Kronik

Pelle Dragsted: Økonomien skal demokratiseres for at blive bæredygtig

Nutidens vækstøkonomi skal skiftes ud med en bæredygtig økonomi, der både er grøn og rød
Det er ikke tilfældigt, at det er kundeejede Coop, som har været pionererne inden for økologisk omstilling. Når private profitmotiver erstattes af demokratiske beslutninger fra kunder, borgere eller medarbejdere, så kan vi vælge at sætte bæredygtighed og samfundshensyn forrest

Det er ikke tilfældigt, at det er kundeejede Coop, som har været pionererne inden for økologisk omstilling. Når private profitmotiver erstattes af demokratiske beslutninger fra kunder, borgere eller medarbejdere, så kan vi vælge at sætte bæredygtighed og samfundshensyn forrest

Sophia Juliane Lydolph

27. september 2018

Det er mange år siden, at rygende skorstene og industrielle femårsplaner var en del af venstrefløjens bagtæppe. Og den marxistiske opfattelse af naturen som en modstander, der skulle undertvinges menneskenes behov, har heldigvis heller ikke mange tilhængere tilbage.

For hvilken mening giver det at arbejde for bedre vilkår for lønmodtagerne, hvis fremgangen bygger på en ødelæggelse af vores naturgrundlag? Og hvad skal vi bruge et mere socialt retfærdigt samfund til, hvis vores planet bliver mere eller mindre ubeboelig på grund af klimaforandringer?

Alligevel mangler erkendelsen af, at den økonomiske vækst, som vi har kendt den, ikke kan fortsætte. At ideen om, at velstanden skal fordobles og multipliceres generation efter generation, simpelthen er uforenelig med at beskytte vores naturgrundlag og forhindre en katastrofal global opvarmning.

Tanken om eksponentiel vækst er i grunden absurd. Den betyder ikke bare, at vi skal have samme nominelle vækst i fremtiden, men at væksten i kroner og øre skal være højere år efter år efter år. Med en vækst på bare to procent om året vil vores forbrug være fordoblet på 35 år.

Det er ikke svært at regne ud, hvad det vil betyde for vores ressourceforbrug, forurening og udpining af naturressourcerne.

Væksten var et middel

Alligevel er ønsket om fortsat eksponentiel vækst stadig en integreret del af den økonomiske politik hos både Socialdemokratiet og SF.

Man abonnerer på de samme økonomiske fremskrivninger som højrefløjen, som forudsætter en årlig vækst, der ikke bare er den samme i kroner og øre, men er eksponentielt stigende år efter år. Det hænger ikke sammen, og det er på høje tid, at realismen indfinder sig – i det mindste i hele venstre side af folketingssalen.

At opgive målet om eksponentiel vækst i rige lande som Danmark vil være helt i overensstemmelse med venstrefløjens historiske projekt. Væksten var jo aldrig målet. Den var et middel til at løfte arbejderklassen ud af armod og skabe gode liv med høj social tryghed. I dag, hvor vi har opnået høj velstand, er det som om, at forholdet mellem mål og middel er vendt på hovedet. Væksten er blevet målet frem for midlet, og jagten på vækst skader i dag mulighederne for at skabe gode liv.

Den lange række af reformer af pensionsalder, efterløn, førtidspension og dagpenge er alle resultater af jagten på at fastholde eksponentiel vækst. Det samme er fremdriftsreformerne og det øgede pres på unge for hurtigt at færdiggøre en uddannelse. Har de reformer skabt bedre liv for den jævne dansker? Svaret er åbenlyst nej.

Men med erkendelsen af, at eksponentiel vækst er i strid med både bæredygtighed og med venstrefløjens mål om at skabe gode liv, melder sig en ny fordring. Det er her, det bliver åbenlyst, at man ikke kan være grøn uden at være rød. At en bæredygtig økonomi forudsætter, at vi finder den socialistiske værktøjskasse frem.

For uden den vækst, som vi har været vant til, vil der i takt med for eksempel den demografiske udvikling blive behov for at finde kilder til at finansiere stigende offentlige udgifter. Det berømte økonomiske råderum, som de seneste år er blevet politikernes foretrukne finansieringskilde, vil være langt mindre eller slet ikke være der. Pengene skal derfor findes inden for den eksisterende økonomi.

Hvis ikke velfærden skal udhules eller indkomstuligheden skal stige, så kræver det en større omfordeling af samfundets rigdom. Men det er langtfra umuligt. Der er i de seneste årtier sænket skatter for over 50 milliarder kroner – ikke mindst til mennesker med høje indkomster. Det vil blive nødvendigt at inddrage en betydelig del af de rabatter, der er givet, for at finansiere fremtidens velfærd.

Demokratiser økonomien

Men progressive ændringer i skattesystemet er ikke det eneste socialistiske værktøj, vi skal have fat i. Når vi i de kommende årtier skal udvikle en bæredygtig økonomi, kommer vi ikke uden om spørgsmålet om ejerskabet i økonomien.

Så længe økonomien er domineret af profitmotiverede private virksomheder, vil der helt naturligt foregå en kamp om fordelingen af overskuddet mellem lønmodtagerne og arbejdsgiverne.

Lønmodtagerne vil selvfølgelig kræve deres del af de voksende indtægter, som deres arbejde skaber. Ellers render arbejdsgiverne jo bare med en endnu større profit. Men dette mønster driver os mod et stadigt stigende og ikke bæredygtigt privat forbrug, som vi i vores del af verden ikke har behov for.

En større fordeling af ejerskabet til virksomhederne vil kunne bryde denne logik. Når vi selv ejer vores virksomheder, vil afkastet tilfalde os selv. Vi skal ikke slås med arbejdsgiverne om merproduktet.

Det giver os mulighed for at bryde logikken om, at velstanden og forbruget for evigt bare skal vokse. Vi kan for eksempel vælge at omsætte produktivitetsgevinster i lavere arbejdstid – i stedet for højere realløn.

En demokratisering af ejerskabet vil også kunne få stor betydning for virksomhedernes adfærd og investeringer. Når økonomien er domineret af kapitalistiske virksomheder, som år efter år skal sikre aktionærerne et voksende afkast, så vil investeringsbeslutningerne ofte have en kort horisont, og andre samfundsmæssige hensyn må vige. Demokratiske virksomheder kan derimod tænke langsigtet og vil helt naturligt inddrage andre hensyn end hurtige afkast.

Det er ikke tilfældigt, at det er kundeejede Coop, som har været pionererne inden for økologisk omstilling. Eller at det statsejede Ørsted (tidligere DONG) er blandt verdens giganter i grøn energi. Når private profitmotiver erstattes af demokratiske beslutninger fra kunder, borgere eller medarbejdere, så kan vi vælge at sætte bæredygtighed og samfundshensyn forrest.

Ikke mindst i finanssektoren vil en udbredelse af demokratisk ejerskab have enorm betydning. Vi har allerede set, hvordan vores demokratiske pensionskasser har været de første til at flytte investeringer væk fra fossile brændstoffer.

Men retningen på investeringsstrømmene er stadig i al for høj grad lagt i hænderne på de private finanshuse. Hvis vi skal dirigere økonomien i bæredygtig retning, skal magten over investeringerne i langt højere grad flyttes fra Danske Bank til det danske folk – kunder, medarbejdere og borgere.

Rød og grøn

Derfor var det også nedslående, at socialdemokraternes formand her i avisen tidligere på året affejede mine forslag om at fremme fælleseje i økonomien som et skrivebordsprojekt. For som Informations interview med Demokratisk Erhvervsnetværk så fint illustrerede, er fælleseje alt andet end et skrivebordprojekt. Det er tværtimod erfaret og vellykket virkelighed, som i mere end 100 år har været en integreret del af vores samfund og økonomi.

Fælleseje har igennem vores historie igen og igen været almindelige menneskers svar på markedskræfternes lemfældighed og kapitalismens uretfærdigheder. Og når vi i de kommende år skal skabe en ny bæredygtig økonomi, så er en demokratisering af økonomien og udbredelse af fælleseje en helt afgørende faktor.

Når vi skal opbygge fremtidens økonomi, hænger det røde og det grønne uløseligt sammen. Uden en omfordeling af rigdommen og uden en demokratisering af ejerskabet vil vi ikke være i stand til at tage de nødvendige beslutninger. Og uden en erkendelse af, at vækstøkonomien må erstattes af en bæredygtig cirkulær post-vækst-økonomi, kan vores kamp for retfærdighed i sidste ende være lige meget.

Pelle Dragsted, MF for Enhedslisten

Serie

Vi tager økonomien tilbage

Økonomien er taget fra os. Vi forstår den ikke og har ikke magt over den. Og når vi ikke forstår økonomien, kan vi ikke stille dem, der har magten over den, til regnskab – endsige forandre den.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Per Hansen
  • Katrine Damm
  • Jakob Trägårdh
  • odd bjertnes
  • Estermarie Mandelquist
  • Hans Ditlev Nissen
  • Flemming Berger
  • Eva Schwanenflügel
  • Carsten Munk
  • Jens Kofoed
  • Christian Mondrup
  • Ib Gram-Jensen
  • Niels Møller Jensen
  • Bjarne Jørgensen
  • Dorte Sørensen
  • Hans Larsen
  • Alvin Jensen
  • Thomas Tanghus
  • Lars Bo Jensen
  • Ivan Mortensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Torben K L Jensen
  • Frede Jørgensen
  • Ervin Lazar
  • John S. Hansen
  • Trond Meiring
  • Ejvind Larsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Kurt Nielsen
  • ulla enevoldsen
  • Niels-Simon Larsen
Per Hansen, Katrine Damm, Jakob Trägårdh, odd bjertnes, Estermarie Mandelquist, Hans Ditlev Nissen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Jens Kofoed, Christian Mondrup, Ib Gram-Jensen, Niels Møller Jensen, Bjarne Jørgensen, Dorte Sørensen, Hans Larsen, Alvin Jensen, Thomas Tanghus, Lars Bo Jensen, Ivan Mortensen, Niels Duus Nielsen, Torben K L Jensen, Frede Jørgensen, Ervin Lazar, John S. Hansen, Trond Meiring, Ejvind Larsen, Lise Lotte Rahbek, Kurt Nielsen, ulla enevoldsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Fornuftige tanker fra Pelle hele vejen igennem, der kræver en human ideologi at gennemføre, for der er ikke noget mere effektivt end det profitsøgende firma, der hugger løs på naturen og udpiner arbejdskraften.

Carsten Wienholtz, Benta Victoria Gunnlögsson, Søren Christensen, Eva Schwanenflügel, Henrik Peter Bentzen, Susanne Berg, Leif Høybye, Steen K Petersen, Holger Madsen, Bent Gregersen, Alvin Jensen, Per Torbensen, Torben Skov, Niels Duus Nielsen, Torben K L Jensen, Frede Jørgensen, Trond Meiring og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Du har min fulde opbakning, Pelle!!

Per Hansen, Carsten Wienholtz, Benta Victoria Gunnlögsson, Søren Christensen, Eva Schwanenflügel, Henrik Peter Bentzen, Arne Thomsen, Niels Møller Jensen, Steen K Petersen, Holger Madsen, Bent Gregersen, Alvin Jensen, Per Torbensen, Niels Duus Nielsen, Torben K L Jensen, Frede Jørgensen, Trond Meiring og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Pelle Dragsted er en fremragende politiker der omfavner sine modstandere på en afvæbnende venlig måde med hårdtslående argumenter der dårligt kan argumenteres imod - en strategi der er meget lig den Preben Wilhjelm brugte i Folketinget da han repræsenterede VS. Han er en (min) helt.

Per Hansen, Carsten Wienholtz, Mogens Holme, Benta Victoria Gunnlögsson, Ejvind Larsen, Jesper Sano Højdal, Søren Christensen, Bo Klindt Poulsen , jon jacobsen, Eva Schwanenflügel, Henrik Peter Bentzen, Trond Meiring, Søs Jensen, Susanne Berg, Holger Madsen, Bent Gregersen, Alvin Jensen, Thomas Tanghus, John S. Hansen, Frede Jørgensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

”Gæld fører til vækstkrav, der belaster menneskene (stress, udmattethed) og naturen (forurening, ressourceudtømning), da gæld basalt er et løfte om fremtidig produktivitet. Derfor er gældsfriheden også en del af vejen til affaldsfrihed, ligesom affaldsfrihed er en måde ikke at belåne naturen på bekostning af fremtidige generationer. Gæld er en væsentlig del af grunden til, at politkere og andre taler så meget om vækst. For gæld betales tilbage med renter, hvorfor ”økonomien som helhed er nødt til at ekspandere for ikke bare at betale gælden, men også renterne tilbage.” Gæld og vækst er derfor en del af samme problematik, hvorfor man vil se, at gældsmodstand ofte formulerer sig som en vækstkritik. Har man en gældsbaseret økonomi, som individ, virksomhed eller stat, har man samtidig forpligtet sig til en vækstpolitik. Gældsforholdet er dermed intimt forbundet med klimaforholdet...” (Mikkel Thorup: Du skylder! Om moralsk og økonomisk gæld s. 180-181. Mikkel Thorup citerer Mary Mellor, The Future of Money s. 25)

Som Pelle Dragsted gør opmærksom på, så er vækstimperativet immanent i den kapitalistiske økonomi, og problemet løses dermed ikke med blot ved at afskaffe forrentet gæld. Men den enorme gældssættelse af økonomien, som har fundet sted de sidste ca. 35 år i og med, at politkerne har givet private banker lov til i meget stor målestok at skabe penge i form af kreditter har i den grad sat turbo på væksten, at samfundsovertagelse - i det mindste af SIFI bankerne - er et spørgsmål, som trænger sig på. (95 pct. af pengeskabelsen i Danmark udgøres af penge, som er skabt af private banker i form af kreditter.)

”Vi har ikke fra Enhedslistens side været ude og foreslå at nationalisere de private banker. Vi har sagt, at vi skal begynde med at diskutere, om bankerne er blevet for store, så de skal splittes op.... Når vi kigger på den finansielle lovgivning, så står der faktisk, at banker som gentagne gange og groft gør sig skyldig i hvidvask, at dem kan man overtage og afvikle, sådan som det er sket med en række andre banker. Det er ikke nationalisering. Nationalisering ville være i strid med Grundloven. Vi respekterer selvfølgelig den Grundlov, som hersker her i landet.” (Pelle Dragsted, Debatten: Skandalen i den Danske Bank, 20 september)

”Ikke mindst i finanssektoren vil en udbredelse af demokratisk ejerskab have enorm betydning,” skriver Pelle Dragsted ovenfor. Ja, det ville være et særdeles fornuftigt sted at påbegynde en demokratisering af økonomien, men hvorfor siger Pelle Dragsted så i Debatten, at Enhedslistens politik udelukkende er en opsplitning af de store banker? Vil en opsplitning af bankerne reducere det vækstimpertativ, som Pelle Dragsted er så bekymret for? Og hvad med den Grundlov, som Pelle Dragsted påstår, at Enhedslisten selvfølgelig accepterer? Forestiller Pelle Dragsted sig, at staten eller lønmodtagerne skal købe sig til ejerskab af Danske Bank – og de øvrige SIFI-banker? Hvor finder man i så fald penge til at købe en bank, hvis balance er dobbelt så stor som det danske BNP?

Pelle Dragsted og Enhedslisten er i forhold til de mange problemer med den finansielle sektor – især siden finanskrisen - ikke så klare mælet, som man kunne ønske.

Ervin Lazar, Mogens Holme, Ejvind Larsen, Torben K L Jensen, Kurt Nielsen, jon jacobsen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Bettina Jensen, Torben Skov, Niels Duus Nielsen, Niels-Simon Larsen og John S. Hansen anbefalede denne kommentar

Hvordan kan vækstdogmet på bjerget være anderledes, når alle økonomer og statskundskabere er uddannet de samme steder, efter de samme bøger, af de samme lærere, -som igen er uddannet af de samme, med ens ideologi?

Ervin Lazar, Per Hansen, Ejvind Larsen, Vivi Rindom, John S. Hansen, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Trond Meiring, Susanne Berg, Lise Lotte Rahbek, Bettina Jensen, Leif Høybye, Torben K L Jensen, Ivan Breinholt Leth, Niels Duus Nielsen, Niels-Simon Larsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

@Ivan Breinholt Leth.
Hvad nu hvis Pelle vil have banker ejet af kunder og medarbejdere på samme måde som med Coop? Er det at nationalisere noget som helst? ikke så vidt jeg kan se. Coop har også selv lavet en bank men der er ikke kommet meget gang i den endnu.

Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Alvin Jensen
"Hvad nu hvis...." Jeg konstaterer, at du heller ikke er sikker på, hvad EL vil. COOP er startet som et kooperativ, det er Danske Bank som bekendt ikke. Spørgsmålet om, hvordan vi får gjort en privat virksomhed offentlig - eller medarbejderejet om du vil - står så vidt jeg kan se ubesvaret. Jeg foretrækker også - ligesom Pelle Dragsted - at vi overholder Grundloven, men jeg kan ikke se, hvordan en samfundsovertagelse af SIFI-bankerne kan lade sig gøre indenfor Grundlovens rammer, medmindre man kompenserer aktionærerne. Og så er spørgsmålet, hvor store beløb det drejer sig om?

Ejvind Larsen, Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Det er vel i grunden noget mærkeligt noget, at en socialist vil overholde en grundlov, som gør ophævelse af den private ejendomsret ulovlig. Grundloven er lavet for at sikre kongens, adelens og det højere borgerskabs besiddelse og ret, Med den bliver ønsker om socialisme blot slag i luften.

Nye folketingsmedlemmer skriver under på: »Jeg lover herved på ære og samvittighed at holde rigets grundlov«

Hvad sker der hvis de ikke vil det?

Er det derfor Pelle siger som han gør?

Når jeg ser hvilke ulyksaligheder, der kan vedtages med overholdelse af grundloven, synes jeg egentlig, at vi burde skamme os over den, og hurtigst muligt anskaffe en forfatning i stedet for denne gamle håndfæstning mellem konge og pengemænd.

Mogens Holme, Niels Duus Nielsen, Niels-Holger Nielsen, Kurt Nielsen, John S. Hansen, Ivan Breinholt Leth, Trond Meiring, Bettina Jensen, Tor Brandt, Leif Høybye og Bent Gregersen anbefalede denne kommentar

simpel uomtvistelig logik er
1 fjernelse af stoffer fra jordskorpen vil betyde til en total udtømning.
2.vækst er derfor et fantasme hvis baseret på jordskorpe-stoffer
3. vort demokrati beskytter fantasmer
4. vor forfatning indeholder to supplerende fantasmer: en stats religion bemandet af
pensionsberettigede tjenestemænd. et monarkisk arrangement uden formål.udover at
underholde de tilkaldte børnehaver.
5. en politisk rigiditet understøttet af en manipuleret vælgerskare.

svaret kunne være solid Steady-state økonomi

Tak til Dragsted for igen en omgang folkeoplysning!

.

Ejvind Larsen, Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

@Torben Skov, "Grundloven er lavet for at sikre kongens, adelens og det højere borgerskabs besiddelse og ret", skriver du. Men det er ukorrekt! Grundloven er lavet for at sikre den "almindelige" danskers rettigheder mod vilkårligheder fra magthaverne (dengang kongen og adelen).

Og det har den faktisk gjort ganske udmærket.

Niels K. Nielsen, Ejvind Larsen, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel og Pelle Dragsted anbefalede denne kommentar

Glimrende kronik, men også på et ret vigtigt punkt så uklar, at man ikke rigtigt kan tage stilling til, hvad den foreslår. Jeg mangler stadig et svar på, om Pelle Dragsted som i 2015 mener, at det er en fejl at skelne skarpt mellem Kapitalisme med stort K og Socialisme med stort S (Politiken 8. marts 2015)? Og om hans vision er en gradvis udbredelse af kooperative og andre foretagender, som så stadig skal fungere på den kapitalistiske konkurrences betingelser? Eller om det netop gælder om at frigøre sig for disse, hvilket turde kræve mere grundlæggende forandringer, uanset at fælleseje i sig selv kan have reelle fordele? Og om han forestiller sig en - delvis, gradvis eller hurtig - overgang fra kapitalisme til socialisme som et rent dansk projekt, og mener, at det i så fald er realistisk?

"Når vi i de kommende årtier skal udvikle en bæredygtig økonomi, kommer vi ikke uden om spørgsmålet om ejerskabet i økonomien."
Dette er - som jeg ser det - helt centralt i det liberale demokrati.
Tak til Pelle Dragsted for de ord :-)

Krister Meyersahm

Ivan Breinholt Leth redegør ovenfor for, at det er gældsætningen, både den statslige og private, der er ondets rod, når vi taler om rovdrift på natur og mennesker. Jeg er ganske enig og har beskrevet det således:

Når private overforbruger, altså bruger mere end den disponible indkomst og opsparing levner mulighed for, så sker det for lånte penge. Disse penge skal selvfølgelig betales tilbage. Det sure og uundgåelige ved denne orden er, at de penge man bruger til afdrag på gæld, af indlysende grunde, ikke kan bruges til nyt forbrug. Man opnår således kun, at flytte forbrug fra én til en anden tidsperiode og ikke at udvide totalforbruget som tværtimod efter lånemanøvren bliver mindre fordi der også skal udredes renter.

Det er samme sag med den offentlige økonomi. Vi lever på et højt niveau som skatterne ikke kan finansiere og derfor låner vi. For at klare renter og afdrag på gælden er forventningen, at man hele tiden kan ekspandere beskatningsgrundlaget. Få flere i arbejde, sælge mere og derfor generere nye indkomster til staten, der kan sikre tilbagebetaling og renter. Men som vi kan konstatere, går det ikke så let, at få flere kroner i statskassen og derfor er der uundgåeligt et pres på politikerne for at balancere udgifter og indtægter bedre. Besparelse, effektiviseringer, højere pensionsalder mm. er de kendte værktøjer.

Når man har iagttaget den offentlige økonomis op- og nedture i årtier, bør man indse, at ingen af de økonomiske virkemidler teoretikerne foreslår, har nogen positiv og langtidsholdbar effekt. Er det så ikke på tide, at indføre en ny orden på området?

Jeg mener at vi bør indføre en forfatningsgaranti, der forbyder offentlig låntagning og sætter loft over skatternes størrelse og grænser for hvad der må beskattes. Altså et kontantsamfund, der kun bruger de penge der indbetales i skatter og den opsparing, der burde være tilstede, i et land med omkring 4 mio. skattebetalere. Med disse to komponenter får vi styr på politikernes ubegrænsede ret til skatteudskrivning og vi behøver ikke mere tage hensyn til hvad ene eller anden økonomiske skole hævder.

Krister Meyersahm

Jens Winther.

Jeg er enig i din beskrivelse af Grundloven. Jeg mener dog at Grundlovsgiverne burde have sat grænser for de folkevalgtes lyst til at beskatte og gældsætte borgerne. Vil vi have en rolig og kontrolleret udvikling af landet, bør vi ændre Grundloven og sætte loft over skatternes højde og stadfæste at kun realiseret indkomst kan beskattes. Desuden et forbud mod at stifte offentlig gæld og forbud mod privates pengeskabelse.

Eva Schwanenflügel

"Den lange række af reformer af pensionsalder, efterløn, førtidspension og dagpenge er alle resultater af jagten på at fastholde eksponentiel vækst. Det samme er fremdriftsreformerne og det øgede pres på unge for hurtigt at færdiggøre en uddannelse. Har de reformer skabt bedre liv for den jævne dansker? Svaret er åbenlyst nej."

Det er sagen i en nøddeskal, at væksten er blevet ophøjet til Gud, og arbejdsudbuddet til religionen.
Det forudsætter en konstant erodering af velfærdssamfundet, både på det økonomiske og det retslige plan, og eskalerer ræset mod bunden for størstedelen af befolkningen.

Ordet "vækst" er i sig selv problematisk, for i virkeligheden dækker det jo over det modsatte, nemlig udbytning, udnyttelse og udmattelse af ressourcerne, både de menneskelige og de naturlige.
Grundtvig sagde : "Ordet skaber hvad det nævner". Eller lettere omskrevet, brug positive ord om negative konsekvenser, så antager virkeligheden form i bevidstheden.
Det er dygtigt gjort.

Men efterhånden er det desværre - eller heldigvis, alt efter hvordan man ser det - begyndt at gå op for mange at de lever i en løgn. Et forkvaklet monstrum af ordskvalder er ved at trevle op i kanterne, og realiteterne skinner iskoldt igennem hullerne i de usandheder vi har slugt råt alt for længe.

Det kan bare ikke gå længere. Det kan ikke blive ved.

Per Hansen, Carsten Wienholtz, Christian Nymark, Michael Waterstradt, Ejvind Larsen, Lillian Larsen, Troels Plenge, Torben K L Jensen, Kurt Nielsen, John S. Hansen, Ivan Breinholt Leth, Torben Skov, Trond Meiring, Flemming Berger og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Krister Meyersahm

Forrentet gæld flytter forbrug fra en tidsperiode til en anden under den forudsætning, at indkomsterne er konstante. Men det er de ikke. Gælden skaber et pres på at øge produktiviteten og indkomsterne. Når vi taler om rovdrift på natur er landbruget det bedste eksempel. Med en gæld på 379 mia kr vil både landbruget og den finasielle sektor kollapse, hvis landbrugets produktivitet ikke stiger. Der er en kedelig tendens til at dæmonisere landmænd for deres 'miljøsvineri'. Det er som om, at man ikke ser de bagvedliggende mekanismer, som tvinger landbruget til for enhver pris at øge produktiviteten. Når den siddende regering i løbet af sin regeringsperiode har slækket på restriktionerne overfor landbruget, har jeg mistanke om, at det ikke kun sker af hensyn til landbruget, men af hensyn til den finansielle sektor. Landbrugets andel af Danmarks samlede eksporet udgør trods alt kun 4,8 pct og landbruget beskæftiger kun omkring 3 pct. af den samlede arbejdsstyrke. Selvom dansk landbrug blev nedlagt ville det ikke betyde særligt meget for dansk økonomi, bortset fra at en række banker formentlig ville kollapse.

Staten udsteder ikke statsobligationer for at låne penge, men for at manipulere interbank renten. Den danske stat råder over sin egen valuta, og derfor skaber den penge til at dække sit forbrug. Den danske stat låner ikke penge til at dække sit forbrug, og den danske stat opkræver heller ikke skatter og afgifter for at dække sit forbrug, men for at dæmpe inflationen. Det er en udbredt misforståelse – også blandt politikere og økonomer – at en suveræn stat låner penge og opkræver skatter for at dække sit forbrug. Hvorfor skulle staten dog låne de penge, som den selv udsteder? Staten sender elektroniske penge ud i økonomien og trykker i begrænset omfang kontanter, og desuden giver staten private banker lov til at skabe penge. Kun stater, som ikke råder over deres egne valutaer, opkræver skatter og afgifter og optager lån for at dække deres forbrug. Det ”pres på politikerne for at balancere udgifter og indtægter bedre”, som du omtaler, har intet at gøre med at staten mangler penge i 'kassen', for der findes ikke nogen statskasse, for så vidt som staten skaber sin egen valuta. ”Presset” har primært sin begrundelse i, at Danmark har tilsluttet sig EU's finanspagt, og dermed de begrænsninger for offentligt forbrug, som er nedfældet i finanspagten.

Carsten Wienholtz, Ejvind Larsen, Mikael Velschow-Rasmussen, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Kurt Nielsen, John S. Hansen, Torben Skov, jon jacobsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Torben Skov
En ændring af Grundloven, så den ikke for enhver pris beskytter den private ejendosmret, ville være en oplagt løsning, men at samle et flertal for sådan en ændring i befolkningen og i Folketinget har lange udsigter. Jeg udelukker dermed en voldelig revolution, selvom jeg ikke vil afvise at det kan ende med en sådan, når kriserne bliver hyppigere og mere kaotiske.

Carsten Wienholtz, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Niels-Holger Nielsen, Niels-Simon Larsen, John S. Hansen, Torben Skov og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

"så den ikke for enhver pris beskytter den private ejendosmret, ville være en oplagt løsning, "

Grundloven skal forstærkes så den i endnu højere grad forstærker den private ejendomsret. Og det skal udvides med data om en selv. Og sætte borgeren endnu mere i centrum over for staten. Og give borgeren muligheder de ikke har i dag til at udfordre staten.

Pelle Dragsted er min stemme på Christiansborg, jeg har med stolthed og velbehag, sat mit kryds ud for ham, samtlige gange, han har stillet op!

Per Hansen, Eva Schwanenflügel og John S. Hansen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Den private ejendomsret ... til hvad? Det kan fx være til jord, til ressourcer og helt aktuelt til oplysninger om ens privatliv. Det, som Pelle er inde på, er det traditionelle om jord og virksomheder.

Hvorfor ikke se Danmark som et stor andelsselskab, hvor vi alle har ret til en samfundsdividende af de skabte værdier? Det kunne også sikre pengene til en borgerløn og skabe en anden indstilling, når man følte medejerskab over for samfundet. Med stor sandsynlighed også medføre en større sans for beskyttelse af det fælles.
En tredje ting er det, man kan kalde ødelæggelsesretten. Vi har alle ret til at købe en bil og forurene luften. En landmand har ret til at bruge sprøjtemidler (gifte) og på den måde ødelægge biodiversiteten og grundvandet. Tobaksfabrikkerne har ret til at ødelægge folks sundhed ved at komme afhængighedsskabende stoffet i tobakken.
Fælleseje, beskyttelsespligt og beskæring af ødelæggelsesretten er vigtige emner at tage op, hvad enten man er rød eller bål.

Per Hansen, Carsten Wienholtz, Ejvind Larsen, Carsten Munk, Niels Duus Nielsen, Trond Meiring, Ivan Breinholt Leth og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Niels-Simon Larsen
Det bør naturligvis præciseres, at der primært er tale om at begrænse eller ophæve den private ejendomsret til væsentlige produktionsmidler, jord og andre naturressourcer - ikke til oplysninger om individers privatliv. Jeg ser heller ikke nogen grund til at ophæve privat ejendomsret til små forretninger som frugt og grønt handleren på torvet. Hvis det stod til mig, ville SIFI-bankerne blive nationaliseret inden jul. Så kan vi tage den derfra.

Per Hansen, Carsten Wienholtz, Mogens Holme, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Mikael Velschow-Rasmussen, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Niels-Simon Larsen, Trond Meiring og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

I den digitale verden afgiver vi villigt vores ejendomsret til de globale firmaer. Jeg undrer mig over alle de ‘gratisydelser’, jeg får på nettet. Hvor er det pænt af dem...
Nettet strammes, og dvs løkken om halsen på os. Vi diskuterer ejendomsret i den gamle stil, mens vi afgiver oplysninger om os selv til Big data. Vi inviterer også Facebook og Apple inden for i varmen og lader dem bruge forsyningsnettet. Meget foruroligende.

Carsten Wienholtz, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Ivan: I stedet for at bruge det ‘forbudte’ ord, nationalisering, kunne venstrefløjen vel blive enig om at anbefale en ny statsbank, der tog sig af udbetalinger fra det offentlige. Alle former for kontantydelser og apanager. En bank for småsparere, der ikke skal ud på financielle eventyr. En bank med stor gennemsigtighed. Dankortet, Mobilepay og hvad der ellers er. Nogle få privatbanker skulle selvfølgelig have lov til at fortsætte som de spillebuler, de er.

Carsten Wienholtz, Michael Waterstradt, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, John S. Hansen, Lise Lotte Rahbek, Ivan Breinholt Leth og Holger Madsen anbefalede denne kommentar

"Hvorfor ikke se Danmark som et stor andelsselskab, hvor vi alle har ret til en samfundsdividende af de skabte værdier? "

Hvis alle har ansvaret er der ingen der har ansvaret.

"nationalisering, kunne venstrefløjen vel blive enig om at anbefale en ny statsbank, der tog sig af udbetalinger fra det offentlige. "

Det hedder udbetaling danmark og administreres af atp

"til væsentlige produktionsmidler, j"

De væsentligste produktionsmidler i dag er computerne og netværkene. SÅ alle computere skal nationaliseres?

Niels Duus Nielsen

"Hvis alle har ansvaret, er der ingen, der har ansvaret" - Nils Bøjden, har du nogensinde hørt om fænomenet "demokrati"? Det er ellers meget berømt, og handler netop om, hvordan ansvaret konkret fordeles, når alle har del i det fælles ansvar.

"SÅ alle computere skal nationaliseres?" - nej, men netværkerne skal. Og måske visse af de digitale tjenester, det er blot mere besværligt, da de fleste af disse tjenester er ejede af amerikanske milliardærer. Men så kunne vi måske regulere disse tjenester? Min gamle yndlingshadepolitiker, dronning Vestager fra De Radikale, gør faktisk et godt stykke arbejde på denne front nede i EU.

Christian Nymark, Carsten Wienholtz, Mogens Holme, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Mikael Velschow-Rasmussen, Ivan Breinholt Leth, Niels-Simon Larsen, Lise Lotte Rahbek, Frede Jørgensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Nils Bøjden: Du har en vis evne til at give den som skeptiker, og du har sans for detaljen. Fint nok, men hvornår ser jeg dig forsvare noget, der ikke er det rene mainstream? Nu de indvendinger, du lige er kommet med, okay, ja, hvad skal jeg fx stille op med vismandsrepliklen: Hvis alle har ansvaret, er der ingen der har ansvaret. ?.
Jeg husker dig også fra borgerlønsdebatten år tilbage (og den kommer snart igen), du var god til at finde hårene i suppen. Jeg vil gerne tage dine argumenter op, men der skal være andet end negativitet at svare på.

Du har åbenbart ikke tabt penge i bankspillet. Danske bank rører dig sikkert heller ikke en bønne. Det hele kører godt, ikk’?

Ivan Breinholt Leth

Niels-Simon Larsen
28. september, 2018 - 07:33
Nils Bøjden synes at mene, at man kan anbringe sine sparepenge i Udbetaling Danmark. Så er Enhedslistens idé om en statsbank allerede realiseret - ifølge Nils Bøjden.

Foreningen Gode Penges forslag er at hæve kapitalkravet til 100%, således at bankerne skal have 100 kr for hver 100 kr de udlåner. Det ville udgøre enden på statslige bailouts. Det ville også reducere spekulation ganske betydeligt, eftersom mest spekulation finder sted med de kreditpenge, som bankerne skaber. Ifølge Gode Penge skal vi allesammen have en konto i Nationalbanken, ligesom de store banker har i dag. Nationalbanken kunne derefter udlåne penge til produktive investeringer, og de som gerne vil tage risici og gamble med deres opsparing kan frit flytte deres penge fra Nationalbanken over i en privat bank. Hvis jeg skulle vælge mellem Enhedslistens og Gode Penges forslag, ville jeg vælge sidstnævnte.

Christian Nymark, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, John S. Hansen, Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Nils Bøjden
28. september, 2018 - 07:59

Du er et sludrehoved - Nils Bøjden. Vi taler om at nationalisere kapital. En computer er kun kapital, når den anvendes til at skabe profit.

Carsten Wienholtz, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel og John S. Hansen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Ivan: Tak. ‘Gode penge’ burde være alment kendt med deres forslag om en statsbank. Deres påstand om, at bankerne selv skaber pengene, burde være mere fremme i debatten. Nogle modsiger påstanden, men hvor i alverden kommer pengerigeligheden så fra, for den var der ikke før? Det må kunne siges meget enkelt, når det kun er en meget lille procentdel af pengene, der laves nede i kælderen i Nationalbanken.

Ondets rod er, at økonomi er blevet gjort så indviklet, at de færreste af os kan forstå, hvad det er, der foregår. Helt elementært kan man sige, at hvis en almindelig oplyst borger ikke fatter en pind, er der noget galt. Hvem fatter fx, hvad der foregår i SKAT? Bedrageriet kan de ikke engang stoppe, og det får ikke politiske følger for nogen. Karsten Lauritzen burde være en død mand i politik, men det er bare synd for ham, at svindlerne er så slemme.
Vælgerne bliver ved med at stemme på de partier, der udnytter dem, fordi de samme partier har penge til at forføre dem.

Christian Nymark, Carsten Wienholtz, Ejvind Larsen, Ivan Breinholt Leth, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

På Gode Penges hjemmeside findes en analyse af, hvordan bankerne driver den samlede lånesum I vejret:

https://static1.squarespace.com/static/587382daebbd1a717d8e9df3/t/59cba0...

På denne graf vises, hvordan forholdet mellem indkomster og ejendomspriser er blevet skævere og skævere siden 1992 - indkomsterne er steget 50 % og ejendomspriserne 224 %:

https://static1.squarespace.com/static/587382daebbd1a717d8e9df3/t/59cba0...

Dermed er ejendomspriserne blevet opskrevet med et tilsvarende beløb.

Når Nationalbanken beregner den danske boligformue til adskillige tusinde milliarder, dækker det over, at alle yngre årgange har nul eller minus, mens kun de allerældste har fuldt ejerskab af deres bolig.

Dermed fortsætter boligmangel og hjemløshed I de yngre årgange.

Carsten Wienholtz, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Trond Meiring, Rasmus Knus, Niels-Simon Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

"Gode penge" er falsk varebetegnelse - akkurat ligesom "Finansiel Stabilitet", "nemID", "quickbrev", "skattelettelser" og "skattestop".

Thomas Andersen

@Peter Michaelsen
Og ikke mindst - Kapitalkrav på 100 % ville betyde at bankerne ikke måtte låne de penge ud som de får ved indlån! Jeg tror sku det ville blive svært (og/eller dyrt) at finde en bank som ville administrere min lønkonto!

Thomas Andersen

Og sjovt som dem som råber højest om at vi burde oprette en statsbank også er dem som råber højest om at skatteyderne ikke skal holde for ved fremtidige bankkriser. En statsbank (som sikkert ville blive drevet lige så flot som PostNord, SAS eller øvrige statsvirksomheder) ville jo netop kun kunne hente underskud hos skatteyderne!

Niels-Simon Larsen

De, som kritiserer ændringsforslag til det bestående, må jo så gå ind for det bestående. Er der ikke noget om det?
Hvis man vil dele foretagener op i det private (god ledelse) og det offentlige (dårlig ledelse), så bør man komme med eksempler fra begge sider.
I øjeblikket har de blå magten, også over SKAT. Hvad er der at prale af der? Må jeg have lov at nævne Danske bank? Nordea har heller ikke en uplettet vandelsattest, og hvor meget ved vi om de andre banker, før skandalen ruller?

De røde har haft indflydelse i en lang række selskaber af egen avl, hvor det er gået mere eller mindre godt. Coop, SEASnve og en masse andelsejede selskaber går det dog udmærket med.

Småt er godt og stort er svært at have med at gøre, og så er det fløjtende ligegyldigt, hvilken farve det har.
Uligheden breder sig, og hvem vil påstå, at det gavner befolkningen? Veluddannede formuerådgivere er en femtekolonne, der ikke burde accepteres men retsforfølges - tyveknægte af værste slags.

John S. Hansen, Ejvind Larsen, Niels Duus Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Det vi skal til livs er pengeudlånernes udlån af penge de ikke har. Bankernes pengeskabelse foregår jo i vid udstrækning ved at man debiterer en konto og krediterer en anden uden at have dækning i egne midler, i indskydernes eller aktionærernes.

Selv om det er svært ikke at beundre pengetroldkarlene en smule - tænk at kunne skaffe sig enorme indkomster ved at udlåne penge der ikke findes og med retsstatens samtykke - så bør vi stoppe dette uvæsen.

Per Hansen, Carsten Wienholtz, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Niels-Simon Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Schweiziske, britiske, finske, estiske m.fl. myndigheder giver nu William Shakespeare ret : Something is rotten in the of Denmark.

Thomas Andersen

@Krister
NEJ, banker må ikke låne penge ud de ikke har. Udlån skal altid være med dækning i egenkapital eller øvrige (frivillige eller optagne) indlån. Men der er intet til hinder for at banken låner penge ud til en person eller et firma som igen låner dem tilbage til banken (f.eks. en ikke udnyttet kassekredit) som så igen udlåner dem til anden side, blot alle udlån til stadighed er dækket ved indlån eller egenkapital. Kapitalkravene (som siden finanskrisen er øget voldsomt) sætter grænse for hvor meget der må udlånes i forhold til egenkapitalen.

Statsbank... Jeg synes at bigbrothersamfundet er ulideligt nok i forvejen. Skal det offentlige nu også have fuld indsigt og kontrol med den enkeltes penge, forbrug. Det vil hurtigt blive sådan, at jobcentret vil få indsigt i hvor ledige er. Hvad de laver. Efterfulgt af gode ideer om at trække dem lidt hvis de har råd til lidt luksus. Eller spærre kortet hvis man går på værtshus. "Du søgte ikke job igår, for vi kan se du var på bakken...

Ivan Breinholt Leth

Torben Skov

Du har da ret i, at en statsbank ikke er den direkte vej til Utopia, men af to onder vælger man det mindste. Den offentlige sektor styres til forskel fra den private af valgte personer, og desuden behøver bestyrelsen i en offentlig bank ikke kun at bestå af statslige bureakrater. Den engelske fagbevægelse har forslået, at en offentlig banks bestyrelse kan have repræsentanter for de ansatte, fagbevægelsen, samt repræsentanter for kontoindehavere og låntagere (husejere og de små og mellemstore nationale virksomheder, som skaber arbejdspladser).
Kan du forestille dig en statslig bank, som hvidvasker kriminelle penge og hjælper de rigeste med at anbringe deres formuer i skattely? Ganske vist tillod Corydon handel med en finansiel institution, som opererede fra et skattely. Men for det første rejste det en politisk storm, og ca. 70 pct. af de danske vælgere var imod Corydon's fidus med at skabe sin egen karriere ved at sælge ud af det danske folks ejendom. For det andet kan man slippe af med en mand som Corydon, mens Thomas Borgen og de fleste andre svindlere fra f.eks. Goldman Sachs, J.P. Morgan, HSBC, UBS osv. bliver sidende eller afløst af en anden 'bandit i habit'.(Se evt. Philip B. Johnsons liste over internationale bankers kriminalitet 15. september, 2018 - 18:42 )
En statslig bank er desuden en bank under Nationalbanken. Under en krise træder staten til som 'lender of last resort' overfor private banker. Det er i sagens natur umuligt, at en statsbank ville kunne bruge staten til at kræve bailouts. En statslig bank kan ikke udgøre en byrde for staten (skatteyderne) af den simple grund, at en sådan bank jo er staten. Dermed eliminerer en statslig bank det såkaldte 'moral hazard' problem – altså at bankerne opererer med en de facto statsgaranti og derfor er villige til at fordoble risikoen og anvende hele samfundsøkonomien som indsats i deres gambling.
Den kontrol med f.eks. arbejdsløse, som du omtaler, findes allerede. Al elektronisk kommunikation i Danmark bliver logget – i øvrigt i strid med de EU regler, som regeringen har underskrevet. Så kan man bare lade mobiltelefonen blive hjemme? Ja, men man kan også lade kreditkortet blive hjemme og bruge kontanter.

Christian Nymark, Carsten Wienholtz, Torben Skov, Mogens Holme, Niels-Simon Larsen, Trond Meiring, Ejvind Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Thomas Andersen har tilsyneladende ikke hørt om fractional reserve banking system. Det har de fleste andre. Siden Bretton Woods systemets sammenbrud har vi haft to former for penge: Fiat money (statsligt skabte penge) og kreditpenge som bankerne skaber. Bankerne skaber penge, når de udlåner penge. Dvs. de udlåner penge, som de ikke har ved at flytte tal fra en konto til en anden. Staten regulerer hvor mange gange disse kreditpenge må overskride bankernes beholdning af penge på deres konti i Nationalbanken – dvs. deres egenkapital. Det kaldes kapitalkravet – eller den kontracycliske kapitalbuffer. I marts i år hævede tidligere erhvervsminister, Brian Mikkelsen, denne buffer med 0,5 pct. Dvs. de penge som bankerne skal ligge inde med i forhold til de penge som de udlåner steg med 0,5 pct. Bankerne har i mere end hundrede år skabt penge på denne måde – dvs. de udlåner penge, som de ikke har. Kapitalkravet til bankerne er ikke øget voldsomt siden finanskrisen. Så vidt jeg husker ligger det omkring 7-8. Hvis kapitalkravet er 8, betyder det at bankerne skal have 8 kr for hver 100 kr, de udlåner.

Carsten Wienholtz, Michael Waterstradt, Niels-Simon Larsen, Trond Meiring, Ejvind Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Thomas Andersen
28. september, 2018 - 19:05

Det kører rundt for dig. Kapitalkrav på 100% betyder lige det modsatte: At bankerne KUN må låne penge ud, som de modtager ved indlån.

En statslig bank er en bank under Nationalbanken – eller også er det selve Nationalbanken. Under en krise træder staten til som ’lender of last resort’ overfor private banker. Det er i sagens natur umuligt, at en statsbank vil kunne bruge staten til at kræve bailouts. En statsbank kan ikke være 'lender of last resort' for sig selv. Derfor kan en statsbank ikke udgøre en byrde for staten (skatteyderne) af den simple grund, at en sådan bank jo ER staten. Dermed eliminerer en statslig bank det såkaldte ’moral hazard’ problem – altså at bankerne opererer med en de facto statsgaranti og derfor er villige til at fordoble risikoen og anvende hele samfundsøkonomien som indsats i deres gambling.

En statsbank (Nationalbanken) kan ikke misbruge skatteydernes penge af den simple grund, at den ikke råder over skatteydernes penge. Den skaber selv penge. Der er en risiko for, at staten skaber for mange penge - altså (hyper)inflation), men den risiko eksisterer uanset om bankerne er private eller statslige.

Carsten Wienholtz, Michael Waterstradt, Mikael Velschow-Rasmussen, Niels-Simon Larsen, Trond Meiring, Ejvind Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Hvad er der galt, kan man spørge? Jo, der er det galt, at systemet ikke får lov at virke, idet en storbank får ikke lov at gå ned. Det liberal-kapitalistiske system er ikke et knald eller fald system, som det praler af at være.

Moralsk virker systemet heller ikke. Danske bank fx består af samfundets støtter, Mærsk, kongehuset, eliten. De burde da nedlægge banken, når den opførte sig dårligt. Alle småsparerne burde løbe væk med deres krav om god opførsel. Enhver konservativ, der taler om Gud, konge og fædreland som moralske faktorer, burde aldrig have en konto andet end i en lille andelskasse.

Kun dobbeltmoralen fungerer, så det er synd for Danske bank, og man må tilgive den, så den kan fortsætte, og der er intet andet spor, den kan fortsætte i end det gamle. Den må bare lade være med at være så dum, at den bliver opdaget.

Vi skal have en stor sparekasse for småsparere. Den dag vi får borgerløn, skal staten putte pengene i den. Vi skal ikke have spillebule-bankerne til at servicere os.

Carsten Wienholtz, Torben Skov, Michael Waterstradt, Niels Duus Nielsen, John S. Hansen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

@Ivan
NEJ, det er DIG som ikke har styr på tingene.

Det kører rundt for dig. Kapitalkrav på 100% betyder lige det modsatte: At bankerne KUN må låne penge ud, som de modtager ved indlån.

Jamen det at banker 'KUN' må udlåne alle (eller en stor andel af) de penge som banken modtager ved indlån er jo netop det som kendetegner fractional reserve banking!!! I dette paragdime skal banken jo kun reservere en mindre andel af indlån og kan disponere over resten til nye udlån. Og det er jo også netop dette som er årsagen til at banker tilsyneladende skaber penge. Men også kun tilsyneladende, aldrig udækket, aldrig ud af den blå luft!!!

-- Jeg låner 1000 kroner i banken og får dem overført til min konto (indlån!).
-- Banken ser et indlån og låner nu 900 kroner til dig som overføres til din konto i banken (endnu et indlån!).
-- Banken ser endnu et indlån og låner nu 800 kroner...
-- Osv.

Men straks i samme øjeblik jeg eller du begynder at bruge de lånte penge (og dermed trækker dem ud af banken) skal banken finde anden dækning for lånet (egenkapital, øvrige indlån, lån fra andre banker, lån fra nationalbanken). Jeg køber nogle vare for mit lån og betalingen ender på sælgers konto. Endnu et indlån! Og endnu en mulighed for udlån... Disse kæder kan blive lange men begrænset af hvor meget banken skal reservere af hvert indlån og hvor stor en egenkapital banken skal have i forhold til sin lånemasse.

enten har vi et fractional reserve banking system hvor indlån kan blive til udlån med den tilsyneladende effekt at penge bliver skabt af bankerne (men reelt hægtes sammen af lange indlån/udlån kæder). Eller også har vi et system hvor kun penge skabt af centralbanken kan udlånes (direkte eller via bankerne), hvor der ikke er nogen tilsyneladende pengeskabelse i bankerne, men så kan dine og mine indlån ikke også (gen)udlånes!

Ivan Breinholt Leth

Thomas Larsen
Det eksempel, som du anfører er forældet. Du finder det i forældede lærebøger fra tiden før penge blev elektroniske. Eksemplet omhandler en økonomi som primært er baseret på kontante betalinger (og checks). Eksemplet forudsættter, at lån udbetales i kontanter, eller kontante penge overføres mellem konti ved køb og salg af varer og tjenesteydelser. The money multiplicator fungerer ikke sådan, når penge er elektroniske og betalinger udføres med kreditkort.

”Economists and policymakers following a simple textbook model of banking will assume that:

1. Banks are merely intermediaries and have no real control over the money supply of the economy.
2. Central banks can control the amount of money in the economy.
3. There is no possibility the growth of money supply can get out of control because it is mathematically limited by the reserve ratio and the amount of base money.

Unfortunately this textbook id outdated and inaccurate and, as a a result, the assumptions will be untrue.” (Josh Ryan-Collins, Tony Greenham, Richard Werner, Where does Money Come From, A Guide to the UK Monetary and Banking System, side 21)

Det er punkt 3, som dit eksempel omhandler. Eksemplet forudsætter, at banken venter på et kontant indlån, før pengeskabelsen kan finde sted. Alle udlån i en moderne økonomi foregår ved, at penge går ind på en konto i samme øjeblik, som et lån ydes af banken. Kreditering og debitering er sammenfaldende processer ved fractional reserve banking baseret på elektroniske penge. I det øjeblik det sker, skaber banken penge ved at indtaste et tal.

Sider