Kronik

Sundhedsplatformen nærmer sig en parodi på, hvad teknologibegejstring kan medføre af dårligdomme

Sundhedsplatformen er nærmest et ikon for konsekvenserne af instrumentel tænkning. Det giver massevis af problemer, når uigennemtænkte ønsker om effektivisering via data og digitalisering møder levende mennesker, som arbejder med relationer
På Bispebjerg Hospital blev Sundhedsplatformen indført i foråret 2017. It-systemet nærmer sig en parodi, mener dagens kronikør.

På Bispebjerg Hospital blev Sundhedsplatformen indført i foråret 2017. It-systemet nærmer sig en parodi, mener dagens kronikør.

Sille Veilmark

11. september 2018

Problematikken vedrørende Region Hovedstadens nye it-system, Sundhedsplatformen, ser ud til at fortsætte.

En ventet opdatering er nu udskudt til 2019. Både hvad angår omtale i pressen og daglig opmærksomhed fra de ansattes side, har Sundhedsplatformen bevæget sig frem på scenen — i stedet for at være en hjælpsom kulisse i behandlingsarbejdet.

Det nærmer sig en tragisk, uprofessionel forestilling, hvor kun billetsælgerne vil lykkes med at få en betragtelig gevinst.

Kvaliteten er faldet

Statsrevisorernes beretning fra juni 2018 om Region Hovedstadens ibrugtagning af Sundhedsplatformen er beskæmmende læsning. Det fremgår, at konsekvensen af denne 2,1 mia. store investering bl.a. er en nedgang i antallet af behandlinger.

Den nye it forstyrrer målingen af behandlingsindsatsen. Kvaliteten af behandling er blevet ringere, behandlinger udskydes. Og uddannelsesindsatsen af brugerne før ibrugtagningen af Sundhedsplatformen har været helt utilstrækkelig og dårligt forberedt.

Som læge mærker jeg, midt i dagligdagen og i relationen med patienter, som skal behandles, at Statsrevisorernes undersøgelse af Sundhedsplatformen naturligvis ikke kommer ned under overfladen.

Det er den pressede ’produktivitet’, som er i fokus. Man får de svar, som passer til spørge- og undersøgelsesteknikken. Men platformen medfører ikke kun problemer på et rationelt plan. I behandlingen bevæger behandlingskultur, magtudfoldelse, kontrol, mistillid og fagindhold sig i nye strømninger efter Sundhedsplatformen.

Og Sundhedsplatformen repræsenterer magt. Med ventede besparelser vil Sundhedsplatformen som en gøgeunge potentielt skubbe visse faggrupper (læs: sekretærer) ud over kanten, og vil omdefinere (læs: indskrænke) lægearbejdet i den direkte patientkontakt, henover pc’en. Der er ikke meget indflydelse, autoritet, engagement eller lægekunst tilbage, når man er vedhæng til et dysfunktionelt maskineri.

Nærmer sig en parodi

Sundhedsplatformen har fået megen medieopmærksomhed. Det skyldes bl.a. diskussioner om uigennemtænkt anvendelse af offentlige midler. Besparelser udebliver. Der bruges tusindvis af timer på møder om Sundhedsplatformen, i stedet for på behandling.

Men Sundhedsplatformen er også blevet interessant og vigtig, fordi den nærmest er et ikon for konsekvenserne af instrumentel tænkning ved indførelse af ny teknologi. En tænkning som søger at finde driftsmæssige begrundelser for at motivere forandringer, men også baserer sig på at erstatte humane færdigheder med systemer, it og teknik.

Teknisk set har Sundhedsplatformen været et så ringe værktøj for behandlere, at flere kernemedarbejdere har sagt op, og mange føler det ydmygende at skulle bruge et ikkefungerende værktøj.

Det, der bliver erfaret, er f.eks. at behandlerens tidsforbrug med patienten falder, mens skærmtiden øges, at patienter mister overblik i den adgang, de kan få til de korte journaler, at notater mangler nuancer, at systemet er upålideligt – direkte »livsfarligt« osv.

Dårlig teknologi er én side af problemet, men det er også afgørende at forstå de kvalitative forandringer, der kan komme, når vi sætter et unødvendigt teknisk system mellem os og patienten.

Sundhedsplatformen nærmer sig en parodi på, hvad vi mellemmenneskeligt kan sætte i gang ved at satse milliardinvesteringer på skærmenes glatte overflader.

At anvende Sundhedsplatformen er ikke blot en teknisk, apparatbaseret kompetence for de ansatte. Vi er altid i en kompleks kontekst. Med skærmen i front presses personkontakten med patienten i rummet. Platformen er — som det opleves — indført ud fra en teknisk, rationel forståelse, uden sans for den komplekse sammenhæng, den indgår i. Som et medikament, der gives til behandling uden overblik over konsekvenserne.

Lige et øjeblik: Klik, klik, klik … 42 klik i alt ved en ordination. Det holder naturligvis ikke.

Det viser sig som opgaveglidning, store arbejdspsykologiske forstyrrelser, herunder usikkerhed og angst, in- og eksklusionsprocesser mellem medarbejdere, manglende lydhørhed for relevant kritik opadtil m.m. — hvilket naturligvis ikke er med i Statsrevisorernes beretning.

Mennesket og maskinen

Når man kender dagligdagen på et hospital, ved man, at den vigtigste ressource i sundhedsvæsenet er de mennesker, som arbejder der, deres tidsanvendelse og deres kontakt med patienterne.

Når sundhedspersonalet reagerer, er det ikke blot ’modstand mod forandring’. Reaktionen opstår også på grund af dette spørgsmål: Er maskinerne, it-systemerne og apparaterne blevet en forlængelse af behandleren — eller er det omvendt sådan, at der er tale om en underordning af behandleren til apparaturet? Hvem er herren?

Når der er tvivl om det spørgsmål, kræver det i det mindste, at apparatet ikke kommer én fjendtligt og forvirrende i møde, men repræsenterer intelligente, hjælpsomme løsninger. Da it-systemet desuden ændrer betydningen af relationer mellem mennesker, behandlere og patienter, må dette emne også diskuteres.

Den kendte amerikanske forfatter Nicholas Carr kalder i bogen The Shallows en del af den nye teknologi, som vi omgiver os med, for »invasiv«. Teknologien repræsenterer »ingeniørens blik på verden og på mennesker«.

Men »… enhver intellektuel teknologi omfatter en intellektuel etik … et sæt antagelser om, hvordan det menneskelige sind fungerer eller burde fungere«.

»Den intellektuelle etik, som kan forbindes med teknologien, opdages sjældent af de, der opfinder den«.

Teknologierne har, som Carr gør opmærksom på, en række afledte konsekvenser i vores omgang med hinanden. Teknologierne er kraftfulde og omdanner vores kontaktform, refleksionsevne, tilknytning og aktivitet. Dette er i menneskelig forstand et værdibaseret problem: Hvad ønsker vi at prioritere i behandlingsarbejdet?

Direktøren for Region Hovedstaden har i Politiken kaldt Sundhedsplatformen for et »stjernekrigsprojekt«, hvilket er et illustrativt billede på, at behandlerne, instruktørerne af stjernekrigen (Sundhedsplatformen) og visse af administratorerne befinder sig i galakser, som er fjernt fra hinanden. Og gad vide, hvem fjenden er i direktørens stjernekrig.

Måske giver den storladne, metaforiske tale et perspektiv til forståelse af de drivkræfter, som er på spil, når vi beskæftiger os med kæmpesystemer som Sundhedsplatformen: Det er dyrt at sætte det hele op. Nogen tjener mange penge på at sælge produktet. Enkelte får en ekstra klækkelig bonus.

Det kan opleves farefuldt og angstvækkende at befinde sig inde i systemets galakse. Nogen jages ud. Forsvarsmekanismen kan være at gemme sig, skamme sig, eller at flygte, rejse videre.

Der opstår en kamp mellem forskellige områder og synspunkter med forskellige menneskesyn og værdier. I et polariseret perspektiv — det gode og det onde: Ingeniørens vs. humanistens. Østdanmarks it vs. Vestdanmarks it.

I en krig tænkes territorialt, ikke på samarbejde.

Virksomheden EPIC, som har konstrueret Sundhedsplatformen, sammenligner sin egen fortælling med Odysseen. Om skæbnen vil vise sig at knuse Sundhedsplatformen mod klipperne, vil kun tiden vise.

Det interessante er måske den historie, som fortælles gennem Sundhedsplatformen: Når uigennemtænkte ønsker om optimering via data møder levende, reflekterende mennesker, som arbejder i relationer i store systemer — hvad sker der så?

Hvordan undgås nytteløshed, splittelse, tab og misbrug af ressourcer?

Det, der foregår, er ikke lige rationelt alt sammen. Mens nogle begejstret kigger ud mod stjernehimlen, er der erfaringsbaserede ledetråde, som er nødvendige at holde fast i. Behandling og professionelle beslutninger skal bygges op i et omfattende dialogbaseret miljø — også uden skærm — hvis værdi skal forstås, plejes og vedligeholdes på alle niveauer. Det er ikke raketvidenskab.

Torben Heinskou er psykiater og overlæge i Region Hovedstadens Psykiatri.

Den nye it-supportgruppes oprindelige formål var at understøtte overgangen til Sundhedsplatformen i de tre første uger, men da det nye system viste sig at være en større udfordring for sundhedspersonalet end først antaget, blev gruppen udvidet og gjort permanent.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Esben Lykke
  • Anne Schøtt
  • Flemming Berger
  • Carsten Svendsen
  • Jørn Andersen
  • Ebbe Wagner Smitt
  • Mette Poulsen
  • Anne Eriksen
  • Kristen Carsten Munk
  • Jakob Trägårdh
  • Lise Lotte Rahbek
  • John S. Hansen
  • Brian W. Andersen
  • Rasmus Knus
  • Torben K L Jensen
  • Bettina Jensen
  • Grethe Preisler
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • John Drage Thomsen
  • Maria Francisca Torrezão
  • lars søgaard-jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Morten Wieth
Esben Lykke, Anne Schøtt, Flemming Berger, Carsten Svendsen, Jørn Andersen, Ebbe Wagner Smitt, Mette Poulsen, Anne Eriksen, Kristen Carsten Munk, Jakob Trägårdh, Lise Lotte Rahbek, John S. Hansen, Brian W. Andersen, Rasmus Knus, Torben K L Jensen, Bettina Jensen, Grethe Preisler, Anne-Marie Krogsbøll, Bjarne Bisgaard Jensen, John Drage Thomsen, Maria Francisca Torrezão, lars søgaard-jensen, Eva Schwanenflügel og Morten Wieth anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Tech-begejstringen og de mulige lavthængende frugters potentielle høst har længe haft fuldstændig utilsigtede og skadelige konsekvenser.
Tak for denne kronik, Torben Heinskou.

Johanna Haas, Anne Schøtt, David Breuer, lars søgaard-jensen, Tommy Clausen, Hans Bruun Jensen, Carsten Nørgaard, Hanne Hansen, Jørn Andersen, Ebbe Wagner Smitt, Anne Eriksen, Brian W. Andersen, Hans Houmøller, Torben K L Jensen, Rolf Andersen, Bettina Jensen, Anne-Marie Krogsbøll og Thomas Corydon anbefalede denne kommentar

"Det nærmer sig en tragisk, uprofessionel forestilling, hvor kun billetsælgerne vil lykkes med at få en betragtelig gevinst."

Eksemplerne på at denne dynamik, hvor producent/leverandør tjener tårnhøjt på at det offentlige er regeret af købmænd uden faglighed, omhu og etik, er utallige. Det kan slet ikke svare sig at nævne dem mere; kursen er evidentligt katastrofal og primært dirigeret af erhvervsinteresser..

Anne Schøtt, Michael Waterstradt, Egon Stich, David Breuer, Tommy Clausen, Hanne Hansen, Jørn Andersen, Eva Schwanenflügel, Mette Poulsen, Anne Eriksen, John S. Hansen, Brian W. Andersen, Hans Houmøller, Anne-Marie Krogsbøll og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Jeg troede at fejl-accepten dvs. at lære af sine fejltagelser for derefter at rette dem inde de gøre større skade havde vundet indpas i store dele af New Public Management. Det gælder så bare ikke på Sjælland og djøf-teknokraterne i sygehusvæsnet.

Johanna Haas, Hans Bruun Jensen og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar
Hans Houmøller

“Sundhedsplatformen er et mislykket stjernekrigsprojekt.”

Fantastisk præcis beskrivelse af den virkelige virkelighed i dagens Danmark.

Erstat ordet sundhedsplatform med politireform, folkeskolereform, strukturreform, skattereform med mange flere, og du har en beskrivelse af, hvordan politkere og embedsfolk har styret Danmark de seneste årtier.
Der styres efter effektivisering via data og teknologi uden indsigt i, hvad det medfører, når det system møder rigtige, levende mennesker.

Johanna Haas, Claus Nielsen, David Breuer, lars søgaard-jensen, Roselille Pedersen, Tommy Clausen, Flemming Berger, Carsten Svendsen, Carsten Nørgaard, Hanne Hansen, Jørn Andersen, Eva Schwanenflügel, Ebbe Wagner Smitt, Anne Eriksen, Hans Larsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Fællesbetegnelsen er: Det digitale helvede. Bogen er ikke skrevet endnu, men titler er til fri afbenyttelse.

Johanna Haas, Claus Nielsen, David Breuer, Tommy Clausen, Flemming Berger, Carsten Nørgaard, Rolf Andersen, Jørn Andersen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Hans Larsen, Kristen Carsten Munk, Anne-Marie Krogsbøll, Torben K L Jensen, Lise Lotte Rahbek og Bent Hjarbo anbefalede denne kommentar

Det er meget tydeligt, at vi i de seneste 20-30 år har nået en form for mætning af teknologisk anvendelse på mange områder, i den forstand at de teknologiske innovationer ikke længere optimerer arbejdsgange og brugervenlighed, men gør det stik modsatte: forringer og komplicerer dem. Man har billedligt talt nået toppunktet på en kurve, hvor fortsat innovation kun bringer en ned af bakken på den anden side.

Det kaldes også 'overengineering', og er et typisk symptom på at teknologi-innovationen har fået sit eget liv og sin egen rasion d'etre. Man innoverer, fordi man kan, ikke fordi man har et egentligt behov. Det er lidt den samme vækstlogik som vi finder i økonomien. Mange systemer kan reelt ikke forbedres eller optimeres yderligere, men man fortsætter alligevel med at spytte nye løsninger ud på markedet for at holde den evindelige produktions- og forbrugsspiral kørende. Enhver ny teknologi bliver andvendt i udmærkede og tilstrækkelige løsninger - helt uden at vurdere, om det nu også bidrager til en overordnet forbedring for brugeren.

Resultatet er, at vi står med produkter og systemer, som i stedet for at tjene os og gøre vores liv lettere, bliver en pestilens, irritation og klods om benet. Man støder dagligt på den slags løsninger. For blot at tage et eksempel på en næsten daglig irritation: Offentlige toiletter. Man kan næsten ikke finde et offentligt toilet længere, hvor man kan åbne og lukke for vandet manuelt og få en serviet at tørre sit våde ansigt med. I stedet kan man lege kispus med en optisk sensor, som tænder og slukker for vandet hver gang man bevæger sine hænder det mindste - og derefter se om man kan få sit ansigt ned mellem to varmluftdyser med 10 cm afstand. Man ønsker sig tilbage til toiletter fra et andet århundrede, som ret beset var mere brugervenlige.

Men lignende eksempler er legio. Hvidevarer, der bipper og blinker og snakker - uden man kan slå det fra. Biler, som efterhånden er computere på hjul, og griber ind i bilistens autonome styring af køretøjet, osv.

Konklusionen er ganske enkelt, at teknologien er en potentiel tjener, men kun hvis den anvendes selektivt efter en grundig analysere af behov og arbejdsgange hos dens kommende brugere. Man skal ikke anvende ny teknologi, blot fordi den findes og kan implementeres i et system.

Denne begrænsningens og enkelhedens kunst er desværre en mangelvare i industrien, hvor der er alt for meget 'over-engineering' - og alt for lidt brugerglæde og komfort.

God teknologi løser reelle problemer, enkelt og elegant. Gør de det særlig fornemt, kan det ophøjes til kunst.

/O

Dorte Haun Nielsen, Johanna Haas, Claus Nielsen, Michael Waterstradt, lars søgaard-jensen, Tommy Clausen, Torben K L Jensen, Hans Bruun Jensen, ingemaje lange, Per Torbensen, Flemming Berger, Carsten Svendsen, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Anne-Marie Krogsbøll, Pia Hansen , Lise Lotte Rahbek og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar

Godt skrevet, rammende - vil de rigtige læse og tænke? - videre end bevidstløs import af amerikanske systemer m.m.

Snart kan man opsamle en liste over IT, tog, fly og medicin med uanede konsekvenser. - Disse opstår fordi man handler ud fra ønskedrømme om besparelser og effektivitet - uden at lytte til den faglighed, som skal bruge "vidunderet".

Gælder stort set alt, hvad man politisk roder rundt i - det ændrer sig ikke, så længe man bare resignerer. - Ingen nye toner tyder det mindste på "forbedringer"!

Johanna Haas, Claus Nielsen, lars søgaard-jensen, Tommy Clausen, Torben K L Jensen, Kristen Carsten Munk, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Det jeg ikke forstår er at "brugerne" af systemet spilder vores tid med alenlange forklaringer og talen-pænt til hinanden. I vidste det var et lortesystem fra dag 1, men alligevel dukker i nakken i stedet for at protestere og kollektivt nægte at bruge lortet ... det var sjovt nok det samme der skete i nazi-tiden - når autoriteterne laver lort i den er det meningen vi skal sætte hælene i gøre oprør ... jeg har selv været igennem møllen da jeg for snart to år siden da jeg blev indlagt på Herlev Hospital ... hvis ikke jeg var gået min vej, havde jeg fandme ikke overlevet ... men endelig så forsæt da med det der akademiske klynkeri ... puha da da for det bliver patienterne da raske af ...

Claus Nielsen, Egon Stich, Jens Kofoed og John Damm Sørensen anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

IT er fantastisk til at give producenterne store afkast, men ofte fungerer det ikke. Det er rigtig godt som informationsværktøj, men det er farligt som administrationsværktøj.
Nets er vist hovedsageligt amerikansk ejet, og nets er ved at være afgørende for, om Danmark kan fungere. Hvis der er elektroniske problemer, så går Danmark i stå.
Hvis USA vil, så kan de lukke Danmark ned på et splitsekund!
Hvis Sundhedsplatformen går i stå, så kan vi måske få en god snak med lægen?
Gennem en årrække har jeg tjent mine penge ved at anvende Computer, når jeg har arbejde med noget meget vigtigt et stykke tid og ikke taget sikkerhedskopi hvert kvarter, så stod jeg pludselig og ikke kunne gøre arbejdet færdigt - ØV.
IT og computere laver altid fejl, og er man på Internet, så er ens arbejde offentligt.