Læserbrev

Velfærdsstaten gør de svageste borgere svagere

Hvorfor skal en borger på overførselsindkomst stå skoleret over for den ene jobkonsulent efter den anden, når vi ved, at der kommer flere i arbejde, hvis vi sikrer en høj økonomisk vækst?
28. september 2018

Hver gang den danske velfærdsmodel bliver debatteret, bærer diskussionen altid præg af venstrefløjens moralske overlegenhed.

For mig at se svarer velfærdsstaten til, at se to piger nede i et indkøbscenter med sparebøsser tigge civilsamfundet om småpenge til et velgørenhedsprojekt, for så bagefter at skære sparebøsserne op og bruge alle tokronerne på slik til dem selv.

For i praksis gør velfærdsstaten det samme ved at tvangsopkræve tårnhøje skatter og give os en indbildt sikkerhed. For hvornår er de svageste borgere blevet mindre svage af velfærdsstaten?

Man kan i hvert fald konstatere, at vores samfund bærer præg af halvdårlige folkeskoler, svækket social mobilitet og for mange, der lever på overførselsindkomster. Og de største tabere er de borgere, som venstrefløjen hævder at hjælpe.

Venstrefløjen modarbejder sit eget mantra

For nylig skrev Martin Ågerup en fremragende kronik om, at venstrefløjens idé om, at statsmagten beskytter den svage mod den stærke, er forfejlet. For som han argumenterede for, er langt fra alle relationer mellem mennesker magtrelationer.

Det fik mig til at fundere over statsmagtens hykleri.

For den hader magtrelationer, når det for eksempel kommer til forholdet mellem en arbejdsgiver og en medarbejder. Men den hylder magtrelationen mellem borgerne og staten selv. Den har den opfattelse, at reguleringer og love er løsningen på alt.

Men hvorfor skal en borger på overførselsindkomst stå skoleret over for den ene jobkonsulent efter den anden, når vi ved, at der kommer flere i arbejde, hvis vi sikrer en høj økonomisk vækst?

Og når et barn mistrives som følge af mobning i folkeskolen, bliver det åndet i nakken af en socialrådgiver, frem for at man eksempelvis udvider det frie skolevalg, der reelt giver individet mulighed for slippe væk fra grusomme omstændigheder.

Her er der tale om magtrelationer mellem staten og den ’svage borger’. På den måde modarbejder venstrefløjen det, som den påstår at stå for.

Men statens og venstrefløjens største frygt må være, at der med en lavere skat og mindre formynderi ikke vil være den magtrelation mellem borgerne og de offentligt ansatte, som er de egentlige magthavere.

Anahita Yazdani, gymnasieelev og medlem af Liberal Alliances ungdom

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Høj økonomisk vækst falder ikke ned fra himlen, men skabes via økonomiske tiltag, i-virkninger.som allesammen har b
Høj økonomisk vækst har bl.a en ødelæggende indvirkning på den klode, som er vor forudsætning for liv.

Torben Skov, Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel, Uffe Gammelby og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Fuldkommen fejlagtig forståelse af velfærdssamfundet - det er jo kun, fordi højrefløjen har udvandet velfærdssamfundets handlemidler: først og fremmest den økonomiske tryghed, at det er i dag er utilstrækkeligt, hvad den kan hjælpe de svage med.
Velfærdssamfundet handler om, hvordan vi vil leve med hinanden, at ingen skal være i det mindste fattige og hjemløse. Og det er altså i et demokrati til hver en tid det allervigtigste. Hvordan folk så derudover tjener til dagen og vejen, er det arbejdsmarkedet, der bestemmer, og her ligger bolden jo hos arbejdsgiverne, der tjener formuer på fællesskabets ressourcer.

Torben Skov, Niels Duus Nielsen, Lars Løfgren, Lise Lotte Rahbek, Ib Christensen, Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Poul Erik Pedersen, Torben K L Jensen, Uffe Gammelby, Ebbe Overbye, Trond Meiring og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Rent analytisk: artiklen er baseret udelukkende på påstande. Jeg har svært ved at se, at der er brugt energi på at udfolde en argumentation for de påstande skribenten fører til torvs.
Generelt: en politisk diskussion bør foregå på et oplyst grundlag. Da der efter min opfattelse ikke i indlægget er argumenteret for de holdninger vi præsenteres for, synes jeg ikke skribenten gør os klogere og bedre rustet til en demokratisk diskussion af de politiske prioriteter der ligger til grund for en kritik af velfærdspolitikken. Heri mener jeg ligger et fundamentalt problem, idet jeg mener at en politiker bør underbygge sine påstande med argumenter. En diskussion baseret på holdninger, dokumenteret viden og en argumenteret stillingtagen er forudsætningen for et velfungerende demokrati. Her lader skribenten noget tilbage at ønske. Det er muligt at indlægget kunne være gangbar mønt som samfundsfagligt essay i en skolemæssig sammenhæng, men som indlæg i en den demokratiske debat i Informations spalter må man kunne forvente sig lidt mere.
Mvh. poul.

Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Torben Skov, Karsten Aaen, Kristian Rikard, Rasmus Knus og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Poul Erik Pedersen

Anahita Yazdani er gymnasieelev og medlem af Liberal Alliances ungdom, ej en fuldbefaren politiker. Hun burde derfor nok, som du siger, have holdt sig til "et samfundsfagligt essay i skolemæssig sammenhæng".

En utopi om statens forsvinden - men:

Socialdemokratiet dannedes i 1880erne og 1890erne - som reaktion på nød og fattigdom - og da var der jo netop liberalisme, og der fandtes ingen velfærdsstat.

1908 - stadig under liberalisme - kom et byggekrak, med efterfølgende lavkonjunktur og fattigdom.
De ringe levevilkår førte til dannelsen af spirerne til det senere DKP.

Lavkonjunkturer kom igen i bølger i 1920erne og efter USA-krakket i 1929, der også udviklede sig under liberalisme.

I 1930erne begyndte man at afbøde arbejdsløsheden med beskæftigelsesarbejder, og fik en langsom opadgående tendens indtil krigen i 1940.

Således er de statslige interventionsmetoder fremkommet gradvis - som reaktioner på lavkonjunkturer og depressioner, der er opstået under liberalisme.

Men disse interventioners gradvise succes har ikke forhindret V og K i at forsøge at skrue tiden tilbage - i 1950erne, med stramning af understøttelsesreglerne i 70erne og 80erne, og under Fogh-Løkke efter 2001.

Derfor findes stadig fattigdomslommer både i byer og på landet.

Steffen Gliese, Torben Skov, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Pedersen, Lise Lotte Rahbek og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Eva Schwanenflügel: det er helt rigtigt at vi ikke har med en fuldbefaren politiker at gøre. Jeg vil gerne tilføje at jeg, da jeg skrev mit indlæg, overvejede om jeg burde anvende karakteristikken "politiker". Når jeg endte med at gøre det, var det af to årsager. Dels fordi indlægget helt entydigt har et politisk indhold og dels fordi afsender klart og tydeligt deklarerer sit politiske tilhørsforhold, dermed påtager afsender sig også rollen som politiker. Derfor brugte jeg så betegnelsen.
Påtager man sig den rolle, påtager man sig også et ansvar for at den demokratiske debat foregår på et ordentligt grundlag. Det ansvar mener jeg ikke det unge menneske levede op til, derfor min kritik.
mvh. poul.

Niels Duus Nielsen

Det bedste argument mod libertarianerne er vel, at det, de foreslår, har vi prøvet, og det virkede ikke.

Læs evt. Charles Dickens og få libertarianismens lyksaligheder demonstreret litterært.

Poul Erik Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Jamen, selv hvis libertarianismen virkede, ville den kræve, at vi i stedet dannede et samfund, der nedbrød og neutraliserede den - for det er jo ikke et samfund, man kan byde mennesker at bo i. Den er jo totalt umoralsk og gør kristne dødssynder til dyder.