Læserbrev

Den niqabklædte kvinde kæmper også for min frihed

En tak til den niqabklædte kvinde for at kæmpe for kvindens ret til at bestemme over egen krop
En tak til den niqabklædte kvinde for at kæmpe for kvindens ret til at bestemme over egen krop

Mads Claus Rasmussen

6. september 2018

Jeg fortryder, at jeg ikke vendte mig om. Du kom gående ned ad trappen, mens jeg gik op. Du kiggede ned på mig – men du så ikke ned på mig. Jeg kiggede op på dig. »Du bryder loven,« tænkte jeg, mens jeg søgte dit blik. Jeg fangede det. Jeg smilte med alt, der smile kan; både øjne, læber og tænder. Du så mig, det ved jeg, for da dine øjne fangede mine, smilede de igen.

»Du kæmper for din frihed,« tænkte jeg til dig. Du kæmper for din frihed til at iføre dig en niqab; for friheden til at dække dig til. Den frihed er ikke mindre værd eller legitim end min frihed til at vise min krop; mine ankler, lår og overkanten af mit bryst.

Jeg kiggede på dig. Jeg forsøgte på bedste vis at få mine øjne til at sige tak, mens vi gik forbi hinanden. Og selv om vi kun var i øjenhøjde på ét af de mange trappetrin, var ingen af os hverken mere eller mindre værd end den anden. Jeg kiggede op på dig – og så op til dig – mens du gik ned ad trappen.

På din ryg sad en rygsæk. Du var nok på vej til Roskilde Universitet. Jeg håber, at jeg møder dig dér. For du skal have en tak. En tak for at kæmpe for kvindens ret til at bestemme over egen krop. Hvis jeg ikke møder dig på RUC, vil jeg give dig den her: Fra det dybeste af mit hjerte og på alle vore jævnaldrene kvinders vegne. Tak.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anker Nielsen
  • Steffen Gliese
  • Dorte Sørensen
  • Hans Larsen
  • Ejvind Larsen
Anker Nielsen, Steffen Gliese, Dorte Sørensen, Hans Larsen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg er ikke fremmedfjendsk, og jeg har intet mod tørklæder, de er ikke et problem. De kan ovenikøbet være praktiske i blæsevejr for os kvinder med lange lokker. For min skyld behøver man heller ikke give hånd, hvis man så meget hellere vil hilse pænt på anden fredelig vis og i øvrigt ikke pludselig hiver en pistol frem fra ærmet.

Men når det kommer til tildækning af ansigtet, så bliver jeg skræmt. For her snakker vi om at sløre ansigtstræk, så de ikke kan aflæses, og med burka eller niqab ville det være umuligt at vide, om det er en kvinde eller en mand, der er dækket til, og individet kan ikke genkendes.

Derfor er jeg faktisk glad for regeringens tildækningsforbud - uanset hvem det rammer, for jeg bryder mig heller ikke om Ku-klux-klan beklædning, og jeg mener vi bør holde elefanthuer til brug for små børn og kun til voksne, når temperaturen siger minus 20 og snestorme hærger.

Hvis tildækning var tilladt, så ville mænd af alle religiøse retninger ustraffet kunne gå tildække ind på kvindetoiletter og i prøverum med deraf følgende problemstillinger og mulige overgrebsmuligheder. Ligeledes ville kriminelle ustraffet kunne iklæde sig sådanne klædedragter og i flok lave kriminelle handlinger, hvor de ikke ville kunne genkendes som individer.

Det må være et krav i et demokratisk samfund, at man kan se hinandens ansigt. For vores allesammens sikkerheds skyld. Derfor.

christian christensen, Georg Kallehauge, Kim Houmøller, Maria Jensen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Lili Wendt - Tildækningsforbudet er jo relativt nyt, og jeg erindrer altså ikke, at der - inden det trådte i kraft - var særligt mange historier om horder af tildækkede mænd af alle religiøse retninger, der strømmede ind på kvindetoiletter eller i prøverum?

Heller ikke om flokke af kriminelle i burkaer eller niqab'er, der begik kriminelle handlinger i tildækket tilstand?

Bortset fra det er vi enige - jeg bryder mig heller ikke om Ku-klux-klan beklædning - men jeg bryder mig endnu mindre om politikere, der vil agere smagsdommere overfor hvordan borgerne går klædt.

Erik Karlsen, Lars Løfgren, René Hansen, Steffen Gliese, Flemming Berger, David Joelsen, Mogens Holme, Dorte Sørensen og I. Pinnerup anbefalede denne kommentar

Grethe Preisler
Nu er niqab sådan set kun hovedbeklædningen, den bæres bare ofte sammen med abaya, der dækker resten af kroppen. Desuden mener jeg bestemt sagtens kan kan gå med rygsæk selv om man har poncho (eller abaya) på, så synes du er lidt ude med riven, når du påstår forfatteren lyver baseret på rygsækken :)

Signe Emilie Willesen Smith, Steffen Gliese og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Det er interessant at muslimske lande i stor stil netop forbyder tildækning... her er årsagen at de er bekymret for terrorisme.

Jeg har som nævnt ingen problemer i hverken rødfarvning af hår, tørklæder, turbaner eller spaghetti-dørslag på hovedet, eller diverse lange gevandter, så længe jeg kan se folks ansigter.

Ved tildækning af ansigtet trækker jeg grænsen. Det hører ikke hjemme i en demokratisk retsstat, da det er forbundet med totalt manglende mulighed for at identificere kriminelle, både i forhold til overgreb, tyveri og terror. Vi har allerede haft een fange, der iklædt niqab flygtede fra et fængsel.

Hvis jeg ønsker at bevæge mig omkring i offentligheden uden en trevl på, så bliver jeg stoppet af politiet med lovovertrædelse for blufærdighedskrænkelse overfor andre, medmindre der er tale om "nøgenbadningsstrande". Så her har vi også reguleret beklædningen af folk, uanset om jeg vil hævde, at jeg tilhører en nøgen-sekt, der af religiøse grunde skal vise mine kønsdele frem. Det går bare ikke, for andres blufærdighed vil blive stødt, så jeg vil få en bøde og blive bedt om at trække i tøj .

På samme måde er tildækningsforbudet et forbud, der tilgodeser sikkerheden for andre.

Georg Kallehauge, Hans Aagaard og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar
Camilla Bank Andersen

Jeg kan ikke få mig selv til at opfatte burka og niqab som blot beklædningsgenstande! For mig er disse dragter symboler for ultimativ kvindeundertrykkelse og det gør ingen forskel om hvorvidt de er båret frivilligt eller ej. Tænk på den kontekst de oprindeligt hører til i? Et samfund hvor kvinder helt har mistet retten til egen krop og al personlig frihed? Hvordan kan det være kvindekamp at påråbe sig retten til egen krop ved at bære niqab? En kamp for retten til religiøs frihed - ja....men da ikke frihed og kvindekamp!? Forklar mig gerne hvordan dette er kommet til at hænge sammen?

Georg Kallehauge, Maria Jensen og Martin Lund anbefalede denne kommentar

Næ, Camilla Bank Andersen, hvor de ejer deres krop så meget, at de ikke behøver at finde sig i andres nyfigne eller begærlige blikke.

@Steffen

I store dele af verden er kvinden mandens ejendom (far, mand, søn), og hun bliver korporligt straffet for manglende tildækkelse. Det er selvfølgelig også en for for kvindekamp.....men ikke den vi skal have her.

Desværre, Martin Lund, kan man ikke kæmpe andres kampe for dem.
Jeg er gammel nok til at huske, hvordan danske kvinders kamp imod domestisk vold tog sin afgørende begyndelse i 70erne og førte til et politisk pres, der gav os kvindekrisecentrene. Mig bekendt er det i dag i høj grad indvandrerkvinder, der søger ly dér. Så noget sker der.

christian christensen

Den Niqab klædte kvinde og hendes mulige motiver kender vi af gode grunde ikke. Men skribenten er enten meget ung eller i alt fald meget naiv på den måde hun nysgerrigt spejler sig i alt muligt og tillidsfuldt tror at genkende sine egne idealer i "interessante" mennesker, hun strengt taget ikke ved noget om.

Og det skal man passe på med, har navnlig det forløbne års begivenheder vist.

Grethe Preisler

Åh herre jemini

hvis det ikke var for Dansk Folkeparti, De Konservative, og Venstres konkurrence om danmarksmesterskabet i at finde på de mest mærkværdige lovbegrundelser for at trække stemmer fra Socialdemokraterne og hinanden, var der næppe en kat, som ville have interesseret sig for den niqab-klædte ukendte på rulletrappens motiv til at vise sig i 'det offentlige rum i København' med en sæk med kighuller til øjnene over hovedet.

I hvert fald ikke før Den mystiske Mrs. Mox troppede op i fuldt ornat på Borgerservice for at ansøge om offentligt finansieret 'kompensation for tabt arbejdsfortjeneste' i form af kontanthjælp eller SU med henvisning til sine rettigheder i henhold til bestemmelserne i FN's Menneskerettighedserklæring og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Grethe Preisler

@Lilli Wendt,
Historien om fangen, der stak af fra Nyborg Statsfængsel iført burka, er kun delvis sand.

Det viste sig ved nærmere eftersyn, at flugtfangen var sluppet ud i friheden udenfor murene i sin sædvanlige påklædning, fordi vagtpersonalet, der skulle 'skille fårene fra bukkene' efter besøgstid, ikke sammenlignede billederne på deres identitetspapirer med oplysningerne om deres alder og navne mv.

Hvis årsag den indsatte var blevet eskorteret ud af fængslet gennem den ene dør sammen et par af sine gæster fra besøgslokalet, mens den sidste af gæsterne blev ført ud af besøgslokalet gennem den anden dør og sat ind i den ledige celle.