Klumme

Jeg tør ikke synge ’niggerdreng’ for min datter af frygt for, at hun skal såre nogen

Jeg har altid slået på tromme for, at originaler ikke skal gemmes væk eller udvandes gennem politisk korrekte redigeringer, men nu synger jeg ’kokosnød’ i stedet for ’niggerdreng’ for min egen datter
Skal vi redigere sangbogen, så niggerdreng bliver til kokosnød, og kineser bliver til ælling? Eller skal beholde orginalerne og lære vores børn at forholde sig kritisk til historien? Dagens klummeskribent går ind for det sidste. Men i praksis har det vist sig at være vanskeligt.

Skal vi redigere sangbogen, så niggerdreng bliver til kokosnød, og kineser bliver til ælling? Eller skal beholde orginalerne og lære vores børn at forholde sig kritisk til historien? Dagens klummeskribent går ind for det sidste. Men i praksis har det vist sig at være vanskeligt.

Kristian Djurhuus

12. september 2018

Efter at jeg er blevet far, bliver jeg stadig oftere konfronteret med mine principper på en  ny og konkret måde. De synspunkter, jeg har gået og jappet skråsikkert op om, som var de verdens mest naturlige selvfølgeligheder, kommer pludselig i konflikt med den jordnære hverdag, når jeg skal praktisere dem over for min datter, der er ny i verden og i sproget.

Det er sgu ikke altid let.

Godnatsangen er et af de faste ritualer på vores matrikel. Vi læser en bog, synger en sang og så falder jeg som regel i søvn. Når jeg vågner, sover min datter. Ganske enkelt.

Men den sang, vi synger, giver mig en snigende bevidsthed om, hvilke konsekvenser sproget kan have – særligt for en ny sprogbruger, som endnu ikke behersker civilisationens mange nuancer og krumspringene i sproglig udfoldelse. Vi synger nemlig »Elefantens Vuggevise«. Ja, den med en ’niggerdreng’, der skal bruges som rangle, og som sidenhen blev til en ’negerdukkedreng’, og nu er det blevet til en ’kokosnød’.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Ole Frank
  • Poul Anker Sørensen
Eva Schwanenflügel, Ole Frank og Poul Anker Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ikke rart at at erkende, at ens smukke DF-danske kulturarv for store deles vedkommende er en betændt byld, der burde fjernes.
Racisme er et kulturelt fænomen, og selv om vi finder det trygt og smukt, så er det råddenskab.

Carsten Nørgaard, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Ole Frank, Hans Larsen, John Liebach og Marie Jensen anbefalede denne kommentar

Prægningsbeskyttelse er at foretrække

Husk at teksten er skrevet af en mand, som er født i 1922. Bl.a. den vestlige verden var stærk præget af en racistisk kultur, som gjorde det naturligt at tale og bruge ord eller tegninger af fænomener, som er i fokus her. Det samme gælder Tin Tin bøgerne og Pippi Langstrømpe bøgerne.

Jeg synes, at man må sondre mellem historiske betragtninger og nutidens lighedskrav.

Mikkel, du har vel intet ønske om at viderebringe en kulturarv til din datter i en alder, hvor hun i stor udstrækning primært lader sig præge. Det kan du tage op senere, når hun er parat.

Jeg synes ikke, at man skal ændre i originaltekster, med mindre ejeren af teksten selv mener det. Ejeren har jo lov til at blive klogere. Hvis teksten ikke ændres, så fortæller det også noget om tekstejeren. Men i forhold til børn må man beskytte dem mod en kulturarv ind til de aktivt kan tage stilling og konsekvenserne af evt. ytringer.

Poul Anker Sørensen, Eva Schwanenflügel og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

Da jeg var barn i 1970'erne sang mine forældre kalabas eller kokosnød. Jeg tror allerede dengang at de synes at det var et voldsomt billede af en elefant, der ryster en lille dreng. Du må da synge hvad du vil men hvorfor lære din datter at synge niggerdreng, hvis du ikke synes hun skal bruge det udtryk. Versefødderne passer også med bøsserøv eller jødesmovs, men det kunne du vel ikke få dig selv til at synge for dit barn, vel?

Carl Chr Søndergård, Gurli Bjerring, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Ole Frank, Hans Larsen, Anders Reinholdt og Anna Rønne anbefalede denne kommentar
Marianne Ljungberg

Hvis der redigeres i "Huckleberry Finn", som indeholder en af de smukkeste scener i den store litteratur, så er det slut med denne kedsommelige diskussion for mit vedkommende. "White trash"-drengen har lavet skæg med den flygtende negerslave Jim og har gemt sig. Jim er ulykkelig, han tror Finn er død, men Finn lader som om Jim har drømt det hele. Jeg har været her hele tiden, siger Finn.
Jim køber det så og indrømmer han har drømt. Så siger Finn ha-ha, der snød jeg dig! Det er rigtigt, jeg havde gemt mig! Jeg var her ikke!
Negerslaven tager konsekvensen af underklassens hvide drengs drengestreger og går ind i sig selv af sorg. Af tab.
Så går noget op for Finn. Det koster ham, men han gør det. Han fortæller: Jeg gjorde mig selv ydmyg og undskyldte til en nigger, og jeg har aldrig fortrudt det.

I stor litteratur er der altid en dialektik mellem form og indhold, i dette tilfælde Mark Twains meterværk af en roman.

Henrik Ljungberg

Karsten Aaen, Flemming Berger, Trond Meiring, Hans Aagaard og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Bjarne Jørgensen

Det, som er svært at forstå, er, at du selv kan få dig til at synge en tekst, som nedværdiger andre mennesker. Diskussionen er opstået, fordi nogen har erklæret, at de følte ubehag ved ordet. Du vil så insistere på at gentage ordet, fordi det står i en gammel sang, selvom du ved, at du sårer nogen. Dette spørgsmål har INTET med din datter at gøre, det er DIG, det gælder. Syng en anden sang!

Som en anden påpeger, lyder teksten: “neger” og IKKE “nigger”. Vil mene forskellen er ret væsentlig.

Marianne Ljungberg

Teksten er skrevet i det sprog der var for hånden. i 1865 eller i 1966 eller..... Det handler om form og indhold - hvad står der i teksten? Ordet jøde, for eksempel, havde andre medbetydninger i 1616 end det har i dag.

Jeg måtte godt sige neger da jeg var barn. Jeg måtte til gengæld ikke sige idiot til læreren i folkeskolen og gymnasiet selv om de ved Gud var nogle brutale idioter.

En litterær tekst bør man ikke redigere. Forfatteren har ansvaret hvad enten han eller hun er død eller levende.
Henrik Ljungberg

Du synger for et lille barn, der ikke forstår historisk kontekst. Hun er vel ved at lære sætte ord på verden omkring sig og du må gøre op med dig selv om du synes at det er et godt tidspunkt at lære ordet negerdreng eller om hun ligeså godt kunne lære ordet kokosnøsd. Det er en sang, der bruges instrumentielt som element i et aftenritual, ikke et litterært. Værk, du dissekerer med voksne mennesker. Det er ikke Huckleberry Finn, det er en vuggevise.

Jan Skovgaard Jensen og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar

Ved I hvad? Den er helt gal med den sang -
Nogen har ikke kunnet gennemføre at få alle 4 omkvæd til at rime, derfor er der bevidst rodet rundt med dem, så ingen - undtagen det sidste rimer. Det er noget rod. At bruge en kokosnød som rangle har også altid forekommet mig at være et ubehjælpsomt pc-forsøg ; enhver ved hvilken facon en rangle har, og den er ikke rund! Samtidig virker det racistisk og makabert at elefanten skal bruge en uskyldig afrikansk dreng som legetøj, uanset at neger var en ganske neutral betegnelse da sangen blev skrevet.
Derfor har jeg omredigeret hele molevitten og digtet lidt om, og den er blevet meget bedre, hør blot:

Efter 1. vers:
Sov sødt, lille Jumbo, dit lille pus!
nu bliver skoven så dunkel.
Nu sover tante den gamle struds,
og næsehornet, din onkel.

Efter 2. vers:
Sov sødt, lille Jumbo, nu er du vel mæt!
slet intet min ven skal du mangle,
i morgen får du et jægerskelet,
det kan du bruge som rangle.

Efter 3. vers:
Sov sødt, lille Jumbo, er du varm og tør?
Du kender ej husmodersorgen.
En lille plantage på tusinde rør
den ska' vi ha' syltet i morgen.

Og til slut, som vi plejer, efter 4. vers:
Sov tyst, lille Jumbo, dit lille myr,
din nuttede lille rødbede.
Du bad mig fortælle et eventyr ­
nu sover du sødt allerede.

Karsten Aaen, Hanne Nielsen, Trond Meiring og Marie Jensen anbefalede denne kommentar

Som flere allerede har påpeget, så står der ikke "nigger"dreng, men negerdreng. Så din forargelse er altså ilde anbragt.
Jeg hørte den mange gange som barn i radioen, i Inge Aasteds børnetime. Og jeg syntes, det var synd, for den lille negerdreng, han skulle bruges som rangle. Men jeg var også helt sikker på, at den slags kunne elefanter - "lille" Jumbo er jo stor set fra et barneperspektiv - og da Jumbo bor i Afrika, er det selvfølgeligt en negerdreng, han bruger - dem er der ligesom flest af dernede.
Og nej- sangen nedværdiger sgu ikke. Dengang hed det neger, nu hedder det sorte. Det kan man så bruge sangen som anledning til en lille snak om.
Og jeg må indrømme, jeg er ved at få spat af villigheden til at se krænkelser her, der og allevegne.
Som Freud sagde : "en gang imellem er en cigar bare en cigar" - og en gang imellem er en negerkonge bare en eksotisk fantasifigur, og ideen om en (neger)dreng, der bruges som rangle af en elefant, er for et barn helt logisk.
JFC - get a life og brug kræfterne virkelige problemer, som din datter uværligt vil løbe ind i.

Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek, Egon Stich og Niels-Otto Fisker anbefalede denne kommentar

Jeg studsede også over 'niggerdreng', som forstærker den kedelige valør - men ud over dette bør børnene introduceres til neger-udtrykkets kultur- og idéhistoriske baggrund, som bestemt ikke er underholdende børnebogsenmer, når de, før eller siden, lærer om vores historie. Væsentligt for vores historiske selvforståelse og børnenes dannelsesmuligheder.

Grethe Preisler

@Herdis Weins

Hvis du søger længe nok på 'youtube', kan du måske finde pladeselskabet Polyfons indspilning fra 1953 af 'Elefantens Vuggevise' med refrænsangerinden Inge Aasted som vokalist.
Og hvis du slår ørerne ud mens du hengiver dig til nostalgisk aflytning af din barndoms godnatsang i dampradioen, vil du ikke være i tvivl om, at andet vers lyder som følger:

"Nu hoster i søvne den vilde gnu i krattet af store lianer
og aberne gynger sig selv i søvn i vugger af grønne bananer.
Sov sødt lille Jumbo dit lille pus, slet intet min ven skal du mangle,
i morgen får du en niggerdreng, og ham skal du bruge som rangle."

Viseforfattern Harald H. Lund, som skrev 'Elefantens vuggevise' i 1948, har åbenbart ikke været videre velbevandret i zoologi og botanik, for fjerde og sidste vers i visen lyder således:

"En tiger brøler sin aftensang og spejder mod alle kanter
ved vadestedet med sletben klo, der lister den sorte panter.
Sov sødt lille Jumbo dit lille myr, din nuttede lille rødbede,
du bad mig fortælle et eventyr, nu sover du sødt allerede."

Min elskede lillesøster, som kom til verden i sommeren 1948, skulle altid høre Inge Aasteds 'Godnat til de små' før hun blev puttet. Derfor har jeg stadig originalteksten i frisk erindring, selvom jeg strengt taget var vokset fra at høre børnetime, da hun kom dumpende ned fra himlen til os.

Hans Larsen, Trond Meiring og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Grethe Preisler -
du har sørme ret, men i min (senere) udgave af De små synger er det blevet til negerdreng. Når jeg husker det som negerdreng, er det nok fordi, det er det, jeg så for mit indre øje.
I øvrigt var nigger på det tidspunkt, jeg hørte børnetime - 1955 til ca. 6 -ikke et skældsord - det blev det først i løbet af 60'erne, da vi gennem TV-avisen og "Horisont" opdagede, hvordan det blev brugt i USA.
Man kan da sagtens så synge negerdreng eller som Kim Larsen: negerdukkedreng - kokosnød giver ingen mening, da en kokosnød ikke producerer lyd.
I øvrigt spekulerer jeg tit på, når talen falder på Pipis far negerkongen, om kritikerne er klar over, at Pipis far faktisk er sød og rar i modsætning til de faktisk "negerkonger = negerhøvdinge I Afrika, der var nogle blodtørstige sataner, der bl.a. solgte deres krigsfanger til de hvide slavehandlere.
Hele denne tendens til at ville omgøre gamle tekster er historieløs og idiotisk. Alt bliver blandet sammen i en pærevælling, og det svækker berettigede krav såsom nulevende afroamerikaneres insisteren på at blive kaldt sorte i stedet for negre.
P.S: Ja de ville nok havde gloet lidt i junglen ved at se en tiger - og den ville nok have været forskrækket over pludseligt at befinde sig på et helt forkert kontinent.