Læserbrev

Trine Bramsen: Information fremmer fjendebilleder af Socialdemokratiet

Det er helt fair at være uenig i vores forslag. Men jeg forstår ikke, hvorfor Informations lederskribent ikke bare kan holde sig til at bruge argumenter. Argumenter er nu engang fundamentet for et demokrati
Debat
24. september 2018

Har Socialdemokratiet foreslået, at manglende togbilletter for 72 kroner skal koste retten til asyl, sådan som Information påstår? Nej. Det har vi ikke. Men den 17. september kunne man her i avisen læse endnu et voldsomt angreb på såvel Socialdemokratiet som undertegnede.

Som flere gange før blev Socialdemokratiets politik på rets- og udlændingeområdet overdrevet. Med stor sandsynlighed for lige at gøre fjendebilledet tydeligere.

Denne gang handlede det om det faktum, at DSB årligt snydes for 30 millioner kroner, når der ikke indløses billet til tog. Og at personalet hos DSB oplever at blive hånet, truet og provokeret. Af den simple årsag, at der ingen konsekvens er ved at benytte det fælles transportsystem til at køre på tværs af landet uden billet, når man er afvist asylansøger eller asylansøger.

S har derfor foreslået, at tre gange uden billet skal tælle som tyveri. Vi har tydeligt understreget, at det ikke skal gælde i de tilfælde, hvor den manglende billet skyldes uvidenhed om billetsystemet eller forglemmelse.

I Information blev det til en harsk fortælling om, at 72 kroner vil føre til en prompte udvisning af Danmark. Det er ikke tilfældet, hvilket skribenten burde vide. Tyveri af den karakter giver ikke fængselsstraf i førstegangstilfælde. Da det er fængselsstraffen, der betyder, at et afslag på asyl kan indtræffe, vil det altså først ske såfremt man igen og igen med åbne øjne og helt bevidst undgår at indløse billet.

Er det urimeligt, at reglerne om at indløse billet gælder for alle? At alle betaler og bidrager? Det mener vi ikke i S. Vi mener heller ikke, det er urimeligt, at vi lytter til det togpersonale, der oplever at blive truet eller det, der er værre, når de beder om at se billet.

Jeg forstår heller ikke, at Information bruger spalterne på at skrive så hadsk. Problemet er jo, at det eskalerer, når det deles på sociale medier.

Så ikke nok med at lederen er upræcis, overdrevet og fuldstændig mangler konteksten. Den har også afledt meget væmmelige angreb på såvel min person som min familie. Sågar også trusler.

Det er helt fair at være uenig i vores forslag. Men jeg forstår ikke, hvorfor Informations lederskribent ikke bare kan holde sig til at bruge argumenter. Argumenter er nu engang fundamentet for et demokrati.

Hvis medarbejdere på Information en anden gang er i tvivl om Socialdemokratiets politik, er de i øvrigt velkommen til at ringe eller skrive.

Trine Bramsen er folketingsmedlem for Socialdemokratiet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Du er til grin! Start på jurauddannelsen, så vil du finde ud af at togkørsel uden billet allerede er en overtrædelse af jernbaneloven og vist i et enkelt tilfælde allerede har ført til fængselsstraf for en hjemløs, der havde opbygget et femcifret beløb i kontrolafgifter til DSB S-tog. Sanktionsmulighederne er der allerede - der er ingen grund til at stramme dem. Du er bare en ynkelig racist, der vil indføre farvet forskelsbehandling.

Steffen Gliese, Hans Larsen, Alvin Jensen, Tino Rozzo, Ole Frank og Mads Berg anbefalede denne kommentar

Rettelse: Det er faktisk sket indtil flere gange!
https://www.google.com/search?q=f%C3%A6ngsel+tog+uden+billet&oq=f%C3%A6n...

Det er tydeligt at Tine Bramsen gerne vil koble alt negativt til asylansøgere og flygtninge. Denne gang er det så ikkebetalte togbilletter. Men for Socialdemokratiets skyld er det vores pligt at påpege at de alligevel ikke har en chance overfor DF, I disse sager kører DF nemlig på den store klinge, og de kobler gerne asylansøgers og flygtninges religion med incest og drab.

Hans Houmøller, Per Klüver, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, Marianne Stockmarr, Carsten Wienholtz, Alvin Jensen, Elisabeth Andersen, Holger Madsen, Ole Frank, Mads Berg, Bettina Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
John Damm Sørensen

"Trine Bramsen: Information fremmer fjendebilleder af Socialdemokratiet"

Kun overgået af Trine Bramsen selv.

Hans Houmøller, Søren Andersen, Per Klüver, Hans Larsen, Mogens Holme, Torben Siersbæk, Marianne Stockmarr, Marianne Borgvardt, Niels Duus Nielsen, Ete Forchhammer , Jakob Silberbrandt, Carsten Wienholtz, Alvin Jensen, John Liebach, Elisabeth Andersen, Steffen Gliese, Tino Rozzo og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Birger Bartholomæussen

Trine Bramsen fremmer fjendebilleder af SD

Per Klüver, Torben Siersbæk, Marianne Stockmarr, Ete Forchhammer , Steffen Gliese, Alvin Jensen, John Liebach, Elisabeth Andersen og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Hvis der nu var gratis, offentlig transport i dette herrens land - hvilket bestemt ikke er et dumt perspektiv - så ville Bramsen og andre mangle noget at slå afvigere i hovederne med. En langt bedre situation for alle parter.

Hans Houmøller, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, Mogens Holme, Marianne Stockmarr, Niels Duus Nielsen, Ete Forchhammer , Berith Skovbo, John Damm Sørensen, Peter Tagesen, Herdis Weins, Alvin Jensen, Steffen Gliese og Markus Lund anbefalede denne kommentar

Uanset om Bramsen blot er ved at forsøge at redde en politisk bommert af dimensioner eller 'blot' mener, flygtninge skal diskrimineres imod og forskelsbehandles ift til 'rigtige' danskere en lille smule, er hensigten den samme. Og man mærker den og bliver forstemt.

Man kunne jo også (gisp) vælge at gå en anden vej:

Når S nu har medvirket til, at asylsøgende flygtninge m.fl. må leve på "starthjælp", der er så lavt et beløb, at det reelt nærmest er umuligt at leve for (flygtninge i mit lokale flygtningecenter må fx så godt som altid vælge mellem sund mad og medicin), så kunne man vælge at give flygtninge rabat på transport eller endda (gisp igen) lade dem køre helt gratis i en periode.

S forlanger jo også, at flygtninge hurtigst muligt skal tage den danske kultur til sig. Det er alt andet lige en del sværere at gøre, når man ikke har råd til transport.

Men Trine Bramsen har andre ideer tll, hvordan man bedst kan efterligne DF: Hun ser altid efter mulighederne i at mistænkeliggøre, stigmatisere og i det hele taget gøre livet for en gruppe mennesker, der allerede har været igennem frygtelige ting, sværere, end det allerede er. Det er ganske enkelt grundlæggende usympatisk, og ja, fremmedfjendsk.
Én ting ting dette tåbelige forslag med garanti i hvert fald ikke ville opnå er at forbedre "integrationspotentialet". Hvordan mon flygtninge ville forholde sig til at blive forskelsbehandlet

Ak, salige, rigtige socialdemokrater må rotere som på grillspyd i deres grave over, hvad S er blevet til.

Hans Houmøller, Frede Jørgensen, Ivan Mortensen, Søren Andersen, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, Mogens Holme, Marianne Stockmarr, Marianne Borgvardt, Niels Duus Nielsen, Allan Filtenborg, Jakob Silberbrandt, John Damm Sørensen, Carsten Wienholtz, Peter Tagesen, Alvin Jensen, Jens Thaarup Nyberg, John Liebach, Elisabeth Andersen, Steffen Gliese, Holger Madsen, Tino Rozzo og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Mads Berg
- Der er intet nyt under solen.
- Jo, menneskerettighedskonventionen.
- ?
https://www.information.dk/debat/2015/10/hvordan

Eva Schwanenflügel

Det er usympatisk og uretfærdigt at forskelsbehandle folk i Danmark, og bestemt ikke integrationsfremmende. Det forstærker oplevelsen af ikke at høre ordentligt til i samfundet, og er vand på møllen for radikale islamister.

Iøvrigt er den offentlige transport alt for dyr, og umulig at få råd til for mennesker på så lave overførsler som starthjælp og andre fattigdomsydelser. Igen et problem for deltagelse i samfundslivet.
For at fremme den kollektive trafik burde det være meget billigere at køre med tog, metro og bus.
Og gratis for alle der har mindre end 10.000 før skat om måneden.

Prøv nu at holde inde med forsøgene på at overgå DF i nedrighed. Det kommer aldrig til at lykkes.

Hans Houmøller, Herdis Weins, Steffen Gliese, Torben Bruhn Andersen, Hans Larsen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Ak ja, det er jo ikke første gang at TB benægter at hun har udtalt sig som hun nu engang har. Jeg husker f.eks. hendes forøg på at beklikke de forsvarsadvokater, der har rockere som klienter. Også her beviste hun, at hun ikke har det fjerneste begreb om retssikkerhedsprincipper.

Hans Houmøller, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

"Vi har tydeligt understreget, at det ikke skal gælde i de tilfælde, hvor den manglende billet skyldes uvidenhed om billetsystemet eller forglemmelse."

Og hvordan vil Trine Bramsen skelne? Kontrollører i de offentlige transportsystemer foretager jo netop ikke denne skelnen, men udskriver blot en "kontrolafgift" til den der ikke kan fremvise billet - uafhængigt af årsagen.

Til Markus Lund, der henviser til jernbaneloven: Der står ikke noget i denne lov om fængselsstraf. Til gengæld står der, at forsøg på brug af "ugyldig billet eller ugyldigt kort" kan straffes med bøde, mens det at rejse uden billet "kun" fører til en kontrolafgift - som altså ikke har noget med straffesystemet at gøre.
Der er ikke nogen af de artikler jeg har læst fra din google-søgning (de første 5-6 stykker) der skriver, hvilken paragraf det er folk kommer i fængsel efter.