Kommentar

Vi ser magtesløst til, mens svinefarmene fortrænger naturen fra landkortet

Både borgere og kommunalpolitikere er sat uden for indflydelse, når naturområder må vige for at give plads til større industrilandbrug. Ministeren må skride ind og vise, at han sætter miljøet før fødevarer
Både borgere og kommunalpolitikere er sat uden for indflydelse, når naturområder må vige for at give plads til større industrilandbrug. Ministeren må skride ind og vise, at han sætter miljøet før fødevarer

Tor Birk Trads

12. september 2018

I Jakob Ellemann-Jensens (V) tiltrædelsestale den 2. maj er han citeret for at have sagt:

»Du kommer nok til at se en ny minister, der sætter miljø først og fødevarer efter

En måned senere lagde han op til en nedskæring af 25.800 hektar beskyttet natur.

Der er tale om de såkaldte Natura 2000-områder, der er en EU-betegnelse for områder udpeget for at beskytte en række truede, sårbare eller karakteristiske dyr, fugle, planter og naturtyper.

Vi er i forvejen det land i EU, der har den laveste andel beskyttet natur. Spørgsmålet er imidlertid, hvor meget natur der i det hele taget er beskyttet. På papiret er den måske. Men virkeligheden er ofte en helt anden.

Natur fortrænges

Det oplever man som landboer, idet naturen i tiltagende grad bliver inddraget til store svinefarme, der har mere med industri end med landbrug at gøre. 500 meter fra Tystrup Bavelse-søerne – et område,  der er så særpræget og værdifuldt, at det allerede i 1960’erne blev delvist fredet – planlægger man således en stor udvidelse af en svinefarm.

Det gør man til trods for, at Næstved Kommunes udkast til miljøgodkendelsen betegner landskabet, hvor anlægget skal ligge, som ikkerobust og bevaringsværdigt, og som et sted hvor der bør udvises påpasselighed med nye tiltag.

Det fremgår ligeledes, at der er tale om et område med mange vandhuller, moser og overdrev, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens paragraf tre. Paragraffen har til formål at bremse den igangværende udvikling, hvor det ene naturområde efter det andet forsvinder fra landkortet. Og dermed forsvinder også levestederne for mange vilde dyr og planter.

Endvidere bemærkes det i udkastet til miljøgodkendelsen, at de omkringliggende skove, der hovedsagelig består af gamle løvtræer, vil modtage en væsentlig merbelastning fra den ammoniakholdige gylleudledning fra den påtænkte svinefarm, og at netop disse træer er meget følsomme over for ammoniak. Det har man fra kommunens side øjensynligt valgt at se stort på.

Demokratisk problem

I forbindelse med høringsrunden blandt naboer til den påtænkte svinefarm har det været naturligt at tage kontakt til Næstveds byråd i håb om støtte og opbakning til forsøget på at beskytte vores natur. Svaret fra den socialdemokratiske formand i Teknisk Udvalg, hvis kompetence netop er naturbeskyttelse, er, at:

»Loven er skruet sådan sammen, at vi som kommunale politikere stort set er sat uden for indflydelse. Uanset om et område er udpeget til OSD-område – altså et område med særlige drikkevandsinteresser – eller der er særlige landskabelige og naturmæssige værdier, så har landmanden en lovbunden ret til at få sin husdyrudvidelse. Kommunen kan alene sætte nogle krav til de fysiske rammer«.

Ifølge denne skrivelse kan kommunen altså ikke beskytte områdets natur ved for eksempel at stille mere restriktive krav til miljøgodkendelserne. Den forestår udelukkende den administrative behandling af sagerne. Borgeren kan heller ikke beskytte områdets natur på andre måder end ved at bringe sagen for Miljøklagenævnet, hvis miljøgodkendelsen bliver stadfæstet, hvilket den mig bekendt bliver i langt de fleste tilfælde.

Det er et demokratisk problem, at borgerne og tilsyneladende også kommunalpolitikerne er sat uden for indflydelse i disse anliggender. Det er vores fælles natur, men alligevel må vi se magtesløse til, mens det ene bevaringsværdige landskab efter det andet bukker under til fordel for produktionen af stadig flere svin.

Giv miljøet førsteprioritet

Denne sommers langvarige tørke har tegnet problemet mellem miljø og landbrug endnu tydeligere op. Vejrforholdene udvikler sig i ekstreme retninger, og det betyder, at vi fremover kan forvente flere af den slags langvarige perioder med tørke, som vi lige har været igennem. Det er en hård belastning for naturen.

Vi kender endnu ikke den fulde virkning på naturen af den tørke, vi lige har været igennem. Meget kommer sig måske, men en del går også til. Ét er imidlertid sikkert. Det, der ude i naturen tilsyneladende klarer sig, vil fremover være mindre robust over for andre belastninger, heriblandt ammoniak fra gylleudledningen.

Det er derfor mit håb, at Jakob Ellemann-Jensen vil stå ved sine ord om at sætte miljøet først og fødevarer efter. Om ikke af andre grunde, så fordi store dele af afgrøderne risikerer at blive ødelagt, ligesom fiskene i søer og åer vil forsvinde, hvis miljøet ikke fremover bliver førsteprioritet.

Nina Bolt er forfatter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dina Hald
  • Flemming Berger
  • Eva Schwanenflügel
  • Bjarne Jørgensen
  • Kristen Carsten Munk
Dina Hald, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Bjarne Jørgensen og Kristen Carsten Munk anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jakob Ellemann-Jensen Vil aldrig stå ved sine ord. Bliver han konfronteret vil han twiste sandheden til landbrugets fordel. Han kan ikke gøre andet da de har købt og betalt ham.

Egon Stich, Dina Hald, Mogens Holme, Ivan Breinholt Leth og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Børge Neiiendam

Jeg tror vi var en del der håbede på at Jakob Ellemann-Jensen ville tilføre demokratibegrebet ift. de Danske Almindelige Borgere væsentlige forbedringer, for det kunne snart sagt ikke blive meget værre, end som forvaltet af tidligere ministre.

Men noget tyder på at manden Jakob svinder ind til billen Jakob, i takt med at han sovses ind i det magtfulde Landbrug & Fødevarer.

Ete Forchhammer

Tja, magt og ministertittel har det med at skygge for omverdenen. Bortset fra at Ellemann-Jensen nu aldrig har virket tillidsvækkende på mig...

I øvrigt belærte en fhv. landmand mig om hvorfor selv den mest hæmningsløse svineproducent og hans "fabrik" var et gode for egnen, for "han tjener store penge!" - - og det er jo hvad landbrug (som så meget andet i dette land idag) drejer sig om... Suk...

Forudsætningen for problematikken er, at gylle bortskaffes på marker i et regelsat omfang.
Modsat, hvis gylle kan bortskaffes på anden vis, er markarealer contra natur en falsk modsætning.
Her er oplagt mulighed for forskning - set her inde fra.
Der er naturligvis andre motiver for at ville formindske markarealerne.

Konkursramte landbrug kunne overtages af staten og arealerne bruges til skovrejsning, eller byttes til landskabeligt mere passende arealer i nærheden.

Tjah, Tude Å, så man i går på TV2 Øst, fik smadret det meste liv for en lang årrække, efter gylleudslip.

Det taler sit tydelige sprog at landet stander i naturfjendsk politik til over støvleskafterne.

Tak for indlægget. Støt så alligevel Naturfredningsforeningen, selvom den ikke nævnes her.

Ivan Breinholt Leth

Henrik Olsen
11. september, 2018 - 22:51
Ja, men det er ikke sikkert, at Jakob Ellemann-Jensen kun har landbrugets interesser i tankerne, når og hvis han 'twister'. Det konventionelle landbrug har en samlet gæld på 379 mia kr. Den skulle jo helst betales tilbage, og hvordan bliver den det? Ved at øge produktionen for enhver pris, naturligvis. Her er ikke plads til demokratiske beslutninger og hensyn til gamle træer, som er følsomme overfor ammoniak.

De lytter, men heller ikke WWF mener det langt fra rækker. De har en løbende underskriftsindsamling for at få mere urørt skov. Noget er på vej på den front, men landbrugets flade røv på landskabet er mindst lige så eklatant.

Der skal jordfordeling og en omlægning af støtten til, før det batter noget. Jordfordelingen får vi måske sat på agendaen. Det håber i det mindste naturfredningsforeningen. EUs støtte er nok stsdig den største hurdle.