Læserbrev

SF: Vi gør alt, hvad vi kan, for at rive kontanthjælpsloftet ned

Socialdemokratiet er sløve til at svare på konkrete krav om kontanthjælpsloftet. Men det er dem, der skal kritiseres for det og ikke SF, skriver Karsten Hønge og Lisbeth Bech Poulsen (SF) som svar på kritik fra debatredaktør Gry Inger Reiter
17. september 2018

Debatredaktør Gry Inger Reiter skriver i Information den 6. september, at »oppositionen svigter de fattige børn«.

Hun langer ud efter blandt andre SF for ikke at have tilstrækkeligt fokus på de negative konsekvenser af kontanthjælpsloftet, og for at vi ikke presser Socialdemokratiet nok til at tage stilling.

Men kære Information. I kan være stensikre på, at SF gør alt, hvad vi kan for at rive kontanthjælpsloftet ned. Det er et krav, vi har gentaget et utal af gange – på landsmøder som sommergruppemøder. Og vi fortsætter, indtil det er fjernet.

SF gjorde det allerede i 2016 soleklart, at det er en topprioritet, at en kommende socialdemokratisk ledet regering river kontanthjælpsloftet ned. Kontanthjælpsloftet er kynisk og unødvendigt, og det sætter dybe spor i børns liv. Det accepterer SF ikke. Punktum.

At vi samtidig skulle svigte vores opgave med at presse Socialdemokratiet til at svare på dette, er sort snak. Vi har slået fast med syvtommersøm, at vi kræver kontanthjælpsloftet ryddet af bordet, og vi har gentagne gange konfronteret Socialdemokraterne med vores krav.

Vi har flere gange stillet forslag i Folketingssalen, vi har haft ministeren i samråd, stillet udvalgsspørgsmål og stillet forslag om en uvildig effektanalyse af kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen.

Vores formand og ordførere retter konstant lyset mod de sociale urimeligheder, der hersker. Det er som socialistisk parti en ledestjerne. I debatter på TV, i radio og i adskillige debatindlæg i aviserne har SF hamret imod loftet over kontanthjælpen. Vi har endda gjort det flere gange i Information. Senest var det Pia Olsen Dyhr, der slog det fast i et interview den 15. august.

Vi er helt enige i, at Socialdemokratiet er sløve til at svare konkret på vores krav om, at kontanthjælpsloftet skal væk. Men det er vel dem, der skal kritiseres for det?

Det er rigtigt, at vi sidder med til forhandlinger på området, men hvis vi ikke ville bruge vores mandater, ville vi give de borgerlige frit spil. Sådan arbejder vi ikke i SF. Vi bruger vores mandater på at gøre en forskel. Og vi svigter aldrig de fattige børn.

Karsten Hønge (SF) er politisk ordfører, og Lisbeth Bech Poulsen (SF) er ulighedsordfører

Mette Frederiksen skylder et klokkeklart svar på, om Socialdemokratiet vil afskaffe fattigdomsydelserne, hvis hun vinder regeringsmagten. Og de andre partier i oppositionen skylder at afkræve hende det svar, skriver Gry Inger Reiter.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jan Damskier
  • Torben K L Jensen
Jan Damskier og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vores formand og ordførere retter konstant lyset mod de sociale urimeligheder, der hersker. Ja, her er vi på samme linje, fordi det gør vi også: Liste over de nedskæringer/forringelser som SF er med i:

Skattereform, 2012. Regulering af sociale ydelser sænkes. Lov om aktiv socialpolitik. Topskattegrænsen hæves. Indfører afdæmpet regulering af overførselsindkomster i perioden 2016-23. Reformen skaffer 3 mia. kr. til skattelettelser ved at lade dagpenge, kontanthjælp, førtidspension mv. sakke bagud i forhold til lønudviklingen.

KL-aftale om lokale serviceniveauer, 2012. Loven gav kommunerne mulighed for at sætte økonomi over borgernes behov og direkte vægte økonomiske hensyn i sagsbehandlingen.

Inklusionsreform, 2012. Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler mv. Flere elever med særlige behov flyttes til almenundervisning.

Førtids-, pensionsog fleksjobreformen, 2013. Ingen førtidspension til personer under 40. Ressourceforløb til lavere ydelse indføres. Mulighederne for at få førtidspension er forringet betydeligt. I stedet indføres ressourceforløb, der også giver dårligere ydelse, og som kan pålægges borgere helt op til 5 år ad gangen, inden de eventuelt kan tilkendes førtidspension. Definitionen på ressourceforløb er absurd, og ressourceforløbet er reelt et røgslør for ikke at give førtidspension eller at forsinke tilkendelsestidspunktet. De mest syge borgere og mennesker med de sværeste handicap bliver taberne.

Kontanthjælpsreform 2013. Kontanthjælp modregnes partnerens indtægt og formue. For unge uden uddannelse erstattes den af uddannelseshjælp på niveau med SU. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og forskellige andre love. Indebærer en reform af kontanthjælpssystemet, uddannelseshjælp for unge, aktivitetstillæg, gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende, ændrede rådighedskrav og sanktioner mv.

Reform af klagesystemet på social- og beskæftigelsesområdet, 2013. De sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene, som tidligere har været en del af klagesystemet i forhold til kommunale afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet, nedlægges, og Ankestyrelsen bliver fremover den eneste klageinstans. Reducerer borgernes retssikkerhed, både antallet af klagemuligheder og inddragelsen af beskikkede repræsentanter fra handicapregi i klagesystemet.

SU-reform, 2013. Regulering af SU sænkes. Lavere SU til hjemmeboende. Færre muligheder for SU.

Lov om Offentlig Digital Post 2013 – 2014. Tvungen digital postkasse for alle juridiske enheder med CVR-nummer, det være sig virksomheder, foreninger og organisationer. Tvungen digital post for alle borgere, bortset fra, at der undtagelsesvist kan søges fritagelse. Selv de, der bliver fritaget, skal bruge digital kommunikation, hvis de skal søge om ydelser eller andre ting hos det offentlige. Borgere, der ikke kan finde ud af at håndtere digitaliseringen, presses og ydmyges. For mange ældre mennesker samt andre med handicap på dette område bliver kommunikationen med det offentlige et problem.

Forskellige ændringer af sundhedsloven, 2013. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet - Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser mv. i praksissektoren mv. Den pålagde blandt andet de alment praktiserende læger at foretage kodning af henvendelser til almen praksis og anvende datafangst.

Sygedagpengereformen, 2014. Sygedagpengeperioden halveres. I stedet indføres jobafklaringsforløb på niveau med kontanthjælp. Reformen nedsætter retten til sygedagpenge til 22 uger. Sygemeldte inddeles i tre grupper. De nedsatte tidsrammer for sygedagpengeret på normalt niveau og det nye pres på afklaring kan stresse syge borgere meget.

Studiefremdriftsreform. Består blandt andet af Lov om ændringer af Universitetsloven og Lov om ændring af SU-loven. Indfører krav til universiteter om reduceret gennemsnitlig studietid. Blandt andet automatisk tilmelding til fuldt studie- og eksamensprogram uden mulighed for fleksibilitet ved f.eks. sygdom eller handicap.

Reform af offentlighedsloven, 2014. Betyder en forøget mørklægning af den øverste statslige magts rum, især af regeringens arbejde. Det betyder forringede muligheder for demokratisk kontrol af regeringen fra Folketingets side såvel som fra medierne og den brede offentlighed.

Lov om ændring af sundhedsloven - ophævelse af den offentlige rejsesygesikring, 2014, det blå EU-sygesikringskort. Det betyder øgede udgifter til privat rejsesygesikring for syge borgere, og disse forsikringer kan blive fordyrede, hvis man tilhører gruppen af mennesker med forskellige kroniske lidelser. I sidste ende bliver det besværliggjort, dyrt og risikabelt for syge at insistere på at rejse ud, især hvor der er tale om alvorlig og utilregnelig sygdom.

Folkeskolereform, 2014, 2015. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love henholdsvis Lov om ændring af lov om folkeskolen. Indfører ændrede arbejdstidsregler, mindre forberedelsestid, flere undervisningstimer mv.

Beskæftigelsesreform 2015. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring mv. og forskellige andre love. Yderligere forringelser af fleksjobberes retssikkerhed. Markante stramninger af ledige fleksjobberes pligt til at stå til rådighed og aktivt at søge job og dokumentere dette digitalt, ligesom der indføres flere økonomiske sanktionsmuligheder over for disse.

Reform af hjemmehjælp 2015. Lov om ændring af Lov om social service. Ændrer hele tankesættet bag tildeling af hjemmehjælp. Det nye er, at man som udgangspunkt ikke vil kunne få hjemmehjælp, før man har gennemgået et såkaldt "rehabiliteringsforløb".

Lov om ændring af sundhedsloven, lægemiddelloven og vævsloven, 2015. Den indfører blandt andet automatisk kronikertilskud.

Refusionsreformen. Sætter rammerne for, hvor stor en del af kommunernes udgifter til overførselsindkomster, staten skal refundere. Der bliver tale om ens refusionssatser for alle typer af overførselsindkomster, og statens tilskud nedtrappes over tid. Efter et år er statsrefusionen nede på kun 20 procent.

Lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark og forskellige andre love, 2015. Udvider Udbetaling Danmarks beføjelser, så de i fremtiden blandt andet vil kunne indhente, sammenkøre og videregive oplysninger om ydelsesmodtagere og deres ”formodede” samlevere. Tillader snageri, dyneløfteri og klapjagt på ikke alene de syge, men også deres samlevende eller kærester.

De vigtigste politiske reformer med konsekvenser for syge og handicappede. Af Lisbeth Riisager Henriksen Link: https://www.avisen.dk/vigtigste-politiske-reformer-og-beslutninger-2007-...

Der er råd: Enhedslisten. Link: https://enhedslisten.dk/wp-content/uploads/2017/10/Rapport_Der-er-r%C3%A...

Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Brian W. Andersen, Torben Skov, Hans Larsen, Ebbe Overbye og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar