Kommentar

Regeringens politik gør det svært for os byrødder at løfte integrationen

Kommunerne skal selvfølgelig praktisere den lovgivning, som regeringen laver, men det er svært for os, når man laver en lovgivning, der konstant besværliggør arbejdet med at forbedre vilkårene for de svageste
6. september 2018

Københavns Kommune skal have en ny integrationspolitik. Som medlem af Københavns Borgerrepræsentation har jeg derfor besøgt forskellige bydele, hvor jeg har talt med borgerne om deres hverdag, og de udfordringer, de oplever. Jeg har mødt engagerede borgere, der gerne vil det bedste for vores fælles by, og som er kommet med mange gode forslag til, hvordan vi gør København til en bedre by at bo og leve i for alle.

Københavns Kommune har taget initiativ til en række dialogmøder i nogle af de bydele, hvor integrationsudfordringerne er størst: Nørrebro, Tingbjerg og Amager. På dialogmøderne mødte mange aktive borgere op, og der blev diskuteret alt fra lokal jobskabelse og uddannelse til foreningsliv og folkeskole. Stemningen var positiv, optimistisk og alle var klar til at trække i arbejdstøjet og bidrage med alt, hvad de kunne. Det var opløftende at se københavnere engagere sig i deres lokalområde og oprigtigt interessere sig for hinandens ve og vel.

Fordomme skader integrationen

Samtidig har vi en række landspolitikere, der konsekvent kommer med udtalelser, der direkte modarbejder det samarbejde og fællesskab, der er nødvendigt for at sikre en positiv udvikling i de mest udsatte bydele. Det er udtalelser, der skader integrationen, når man går efter bestemte minoritetsgrupper, der stadig kæmper med at finde fodfæste i vores by og bidrage med, hvad de kan til fællesskabet.

Og det er i hvert fald ikke i overensstemmelse med den virkelighed, jeg møder, når det påstås, at bestemte etniske eller religiøse mindretal ikke vil bidrage til fællesskabet og den positive udvikling.

København er på mange måder en opdelt by. Der er kæmpe forskel på befolkningen i de forskellige bydele, både i forhold til indkomst, uddannelsesniveau og levetid. Borgere i Indre By lever 10 år længere end i Nordvest, Nørrebro og Brønshøj.

Det rigeste sogn i København er Garnisons Sogn, der ligger i Indre By. Her er den gennemsnitlige indkomst efter skat på 378.000 kr. pr. person. Det fattigste sogn er Tingbjerg Sogn, der ligger i Brønshøj. Her er den gennemsnitlige indkomst efter skat 146.000 kr. – altså under halvdelen. Vi har i mange år oplevet, at de ressourcestærke har haft medvind, også på grund af prisstigningen på ejer- og andelsboliger, mens lejerne ikke har mærket nogen økonomisk gevinst.

Når man italesætter bestemte boligområder som en ghetto, er man med til at forstærke de kræfter, der skader integrationen. Man stigmatiserer og stempler en stor gruppe borgere, der i forvejen har deres at kæmpe med.

Det giver ingen mening at sparke til nogle, der allerede ligger ned, lige så lidt som det giver mening at lave økonomiske straffe for borgere, der i forvejen lever i de fattigste bydele.

Hvorfor minoriteter og danskere, der har lavindkomster, bor i et bestemt område, har jo noget at gøre med deres indkomster. Det har noget at gøre med boligprisernes himmelflugt og den regulerede husleje i de almene boligområder. De fattigste bor i de billigste boliger. De bliver ikke rigere af, at regeringen straffer dem, som de har gjort med ghettoaftalen.

De bliver heller ikke mere integrerede i resten af København, hvis vi bliver ved med at stigmatisere dem og italesætte dem som et problem.

Tænk jer om

Københavns Kommune skal selvfølgelig praktisere den lovgivning, som regeringen laver, men det er svært for os, når man laver en lovgivning, der konstant besværliggør arbejdet med at forbedre vilkårene for de svageste og mindske uligheden i vores by.

Vi har i Københavns Kommune 983 borgere, der lever for en integrationsydelse på 6.010 kr. om måneden. 1.378 borgere var i juni ramt af 225-timersreglen, hvilket betyder, at deres ydelse blev nedsat. For 81 borgere betød det, at de slet ikke fik nogen hjælp.

Derudover har man demotiveret familierne ved at gøre boligydelsen afhængig af husstandsindkomsten. Det betyder, at familien mister boligstøtten, hvis et af børnene får et fritidsjob.

Når man laver lovgivning, skal man virkelig tænke sig om. Lovene skal give mening og være til gavn for fællesskabet. Lige nu burde vi være flove over, at vi har skabt et endnu mere splittet samfund, hvor middelklassen og overklassen bliver fede, mens resten udstødes langsomt.

Hvis vi skal skabe et sammenhængende samfund, er vi nødt til at begynde med at have tillid til hinanden. Integration er en tovejsproces. Så i stedet for at begynde med at kræve af den anden, at hun skal være ligesom os, så mød din nabo med tillid og respekt. Vi skal lytte til hinanden og i fællesskab finde løsninger på de fælles udfordringer, vi står overfor.

Dem løser vi ikke ved at skabe et dem og os-samfund. Vi skal samle i stedet for at splitte, hvis vi vil løse de store udfordringer, vi også mødes af i København.

Hassan Nur Wardere er medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Enhedslisten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Margit Kjeldgaard
  • Eva Schwanenflügel
  • Maria Francisca Torrezão
  • Hans Larsen
  • Ejvind Larsen
Morten Lind, Margit Kjeldgaard, Eva Schwanenflügel, Maria Francisca Torrezão, Hans Larsen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu