Kronik

Rød blok svigter i kampen for den frie kunst

Kunst er for sjælen, hvad vindmøller er for klimaet. Derfor er det pinligt, at rød blok er visionsløse på kunst- og kulturområdet
Når det kommer til kulturpolitikken, svigter alle partier i ’rød blok’ deres ansvar. De er visionsløse, skriver kronikør Jesper Hedegaard, der er pianist. Her er det de fem røde partiledere til frokost på Folkemødet på Bornholm.

Når det kommer til kulturpolitikken, svigter alle partier i ’rød blok’ deres ansvar. De er visionsløse, skriver kronikør Jesper Hedegaard, der er pianist. Her er det de fem røde partiledere til frokost på Folkemødet på Bornholm.

Ólafur Steinar Gestsson

24. september 2018

Hvis en kunstmaler maler en blå hest, fordi han eller hun mener, det vil sælge bedre, så går kunsten tabt.

Når hitmagere med maskiner og apps fremstiller syntetisk musik efter en bestemt model, hvor tempo, form og rytme er givet på forhånd, så er det antikunst, fordi der ligger en kommerciel og modebaseret tankegang bag.

De som mener, at kunsten skal fungere på markedsvilkår, vil kunsten ondt – eller også aner de ikke, hvad der er på spil.

Min musiklærer gennem mange år, Bernhard Christensen, som satte musik til meget af Poul Henningsen, sagde altid:

»Hvor dollar kommer ind, går kunsten ud«, mens han sigende gned tommel og pegefinger mod hinanden.

Kunst i alle kunstarter er resultatet af en forfinet og dyb proces, hvor både teknik og evnen til at projicere en indre tilstand, følelse eller tanke ud på mediet er i spil. Det kræver af beskueren en vis åbenhed og iagttagelsesevne for at modtage. Kunst bidrager til dannelse og frihed til at tænke, føle og drømme. Det handler i yderste konsekvens om livets skønhed eller nøglen hertil. Det kan ikke handle om afkast.

Kunst er for sjælen, hvad vindmøller er for klimaet. Kunsten minder os om, hvorfor det er vigtigt at leve og gøre os umage med livet. Klaus Rifbjerg sagde:

»Det har altid været kunstens opgave at udfordre konventionerne«.

Kunsten er regnbuen over menneskeheden og jordens salt og nektar. Kunstens eksistens er betinget af frihed – økonomisk, ideologisk, politisk og kunstnerisk frihed.

Næsten ingen taler om kunst ud fra kunstens væsen. Det handler om penge, symbolpolitik og ideologi. Kunsten er truet på livet af tre kræfter: Liberalismen, kulturkonservatismen og den amerikanske kulturdominans med mediegiganterne som spydspids.

Sindelagskontrol

I et interview udtrykte den liberale Anders Fogh Rasmussen for nylig stolthed over at have vundet kulturkampen over de kulturradikale. Ved brug af nedladende argumentation og personangreb fik han dem til at tie. Foghs kulturkamp var lige så ideologisk, som hans berufsverbot mod akademikerne og lukningerne af råd og nævn.

Nu handler det i skolerne om placering i forhold til PISA og nationale test – en smart måde at flytte fokus væk fra indhold og fordybelse. Den plads, som kunsten har haft i folkeskolen siden 70'erne, er fortrængt. Faren ved den frie tanke, de oplyste, den alsidige information, indsigt og dannelse skræmte Fogh så meget, at vores demokratiske DNA skulle manipuleres. Det er sindelagskontrol, og det virker.

Bid for bid har Dansk Folkeparti taget skridt, som begrænser kunstens råderum. Det er sindelagskontrol, og det virker. Indsigt, oplysning, intellekt, kreativitet og frihed, personificeret af Poul Henningsen og Klaus Rifbjerg, er DF’s værste fjender. De og andre kunstforkæmpere er blevet lagt for had, fordi de udstiller DF’s livløse monokultur ved deres blotte tilstedeværelse. Kunsten er farlig for DF, fordi den gør folk klogere.

Siden 00’erne er kunsten langsomt blevet ofret i højrepartiernes kamp for egen vinding gennem en kulturpolitik, som lægger hindringer i vejen for den frie kunst. Det er en metode, som har vist sig effektiv til at begrænse modstand mod deres politik, og bagved ligger en klar strategi. Kunsten, som har formet os i årtusinder, er under angreb for en langsigtet og selvisk magtgevinst.

Bånd på ånd

Kunstens værste fjende er kommet snigende i form af den amerikanske kulturimperialisme, som er drevet af ønsket om profit og geopolitisk dominans. Den har magten til at gøre verdens befolkning til ensrettede forbrugere uden forudsætninger for individuel kritisk stillingtagen til den manipulerende politiske dagsorden.

Vi har mistet en hel generation på verdensplan, som ikke har mødt kunsten i tilstrækkelig grad til, at den har gjort indtryk eller er blevet vigtig.

På stort set alle sendeflader er kunsten ikkeeksisterende. På smartphones, tablets og apps er flowet styret af den amerikaniserede underholdningsindustri, og kvaliteten er forringet til nul og niks. Som P3 siger:

»Det man hører, er man selv«.

Selv branchens anerkendte producent Tony Visconti siger, at »al musik i radioen lyder ens«.

Verden over forsvinder nationale og lokale kulturudtryk. Nu er der kun amerikansk dåsemusik tilbage. Der hersker global kulturel dekadence. De binder os på mund og hånd. Nu også på ånd!

Ingen kæmper for kunsten

Kunsten er i spil i en ekstremt ulige magtkamp, som er tabt på forhånd. For hvad kan en strygekvartet eller en jazztrio med 300 solgte vinyler stille op mod de globale underholdningsgiganter?

Det handler indlysende nok ikke kun om én procent af finansloven til kulturbudgettet. Det handler om verdensherredømmet.

»Staten og markedsøkonomien, globaliseringen og en kommercialiseret kultur er blevet til uafvendelige fænomener, som ingen angiveligt kan ændre på,« siger Patrick J. Deneen i et interview med Information.

Hvor er kunstnernes organisationer henne? Har I ikke set det komme? Kunstens endeligt, ensretningen og den åndelige død. Tænk, hvor stærk kunsten er, hvis blot vi giver den plads. I skylder at italesætte kunsten udadtil og styrke dens råderum. Der er behov for en politisk dagsorden for at sikre kunsten.

Der er meget stille i den såkaldte røde blok. Det er blevet politisk ukorrekt at tale kunstens sag. Selv Alternativet, som pryder sig af sloganet »Styrk kunst og kultur i hele landet«, har længe været pinligt tavse.

S har en kulturordfører, som er vild med dansktop, så det er op ad bakke. Enhedslisten er tilsyneladende stækket af rester fra gammelkommunismen og kan ikke få ordet kunst i sin mund. Har man hørt en ytring om kunst fra SF, siden det blev tydeligt, at den tidligere formand ikke kunne tale engelsk? Ikke nok med, at ’rød blok’ svigter sit ansvar. De er tilmed visionsløse.

Kunsten at sætte fri

Kunsten har altid modtaget midler fra de magtfulde. Tidligere fra konger og rige købmænd. Siden som en samfundsopgave i demokratiets navn til glæde for individet, samfundet og udviklingen af et humanistisk og vidende udgangspunkt – i det mindste indtil 00’erne.

Armslængdeprincippet bør genindføres. Kunsten er ligesom en Storebæltsbro. Der skal specialister til at bygge. Det må ikke handle om at mele egen kage, popularitet, smag og vanetænkning. Det burde ikke være postnumre og fattig symbolpolitik, der styrer kunstens rammebetingelser.

Kunsten og rundkredspædagogikken skal tilbage i skolerne. Børn skal have kunst i alle kunstarter på skemaet, og mulighed for at udvikle deres kreativitet. Udvid initiativer som Levende Musik i Skolen og huskunstnerordningen. Indfør kunstkvoter i sendefladen, ligesom ’spil dansk-kvoter’. Vis kunst, brug kunst, værdsæt kunst i alle kunstarter.

Øg kunststøtten signifikant. Sats på fødekæden og den udøvende kunst, der kæmper for livet, frem for livslange ydelser til kunstnere, som klarer sig fint uden. Giv det nyskabende plads. Hold øje med det, som skiller sig ud fra mængden. Støt det, som ikke overlever på kommercielle vilkår. Giv ytringsfriheden tilbage til kunsten.

'Rød blok' skal vide, at kampen for kunsten er ideologisk. Ved at omfavne kunsten, kan den medvirke til at styrke fundamentet for en bedre verden. Der skal vendes op og ned på det system, vi i mere end et århundrede har forsvaret med alle midler. Profit skal naturligvis ikke sættes over mennesket, økosystemet, klimaet og kunsten. Fjern berøringsangsten for det sanselige.

Udover ensretningen og sindelagskontrollen er det ikke mit ærinde at begrænse noget. Det er kunsten, der ikke skal begrænses. Og husk, det er sjældent den bedste kunstner, som får succes.

Jesper Hedegaard er pianist, komponist og producent.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Søndergaard
  • Svend Erik Sokkelund
  • Viggo Okholm
  • Estermarie Mandelquist
  • Flemming Berger
  • Jakob Trägårdh
  • Peter Tagesen
  • Morten Hjerl-Hansen
  • Ervin Lazar
  • Peter Wulff
  • Tommy Andreasen
  • Katrine Damm
  • Steffen Gliese
  • Jørn Andersen
  • Torsten Jacobsen
Carsten Søndergaard, Svend Erik Sokkelund, Viggo Okholm, Estermarie Mandelquist, Flemming Berger, Jakob Trägårdh, Peter Tagesen, Morten Hjerl-Hansen, Ervin Lazar, Peter Wulff, Tommy Andreasen, Katrine Damm, Steffen Gliese, Jørn Andersen og Torsten Jacobsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian De Thurah

Poul Henningsen og Klaus Rifbjerg havde da kæmpesucces - men de hører måske til de sjældne undtagelser? Selvfølgelig er popularitet ikke lig med kvalitet, men at hævde, at de er hinandens modsætninger, er helt ved siden af.

Nemlig Christian De Thurah, og hvis man sikrer sig en oplyst og opvakt befolkning, sådan som der var stort set konsensus om fra 30erne og århundredet ud, at vi skulle have, så bliver det ypperste indenfor litteratur, billedkunst, scenekunst og musik gjort tilgængeligt for den brede, demokratisk indstillede befolkning.
Man kan altid bedst aflæse ændringer, når ting forsvinder igen - f.eks. faldt ungdommens interesse for teater i årene efter nedlæggelsen af Skolescenen, og først i kraft af den nu brede adgang til kulturel stimulering er der igen ved at ske noget; men desværre er den noget svækket i sin eksklusivitet, det er i høj grad det mere overfladiske underholdningsaspekt, folk bliver tilbudt. Her er svigtet fra især DR enormt, og hvis man skal have et lille håb, er det, at dette nu vil ændre sig igen, så det, der var forbeholdt de få, nu bliver tilgængeligt for de mange.

Svend Erik Sokkelund, Herdis Weins, Anne Mette Jørgensen, Morten Hjerl-Hansen, Jesper Hedegaard og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Jesper Hedegaard

Christian De Thurah, min kronik handler om
1. Kunstens væsen og hvad den bidrager med
2. Dem som begrænser kunstens frihed
3. At kunsten er tæt på at gå tabt
4. Hvordan man sætter kunsten fri
Du falder over en lille detalje, som du har misforstået.

At det er sjældent den bedste kunstner, som får succes kan skyldes 2 ting:

1. Den store kunstner er måske så optaget af sin kunst, at det er uoverkommeligt at tænke på salg og markedsføring – ligefrem afskrækkende, eller destruktivt for vedkommende.
2. Den succesfulde kunstner er måske mere kommerciel i sit udtryk og sælger derfor mere.

Og ja, der er naturligvis undtagelser man kan nævne - sikkert mange.

Populærkultur og mainstream er ikke kunst, fordi der ligger en kommerciel og modebaseret tankegang bag. Fx i nullerne skulle stemmen behandles med en app, som mest af alt fik det til at lyde som om de jodlede. I dag er det noget andet der hitter. Generelt er det maskiner og apps som danner lydbilledet og sangeren behøver ikke engang kunne synge rent – det er der apps som klarer. Det som bliver vigtigt i stedet for, er om man laver hofte bevægelser og tager sig i skridtet, eller om man har en god røv, har hat eller pompøse kostumer på. Det er ren overfalde og alt lyder ens. Dybden, kreativiteten og gløden som karakteriserer kunsten er aldeles fraværende.

En dag opfinder de en App, som kan lave malerier ved et tryk på en knap. Vil det være kunst?

Det er ikke al kunst som er kunst. Der er noget, som giver sig ud for at være kunst, uden at være det.

Egon Stich, Carsten Søndergaard, Ole Rømer, Estermarie Mandelquist, Steffen Gliese, Flemming Berger, Torben Pedersen, Jakob Trägårdh og Peter Wulff anbefalede denne kommentar

Materialismen er ved at være så rendyrket og omfattende at det foruden klimaproblemer er ved at være verdens mest presserende problem. Det kulturløse menneske spår jeg ikke mange chancer ud i fremtiden.

Carsten Søndergaard, Per Torbensen, Svend Erik Sokkelund, Steffen Gliese, Anne Mette Jørgensen og Jesper Hedegaard anbefalede denne kommentar

Venstrefløjen har ikke haft magten i dette årtusinde, hvis vi ser bort for Thornings 4 neoliberale år. Venstrefløjen har tabt og tabt og tabt. På det sociale område kan man nævne:

dagpengereform, efterlønsreform, sygedagpengereform, strukturreform, kontanthjælpsreform, SU-reform, integrationsydelse, kontanthjælpsloft, et par forårspakker og genopretningspakker og tryghed for boligbeskatning osv.

Uderigspolitiske: krige i Irak, Afghanistan, Libyen.

Økonomisk: nedskæring på nedskæring.

Så, ja, det er heller ikke blevet til noget på det kulturpolitiske område.....

Anders Reinholdt, Kim Houmøller, Carsten Munk, Per Torbensen, Werner Gass, Estermarie Mandelquist, Henrik Peter Bentzen, Steffen Gliese, Jesper Hedegaard, Jakob Trägårdh, Torben Pedersen, Anne Mette Jørgensen, Katrine Damm og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Jesper Hedegaard
Det, jeg reagerer på, er generaliseringer a la "Populærkultur og mainstream er ikke kunst...". Nej, ofte er de ikke, men det er ikke udelukket, at de kan være det. Hvis man generaliserer på den måde, ender man let i noget alt for kategorisk. Og hvad værre er, man ender let i en foragt for det publikum, uden hvilket kunsten ikke giver ret meget mening.

Anders Reinholdt, Viggo Okholm, Jesper Hedegaard, Herdis Weins og Peter Wulff anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Dk, med DR i front er blevet spidsborgerens tyranni. Størstedelen af samtlige partier er revnende ligeglade overfor ånd, og de der går op i det er DF, på den fattigste måde af alle.
Enhedslisten, som ellers har mange gode tanker er befolket med folk, der intet hjerte har for kunst. De glimrer ved deres fravær. Alternativet er endnu mere åndløse med deres tylskørter og balloner.
Nu er det kun museerne der for deres små midler som forsøger at give kunst til vores næste generationer, men det er op ad bakke.
Socialdemokratiet, glem det. De fatter det ikke.

Egon Stich, Carsten Søndergaard, Per Torbensen, Estermarie Mandelquist, Steffen Gliese, Flemming Berger, Jesper Hedegaard og Torben Pedersen anbefalede denne kommentar
Torben Pedersen

Kulturpolitikken interesserer ganske enkelt ikke andre end DF. Det er åbenlyst, at DFs kulturkamp primært er rettet imod hvad de ikke bryder sig om, eller hvad de vil have stoppet, men de argumenterer med lidenskab. De øvrige partier er visionsløse og ligeglade. Lars Løkke praler med at have set Matador 20 gange ( så god er den heller ikke) og Mette F. er til Olsen-banden.... ikke ligefrem noget der peger ind i en kulturel fremtid.

Estermarie Mandelquist og Jesper Hedegaard anbefalede denne kommentar
Jesper Hedegaard

Christian De Thurah, jeg hører hvad du siger, og respekterer dit synspunkt. Men det er min holdning som jeg har givet udtryk for, og argumenteret grundigt for.

Jeg bryder mig ikke om generalisering, men i mit lange liv, har jeg ikke hørt noget inden for pop og mainstream som med rette kan kaldes kunst. Jeg er godt klar over, at det kan støde nogen som har smag for netop disse genrer. Men i dette tilfælde må jeg kalde en spade for en spade. Det fremmer forståelsen.

Jesper Hedegaard

Her må jeg beklage, at Informations redaktør har ændret min kroniks overskrift og underrubrik til noget jeg ikke har skrevet.

Kronikken handler om at sætte KUNSTEN FRI – ikke om konflikt med “rød blok”, hvor IINFORMATION har vinklet det hen. Jeg synes ikke der er i orden at Information ændrer titel og mine pointer til noget jeg ikke har sagt. Jeg har ikke brugt ordet ”katastrofe”.
Hvis det ord skal bruges må det være om ”Liberalismen, kulturkonservatismen og den amerikanske kulturdominans med mediegiganterne som spydspids”

Jeg har skrevet:
Overskrift: SÆT KUNSTEN FRI
Hvis en kunstmaler maler en blå hest, fordi han eller hun mener det vil sælge bedre, så går kunsten tabt.

INFORMATION har ændret det til:
Overskrift: Rød blok svigter i kampen for den frie kunst
Kunst er for sjælen, hvad vindmøller er for klimaet. Derfor er det en katastrofe, at rød blok er visionløse på kunst- og kulturområdet – MED STAVEFEJL

Jeg mener:
Verden over præsenteres menneskeheden for tv-programmer, hvor kultur og sommetider kunst er nedgjort til konkurrence. X-factor er et eksempel på sensationsræset der annullerer kunsten.

Jeg er overrasket over at INFORMATION drejer min kronik hen til en konflikt med rød blok, og derved ligger under for samme sensationsræs.

Carsten Søndergaard, Werner Gass, Estermarie Mandelquist, Steffen Gliese, Anders Reinholdt, Bettina Jensen, ingemaje lange og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Jesper Hedegaard:
Er du kunstner? og hvis ja kan du argumentere for hvorfor du er set i forhold til din noget nedladende omtale af musik, som mange ønsker. Jeg er kender at jeg hører både hits og det lidt sværere. Men musik er musik og hvem kan afgøre hvad der er mest kunst? Jeg kan næsten opfatte at du og andre mener at desto færre der lytter til det, desto større kunst. I min optik er det så større kunst at kunne improvisere over en anden kunstner end at efterligne som ren cover, men spilleglæden kan trods alt være der alligevel og hermed kunne det glæde og løfte- er det i sig selv ikke en kunst? Selv at kunne skabe musik gennem noder eller gehør er kunst uanset stil, men hvis kun 50 hører det betyder vel ikke at de tusinder. som ikke gør, er dumme? I min smag er Savage Rose og Sebastian store kunstnere, men Kim Larsen er vel også for at tage et eksempel. Der hakkes på x factor og den første vinder herhjemme e ri dag en sanger med både stemme og komposition som anerkendes. Vi kan tage romanerne og også den klassiske musik, men hvor er grænsen mellem håndværk. kunst og spekulation? Rifbjerg nævnes men er han kunstner eller kan han bare sit håndværk? Hvad med den nu berygtede unge Hassan? Lige omkring kunst kan jeg altså ikke se om visse politiske grupperinger er værre eller bedre end andre. Jeg tror det er helt ude af politik, hvis den enkelte person/politiker tages ud. men rigtigt betingelserne for kunstneren og dennes overlevelse afhænger af betingelser uanset talent.

Kulturpolitik fører en hensygnende tilværelse på det meste af venstrefløjen. Det er sjældent, at der står noget om kunst i medlemsbladene, og på de "rødes" hjemmesider skal man også lede længe efter noget, der bare lugter af kunst og kultur.
Jeg kommer en del på museer, gallerier, til jazzfestivals og lign., og undres over, at jeg stort set aldrig løber ind i fok fra den venstrefløj, har jeg har tilhørt hele mit voksne liv. Det er som om, at arbejdsmarked, EU, sociale forhold og lign. er det, der tager folks tid...?

Steffen Gliese, Herdis Weins og Jesper Hedegaard anbefalede denne kommentar

Jeg og jeg alene ved hvad rigtig og god kunst er. Kunst er kunstig helt på samme måde, som naturen er naturlig, men i er vel ligeglade med mit syn og min smag. Det burde i i hvert fald være.

Søren Kristensen

Det er heldigvis fuldstændig ligegyldigt hvad politikere mener om kunst. Med mindre, selvfølgelig, de vil købe noget, men det vil de sjældent og det skal vi sandsynligvis være tilfredse med, for det er historisk set og som regel et dårligt tegn, når politikerne begynder at interessere sig for kunst. Så altså: lad kunsten klare sig selv og det samme med fx Socialdemokraterne. Der er nok af problemer der skal løses, som ikke har ret meget med kunst at gøre.