Kommentar

Tidligere svinebaron: Dansk landbrug har gennem 50 år bevæget sig stadig længere ind i en blindgyde

Som landmand gennem 30 år har jeg oplevet, hvordan dansk landbrug systematisk har forsvaret status quo og troet, at fortidens løsninger var svaret på fremtidens udfordringer
Som landmand gennem 30 år har jeg oplevet, hvordan dansk landbrug systematisk har forsvaret status quo og troet, at fortidens løsninger var svaret på fremtidens udfordringer

Sille Veilmark

10. september 2018

Her, efter sommerheden, er dansk landbrug rykket ind i samfundsdebattens centrum, placeret på en brændende, nu også tørkeramt platform. Erhvervets økonomiske krise er kronisk, nu bringer klimadebatten yderligere trusler om kødafgift og vegetartrend.

Må det, som én, der har haft landbrugsstøvlerne på gennem 30 år, være mig tilladt at komme med en kommentar. Man kunne forvente, at jeg som tidligere ’svinebaron’ og storlandbruger ville kaste mig hidsigt ind i et forsvar for kødets lyst og landbrugets hævdvundne storhed. Men det er ikke tilfældet.

Jeg ’arvede’ i 1980 en traditionsrig sønderjysk proprietærgård. Jeg har levet landbrug – oplevet erhvervet som en livsform, et tankesæt, en stamme. Overbevist om egen uundværlige betydning for nationens overlevelse og overlegenhed i forhold til andre landes bønder og landbrug. Det skrev jeg i 1984 en revytekst om, grundholdningen hos dagens danske landmand er stadig intakt.

Landbruget var og er en stat i staten; eget uddannelsessystem, eget ejersystem (andelsbevægelsen), eget organisationssystem. På trods af min skepsis ved denne afsondrings risiko for indavl og selvtilstrækkelighed, lod jeg mig dengang presse på plads af mit gamle erhvervs konsensustryk og løfter om den kommende, økonomiske supersucces der lå liiige et par år længere fremme.

For når den næste fusion mellem slagterier eller mejerier havde givet enorme synergieffekter på kødpris eller mælkepris, når åbningen af nye markeder havde åbnet for kolossale fremgange, når vores sublime konkurrencekraft over for andre landes bønder manifesterede sig, så kom vi danske landmænd i det økonomiske paradis. Liiige om et par år, så vælter pengene ind!

Jeg hørte sangen om de fremtidige økonomiske paradistider fra talerstolen i Danish Crown, hvor jeg var folkevalgt i mange år, jeg hørte den fra organisationsspidserne og fra lokale politikere. Jeg talte altid imod den, var altid i håbløst mindretal, udmanøvreret af stammens normsæt og løfter om fremtidig storhed.

Kronisk krise

Men paradis kom aldrig.

I stedet har dansk landbrug været i kronisk krise siden vækst- og fusionsæraen for alvor tog fart. Bortset fra korte perioder med højprismarkeder eller euforidrevne jordprisstigninger. Jeg har haft det tæt inde på livet. Jeg ’vækstede’ en lidt søvnig proprietærgård fra 1980 og frem fra 90 hektar til 250 hektar. Fra nul grise i 1980 til 20.000 grise efter årtusindskiftet. Jeg købte gårde op, byggede kronisk stalde i en lang periode. I naiv accept af at fortidens løsninger kunne være svaret på fremtidens udfordringer.

Hver gang jeg købte en gård, var der en landmand der gav op, hver gang jeg byggede en stald, blev en vild strukturudvikling drevet yderligere op i gear. Jeg lavede, da jeg peakede, 22.000 grise pr. år, og var blandt landets 100 største svineproducenter. Familien, der købte min gård, laver 80.000 grise i dag og driver 2.000 hektar.

Den ideologiske side af dansk landbrug har altid hyldet og beskyttet familielandbruget – de mellemstore gårde. Det er mislykkedes totalt.

Landbruget forsvarer helt forventeligt status quo. At vi spiser kød som altid, tænker landbrug som altid. Men den tid er uafvendeligt forbi. Dansk landbrug har i de seneste 50 år lukket sig totalt om sig selv. Sporet sig ind på at lave fortidens produkter til fremtidens forbrugere.

Det kan ikke undre, at et helt erhverv på så mange områder har bevæget sig ind i stadigt snævrere blindgyder. For mens mantraet for verdens succesfulde virksomheder har været åbenhed, kompleksitet og stærke kompetencer, så har dansk landbrug holdt sig til egen (ind)avl.

Bestyrelserne i de store andelsselskaber, der er altafgørende for erhvervets indtjening, består udelukkende af landmænd. Med samme, korte uddannelse, fra samme skoler, ofte samme netværk. Helt uden erfaring og kompetence til at forstå og reagere på de voldsomme forbrugsændringer, der er i gang overalt.

Den danske samfundsdebat har haft enorm gavn af de sammenligninger, der konstant kører med andre landes tilgange og resultater. PISA og sundhedsstatistikker er gode eksempler. Børsnoterede selskaber på størrelse med Arla og Danish Crown får konstant vejet deres strategi og resultater på en guldvægt via børserne og en hærskare af kritiske journalister.

Men landbruget holder sig uforståeligt fri af disse kritiske blikke på performance og sammenligninger. Der er aldrig analyser af, hvorfor landbrugsudviklingen er helt forskellig i Sverige, Holland, Danmark og Tyskland.

Dansk landbrug har verdens største gæld. Det kunne være spændende at bede DR’s Detektor se på, hvor meget af denne gæld, der hidrører fra, at monopolmegakooperativerne aldrig har kunne hjembringe de beløb fra markederne for deres produkter, som de med stor vedholdenhed har sat primærproducenterne – ejerne – i udsigt.

Dansk landbrugs brændende, stadig mere indtørrede platform, skriger på debat, benchmarking og udfordring af ’sådan har vi altid gjort’. Hvis erhvervet igen skal være stolt, selvbærende og attraktivt, er nytænkning, åbenhed og selvransagelse uomgængelig.

Hans Jacob Petersen er selvstændig konsulent.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dina Hald
  • Svend Erik Sokkelund
  • John Hansen
  • Jørgen Tryggestad
  • Marianne Stockmarr
  • Brian Jensen
  • Anne Eriksen
  • Torben Bruhn Andersen
  • Anne Schøtt
  • Arne Albatros Olsen
  • Jørn Vilvig
  • Erik Karlsen
  • Viggo Okholm
  • Flemming Berger
  • Hanne Pedersen
  • Jens Falkenberg
  • Karen Møller Grothe
  • Knud Chr. Pedersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Kristen Carsten Munk
  • Leo Nygaard
  • David Zennaro
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Klaus Flemløse
  • Ib Christensen
  • Peter Knap
  • Ole Falstoft
  • Karen Grue
  • Kurt Svennevig Christensen
  • Ellen Jeppesen
  • lars søgaard-jensen
  • Hans Larsen
  • Lise Lotte Rahbek
Dina Hald, Svend Erik Sokkelund, John Hansen, Jørgen Tryggestad, Marianne Stockmarr, Brian Jensen, Anne Eriksen, Torben Bruhn Andersen, Anne Schøtt, Arne Albatros Olsen, Jørn Vilvig, Erik Karlsen, Viggo Okholm, Flemming Berger, Hanne Pedersen, Jens Falkenberg, Karen Møller Grothe, Knud Chr. Pedersen, Eva Schwanenflügel, Kristen Carsten Munk, Leo Nygaard, David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen, Klaus Flemløse, Ib Christensen, Peter Knap, Ole Falstoft, Karen Grue, Kurt Svennevig Christensen, Ellen Jeppesen, lars søgaard-jensen, Hans Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Børge Neiiendam

Thumbs Up for Hans Jacob Petersen, der sætter ord på det Konventionelle Landbrugs udvikling - og måske især ord på de indavlede Bønder der vedblivende tror sig godt rådgivet.

Jeg tror på at erhvervet kan reddes, såfremt der sker en Paladsrevolution i Organisationen Landbrug & Fødevarer. Hvis dét ikke sker, så er der ikke engang råd til et Mindekors, for hverken den informerede Forbruger eller Politiker vil kaste gode penge efter råddenskab.

Karsten Aaen, Dina Hald, Svend Erik Sokkelund, John Hansen, Marianne Stockmarr, Torben Bruhn Andersen, Benta Victoria Gunnlögsson, Karsten Lundsby, Helene Kristensen, Ayoe B. Primdal, Kim Houmøller og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Kurt Svennevig Christensen

Jeg er ikke sikker på at jeg har forstået det hele, men det jeg har forstået er mere end rigelig til en forstærket kamp mod de politiske kræfter der støtter udviklingen i dansk landbrug og fiskeri. Begge erhverv holdes i live af politikere der lader hånt om fremtiden.

Karsten Aaen, Dina Hald, Morten Nielsen, John Hansen, Marianne Stockmarr, Anne Eriksen, Hans-Henrik Tungelund, Arne Lund, Vang Bach, Karsten Lundsby, Torben Skov, Lisbeth Andersen, Egon Stich, Bjarne Bisgaard Jensen, Ole Frank, Helene Kristensen, Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel, Ayoe B. Primdal, Ruth Gjesing, Olav Bach, Caspar Christiansen, Børge Neiiendam, Irene Haffner og Søren Bro anbefalede denne kommentar

Et stort ja til H J Petersen, men på måleområdet tager han fejl. Det er netop fordi landbruget måler sig på nogle produktionsnormer, der gælder generelt i erhvervslivet, at industrilandbruget er opstået. Foragten for landbrugsskoler og deres virke, har jeg også svært ved at genkende og acceptere fuldt ud, men igen, driftsøkonomi og konsulenternes rådgivning er på linje med erhvervsøkonomi på handelsuddannelserne. Derfor er ideen om ensartet produktion i store enheder blevet knæsat i tiden efter den periode hvor ungdomsoprøret kom.
I min barndom og tidlige ungdom var der blandt bønder en voldsom modstand mod at ødelægge familiebruget, og der var i både Venstre og de Radikale en modstand mod LS, Landbrugets Sammenslutning, der var storbøndernes viderførelse af det gamle Højreparti.
Tiden efter 1960 har ikke blot taget magten fra småbønder, men fra os alle. Det er købmændernes tidsalder, ikke at der er noget galt med købmænd, men købmandens drivkraft er, at udnytte en situation til størst mulighed for sig selv på bekostning af andre. Købmanden er ikke et socialt væsen, har du intet, kan du intet få hos en købmand.
Vi har i fælleskab bildt os ind, at disse købmænd, der kan skabe kæmpe formuer for sig selv også må være de bedste til at styrke landets finanser. Men købmanden drives ikke at skabe trivsel for fællesskabet, men af at udnytte fællesskabets goder og produkter til egen fordel.
De tanker har landbruget sluttet op bag siden 1960, og det er landbrugets helt store problem i dag.

Karsten Aaen, Dina Hald, John Hansen, Marianne Stockmarr, Brian Jensen, Anne Eriksen, Vang Bach, Karsten Lundsby, Ole Bach, Torben Skov, Egon Stich, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Olav Bach, David Zennaro, Caspar Christiansen, Toke Andersen, Jesper Lerche, Børge Neiiendam, Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Viggo Okholm og Ole Falstoft anbefalede denne kommentar

Tusind at for at beskrive forholdene i landbruget indefra. Vi, som står udenfor, har da længe tænkt noget tilsvarende om denne kolos på lerfødder (kæmpegæld) som sviner naturen til og afliver den, mishandler dyrene og producerer fødevarer, som i bedste fald er usunde.
Og tak for at beskrive den "medfødte" ophøjethed og arrogance, som landbruget trakterer kritikerne med. For jo, det er vel os andre, der i sidste ende kommer til at betale for oprydningen i naturen og grundvandet, os der kommer til at hænge på kæmpegælden.

Karsten Aaen, Dina Hald, Morten Nielsen, Marianne Stockmarr, Anne Eriksen, Benta Victoria Gunnlögsson, Arne Lund, Henrik Olsen, Søs Dalgaard Jensen, Karsten Lundsby, Ole Bach, Ole Frank, Helene Kristensen, Hanne Pedersen, Eva Schwanenflügel, Ayoe B. Primdal og Børge Neiiendam anbefalede denne kommentar

Karen Grue:
jeg har anbefalet artiklen og finder ud fra mit kendskab til erhvervet i gennem et længere liv og med fingrene i mulden til ca 1970, at du overspiller med dine udtryk om mishandling af dyr og det giver usunde fødevarer. Hvis du har ret var de fleste af os vel døde nu? Vores usundhed har vist også andre årsager end landbrugets varer. Men en artikel som den her fra en fagmand er rigtig godt for nuancernes skyld, nu er han konsulent, gad vide for hvem? I min optik er det altså for let at give bønderne skylden for både klimaændring. usundhed og at de er en belastning for samfundet. Jeg tror trods alt vi vil være ilde stedt hvis vores landbrug overgik til fritid, kunøkologi og hygge..

Philip B. Johnsen

Jeg mindes TV-programmet fra 2014 "Sikke tømmermænd 2" hvordan, Danske Bank forsøgte, at tørre dårlig forretning på bøgerne i overbelånte landbrug med swap-lån, af på unge nyuddannede landmænd der brændende ønskede at få eget landbrug, der ovenikøbet i mange tilfælde kom med en fornuftig egenkapital, frem for at finansiere nye sunde landbrugsprojektet, det var utilstedelig.

Programmet burde genudsendes.

Danmark har aldrig haft råd til, først at sikre Danske Bank ikke gik fallit 2008, for efterfølgende at konstatere at Danske Bank og vores folkevalgte politikere, intet har lært af det.

Torsdag 30.08.2018 på tv, var det muligt at se Danmarks klimaminister Lars Christian Lilleholt blive rasende, over påstanden om Danmark ‘ikke’ længere, er et globalt forgangsland på klimapolitikken.

Klimaminister Lars Christian Lilleholt blev så rasende, at ministeren påstod, at det var til ‘stor skade’ for Danmarks økonomi og omdømme, at optræde på tv med den slags usandhed og løgnagtig påstand.

Danmark optager plads nummer 17 globalt.

The Climate Change Performance Index.
"Results 2018"

“While Denmark ranks 17th in the CCPI 2018, experts criticize that the current government cancelled plans for a coal phase-out as well as the existing reduction targets after taking office, which results in a relatively low performance in terms of climate policy. The country still ranks high in terms of renewables as well as regarding energy use due to positive trends in both categories.
Nonetheless, the low rating for Denmark’s 2030 emissions target and the country’s compliance with a well-below-2°C pathway, it receives a medium rating in that category.”
Link: http://germanwatch.org/de/download/20504.pdf

Politisk pseudo økonomi, politisk pseudo løsninger og politisk udenomssnak.
Er det hvad vores folkevalgte bliver betalt for?
Det gavner ikke landbruget, det gavner ingen i Danmark.

Karsten Aaen, Dina Hald, Brian Jensen, Anne Eriksen, Torben Bruhn Andersen, Benta Victoria Gunnlögsson, Vang Bach, Karsten Lundsby, Ole Bach, Torben Skov, Ole Frank, Jacob Johansen, Flemming Berger, Christian Nymark, Helene Kristensen, Ayoe B. Primdal, Eva Schwanenflügel, Jens Jensen, Peter Knap, Kim Houmøller, Torben K L Jensen, Lars Erik Sørensen, Toke Andersen, Steffen Gliese og Børge Neiiendam anbefalede denne kommentar

Nu er den pgl. tidligere landmand 'konsulent', og mon ikke hans kunder kunne være de ikke-landbrugsorienterede investorer, der med en afregulering af landbrugsloven nu også har fået mulighed for at investere?
Så nej, dansk landbrug er offer for netop den finansielle sektors forsøg på at kannibalisere og opæde alle reelle værdier i verden! Det er, hvad vi ser konsekvenserne af med gælden, og det er, hvad vi vil se mere af, hvis man ikke igen finder tilbage til decentralisering, småbrug og reel bæredygtig, blandet produktion, først og fremmest møntet på et hjemmemarked.

Karsten Aaen, John Hansen, Brian Jensen, Torben Skov, John S. Hansen, Ole Frank, Karen Grue, Flemming Berger, Anders Reinholdt, Torben K L Jensen, Philip B. Johnsen og Børge Neiiendam anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Steffen Gliese
Det er sandt, men folkevalgte politikere vil ikke regulering og ansvar for egen politik.

Danmark har ‘ikke’ et fungerende folkestyre og demokrati med langsigtede økonomiske bæredygtige mål, opbygget på fremtidssikret og realistisk bæredygtig politisk vision og politisk veldefineret strategi for realisering, med omfordeling, mindre ulighed, uden sparken nedad på syndebukken, uden afvikling af velfærdssamfundet og ingen løndumpning.

Danmark har nødvendighedens politik, konkurrencestatens økonomiske naturreservat, hvor markedskræfterne kan udvikle sig optimalt, med politisk beskyttet skattely og anden svindel, fordi sådan fungere det internationale marked.

Folkevalgte politikere har besluttet sig for at optræde som statister, de folkevalgte mener selv, at de intet ansvar har, det er nødvendighedens politik, fordi sådan fungere det internationale marked.

Borgerne burde forlange demokrati og folkevalgte politikere, der tager ansvar for situationen.

Men for landbrugets gældsætning, som ansvaret for de menneskeskabte klimaforandringer, skabt på samme gældsætning vildfarelse til forbrugsdrevet økonomisk vækst på olie, gas og kul, er de folkevalgte politikere helt stille!

Lad os mindes de dage hvor befolkningen var barnepige for bankerne og de rigeste i landet.

Lene Espersen forklarer i 2008:
Skulle det gå helt galt for Danske Bank, så hænger den danske stat på et gigantisk lån fra den amerikanske centralbank til den danske storbank på 170 mia. kr.

Lånet er nemlig omfattet af den danske statsgaranti, oplyser tidligere økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) i et svar til Folketinget.

Federal Reserve har givet Danske Bank et tilsagn om at købe bankens korte obligationer for 29,5 mia. dollar.

"På baggrund af de oplysninger om låneforholdet, som Finanstilsynet har modtaget, er det Finanstilsynets vurdering, at den amerikanske centralbanks krav mod banken er omfattet af garantien," skriver Lene Espersen i sit svar.

Lene Espersen erkender her den 13-11-2008 at have stillet Stats Garanti for et lån på 170 mia.kr. til Danske Bank.

Bankpakke II først blev vedtaget 3 måneder senere, den 03-02-2009, hvor Danske Bank modtog yderligere lån, denne gang fra den Danske stat på 25mia.kr. Dette lån blev ydet af Lene Espersen.

Den fatale situation for Danske Bank i 2008 erkender Peter Straarup dog først i 2010.

Efteråret 2008 kalder Danske Banks øverste chef for ”den mest skræmmende i min karriere” med henvisning til, at dollarswapmarkedet lukkede ned, og det begyndte at blive svært at veksle fra en valuta til en anden.

"Om årsagerne til krisen sagde Straarup, at han opfatter de globale ubalancer – en massivt gældsat verden med Kina som den store kreditor – som den store skurk sammen med strukturen i det finansielle system i USA."

Der er ofte, i debatten nævnt, at staten har tjent på bankpakke 2, men i dag ved danskerne, at de samfundsøkonomiske omkostninger finanssektoren har påført Danmark er DKK 400 mia.

http://www.business.dk/finans/danske-bank-mindre-vaerd-end-bankpakke-laan
http://finans.borsen.dk/artikel/1/195433/%20straarup_danske_bank_var_doe...

Karsten Aaen, Brian Jensen, Anne Eriksen, Karsten Lundsby, Torben Skov, Ole Bach, Arne Albatros Olsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ole Frank, Peter Knap, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Olav Bach og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Landbruget sidder i saksen, skabt gennem mange års tro på at træerne vokser ind i himlen.
Større produktion, øget arealbehov, øgede jordværdier, større belåning, større driftsunderskud, endnu større belåning, et nådigt skattesystem, naive banker i klemme.
Mange går ned. Hvornår kommer det store crach - eller stats bistand (som med Danske Bank). Statsstøttepenge vi falde på er tørt sted - har vi set i år ;-)

Philip B. Johnsen, det kan ikke være anderledes under kapitalismen, der jo bygger på en illusion om evig mangel og derfor evigt behov for at hamstre. Det er selve kernen i ideologien, men de færreste forstår, at det også er tanken bag jagten på 'arbejdsudbud': at vi som samfund lider af den sygdom i sjælen, at alt skal blive til guld - selvom vi kender den lærerige myte om kong Midas.
Alle sunde, velfungerende systemer har baseret sig på det modsatte: at man altid kan skaffe sig det fornødne i denne verden.

Karsten Aaen, ingemaje lange, Torben Skov, John S. Hansen, Ole Frank, Ayoe B. Primdal og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

Det er nødvendigt at indlede en dialog med landmændene direkte, udenom interesseorganisationer, pga klimakrisen, fordi vi skal halvere CO2-udledningen hvert årti, for at redde kloden.

Landbruget står for en pæn del af CO2-udledningen, bl.a. fra kødproduktionen og transport af dyr, men også importen af fødevarer medfører høje udledninger ved transporten. En omlægning til lokal produktion, så godt det kan lade sig gøre, skal være med i diskussionen.

Dansk landbrug har verdens største gæld.

Det er nok i den sætning en stor del af forklaringen ligger. Hvis man har mere gæld end formue, ejer landmanden reelt ikke landbruget, det gør finansvæsenet. Det er derfor finansvæsenet som bestemmer, hvilken politik der skal føres. Større og større landbrug, mere og mere gæld. Finansvæsenets magt stiger derved.

Interesseorganisationens magt over politikerne er veldokumenteret, flere ministre er allerede afsat. Men også finansvæsenet er ude af kontrol. Kriminelle aktiviteter såsom skattely-medvirken og hvidvask for nu over 200 milliarder, tyder på et ureguleret erhverv gennem korrupte ledelser.

Dem som skulle holde øje med de kriminelle er sparet ihjel, ligesom det skete med Skat, som til sidst måtte lukke.

Bankernes gebyr-helvede er endnu et bevis på at de kan gøre lige hvad de vil. Det er den samme ideologi som ligger bag hele misseren. Den type politikere som vi har i øjeblikket har ikke tænkt sig at rette op på problemerne.

Der bliver færre landmænd fremover, det kan der dårligt laves om på, men den største reduktion, som er essentiel for klimaet, er finansvæsenets andel. Gælden skal ned, samtidigt med at eksporten må sænkes. En næsten umulig opgave.

Interesseorganisationen og finansvæsenet vil gøre alt, hvad der ligger i deres magt, for at bekæmpe den udvikling, og de har uanede mængder af penge til at fremstille propaganda, og betale lobbyfirmaer, denne udemokratiske process har vi allerede set rigeligt til.

Kan den enkelte landmand selv føre en mere ærlig dialog med resten af befolkningen? Vi venter spændt, men magtforholdet er ekstremt ulige. Som med alle andre forhold er demokratiet reduceret til ukendelighed.

Karsten Aaen, David Zennaro, Anne Eriksen, Ole Bach, John S. Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Først og fremmest en stor tak til Hans Jacob Petersen for et gennemarbejdet og ærligt indlæg om landbruget set indefra. Dernæst et hurra for indlæggene i kommentarsporet. De hele hænger som altid sammen. Finanssektoren, landbruget. Det hele handler om penge og mest af alt om gæld. Det mest forgældede erhverv i Danmark. Men i sammenligning blot med boligmarkedet en lille briksom kan overskues, hvis man vil.

Jeg savner i den grad nogle forslag til, hvordan vi bringer landbruget (eller hellere den enkelte, dygtige landmand) ud af gældsfælden, uden at ødelægge bankvæsen og realkreditsystemet.

Jeg vil gerne her og nu foreslå at al landbrugsjord opkøbes af staten og at den derefter underlægges en landbrugsfond, som kan udlodde jord mod leje. Dette rejser heldigvis en masse spørgsmål, men jeg er sikker på at ved at tage jorden (den knappe resurse) ud af det finansielle marked, får vi en sundere økonomi.
Spg 1: Hvordan skal overgangen fra ejer til fælleseje foregå? Frivilligt, ved konkurser, tvunget.
Spg 2: Hvilken pris skal anvendes?
Spg 3: Hvordan sikrer vi en åben og demokratisk jordbrugsfond?
Spg 4: Er det kun landbrugsjord, som skal være i jordbrugsfonden, eller kan det udbredes til al jord?

Jeg oplever stigende interesse for at få en løsning, så jord ikke er et spekulationsobjekt, men en produktionsenhed, som altid giver samfundet gevinsten tilbage i stedet for at den lande i private lommer.

Karsten Aaen, Jan Weber Fritsbøger, Anne Eriksen, Benta Victoria Gunnlögsson, Viggo Okholm, Flemming Berger, Ayoe B. Primdal, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

Olav Bach - Du antyder ren retsstatspolitik - fortsæt endelig ! Tak for det.

Philip Johnson - Med dit store engagement i klimasagen og i social retfærdighed, burde du gå ind for det samme.

Hele Danmarks jord og naturresurser på alle danskeres hænder, som største krumtap i dansk skattepolitik.

Philip B. Johnsen

@Steffen Gliese
Selvom der ikke kan findes en erstatning for global kapitalisme, der kan indføres nu i morgen tirsdag, så fritager det ikke politikere for at handle på udfordringerne.
Hvis regeringen er rådvild, hvilket meget tyder på, så er det overhoved ikke grund til panik eller til at resignere, så melde dette ud, samarbejde det er vejen til forandring, der er kun tabere, med den nuværende tilgang eller mangel på samme.

Landbruget er i problemer, så må der tales åbent om løsninger, alle kan se, at Danske Bank ikke har nogen løsninger, så må politikerene handle og det kan kun gå for langsomt.

Karsten Aaen, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Olav Bach & Leo Nygaard skriver.

“Spg 1: Hvordan skal overgangen fra ejer til fælleseje foregå? Frivilligt, ved konkurser, tvunget.
Spg 2: Hvilken pris skal anvendes?
Spg 3: Hvordan sikrer vi en åben og demokratisk jordbrugsfond?
Spg 4: Er det kun landbrugsjord, som skal være i jordbrugsfonden, eller kan det udbredes til al jord?”

Politisk ansvarstagen er koden til løsning.

Det er fine spørgsmål, men spørgsmål og mulige løsninger, der burde diskuteres politisk, som ‘en’ mulige løsning eller ‘dele af løsninger’, diskuteret med deltagelse af samtlige partier.

Her er nogle flere punkter til denne politiske diskution.

Gældsætningsproblematikkerne i dansk og internationalt erhverv og privat økonomi resultere tydeligvis i politikkere resignere, nu ser alle, hvorfor politikkere resignere, Danske Bank ikke har nogle kort på hånden til finansiering, det bliver dyrt, men bankerne og investorer må selv betale.

Den globale opvarming er resultatet af politisk uønsket økonomisk indoktrinering og ‘fortsat’ økonomisk forbrugsdrevet økonomisk vækst på olie, gas og kul afbrænding, på trods af hundredeår med advarsler, skabende over tid, de menneskeskabte klimaforandringer, med hyppigere frekvens af ‘ekstremt vejr’ der underminere vores og omverdens eksistensgrundlag på flere måder.

Det er fakta, det kan politikere ikke længere benægte.

Stigende global temperatur, ekstrem tørke, ekstrem nedbør og skovbrande, er kun noge få eksempler på det svindende eksistensgrundlag for landbruget og alle andre.

Danmark forbruger ikke bæredygtigt, som der var fire jordkloder til rådighed, overforbruget har landbruget afgørende og massivt medansvar for dette.

Begræns den danske kødproduktion
Landbruget står for knap knap en femtedel af de danske drivhusgasudledninger, ved bl.a. at gøre landbrugsstøtten klima og miljøbetinget, sådan kan produktionen drejes.

Det betyder bl.a., at landbruget ikke kan fortsætte soyabønneimporten fra oversøiske leverandører til grisefoder, produktion af sojabønner til danske grise lægger beslag på et areal i Sydamerika på størrelse med Sjælland og skal fragtes klimakatestrofe skabende hele vejen over verdenshavene.

Begræns landbrugets brug af shipping.
I Danmark måles og medregnes ikke i klimaregnskabet for CO2 udledning, de vare vi forbruger i Danmark, men ikke fremstiller i Danmark ej heller lufttransport og skibsfragt er medregnet i klimaregnskabet.

CO2 udledning fra shipping og luftfart, svare årligt globalt til hele CO2 udledningen for Storbritannien og Tyskland og er ‘ikke’ medregnet i klimaregnskabet i COP21 Paris aftalen.

Landbruget bør naturligvis være bæredygtigt, landmænd bør altid kunne leve af landbrug uanset klimaforandringer, uden samtidig at være på fortsat overførselsindkomst, i dag leveret af vores klimakatestrofe skabende og ansvarsfralæggende levebrødspolitikere, politikere der bør handle på gældsætningsproblematikkerne nu, før bankerne ‘igen’ tørre regningen af på borgerne.

The World Bank has warned that the global cost of productivity lost to ‘heat’ has been estimated at $2trn by 2030.
Link: https://www.economist.com/science-and-technology/2018/07/28/heat-is-caus...

Globalisering i dag er deregulering af det internationale markeder og økonomi der diktere national politik.

Det skal naturligvis ikke i den nuværende eksistentielle kritiske situation med acceleration i de menneskeskabte klimaforandringer, være økonomi der diktere politik, men politik der diktere økonomi, borgerne bør forlange demokrati, det burde ikke være så vanskeligt at forstå, hvis man tænker sig lidt om.

Danmark bør have et fungerende folkestyre og demokrati med langsigtede økonomiske bæredygtige mål, opbygget på fremtidssikret og realistisk ‘bæredygtig’ politisk vision og politisk veldefineret strategi for realisering, med omfordeling, mindre ulighed, uden sparken nedad på syndebukken, uden afvikling af velfærdssamfundet og ingen løndumpning.

Karsten Aaen, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg synes, at vi med tilbagevirkende kraft blot skal tage den jord, som staten allerede har betalt bankerne for - men desværre glemte at få noget til gengæld for. Det var jo en fejl.

Karsten Aaen, Christian Nymark, Philip B. Johnsen og Jan Skovgaard Jensen anbefalede denne kommentar

Johnsen - Du svarer ikke med konkrete løsninger - som antydet af os, men bevæger dig ud i din sædvanelige stil med hele klimasagen.

Ayoe B. Primdal

Olav Bach

Jeg har tidligere skrevet om netop dette problem. Og har selv skitseret en mulig løsning. Og der er ingenting til hinder for, at den ikke kan udbredes til al dansk jord. Men jeg tror ikke på "jordbrugsfonde" uanset hvem der står for dem, eftersom de ikke fjerner markedsspekulationen i sidste ende.

Men du kan evt. læse dette link. ;)
https://gylle.dk/landbrugets-fremtid-2/#more-14385

Karsten Aaen, Benta Victoria Gunnlögsson, Philip B. Johnsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Leo Nygaard
Der er ikke ‘en’ løsning, det er en proces, der bør handles med langsigtede økonomiske bæredygtige mål, opbygget på fremtidssikret og realistisk politisk vision og politisk veldefineret strategi for realisering.

Alle politiske partier bør komme med konstruktive forslag til handling på udfordringerne, det kan kun underdrives, hvor vigtigt og presserende de tæt sammenknyttede opgaver er, hvorfor de bør behandles med så bred politisk opbakning, som det er muligt.

Philip B. Johnsen

@Steffen Gliese
Der burde være foretaget eksproprieret i 2008.
Det er ikke utænkeligt, at der nu er god grund til ekspropriering igen.

Det er helt absurd, at når der er profit, er den privat, men når der er akut krav om konsolidering er det borgerne der skal betale de private investorer og interessenter.

Karsten Aaen, Kim Houmøller, Egon Stich, Ayoe B. Primdal og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Johnson - Så vil jeg forklare nærmere.

Retsstatspolitikkens kærne har efter over hundrede år ikke kunnet slå igennem.
Den er opfattet som socialisme, fordi jordens og den rigdomskilder skulle tilhøre fællesskabet.
Da dette skulle danne grundlag for beskatningsprincipperne istedet for skat på arbejde, har denne politik fået ny stor betydning ift klimaindsatsen - CO2 afgift og afgift på al forbrug.

Da vi her i landet bruger meget, som vi indfører, vil afgiften skulle lægges ved grænsen.
Fuld impleteret erstatter den detailmoms og indkomstskat.
Det har også betydning for ligheden, idet dem der bruger mest, betaler mest til fællesskabet.
Der er masser af sidegevinster ved denne samfundsform - mod ejendomsspekulation, boligbobler og bureaukrati.
Ejendomsrettens ukrænkelighed betyder fuld ekspopriationserstatning til jordejerne. Bygningerne er privat ejendom betalt med privat indkomst, som allerede har været belagt med ejendomsværdiskat og moms. Skat på bygninger skal derfor samtidig afskaffes.

Disse principper burde være alle klimaforkæmperes drøm, som bør gives en chance for realisering verden over af hensyn til os alle.
Da det nok ikke sker, skal vi gøre det selv alligevel - for vor egen skyld - for et retfærdigt samfund.

Viggo Okholm, du har ret i, at lat ikke er landbrugets skyld. Forbrugerne bærer en stor del af ansvaret. Jeg tænker selvfølgelig ikke på dem, som ikke har råd til at købe gode øko-varer, men dem, der faktisk har, men som vælger at købe de ubæredygtige varer.
Uden ordentlige forbrugere, kan landbruget ikke producere ordentlige produkter.
Så tak for det indspark.

Philip B. Johnsen

Nu er der en ny skandale under opsejling, der kommer til at ligne alle de tidligere Danske Bank skandaler, hvor politikere igen kommer til at agere håndlangere for de kriminelle og lade borgerne hænge på regningen.

Børsnoterede Ørsted tidligere DONG er med hjælp fra Danske Bank i fuld gang med at lede efter købere til Radius, der leverer el til omkring 1 million danskere.

Løsningen burde naturligvis være, et statslige ejede forsyningsnet, der kunne køre som non-profit udbyder.

Det ville fortsat sikre danskerne minimums krav på net kvaliteten, vedligeholdelse, udbredelse og derved rimelig pris til forbrugerne.

Privatisering af vital infrastruktur er et selskabstømmer tricks, hvis de private aktører går fallit, så skal staten overtage forretningen og udbedre skaderne og det for skatteydernes regning.

Det er nøjagtig derfor, at det kaldes vital infrastruktur.

"Det er ikke nok at vinde, nogen skal også tabe"
Citat Goldman Sachs

Karsten Aaen, Kim Houmøller, Lars Løfgren og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Enig - Al infrastruktur burde være statslig eller kommunalt. Skræmmeeksemplerne står i kø.
Bare ærgerligt, at det offentlige er så dårlige aktører. Skræmmeeksemplerne står også her i kø.

Kød produktion i landbruget skal totalt nedlægges for eksport! Økologisk kødprodution kan sælges til Danskere med stor co2 afgift. Hvorfor skal det landbrug tjene penge på at ødelægge alt Dansk natur? At eksportere grise til Kina for at grise hele vores miljø til, de små frimærker der er tilbage. Nu vil de ovenikøbet udvide produktionen i ellers fredede områder, og ingen kan gøre noget ved det. Tror du på demokratiet?

I efteråret 1979 (da jeg var meget yngre end jeg er ny ;) ) blev der faktisk lavet en jordreform i DK - svarende til det forslag, der står i den her tråd sådan cirka. Ideen var at staten købte landmandens jord, og den enkelte landmand, den enkelte bonde, så lejede jorden af staten i 99 år :)

Aftalen var lavet mellem Venstre, Socialdemokratiet og de Radikale - desværre faldt aftalen på gulvet :( - fordi Venstres (selvejer)bønder ikke ville være med! Også her blev den dygtige, selvstændige bonde hyldet, og især familielandbruget blev hyldet dengang! Og det gør Venstre da også her, 40 år, efter, i år 2018, hylder familielandbruget - mens bedrifterne i landbruget bare bliver større og større.
Og mens landbruget i DK ikke fatter, at vi her i landet slet slet ikke vil have så mange grise her i landet, eller spise de traditionelle kød-udskæringer mere, så står Venstre stadig og holder ideologiske skåltaler om den danske bonde, og hans familie-landbrug!

Havde man lavet den jordreform, som blev aftalt i 1979, er jeg ganske sikker på, at situationen for dansk landbrug havde set ganske anderledes ud her 40 år senere...

Danny Hedegaard

Hvorfor ikke oprette en kapitalfond, som kan hente kapital på børserne til at købe svage landbrug op i bunkevis, og lægge dem ind under et aktieselskab.

Eventuelt også med kapital fra pensionskasser.

Afskaf hele dette mantra om familiebrug og slægtsgårde, som familien skal bebo generation efter generation.

Foretag i samarbejde med bankerne, eventuelt med politisk opbakning, og statsmidler med indover, nedskrivning af gæld og afskrivning af tab.

Bankpakkerne endte staten med at tjene penge på, måske det også kan lade sig gøre hvis der bliver ryddet op i dansk landbrug.

Luk alt der ikke er værd at redde, og invester i bæredygtig omstilling i den del af landbruget som har en fremtid på nye markeds vilkår.

Giv hel eller delvis gældssanering til så mange fallerede landmænd, som det er forsvarligt at give det, resten må det gå så det nu en gang går når man går fallit.

Omstil tidligere ejere og andelshavere til at arbejde som lønmodtagere, driftledere og så langt som evner og erfaringer rækker.

Omdan andelsselskaberne til aktieselskaber, eventuelt som en del af en nu gigantisk dansk A/S koncern som ejer af danske landbrug.

Sørg så få at få den danske model til at virke også i landbruget, sådan at alle arbejder under løn og arbejdsvilkår under en dansk LO brancheoverenskomst, også alle de løntrykkere der hentes i øst europa.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard