Kommentar

Vi socialrådgivere kan hjælpe borgerne i job, hvis vi får ordentlig tid til dem

På Jobcenter Lærkevej i København er man gået fra 225 borgere per sagsbehandler til 50 i ny forsøgsordning. Resultaterne er lovende, og ordningen bør derfor udbredes til andre jobcentre
Siden nytår har 18 ansatte på Jobcenter Lærkevej i København deltaget i en forsøgsordning, hvor de sidder med 50 borgere hver, mens de tidligere havde ansvaret for op til 225 borgere. Forsøget kom efter massive protester fra borgere, som oplevede dårlig behandling fra jobcentret, og en kronik fra socialrådgiverne på Lærkevej, der beskrev deres arbejdsvilkår.

Siden nytår har 18 ansatte på Jobcenter Lærkevej i København deltaget i en forsøgsordning, hvor de sidder med 50 borgere hver, mens de tidligere havde ansvaret for op til 225 borgere. Forsøget kom efter massive protester fra borgere, som oplevede dårlig behandling fra jobcentret, og en kronik fra socialrådgiverne på Lærkevej, der beskrev deres arbejdsvilkår.

Sille Veilmark

Debat
17. september 2018

Siden nytår har 18 ansatte på Jobcenter Lærkevej i København deltaget i en forsøgsordning, der skal løbe over to år. Sagsbehandlerne i forsøget sidder med 50 sager (borgere) hver, mens de tidligere havde ansvaret for op til 225 borgere.

Forsøget skal vise, om kvaliteten af sagsbehandlingen forbedres, når sagsbehandlerne får mere tid til hver enkelt borger – og allerede nu kan sagsbehandlerne mærke tydelige fremskridt.

Forsøget kom efter massive protester fra borgere, som oplevede dårlig behandling fra jobcentret, og en kronik fra socialrådgiverne på Lærkevej, der beskrev deres arbejdsvilkår.

Med kronikken, der blev bragt i Information sidste år, fik offentligheden pludselig indblik i, hvordan sagsbehandlernes arbejdsvilkår på Lærkevej rent faktisk var – at de hver især sad med ansvaret for op til 225 borgere med massive sociale udfordringer og kun havde 15 til 25 minutter til en samtale med borgeren hver tredje måned – uden mulighed for at sætte sig ordentligt ind i borgerens situation, papirer, og hvad der var sket siden sidst.

Efter borgernes protester og et par debatindlæg mere fra engagerede medarbejdere valgte vores direktion og politikere at nedsætte en taskforce til at undersøge, hvordan det kan være, at ansøgere om førtidspension og fleksjob får flere afslag i København end i andre kommuner.

Dernæst vedtog de forsøgsordningen på Jobcenter Lærkevej. Begge dele er virkelig gode tiltag, men også helt nødvendige for borgerne og de ansattes tro på, at de kan blive hørt og inddraget.

Forsøget tegner godt

Både ledere og sagsbehandlere er allerede nu meget begejstrede for forsøgsordningen.

Et helt grundlæggende og afgørende element i det sociale arbejde er at opbygge en tillidsfuld relation til den enkelte borger. Det kræver tid.

Noget af det mest frustrerende for ledige er, når de ikke føler, at deres sagsbehandler lytter til dem, og det kræver tid at lytte og forstå. Derfor er det også frustrerende for sagsbehandleren, når der ikke er tid til at sætte sig ind i sagen og i borgerens perspektiv.

Mine kollegaer på Lærkevej oplever nu endelig, at de har tid til den enkelte borger og dermed mulighed for en væsentlig bedre forberedelse inden mødet med borgeren. De har oven i købet tid til at tage på hjemmebesøg hos borgere, der ikke er i stand til at møde op på jobcentret, og dermed kan de tilpasse samtalen efter borgerens behov – helt i tråd med socialrådgivernes faglighed.

For borgerens vedkommende skal han eller hun nu ikke længere forholde sig til en ny sagsbehandler hver gang og slipper dermed for at skulle fortælle sin historie forfra. Borgeren har nu fået en fast sagsbehandler.

Derudover har sagsbehandlerne fået mobiltelefon, så borgere og samarbejdspartnere kan ringe direkte til dem.

Og fordi de har fået langt mere tid til den enkelte, kan sagsbehandlerne tage med borgeren til andre vigtige samtaler i for eksempel psykiatrien, misbrugsbehandlingen og socialforvaltningen. Det betyder, at samarbejdet omkring og med borgeren nu bliver mere koordineret, helhedsorienteret og meningsfyldt for alle.

Jeg har talt med tre af socialrådgiverne i forsøget, og de fortæller alle den samme historie. Først og fremmest kan de mærke, at borgerne stort set alle er meget glade for ordningen. De fleste af dem kan mærke, at socialrådgiverne er blevet meget mere nærværende, fleksible og tilgængelige, og at samtalerne giver mening.

Det betyder også, at socialrådgiverne har hjulpet flere af de borgere, som tidligere let kunne have siddet fast i systemet, i job, fordi de har tid til at lægge en realistisk plan for det samlede forløb i samarbejde med borgeren.

Desuden kan de af mine kolleger i socialforvaltningen, der arbejder med den samme gruppe af borgere, også mærke en klar forbedring, fordi sagsbehandlerne nu er langt mere tilgængelige og har tid til samarbejdet om og med borgerne.

What's not to like?!

Gør ordningen permanent

Det skal understreges, at dette kun er et forsøg med én afdeling i ét ud af de fem jobcentre i København.

Rammerne for den samlede beskæftigelsesindsats er derfor endnu ikke optimale. Der sidder fortsat sagsbehandlere med alt for mange sager – langt over hvad Dansk Socialrådgiverforening anbefaler.

Alligevel vil jeg gerne takke politikerne og direktionen for at lytte og handle. Det betaler sig at investere i mennesker, og næste skridt er derfor hurtigst muligt at udbrede ordningen til andre jobcentre og gøre den permanent.

Rikke Troelsen er Fællestillidsrepræsentant for socialrådgiverne i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Spil for galleriet så længe kommunen forvalter loven så stramt.

Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Jens Kofoed og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Det lyder vildt enkelt: Nedsæt antallet af klienter for den enkelte sagsbehandler, og denne har mere tid til at gøre det, han/hun er ansat til: at få klienter i job. Han/hun lykkes med projektet.

Så er der pludselig for mange sagsbehandlere per borger. De er alle i job. Enkelt nok. Så fyrer vi en sagsbehandler. Så er der færre sagsbehandlere og en klient mere.

Anders Sørensen

@Leo Nygaard, hvem er "sundhedsvæsnet"? Hvem afgør, om du er syg?

De jobsøgende har forhåbentlig fået det bedre psykisk ved næsten at blive anset for at være mennesker, reglerne og lovgivningen har desværre ikke ændret sig - ej heller det erhvervsliv, som skal tilbyde en arbejdsplads, ikke et jobtilskud.
Men så sker der da noget...

Ole Frank, Lise Lotte Rahbek, lars søgaard-jensen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Bo Carlsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Kjøvenhavnske Utidende rapporterer fra virkeligheden :

NY FORSØGSORDNING I SUPPEKØKKEN FANTASTISK SUCCES

Efter i mere end mange år siden, (hukommelsen svigter noget efter et par folketingsvalg) har det rummelige suppekøkken "Den kølige hånd" ved indførelsen af et helt nyt eksperiment skabt banebrydende nytænkning for nødbespisningen af kuli-klassens pjalteproletariat.

I et genialt indfald snublede en dedikeret medarbejder over et svar på et hidtil uløseligt mysterium, nemlig hvorfor så mange af klientellet drattede døde om af sult selv efter at have besøgt etablissementet gentagne gange ugentligt.

Hidtil havde man serveret suppen på en flad tallerken, og dertil uddelt kniv og gaffel som bestik.
Men efter en bytur med efterfølgende gentagne returafleveringer til porcelænsguden, kom medarbejderen på tanken.
Hvorfor ikke genopfinde den dybe tallerken ?!?

Som tænkt, så gjort.
Nu kører en forsøgsordning som smurt i den varme grød, med gode resultater på de 50 forsøgspersoners sideben til følge.
Om to år forventes forsøgsordningen at blive udvidet til at omfatte resten af de dysfunktionelle borgere i Kjøvenhavn.

Morten Hjerl-Hansen, Helene Kristensen, Vivi Rindom, Bo Carlsen, Mogens Holme, Ole Frank, Torben Skov, Claus Nielsen, Anne Eriksen, Carsten Munk, Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og lars søgaard-jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

* Der skulle have stået : ...rapporterer fra Uvirkeligheden.

Lise Lotte Rahbek

Deer opstår ikke flere lønnede jobs, fordi sagsbehandlerne får tid til at tale med deres klienter.

Men sagsbehandlerne får tid til at tale med sine klienter, og det er vel sådan set en slags kommunel service i sig selv... Ellers kan jobcentrene vel sådan set nedlægges i morgen.

Anne Schøtt, Anne Eriksen, Bo Carlsen, Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Hvis det var så enkelt, som mange af de ovennævnte indlæg antyder, er det jo utroligt, at alle ikke bare SELV finder lige præcis det job, som passer til dem? Svaret er vel, at det netop kræver indsigt i arbejdsmarkedet, og den forventes Jobcenteret at have.
Modsvaret kan selvfølgelig være, at alle arbejdsløse er syge og burde behandles af sundhedsvæsenet. Men det er vist også en forenkling - eller hvad?

Lise Lotte Rahbek

Erik Petersen
Tjah, hvis der ikke er ledige jobs, bliver der ikke ansat nogle mennesker.
men jo, jobcentrene kan da hjælpe de arbejdsløse med at konkurrere om de ledige jobs, der opstår.
Så går tiden med det.

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og John S. Hansen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Erik Pedersen, jobcentret skal ikke finde jobs til folk - de skal udrede hvad der skal til, for at den pågældende kan indtræde på arbejdsmarkedet. Der kommer så alle de ulønnede tilskudsjobs ind. Nogle måneders optræning i at passe et arbejde, evt. oplæring i et specifikt arbejde - så burde den jobsøgende være klar til arbejdsmarkedet. Men hvor er de faste lønnede jobs? De er nedlagt og lavet til tilskudsjobs, så arbejdsgiverne kan have en fast forsyning af medarbejdere til en minimumsbetaling. Derfor cykler de ledige rundt fra løntilskudsjobs til løntilskudsjobs, og kommer aldrig ud af stedet.

Jobcentrets arbejde er ikke at finde jobs til ledige, det er at afklare og opkvalificere ledige - og det må jo helst ikke koste for meget, så jobsøgningskurser, hvor de ledige sidder og glor på en puter og leder efter jobs er det almindelige. Der kommer så de private konsulentfirmaer ind, de laver det samme som kommunens ansatte, bare til den dobbelte pris - og det er acceptabelt fordi det jo er private. En del af jobcentrets eksistensberettigelse er at være et afskrækkelsessystem - et straffesystem, som skal sørge for at ledige straffes for at arbejdsgiverne ikke opretter rigtige jobs ikke engang i opgangstider, men foretrækker tilskudsjobs.

De ledige er tvunget til at anvende jobcentrene og jobnet.dk, men arbejdsgiverne er ikke tvunget til at opslå ledige jobs hos jobnet.dk. De kan i stedet bruge eget netværk, ukendte websider, facebook og private headhunterfirmaer - og bagefter beklage sig i skingre toner i medierne, fordi de ikke kan finde de ledige. Arbejdsgiverne er ude af stand til at finde de danske ledige det sted, hvor de alle skal være, på jobnet.dk - og er selvfølgelig nødt til at finde arbejdskraften i Polen og omegn.

Så hyler arbejdsgivernes tamme politikere op om, hvor dårligt det er at jobcentrene ikke kan skaffe arbejdsgiverne ledig arbejdskraft - politikerne har selv lavet hele formålet med jobcentrene om og defineret deres arbejdsopgaver. Det har selvfølgelig den fordel, at når politikerne så - hovsa - snubler over virkeligheden og anvender jobcentret til det de blev opfundet til, overrasket kan udbryde "wow hvor er jeg god - se hvad jeg har opdaget".

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Anne Schøtt, John S. Hansen, Ebbe Overbye og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar

Antallet af jobs er ikke konstant. I modsat fald ville vi have fået enorm arbejdsløshed på landet, da man begyndte at køre med traktor og mejetærsker. Der opstår hele tiden nye jobs, og det er jobcenterets opgave at sørge for, at de ledige passer til både de kendte jobs og de jobs, der vil være der, hvis der er kvalificeret arbejdskraft.

Grethe Preisler

Bravo Helene Kristensen,

Det er lige akkurat sådan det har fungeret, siden 'Handelshøjskole-Venstre' med Anders Fogh Rasmussen og hans kuld af unge løver satte sig til rette i 'maskinrummet' i 2001 og gik i gang med at 'reformere' og 'modernisere' det Danmark, vi kendte og elskede som velfærdssamfundet, ihjel.

Efter devisen: "Riv lortet ned med håndkraft, sæt en bulldozer på ruinerne af det, hæld cement på tomten, hvor det lå, og byg et kæmpestort indkøbscenter i 10 etager med en helvedes masse parkeringspladser til kunder og ansatte udenom." ... ;o)

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Keld Sandkvist og John S. Hansen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Helene Kristensen
19. september, 2018 - 12:02

Hvor er det rammende skrevet.. Systemet i en nøddeskal !!