Kommentar

Sundhedsmoralisternes fordømmelse af folk fra lavere klasser opretholder uligheden i sundhed

I Danmark behandler vi ulighed i sundhed som om, det er den enkeltes mangel på moral og mådehold, der er årsagen. Men sundhedsmoralismen er i virkeligheden klassekamp fra oven
Sundhedsstyrelsens KRAM-koncept sætter fokus på den individets adfærd i relation til de fire faktorer: kost, rygning, alkohol og motion. Problemet med det er, ifølge Iben Charlotte Aaman, at der kun fokuseres på livsstilsfaktorer.

Sundhedsstyrelsens KRAM-koncept sætter fokus på den individets adfærd i relation til de fire faktorer: kost, rygning, alkohol og motion. Problemet med det er, ifølge Iben Charlotte Aaman, at der kun fokuseres på livsstilsfaktorer.

Henriette Dæhli

18. september 2018

Vi hører det igen og igen: Den sociale ulighed i sundhed skyldes, at de kortuddannede ryger, drikker og er inaktive. Senest her i Information den 25.juli, hvor tre eksperter rådføres og den 27. juli i David Rehlings leder.

Det er prisværdigt, at avisen sætter social ulighed i sundhed på dagsordenen. Men der er brug for et nyt blik på uligheden, der også inddrager en kritik af middelklassens behov for moralske grænsedragninger.

Tyk sundhedsmoralisme

Danmark er præget af en stærkt individualiseret middelklassebevidsthed, som ikke bør forveksles med den lighedsideologi, vores skandinaviske naboer siges at hylde.

Det er en central årsag til, at vi også har Skandinaviens mest individualiserede folkesundheds- og sundhedsfremmepolitik, manifesteret i KRAM-konceptet: Fokus på den enkeltes adfærd i relation til de fire faktorer: kost, rygning, alkohol og motion.

Men med den individualiserede tilgang følger uvægerligt en moralsk fordømmelse: Det er de lave klassers depraverede moral og manglende evne til at træffe sunde valg, der er årsag til social ulighed i sundhed.

For eksempel skriver Sundhedsstyrelsen i 2008, at den øgede sundhedsstigmatisering sker for at:

»sætte skel mellem dem og os – og for at forsvare sig som gruppe mod moralsk og fysisk forfald, som i sidste ende koster os alle sammen dyrt i form af penge til behandling og tab af ressourcer i form af arbejdskraft«.

I kultursociologisk klasseforskning er det en velargumenteret pointe, at der føres en symbolsk klassekamp fra oven, der netop handler om moral, blot forklædt som ansvarsbevidsthed og selvomsorg.

Set i det lys bliver det relevant at overveje, om den individualiserede tilgang hænger sammen med det forhold, at sundhed fungerer som en central platform for middelklassens moralske distinktioner.

Livsstil skygger for arbejdsmiljø

Problemet er, at der med KRAM-konceptet kun fokuseres på livsstilsfaktorer, hvorfor livsstil helt overvejende betragtes som det mest afgørende. Men hvad nu hvis der er vigtige forhold hinsides den enkeltes handlerum?

I Norge har sundhedssociologer påpeget dette, og her er konklusionen klar: De sociale forskelle i sundhedsvalg har en vis betydning, men de statistiske fund viser, at sociale variationer i andre typer belastninger – lav indtægt, mangelfuld levestandart, dårlige boliger, stress, utryghed, risiko for arbejdsulykker, nedslidning og andre strukturelle forhold – er vigtigere for oversygeligheden og overdødeligheden i arbejderklassen end livsstilsvalg.

Man kunne polemisk spørge, om det overvældende fokus på den enkeltes livsstil skyldes, at vi har glemt, at det ikke er alle, der arbejder i ergonomisk hensigtsmæssige kontorer uden direkte sundhedsskadelige elementer i arbejdsmiljøet?

Tankevækkende er det i hvert fald, at der for eksempel ikke som baggrund for politikudformning, også er lavet en samlet kortlægning af danskernes ulige arbejdsvilkår (og boligforhold) på linje med KRAM-undersøgelsen. Det entydige fokus på livsstil sker altså på bekostning af indsatser rettet mod strukturelle vilkår.

Sundhedsvæsenet øger ulighed i sundhed

Ud over arbejdsmiljøets vigtige indflydelse på social ulighed i sundhed, bør vi også se nærmere på sundhedsvæsenets egne bidrag til at øge uligheden. Også her er vor nabolande langt mere kritiske; blandt andet forholder de sig til det faktum, at privilegerede patienter med høj uddannelse og indtægt får en bedre behandling end patienter med lavere uddannelse – selv i de tilfælde, hvor diagnosen er ens, og der er et identisk behandlings- og omsorgsbehov.

At mennesker fra lavere klasser, på tværs af køn og etnicitet, både har dårligere adgang til og effekt af sundhedsvæsenets ydelser, kan næsten kun tolkes som et tegn på, at vore institutioner er gennemsyrede af middelklassenormer.

I stedet for sundhedsmoralismens fordømmelse af folk fra lavere klasser bør vi se på social ulighed i sundhed som et spørgsmål om retfærdighed og som symptom på et demokratisk underskud.

Set i det lys kan vi få problematiseret, at sundhed – ideologisk, politisk og institutionelt – udgør et vokabular til formidling af middelklassenormativitet.

Hvis vi gerne vil reducere social ulighed i sundhed, bør vi begynde med at betragte Danmark som et klassesamfund. På den måde kan vi begynde at forstå den generelle sociale ulighed som en relation mellem nogle, der har meget, og nogle, der har for lidt.

Et blik for, hvordan ulighed skabes, må nemlig også rumme et blik for, hvordan middelklassens privilegier reproduceres – herunder dennes mandat til at definere den gode, ansvarstagende borger gennem en hyperindividualiseret sundhedspolitik.

Iben Charlotte Aamann er ph.d. i sundhedssociologi

Iben Charlotte Aamann oplever, at sundhedsideologien medfører en slags forældre-bashing: »Enten er de overhysteriske speltmødre, eller også er de laissez faire-forældre. Enten kigger de for meget på deres telefon, eller også er det et problem, at de ikke lærer deres børn de nødvendige it-kompetencer.«
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Schøtt
  • Katrine Damm
  • Niels Duus Nielsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Trond Meiring
  • Ivan Breinholt Leth
  • Eva Schwanenflügel
  • Steffen Gliese
  • Gunilla Funder Brockdorff
  • Thomas Tanghus
  • Torben K L Jensen
Anne Schøtt, Katrine Damm, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Trond Meiring, Ivan Breinholt Leth, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Gunilla Funder Brockdorff, Thomas Tanghus og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er meget sigende, at noget så abstrakt og relativt som 'omkostninger' indgår i ønsket om at gribe ind i folks personlige livsstil.
Det bør i stedet være forskning og nye behandlingsmetoder, der i sidste retter op på de skavanker, som vi reelt ikke kan redegøre for i lyset af en personlig historie. (Dem, jeg har mistet i alt for ung en alder, har f.eks. drevet moderat til hård motion, mens folk med kun begrænset daglig fysisk udfoldelse bliver gamle omkring mig. Og ryger).

Eva Schwanenflügel

"Men med den individualiserede tilgang følger uvægerligt en moralsk fordømmelse: Det er de lave klassers depraverede moral og manglende evne til at træffe sunde valg, der er årsag til social ulighed i sundhed."

Hvorfor får jeg pludselig lyst til at vælte mig i vingummibamser og woppere :-/

Ivan Breinholt Leth

"Hvis vi gerne vil reducere social ulighed i sundhed, bør vi begynde med at betragte Danmark som et klassesamfund." Det bliver en vanskelig øvelse. Middelklassen har besluttet, at det klasseløse samfund for længst er indført i Danmark, og middelklassen og Vor Herre har det tilfælles, at man skaber mennesket i dit eget billede.

Eva Schwanenflügel, Anne Schøtt, Frede Jørgensen, Egon Stich, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Selvfølgelig er der meget andet end livsstilsvalg, der spiller ind på sundhed og levealder, men man skal passe på, at man ikke i sin iver efter at vise omsorg kommer til at umyndiggøre.

Niels Duus Nielsen

Oprindelig fandt man på begrebet "folkesundhed", fordi bønderkarlene var i for dårlig form til at kunne blive ordentlige soldater. Nu har vi så mere eller mindre afskaffet værnepligten, så hvorfor overhovedet diskutere folkesundhed?

Nå jo, det koster kassen at holde befolkningen sund og rask. Men hvem er det lige, der betaler gildet? Det er befolkningen, som over skatten hjælper hinanden med de for enkeltpersoner og kernefamilier ubetalelige hospitalsregninger.

Nu har man så fundet ud af, at de fattige er dyre i drift. De både ryger cigaretter og drikker øl, i modsætning til middelklassen,, som hverken ryger eller drikker, men blot nyder en flaske vin til maden.

Tak for en god artikel, der sætter fokus på det væsentlige: Klassekamp fra oven og det medfølgende hykleri,

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, P.G. Olsen, Lise Lotte Rahbek og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar