Klumme

Populisterne er ikke et tavst flertal – de er bare et højtråbende mindretal

En ny undersøgelse maner den dominerende fortælling om den europæiske populismes fremmarch i jorden: Folk foretrækker stadig de traditionelle mainstreampartier
11. september 2018

I årevis har vi fået at vide, at den afgørende konfliktlinje går mellem en fremadstormende populisme og en betrængt status quo. At populisterne er folkets autentiske stemme, mens etablerede mainstreampartier repræsenterer verdensfjerne eliter.

Nu viser en ny undersøgelse, at dette billede, som dovne medier har været med til at ophøje til sandhed, er fundamentalt forløjet.

Det uafhængige amerikanske Pew Research Center står bag undersøgelsen, der bygger på data fra otte lande: Danmark, Frankrig, Holland, Italien, Spanien, Storbritannien og Sverige. Lad mig for en god ordens skyld nævne, at Pew benyttede sig af mig som konsulent på projektet, som jeg her vil fremdrage fire vigtige konklusioner fra.

For det første er de traditionelle etablerede partier langt mere populære, end det hyppigt fremstilles. Skal vi tro medieklicheerne, er de traditionelle partier bredt foragtede organisationer, der lefler for og tjener en lille ’kosmopolitisk’ elite, mens populisterne er i helt anderledes dyb kontakt med folkedybet som ’den lille mands’ forkæmpere.

Pews undersøgelse påviser noget ganske andet: De traditionelle partier ses i vidt omfang i et langt mere favorabelt lys end populistpartierne – ja, faktisk er socialdemokratiske partier de foretrukne i fire ud af otte lande.

Upopulære populister

For det andet er populistpartier langt mindre populære end de traditionelle partier.

I alle de otte lande er det et klart flertal af befolkningen, der ser dem i et ugunstigt lys. Det mindst vellidte parti er det tyske Alternative für Deutschland (AfD), som kun 11 procent af tyskerne ser positivt på, fulgt af Frankrigs Rassemblement National (tidligere Front National, red.), som 16 procent af franskmændene bakker op om, og Sverigedemokraterna (SD), som 17 procent af svenskerne ser positivt på.

Venstrepopulistiske partier er marginalt mere populære end højrepopulistiske partier, men ikke meget. Mere bemærkelsesværdigt er det, at kun to ud af otte højrepopulistiske partier foretrækkes af majoriteten af vælgere med højrepopulistiske holdninger (Italiens Lega og Sveriges SD), mens et flertal af vælgere med venstrepopulistiske holdninger foretrækker de venstrepopulistiske partier.

For det tredje er der betydelige forskelle fra land til land. Vel er der i samtlige lande en popularitetskløft mellem populistiske og ikkepopulistiske partier, men tendensen slår klarest igennem i Nordeuropa. I Tyskland er CDU hele 44 procentpoint mere populært end AfD, og i Sverige er der 35 procentpoints afstand mellem Moderaterna og SD.

Men afstanden er mindre sydpå: I Spanien er kun ét parti populært i flertallet af befolkningen og kun marginalt – det er centrum-højre-partiet Ciudadanos med 51 procents popularitet. Tættest på at bekræfte medieklicheen er Italien, hvor det populistiske Movimento 5 Stelle (Femstjernebevægelsen, red.) er det mest populære parti (men kun foretrækkes af 39 procent).

Traditionelle skillelinjer

For det fjerde er højre-venstre-aksen stadig en vigtigere politisk skillelinje for europæerne end modsætningen mellem de etablerede partier og populisterne.

Når europæere i de otte lande skal forholde sig til politiske spørgsmål, er det stadig højre-venstre-aksen, de fleste orienterer sig efter. Det er også traditionel højre- eller venstreorientering, og ikke orientering i forhold til traditionelle partier vs. populistiske partier, der bedst forklarer folks holdninger. Det gør sig navnligt gældende i forhold til indvandring: De fleste ikkepopulistiske højreorienterede er mere tilbøjelige til at se indvandring som en økonomisk byrde, end venstrepopulistiske vælgere er.

De fleste højreorienterede kan også i en eller anden grad lide alle højreorienterede partier, hvorimod populister ikke kan lide alle populistpartier. Højrefløjspopulister vil typisk foretrække et højrefløjs-mainstreamparti frem for et venstrepopulistisk.

Undersøgelsens nye indsigter burde føre til, at politikere, analytikere og medier nu sætter populisterne på plads. Jo, de traditionelle partiers tilslutning kan stedvis vige, men det vil ikke være op til populister at træde i deres sted.

De fleste europæere foretrækker stadig de ikkepopulistiske partier – nye eller traditionelle – der er med til at dække den fulde skala af ideologiske forskelle. Populistpartier giver kun stemme til en højrøstet minoritet – ikke til det tavse flertal.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Stefan Löfven og hans parti befandt sig i en historisk svær position ved dette års valg, men endte alligevel med en opbakning på 28,4 procent, hvilket er respektabelt i en tid, hvor socialdemokratiske partier mange steder i Europa er i dyb krise.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Marie Jensen
  • Kurt Loftkjær
  • Trille Hassager
  • Kenneth Jacobsen
  • Anders Reinholdt
  • Steffen Gliese
Marie Jensen, Kurt Loftkjær, Trille Hassager, Kenneth Jacobsen, Anders Reinholdt og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Og sådan er der så meget. Det vigtigste er at spørge de rigtige folk, når man gerne vil have underbygget sin holdning.

Endnu er de et højtråbende mindretal men de kan sagtens blive et flertal i fremtiden. Det er sket flere steder før.

Morten Hjerl-Hansen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Sjov artikel. Nu er det lige pludselig diskvalificerende at være en minoritet. Ville populisterne have mere ret, hvis de udgjorde et flertal? Populisterne skal " sættes på plads", hedder det. Hvad vil det sige? Skal de erklæres for ikke-stuerene - ja, ikke-eksisterende - som i Sverige?
Og når de en dag som følge af denne strudsepolitik måske udgør et flertal, skal de så stadig "sættes på plads"? Og hvem skal gøre det?

Christian De Thurah, der er forskel på at tilhøre et politisk mindretal med rabiate synspunkter og så at være del af et socialt eller kulturelt mindretal. Det ene handler om rammerne for alles liv i staten, det andet handler om den enkeltes livsform indenfor de overordnede rammer.

Christian De Thurah

Steffen Gliese
Efter min mening handler det om noget lidt andet. For det første er et synspunkts validitet og legitimitet vel ikke afhængige af, om det fremsættes af en minoritet eller en majoritet, men af indholdet. Og hvad man mener om indholdet i hhv. højre- og venstrepopulistiske bevægelsers synspunkter, er det vel op til vælgerne at tage stilling til. Derfor undrer jeg mig over, hvad der menes med "at sætte på plads".

Torben K L Jensen

Lige som at spørge hele verdens befolkning om livet er vigtigt eller om glasset er helt eller halvt fuld hvor det vel er vigtigt om den ene halvdel er rent alkohol eller rent vand. Den slags positivisme kan ikke bruges til noget som helst.

Philip B. Johnsen

Populismen set som "ideen om at være den eneste legitime repræsentant for et forestillet ægte og homogent folk" og samtidig udelukker forestillingen om en homogen befolkning, med de borgere, som dermed bliver ekskluderet, som følge af deres etnicitet og religiøse overbevisning, rummer stort set hele folketinget på nær nogle få partier.

Paradokset er de selv samme partier skaber acceleration af kortsigtede økonomiske gevinster på olie, gas og kul afbrænding, til at skabe yderlig ikke bæredygtig økonomisk vækst, der leder til stigende invandringen og mere fattigdom.

Der burde tages klart afstand fra kortsigtede økonomiske og magtpolitiske interesser, hvor de ansvarlige politikere og økonomiske interessenter, efterfølgende beskylder ofrene for deres politik og investeringer, for deres på ofrene overlagte påførte ulykker.

Det sker ikke og populismen opsluger næsten alle politiske partier.

Hvad stå Donald Trump for, hvad bringer håb, ved den førte politik i USA, Danmark og mange flere lande?
Den stærkes ret!
At den stærke part i et forhold bestemmer, ene og alene i kraft af sin overlegne styrke og uanset om vedkommende har ret eller ej.

Donald Trump i USA og generelt for populismen anno 2018, er løftet om forandring, der er den enorme magtfaktor i Donald Trump disruption’ politik, om det faktisk forholder sig sådan, at Donald Trump ‘disruption’ skaber økonomisk eller social fremgang, på den lange bane, er ikke længere relevant for de fattige og udsatte, de er blevet konstant fattigere i årtier, de fattige og det stigende antal udsatte, samt, de mange der ser, at de bliver udsatte på sigt, vil enhver forandring der skaber det mindste håb om hjælp og øget tryghed.

Denne voksende destabiliseret gruppe i befolkningen, vil have adgang til kortsigtede økonomiske gevinster, som de rige høster økonomisk ubegribelige rigdomme ved, på olie, gas og kul afbrænding, dem drømmer de fattige og udsatte om, at få større andel af.

Politikere generelt i EU og USA har svigtet befolkningen, ved at sprede løgne om det positive for befolkningen, at skaber ikke bæredygtig økonomisk forbrugsdrevet vækst på olie, gas og kul afbrænding, der i virkeligheden skaber multikulturalisme i modsætning til forestillinger om det politisk ønskede kulturelt hegemoni og puster derved konstant til ilden, under populismen, i takt med den globale opvarmning og svindende globale eksistensgrundlag og voksende folkevandring i kølvandet.

Populismens DNA anno 2018.

Philip B. Johnsen

@Lars Jensen
UN/FN
København den 15. september 2017

‘Sult i verden stiger igen, drevet af konflikter og klimaforandringer, fastslår FN-rapport.’

“Efter et støt fald over et årti er global sult nu stigende igen og rammer 815 millioner mennesker i 2016 eller 11 procent af verdens befolkning, fastslår en ny udgave af den årlige FN rapport om fødevaresikkerhed og ernæring i verden. Rapporten offentliggøres i dag. Samtidig truer adskillige former for fejlernæring sundhedstilstanden for millioner af mennesker verden over.

Stigningen 38 millioner flere mennesker end sidste år skyldes i høj grad udbredelsen af voldelige konflikter og klimarelaterede chok, ifølge den nye The State of Food Security and Nutrition in the World 2017rapport.”

Link: http://un.dk/da/dk_news-and-media/sult-i-verden-stiger-igen-drevet-af-ko...
Link: https://www.wfp.org/content/2017-state-food-security-and-nutrition-world...

Steffen Gliese, Anders Reinholdt, Alvin Jensen og Morten Hjerl-Hansen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Lars Jensen 14:02
Der er nogle populistiske politiske områder, hvor der er bred politisk enighed i Danmark og det ‘uanset den ideologiske baggrund’, hvor de etablerede mainstreampartier rent faktisk repræsenterer de verdensfjerne eliter ‘ja’, men dette sker i fælleskab med samtligt populister i Danmark og er dermed i fælleskab, med til at sikre den fortsatte stigende globale ulighed og de menneskeskabte klimaforandringer.

Populismen set som "ideen om at være den eneste legitime repræsentant for et forestillet ægte og homogent folk" og forstået som forsvarende vores livsstil og ‘økonomi’ i en globaliseret verden, det i modsætning til dele af den overordnede konklusion af Pew Research Center.

“Ideology remains a powerful factor in how Europeans view key policy questions.”

Citat: Pew Research Center

Vor Guardian-ven vil ha vi bare kører videre med globaliseringen. Den kreative klasse har et jo fint. Og kan han få venstrefløjen med på at ignorere alle de problemer, feks. en nedtrampet offentlig sektor, som højrepopulistmen også er udtryk for, og kører globalisering. Så han han endda gjort dem til grin...

Ja man ville altid foretrække en given politik varetaget af et omnibusparti fremfor et enkeltsagsparti, hvis man får det samme. Naturligvis. God nok statistik.
Men at enkelte udvalgte partier i Sverige, Tyskland, Frankrig etc. repræsenterer 'mindretal' i forhold til vælgertallet, det er ikke jubel-fortolkning stolpe op og ned værd.
Det gør partier normalt flest heh ... Omend gamle svenske socialdemokrater erindrer andet, er det et freak tilfælde.