Kommentar

Regeringen og Socialdemokratiet amputerer vores gymnasier

Konsekvenserne af nedskæringerne, der har ramt gymnasierne siden 2016, og som regeringen vil fortsætte indtil 2022, skal helt frem i lyset. Det samme skal Socialdemokratiets talen med to tunger
13. september 2018

At regeringen vil fortsætte de enorme besparelser på uddannelsesområdet, er en fuldstændig legitim politisk prioritering. Så lad os droppe al hidsig retorik og klynk og i stedet anskue det her nøgternt.

For én ting er, at politikerne er i deres gode ret til at spare voldsomt – noget andet er, at vælgerne i dén grad også er i deres gode ret til at kende til nedskæringernes reelle omfang og voldsomme konsekvenser.

Konsekvenserne er så drastiske, at man kan gætte på, at politikerne ikke selv er helt klar over dem.

Det nye i hele denne sag om offentlige besparelser er, at regeringen netop har bebudet, at den ønsker at fortsætte de årlige 2-procents-nedskæringer, der har kørt siden 2016, helt frem til 2022. Men er de par procent om året i nogle år ekstra så slemt? Lad mig svare på spørgsmålet ved at prøve at tydeliggøre nedskæringernes faktiske omfang og konsekvenser.

25 ud af 120 lærere er væk

Det gør vi bedst ved at tage et eksempel, og her tager jeg udgangspunkt i Virum Gymnasium, hvor jeg underviser. På Virum Gymnasium oplever vi ikke, som mange provinsgymnasier gør det, faldende elevtal. I kombination med nedskæringerne truer de faldende elevtal ellers nogle af provinsgymnasierne på livet.

Virum Gymnasiums elevtal er derimod meget stabilt, cirka 1.050 elever, så her kan man netop isolere konsekvenserne ved nedskæringerne og krystalklart se resultatet af de toprocents-besparelser, regeringen nu vil fortsætte frem til 2022.

To procent årligt lyder måske ikke af meget, men to procent i syv år bliver til rigtig meget, og så skal vi huske, at man i 2017 skar ekstra 3,6 procent direkte fra de almene gymnasier for at finasiere et løft af erhvervsuddannelserne.

Konsekvenserne er i tørre tal som følger: På Virum Gymnasium svarer det til, at der fra 2022 er 25-30 færre lærere (fuldtidsstillinger) ud af knap 120 lærere i 2015.

En fuldtidsstilling er 1.680 timer årligt, så det svarer til, at lærerstaben på Virum Gymnasium fra 2022 arbejder knap 50.000 timer mindre årligt. Det er mange lærerkræfter og arbejdstimer, der er pist væk – og hele tiden skal vi huske, at elevtallet er det samme – så langt færre lærere skal altså undervise samme antal elever.

Det har selvsagt store konsekvenser for kvaliteten af den enkelte lærers forberedelse, tiden med den enkelt elev, feedbacken, arbejdsglæden, motivationen m.v. Tænk på, at den måske mest afgørende betingelse for god undervisning er lærerens engagement og overskud.

Antallet af lærere på deltid er steget markant. De nyeste tal fra Gymnasieskolernes Lærerforening viser, at 12 procent af Danmarks gymnasielærere nu er på deltid – 60 procent af dem på grund af arbejdspresset.

Besparelsens omfang betyder også, at vi efter 2022 investerer mindst 10.000 kroner mindre pr. elev årligt.

Alt i alt kan man roligt sige, at det slet ikke kun er de små provinsgymnasier, der lider.

S er utroværdige

Enhver skal også vide, at Socialdemokratiet – som man ideologisk set skulle tro, ville kæmpe benhårdt for at skabe lige livsmuligheder gennem kvalitet i uddannelserne – helt frem til nu har stemt for forringelserne.

Nu siger partiet så til DR, at de, hvis de kommer til magten, vil standse besparelserne. Men i Socialdemokratiets stort anlagte udspil fra den 22. august, Nærheden tilbage, erklæres det kun, at toprocents-besparelserne på erhvervsuddannelserne skal droppes. Gymnasierne nævnes i den sammenhæng ikke med ét ord.

Oven i hatten står der, at partiet ønsker et løft af de små provinsgymnasier, og at det skal finansieres ved at skære yderligere i tilskuddet til såkaldt »velhavende« bygymnasier. Socialdemokratiet har altså ikke forstået, at også bygymnasierne lider under nedskæringerne.

Dansk Folkepartis Jesper Langballe var i 00’erne en af de få politikere, der forsvarede samfundsværdien af et stærkt universitet. Også i dag må vi nok sætte vores lid til, at Dansk Folkeparti vil sætte foden ned og standse de voldsomme nedskæringer, der rammer de almene gymnasier ekstraordinært hårdt.

At Socialdemokratiet kommer til magten, ser i hvert fald ikke ud til at være en garanti for ret meget.

Jan Maintz er lektor på Virum Gymnasium.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu