Kommentar

Uddannelsesministeren vil skabe bedre og mere fleksible uddannelser, men økonomien trækker i en anden retning

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers første større politiske udspil lægger op til mindre fokus på karakterer, bedre undervisning og større mulighed for at veksle mellem arbejde og studier. Men udspillet rummer ingen svar på, hvordan universiteterne skal føre de mange gode forslag ud i livet og samtidig spare godt en milliard
Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) præsenterede udspillet ‘Fleksible universitetsuddannelser til fremtiden’ på et pressemøde på Copenhagen Business School.

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) præsenterede udspillet ‘Fleksible universitetsuddannelser til fremtiden’ på et pressemøde på Copenhagen Business School.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

18. september 2018

Det er ikke meget, man har hørt til den nye forsknings- og uddannelsesminister Tommy Ahlers, siden han tiltrådte. Så lidt, at Ekstra Bladet har kaldt ham usynlig under overskriften »Find Tommy«.

Men mandag var den kendte it-iværksætter klar med sit første politiske udspil og kom samtidig med en forklaring på, hvorfor der har været lidt stille omkring ham i godt fire måneder.

»Da jeg blev minister 2. maj, ville jeg en masse, men vidste ikke helt, hvor jeg skulle tage fat. Det ved jeg nu,« sagde Tommy Ahlers, før han præsenterede udspillet Fleksible universitetsuddannelser til fremtiden.

Heri lægger ministeren op til at fjerne den upopulære karakterbonus og gøre optagelsen af nye studerende mindre karakterfikseret. Undervejs på studierne skal der være mere tid til god undervisning og feedback. Også afslutningen på universitetsuddannelserne skal være mere fleksibel, så de studerende får bedre mulighed for at veksle mellem studier og arbejde.

Alt sammen gode tiltag, som både studerende, universiteter, organisationer og erhvervsliv mandag bakkede op om. Spørgsmålet er nu, hvor mange af de gode ideer, der bliver til virkelighed, når universiteterne samtidig skal spare en milliard.

Mindre fokus på karakterer

Der har været talt længe om at afskaffe den upopulære karakterbonus, men nu ser det ud til at ske. Bonussen betyder, at studenter kan gange deres snit op med 1,08, hvis de begynder på en uddannelse inden for to år efter eksamen.

Kritikken har især handlet om, at den puster karakterkravet til universiteterne kunstigt op. Samtidig har bonussen ikke ført til, at de unge begynder tidligere på studierne. Derfor får ministeren nok ikke de store problemer med at finde flertal for at afskaffe ordningen, som han skønner kan blive udfaset allerede fra 2020.

Også optaget til universiteterne skal gøres mere fleksibelt. Tommy Ahlers lægger op til, at langt flere skal optages via optagelsesprøver og interview, som for eksempel Syddansk Universitet gør på visse studier.

Begge tiltag giver god mening, hvis der skal skrues ned for karakterræs og præstationspres på gymnasierne. Et mere fleksibelt optag ud fra andet end gennemsnit vil dog også betyde, at der skal bruges langt mere tid og flere penge på optaget.

Allerede før sommerferien lovede Tommy Ahlers at udvide retskravet, som i dag betyder, at de studerende kun har ret til en plads på kandidatuddannelse lige efter bacheloruddannelsen.

I dag fortsætter ca. 85 procent af bachelorerne direkte videre på kandidaten. Med en udvidelse af retskravet til tre år håber uddannelsesministeren at løse op for den tendens og skabe langt bedre mulighed for, at de studerende kan veksle mellem arbejdsmarked og studier.

Udspillet vil også udvide erhvervskandidatordningen, som betyder, at de studerende på 20 studier i dag kan tage en kandidat på fire år og arbejde ved siden af. Fremover skal 50 studier give de studerende mulighed for at tage en erhvervskandidat.

Det tredje tiltag, der skal skabe mere fleksible universitetsuddannelser lægger op til flere nye etårige masteruddannelser, som et alternativ til den toårige kandidat.

Et bachelorløfte

Den erfarne erhvervsdrivende, som nu sidder i ministerstolen, åbner dermed for det, som flere regeringsudvalg og erhvervslivet har råbt på i årevis: flere bachelorer på arbejdsmarkedet.

Problemet er, at der i dag ikke er det store arbejdsmarked for bachelorer, fordi erhvervslivet er vant til kandidater og ser bachelorer som ufærdige dropouts. Derfor er der behov for en forandring af kulturen, sagde Tommy Ahlers ved mandagens pressemøde, hvor han fortalte, at der allerede er indledt et samarbejde med virksomheder som TDC, Mærsk og Microsoft.

Ambitionen er, at virksomhederne med et såkaldt bachelorløfte skal åbne for at ansætte andet end kandidater, nemlig flere bachelorer, erhvervskandidater og masteruddannede. Ifølge Berlingske håber Tommy Ahlers, at det på sigt vil betyde, at 40 procent af de universitetsstuderende tager en tur ud i arbejdslivet efter bachelorgraden.

Selvom der er delte meninger om, hvorvidt der er behov for arbejdskraft med kortere uddannelse, så er der ingen tvivl om, at der er god ræson i at skabe en bedre overgang fra uddannelse til arbejde, når man ser på ledighedsstatistikkerne for nyuddannede.

For selv flere år efter den økonomiske krise kæmper dimittenderne stadig med høj og langvarig ledighed efter endt uddannelse.

Mere teknologiforståelse

Baggrunden for forslaget om mere fleksible universitetsuddannelser er det arbejde, som Udvalget for bedre universitetsuddannelser præsenterede i foråret.

Udvalget lagde blandt andet op til, at uddannelsernes kvalitet kunne forbedres via mere ledelse. Studielederne skulle derfor udpeges direkte af den øverste ledelse og ikke som i dag af de studerende og ansatte. Det forslag har ministeren til universiteternes lettelse lagt i graven.

At undervisningen skal prioriteres højere, at der skal gives flere timers undervisning og gives mere feedback går igen i regeringens forslag, og ingen er uenig i, at det ville være skønt. Men virkeligheden er, at universiteterne står midt i en historisk sparerunde fra 2016-2021, hvor regeringens omprioriteringsbidrag betyder, at de skal spare godt en milliard alt i alt.

Oven i kravet om bedre undervisning lægger ministeren så, at alle studier fremover skal give de studerende teknologiforståelse. Hensigten er velment. Den hastige teknologiske udvikling gør, at alle studerende har behov for at forstå, hvordan teknologien påvirker os, og de fleste undervisere på universiteterne har forhåbentlig allerede taget hul på det i undervisningen.

Men som med de andre gode intentioner i regeringens universitetsudspil, er der ingen svar på, hvordan universiteterne skal give de studerende en »større teknologiforståelse« og samtidig spare penge.

Godt nok har regeringen sat 600 mio. kr. af på årets finanslov til »styrkelse« af universiteterne, men pengene skal deles med de trængte erhvervsuddannelser og tiltag fra Disruptionsrådet.

Det bliver den nye uddannelses- og forskningsministers næste store opgave at finde ud af, hvor pengene skal komme fra, hvis mindre karakterræs, bedre undervisning og et mere fleksibelt uddannelsessystem skal blive til virkelighed.

Regeringens valg af it-iværksætter Tommy Ahlers som ny uddannelses- og forskningsminister, kan give et frisk pust til uddannelsesverdenen, mener flere kilder. Men valget viser også, at teknologi og innovation står langt højere på den politiske dagsorden end uddannelses- og forskningspolitik, vurderer ekspert
Læs også
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu