Læserbrev

Den tredje verdens miljøsvineri er enormt

I Informations alsidige klimaavis lørdag den 8. september er det bemærkelsesværdigt, at den tredje verden stort set forbigås og ikke ses som havende indflydelse på klima- og affaldsudviklingen
14. september 2018

I Informations alsidige klimaavis lørdag den 8. september er det bemærkelsesværdigt, at den tredje verden stort set forbigås og ikke ses som havende indflydelse på klima- og affaldsudviklingen.

En stor del – måske hovedparten – af alt plastikaffald skyldes den tredje verdens forurening, da affaldshåndtering og -sortering næsten altid er fraværende. Dog med enkelte lysende eksempler som undtagelse, eksempelvis Rwanda, der helt har forbudt plastikposer.

I bugten ud for storbyen Lagos i Nigeria ligger der en række øer, hvor jeg for nogle år siden gik i strandkanten. Plastaffaldet var så dybt, at det gik mig til knæene.

For et par år siden oplevede jeg et voldsomt regnvejr i Ghanas hovedstad, Accra. På trods af at byen ligger ved kysten i et forholdsvis fladt landskab, blev store dele hurtigt oversvømmet, og cirka 250 mennesker omkom.

Hovedårsagen var, at affald – især plastaffald – havde blokeret kloakker og drænrør. Dagene efter var havet ud for Accra et bølgende plasttæppe, men parlamentets løsning på problemet var en beslutning om at bygge større drænrør.

I Niger kørte jeg engang nordpå fra hovedstaden Niamey mod Mali og kom forbi lossepladsen. De følgende cirka 30 kilometer lignede de spredte træer uhyggelige juletræer, da vinden havde blæst grenene fulde af affald.

Foretager man en undersøgelse af de hellige køer i Indien, kan man finde op til 30 kilo plastposer i deres maver.

Behovet for en forståelse for vigtigheden af affaldsindsamling, -sortering og genbrug i den tredje verden er med andre ord enormt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Aske Bjerre-Larsen
  • Torben Skov
  • Hans Aagaard
Aske Bjerre-Larsen, Torben Skov og Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Problemet er jo at pengene til at samle affaldet ind ikke findes i de lande. Befolkningseksplosionen suger al kapitalen til sig og der er nok at gøre med at finde rent vand og ordenlige sanitære forhold til alle.

Vesten må øremærke nogle milliarder til at få stablet renovationssystemer på benene i lande som Nigeria ellers bliver det aldrig til noget.

Hvis man rejser i Kinas industriområder bliver man ofte vidne til et helt overvældende svineri. Røgen står op af skorstene som massive sorte træstammer, og fabrikkernes spildevand ledes direkte ud i kanalerne/floderne. Alt andet affald dynges blot op i et ledigt hjørne.
Det er klart, at sådanne forhold medvirker til at mindske de direkte produktionsomkostninger, men omkostningerne ved at begrænse den globale forurening deles så med resten af verden.
Når så stor en befolkning hæmningsløst forurener så overdådigt, forekommer vore hjemlige anstrengelser for at fjerne de mindste spor af forurening, næsten uanset omkostningerne, næsten grinagtige i relation til den globale forurening.
Vi skal jo ikke efterligne kineserne, men indimellem kunne man godt ønske sig lidt mindre hysteri fra de meget grønne, som ikke har set meget af verden.

Aske Bjerre-Larsen

Den stabile beboelige biosfære på jorden er et integreret system bestående ved en helt utrolig delikat og indviklet balance.
Er man bare perifært bekendt med situationens kritiske alvor og den ufatteligt enorme opgave det vil være at bringe 8 milliarder menneskers negative påvirkning af klima og miljø ned på et niveau, der ikke leder til overophedning og følgende totalt økologisk sammenbrud, indenfor et overskueligt antal generationer - Vil 'hysteri' være en absurd mærkat at sætte på den halvhjertede og helt utilstrækkelige indsats de rige industrialiserede lande har gjort i eget hus til dato.

Men Torben Vestergaard Frandsen peger på en central problemstilling der understreger at indsatsen må være global og gennemgribende.
Vi skal dedikere adskillige procenter af BNP og vores bedste hoveder og hænder over adskillige generationer, og række langt ud over egen dør hvis det skal have den fjerneste virkning.