Læserbrev

Mette Bock: Vi knægter ikke armslængdeprincippet

Det er de folkevalgte politikeres opgave at prioritere fællesskabets ressourcer på folkets vegne. Derfor bliver der indgået rammeaftaler, public service-kontrakter og lignede, så vi aftaler, hvad der skal leveres til fællesskabet for den økonomi, der stilles til rådighed
12. september 2018

Flot spin, kalder ph.d. og leder af Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet, Maja Horst, avisoverskrifter om, at regeringen vil droppe sparekrav på undervisning, uddannelse og kultur i 2022.

Nu er det trods alt ikke regeringen, der skriver mediernes overskrifter. Og ingen har forsøgt at lægge skjul på, at omprioriteringsbidraget på to procent, der omfatter alle politikområder, gælder indtil andet besluttes.

Jeg vil gerne understrege, at der på nuværende tidspunkt ikke er truffet beslutning om, hvordan de ressourcer, der nu sikres på kulturområdet, skal anvendes. Det betyder også, at det står den til den tid siddende regering frit for at beslutte, at ressourcerne skal blive på institutionerne uden omprioritering, hvis det er det, man ønsker.

Jeg undrer mig derfor over, at nogle mener, at armslængden knægtes, blot fordi man ikke allerede nu beslutter, hvordan ressourcerne skal anvendes. Det er som om, armslængde defineres på den måde, at man blot skal levere økonomiske ressourcer og i øvrigt helt blande sig uden om, hvordan ressourcerne anvendes.

Men en arm sidder jo altid på en krop, i dette tilfælde Folketinget. Det er de folkevalgte politikeres opgave at prioritere fællesskabets ressourcer på folkets vegne. Derfor bliver der indgået rammeaftaler, public service-kontrakter og lignede, så vi aftaler, hvad der skal leveres til fællesskabet for den økonomi, der stilles til rådighed.

Armslængden knægtes derimod, når politikere går direkte ind i driften og ønsker at beslutte, hvilke udstillinger, der skal laves, hvilke forestillinger, der skal opsættes og hvilke tv-programmer, der sendes.

Den udvikling ser vi desværre i mange såkaldt liberale demokratier i disse år. Det vil jeg med næb og kløer kæmpe imod, selv om det er op ad bakke. Til gengæld vil jeg fastholde, at det til enhver tid er en politisk opgave at prioritere den overordnede fordeling af ressourcer. Og at modet hertil burde være større.

Mette Bock (LA), kulturminister og kirkeminister

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kære Mette Bock

Du skriver :"Det er de folkevalgte politikeres opgave at prioritere fællesskabets ressourcer på folkets vegne."

Det er desværre ikke mit indtryk at du og dine LA kollegaer i regeringen prioriterer eller agerer på folkets vegne. Det er store ord tage i sin mund.

Så det giver naturligt anledning til overskrifter, når LA indleder sine ideologiske korstog, som Tatcher gjorde i England, og vil vende tilbage til fortiden.

Vi har mere end nogensinde brug for en debat om fremtiden, og selv englænderne må i dag erkende deres fejlslagne politik med de mange frasalg af statslige institutioner i 80'erne.

Det britiske jernbanesystem ligger i ruiner, Staten har ikke råd til at samle op, en katastrofe for landet, hvilket man i disse dage kan se på udenlandske medier, men sjov nok ikke på nogen af de danske, hvor Public Service nyhederne (og debat) nu skal knægtes yderligere på kulturens alter.

Så I danner fint alliance med DF, som også ønsker sig engelske tilstande i Danmark. Så set fra min stol : desto mere I detailstyrer landets ressourcer ved at liberalisere, desto værre går det for den anonyme borger ude i samfundet.

Torben Skov, Trond Meiring, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Når resurserne til DR skal reduceres så er det vel også politisk indblanding - et ønske om et svagere DR til fordel for private interesser - for ikke at sige til fordel for udenlandske interesser og mindre dansk sprog og kultur.
Hvorfor ønsker regeringen og DF ikke et stærkt DR, der kan kæmpe for dansk kultur- og nyhedsformidling uden styring af politiske interesser?