsen følge efter. Derefter siger man at de private skoler er bedre for børnene, så har man banet vejen for lovændringer som begunstiger de private skoler, og det medvirker yderligere nedskæringer. Det er standard privatiserings-metode.

50.000 børn lever nu i fattigdom, hvorfor? Pengene skal fjernes fra bunden af Danmark og føres op til dem som ikke mangler noget. Hvad siger din mavefornemmelse dig?

Magten flyttes ud af befolkningens hænder og over i stadigt mere centraliserede kredse, konsulentvirksomheder tjener milliardbeløb. Det private erhvervsliv øger sin egen magt ved at betale lobbyfirmaer for at fremføre nedskærings-propaganda. Det har aldrig været tydeligere end i disse år at demokratiet eroderer.

Nedskæringer har ført til, at der er markant færre hænder til at løse et stigende antal opgaver i kommunerne. Siden 2010 er der blevet knapt 35.700 færre fuldtidsansatte i kommunerne til at løse opgaverne.

De personalegrupper, som særligt er skåret ned, er både på ”bløde” velfærdsområder” og på tekniske områder:

Lærere: knapt 7.000 færre. Pædagogisk personale: knapt 3.000 færre pædagogisk uddannet personale. Pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter: Godt 2.500 færre. Dagplejere: Knapt 7.500 færre. Social- og sundhedspersonale: knapt 11.500 færre. Specialarbejdere: godt 3.500 færre. Rengøringsassistenter: Knapt 3.500 færre.

De massive nedskæringer har sænket serviceniveauet betragteligt. Velfærden er simpelthen blevet ringere. Selvom personalet løber stærkere for at afbøde virkningerne af de hårde nedskæringer, så kan de ikke modvirke den velfærdsdræbende sparepolitik, som VLAK-regeringen og tidligere regeringer har ført.

Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen, Bettina Jensen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Kristen Carsten Munk og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

“Det er ærgerligt, at politikerne ikke kan tage beslutninger, der forringer det store fællesskab, som folkeskolen er, uden at forsøge at bilde os ind at det er godt for børnene.”
Citat slut.

Kære Carina Carstens
Grunden til S og V er og i lang tid har været enige om at forringer det store fællesskab er, af hensynet til konkurencestaten, hvor folkeskolen er udskiftet med privatskole og velfærdssamfundet udskiftet med forsikringssamfundet, for for de stadig færre der kan betale.

De senest tal om fattigdom i EU fra Eurostat website.
‘People at risk of poverty or social exclusion’
16,7% af borgerne i Danmark.
23,5% af EU borgerne.
Link: https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/People_at_r...

Forsikringssamfundet i den globaliserede verden, dækker de rige, men her er lidt om hvad resten befolkningens skal bruges til.
I standard-økonomisk tankegang er arbejdsudbuddet, det samlede antal timer, som de blå økonomisk funderede politikere (S og V mf.) mener personerne i en befolkning, ønsker at arbejde ved en given realløn, (altså udbuddet af arbejdskraft, ikke udbuddet af jobs), hvor den generelt blå økonomisk funderede, har den opfattelse, at de fattige bogstaveligt talt ’skal’ være sultne nok til ethvert job der tilbydes, precist så sultne, at de fattige ideelt må tage to job, for at holde sulten fra døren, et der betaler huslejen og så et job nummer to, der ’næsten mættet familien’, så de blå økonomisk funderede, har en befolkning, der kan være konkurencedygtigt på produktions enhedspriser i forhold til f.eks. polske teenagers løn og arbejdsvilkår og fortsat ikke helt mætte.

Sandheden om Konkurrencestaten, var og er, 'religiøs politisk fokusering' på velfærdsbesparelser, der skal øget uligheden for billigere arbejdskraft.

Kort om et hjørne af afviklingen af velfærdssamfundet fra 2005 til 2018.

Ifølge Bagge og Bygholm er Skat blevet sparet i stykker, efter at staten overtog opgaven fra kommunerne i 2005.
En storstilet omlægning, der blev gennemført, af den daværende VK-regering, men som med Bygholms ord blev baseret på en:

»religiøs politisk fokusering på besparelser«.

De budgetterede besparelser blev fastholdt, selv om forudsætningerne skred. Det lykkedes aldrig at få helt styr på de it-løsninger, der skulle overtage arbejdet fra de fyrede skattefolk. Og mange af de dygtigste medarbejdere valgte at blive i kommunerne frem for at følge med over i den nye statslige skattevirksomhed.

Alligevel blev spareplanen ikke justeret undervejs:
»Det er svært at stoppe processen midt i vadestedet, opgaven var flyttet væk fra kommunerne, der var ingen vej tilbage«, siger Kristian Jensen

Link: http://politiken.dk/oekonomi/ECE2388338/svag-kontrol-faar-firmaer-til-at...

‘Statsrevisorernes Beretning om Skatteministeriets økonomistyring’

3/2015 "Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at Skatteministeriet ikke har sikret rammer og grundlag for en tilfredsstillende opgaveløsning i SKAT.
SKATs drift og styring er ikke tilstrækkelig effektiv og sikker.

Link: http://www.ft.dk/organisation/folketingets-institutioner/statsrevisorerne

BERETNING OM REVISIONEN AF STATSREGNSKABET FOR 2017
den 22. august 2018

“Rigsrevisionen har for første gang taget forbehold for, om statsregnskabets § 38. Skatter og afgifter er rigtig, da Rigsrevisionen ikke har kunnet skaffe det nødvendige revisionsbevis for, om regnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt. Rigsrevisionen vurderer, at regn- skabsaflæggelsen på § 38 er præget af betydelig usikkerhed, og har ikke kunnet opgøre det konkrete fejlniveau.

Statsrevisorerne henleder Folketingets opmærksomhed på, at når Statsrevisorerne i februar 2019 afgiver Endelig betænkning over statsregnskabet, vil der være risiko for, at Statsre- visorerne må forelægge statsregnskabet for Folketinget med bemærkning om, at samtlige statens indtægter ikke er korrekt opgjort.”
Citat slut.

Det er i modsætning tilden førte politik, sund fornuft og rigtigt, at betale og opkræve både moms og skat.

Danmark mf. kan med fordel stoppe virksomhederne der snyder i porten, til fordel for retfærdig skat og momsbetalende velfungerende virksomhedder, der tjener borgerne til gavn.

Alternativet til inddrivelse af retsmæssige moms og skat, er den politiske afvikling af velfærdsstaten.

New public management (NPM) er et system inden for ledelse, der er benyttet af de offentlige forvaltninger siden 1980'erne med det formål at effektivisere den offentlige sektor.

Hvilket betyder de rige ikke skal betale skat, der leder til yderlig fattiggørelse af de udsatte for at øge arbejdsudbuddet, til acceleration af kortsigtede økonomiske gevinster på olie, gas og kul afbrænding, til at skabe yderlig ikke bæredygtig økonomisk vækst, der leder til stigende invandringen og mere fattigdom og endnu billigere arbejdskraft.

Carina Carstens jeg forstå din kritik, men flertallet stemmer for denne udvikling, så du må huske på, at benytte din mulighed for stemme til det kommende valg, på et parti der i gerning vil noget andet og ikke samtidig lægger stemmer til afvikling af velfærd.

Jeg vil for en orden skyld tilføje, at jeg ikke personlig er tilhænger af kommunisme eller nogen religiøs politisk ovebevisning, jeg er ikke politisk arrangeret og ikke betalt for at skrive her eller noget andet sted, jeg er ikke tilhænger af vores klimakatestrofe skabende nuværende kapitalisme, jeg har seksogtyve år som selvstændig, så jeg er selv bruger af det nuværende elendige kapitalistiske system.

Med venlig hilsen
Philip B. Johnsen

Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

PS.
Nu er der en ny skandale under opsejling, der kommer til at ligne de tidligere Danske Bank skandaler, hvor politikere igen kommer til at agere håndlangere for de kriminelle og ikke repræsenterer borgernes interesser.

Børsnoterede Ørsted tidligere DONG er med hjælp fra Danske Bank i fuld gang med at lede efter købere til Radius, der leverer el til omkring 1 million danskere.

Løsningen burde naturligvis være, et statslige ejede forsyningsnet, der kunne køre som non-profit udbyder.
Det ville fortsat sikre danskerne minimums krav på net kvaliteten, vedligeholdelse, udbredelse og derved rimelig pris til forbrugerne.

Privatisering af vital infrastruktur er et selskabstømmer tricks, hvis de private aktører går fallit, så skal staten overtage forretningen og udbedre skaderne og det for skatteydernes regning.

Det er nøjagtig derfor, at det kaldes vital infrastruktur.

"Det er ikke nok at vinde, nogen skal også tabe"
Citat Goldman Sachs

Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen, Bettina Jensen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Brian W. Andersen anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Philip B. Johnsen

Det er nu et citat af forfatteren Gore Vidal: “It is not enough merely to win; others must lose.”

Bettina Jensen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

I den kommune, hvor jeg arbejder, har vi haft distriktsskolesystemet i nogle år. Det er det absolut værste, der er overgået skolen, og ca halvdelen af lærerne på min afdeling (delskole) har fundet andet arbejde.

Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Bettina Jensen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Tal nu folkeskolen op.
Det er jo ikke Venezuela.
Kig her:
https://www.cepos.dk/kommunernes-udgifter-pr-elev-i-2016
Kommunerne med de store udgifter pr elev viser jo at der er mange penge at spare ved at gøre skolerne større.
Det bliver kvaliteten jo ikke ringere af - måske tværtimod. Så kan veluddannede lærere varetage undervisningen i fag de er specialiserede i.
Og 60.000 kr til 70.000kr pr. elev er dog en slat penge.