Klumme

Sms’er gør livet nemmere for de dovne og feje, men afstanden mellem os er blevet større

Med sms’erne fik vi et nyt sprog, men vi er også sluppet for at tage besværet med at være i andre menneskers selskab på godt og ondt. Overfladiske relationer trives i sms’ernes ensrettede form
Debat
29. september 2018

Er det ikke sådan, at de fleste af os kan fejre 20-årsjubilæum for ejerskabet af vores første mobiltelefon? Og dele erindringen om de første sms’ers magi, den nær-fjerne kontaktform, hvor du både kan slippe for øjenkontakt og undgå stemmebæven, når du skal aflevere dine hvide løgne om, hvorfor du ikke kan komme til møde, må aflyse et middagsselskab eller vil klage over dårlig behandling?

Sms’en muliggør autoritet og skarpe formuleringer for den vage og upræcise, hvis man altså bare bruger lidt tid på tangenterne.

I 20 år har sms’ernes usynlige pile faret gennem luften og som brevduer uden vinger bragt informationer, flirt, hjælp og klagen, had og kærlighed omkring.

De mange sms’er, vigtige som uvigtige, er gennem tiden forsvundet med den forgængelige teknologi. En telefon kan jo som bekendt snildt tabes i et lokum eller imod en brostens hårde kant i fuldskab, klodsethed eller bare grundet et for tæt afhængighedsforhold. Sidstnævnte er ofte forklaringen i tilfældet med lokummet, hvor man kan sige, »du er selv ude om det, hvis du taber den, dit socialt grådige, multitaskende væsen«.

Jeg har gjort det engang, tabt en telefon i lokummet, og en eller anden fyr fik ikke svar på en sms og var sur i flere dage. Det var i ungdommen og ikke bare dét, det var i mobilens egen ungdom, hvor vi alle bekræftede hinanden med teknologisk iver; alle sms’er fik svar inden for en halv time, som delte vi åndedrag.

Hjerter en masse

I 00’ernes sms’er var der forskel på, om man skrev vh, kh, knus eller kys. Dengang rådede endnu de skrevne postkort og papirbrevenes regler for omgangsformer og en klassisk respekt for hierarkier. Men snart skulle alt dét smides overbord, i stedet skulle emojis overtage vores skriftsproglige ordforråd og gøre det gradvist mindre ved at indsætte tegneserieagtige ansigter, hvor ord blev for omstændige.

Snart havde hele landet samme forbavsede udtryk eller storgrinende fjæs med sidetårer og sendte det lille skæve kys efterfulgt af et hjerte. Eller fire. Hjertesymbolet var engang forbeholdt de elskende, men er i sms’ens tid mere som et bolsche fra en pose – et hjerte er ikke længere et udtryk for dyb kærlighed, men derimod noget sødt, man giver ud til alle, også kollegerne på kontoret, når man skriver, at man møder sent eller noget andet ligegyldigt.

Noget gik tabt

Kærligheden spredte sig imellem mennesker ved mobiltelefonernes opfindelse, eller også gjorde den ikke, for hvad skete der også, imens sms-sproget udviklede sig?

Man holdt op med at ringe op, komme spontant forbi, man holdt op med at ses, fordi man vidste, man havde mulighed for lettere og mere omkostningsfrit, blot ved en sms, at bekræfte forholdet. Besværet ved den menneskelige kontakt – for den er jo besværlig både fysisk og psykisk, i hvert fald indtil man har hengivet sig til den – blev unødvendigt ved sms’ens korte vej til bekræftelse, informationer og livstegn.

Den dovne har kronede dage og ligeså den menneskesky og den feje. Den grimme eller socialt akavede kan rykke frem, hvis personen har skriftligt vid eller charme.

Afhængigheden af den lille maskine bliver, dybere og afstanden til mennesker, som før har været kort, er i visse tilfælde blevet større. De nye, overfladiske relationer trives i sms’ernes ensrettede form. Men de allernærmeste relationer, er de blevet stærkere eller svagere, efter mobilen er kommet til?

Vi har fået et nyt sprog, men vi er også sluppet for at tage besværet med at være i andre menneskers selskab på godt og ondt, at mærke de vulkanske forandringer, der kan ske i en rigtig samtale. Menneskelig kontakt er som dynamit. Den kan være ligeså stor en lettelse af undgå, som den er katastrofal at undvære.

Måske det er mobilen, der har lært os at elske afstanden og dens ufarlige nærhed?

I ræset med at lege med sproget og flirte med det nye kan gamle og nære relationer gå tabt, fordi liv ikke er liv uden fysisk virkelighed, uden konflikt, uden kropsvarme og blikke, uden at høre en stemme, at nå hinanden, med alt det besvær, det indebærer og kræver af os.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Maj-Britt Kent Hansen

Kan nogen forklare hvad den opretstående ufarvede kuvert i en sms betyder? Afsenderne har ikke kunnet. Ej heller, om den skifter udseende fra afsendelse til modtagelse. Det ses jo af og til. Og den findes slet ikke blandt de mængder af emojis, min telefon er fyldt med.

Maj-Britt Kent Hansen

Det har nu vist sig, at kuverten fremtræder som en gående mand, der vinker, når den vises på pc'en. Sådan løstes problemet. Af mig. Helt uden jeres hjælp.