Kronik

Veninder er det nye statussymbol

Film og serier, der hylder kærligheden mellem veninder frem for den mellem mand og kvinde, skyder frem i disse år. Det viser venindeskabets frigørende muligheder, men det stigmatiserer også kvinder uden veninder
I filmen ’Lady bird’ står venskabet mellem Julie (til højre) og hovedpersonen Christine, eller Lady bird, frem som en afslappet og intim relation, selvom det lider under Lady birds utrættelige identitetsprojekt. Filmen er et eksempel på en ny venindeskabstendens i moderne kultur, mener dagens kronikør.

I filmen ’Lady bird’ står venskabet mellem Julie (til højre) og hovedpersonen Christine, eller Lady bird, frem som en afslappet og intim relation, selvom det lider under Lady birds utrættelige identitetsprojekt. Filmen er et eksempel på en ny venindeskabstendens i moderne kultur, mener dagens kronikør.

Elevation Pictures

10. september 2018

Veninden er ikke bare tilskuer til den moderne kvindes liv. Hun er hovedrollen i en helt ny kærlighedsfortælling.

Sådan er præmissen for en ny tendens i vores kultur, der på godt og ondt er enormt optaget af veninden som statussymbol. En kultur, hvor popstjerner som Taylor Swift hylder sin venindeflok ved at inddrage den i sine musikalske projekter, og hvor folk jævnligt bruger hashtags som #girlsquad og #squadgoals på sociale medier.

Tendensen skinner igennem i litteratur, tv og film, hvor veninderelationen er i gang med at overtage parforholdets plads som stedet for store følelser, dybtfølt intimitet og social status.

Samtidig oplever en stigende gruppe i befolkningen ensomhed, og kvinder uden veninder stigmatiseres. Mens veninden har fået fornyet status, er det ikke at have veninder blevet tabu i måske endnu højere grad end det ikke have kæreste eller familie.

Et eksempel på tabuet kan ses i vores brug af digitale værktøjer, der introducerer os for nye mennesker. Mens den udbredte datingapp Tinder står som et populært eksempel på, at vores kultur er begyndt at acceptere, at den eneste ene ikke altid kommer af sig selv, så er lignende apps og hjemmesider, der matcher veninder med hinanden, langt mindre udbredt og langt mindre omtalt. Vi lever altså i en kultur, hvor vi i en og samme bevægelse hylder vores livsvigtige veninder og samtidig stigmatiserer de kvinder, der står uden for venindeskabet.

Sted for intimitet

Den nye tendens finder sin vej til vores skærme i film som den oscarnominerende Lady bird eller i serier som Blank – NRK’s nye arvtager til SKAM. Begge er eksempler på ærlige skildringer af veninder, som fremstiller venindeskabet med en ny ømhed og intimitet, der for seeren fremstår enten misundelsesværdigt eller let at identificere sig med.

Fælles for disse værker, der afspejler den nye venindeskabstendens, er, at de gør op med den klassiske forståelse af venindens rolle i populærkulturen.

Litteraturprofessor Sharon Marcus beskriver i bogen Between Women, hvordan den victorianske litteratur ofte placerede veninden som hjælper: En hjælpende birolle, der skulle støtte den kvindelige hovedperson i sin jagt på at finde en ægtemand. Sådan er det stadig i langt de fleste af de venindefortællinger, vi møder i dag.

Mange film og serier portrætterer stadig veninden som en hjælper, der står på sidelinjen og hepper, mens den egentlige fortælling udspiller sig omkring en parforholdsrelation mellem en mand og en kvinde. Men i en modreaktion præsenterer de nye venindefortællinger en ny type historie, der udspiller sig omkring en anden, mere overset kærlighedsrelation: venindeskabet.

Professor Lauren Berlant giver i bogen Intimacy: A Special Issue sin egen beskrivelse af, hvad intimitet er. Hun forstår det intime som et minimum af tegn, der florerer mellem nære kroppe og opbygger en fortælling om det fælles. Intimitet er altså ikke endeløse verbale kærlighedserklæringer, men kan i stedet forstås som øjne, der mødes på tværs af et fyldt festlokale eller kolde tæer, der møver sig ind under den andens varme lår i sofaen. Det er kroppenes koreografi mellem hinanden, der taler intimitetens sprog.

I den nye NRK-serie Blank er venindeskabets intimitet et kernetema, og seeren præsenteres fra start for seriens måske vigtigste parløb: forholdet mellem hovedpersonen Ella og hendes bedste veninde og sambo Susanne. I seriens første afsnit viser en række forskellige scenarier af venindernes afslappede og intime forhold til hinanden. Fra den sene nattetime, hvor Ella holder Susannes hår, imens hun kaster op, til næste morgen, hvor en pinligt berørt Susanne kryber ned under Ellas dyne og modtager de delvist drillende, delvist beroligende kommentarer.

På få scener etablerer serien en følelse af intimitet, der virker utrolig troværdig, fordi den ikke italesættes af store ord og kærlighedserklæringer, men skildres som en uudtalt og kropslig samhørighed, som mange seere sikkert kan genkende fra deres egne venindeskaber.

Et frirum

I Greta Gerwigs instruktørdebut, filmen Lady bird, bliver ungdomslivet skildret som en på en gang smuk, poetisk, kaotisk og tåkrummende oplevelse. Den unge Christine – også kaldet sit selvvalgte navn Lady bird – er langsomt på vej væk fra både high school, hjemby og den tidlige ungdom, men må finde sig i at blive der lidt endnu, inden hun afslutter skolen, bliver optaget på college og endelig får muligheden for at flygte.

Imens hun føler sig fysisk fanget i hjembyen Sacramento, virker Lady bird samtidig til at være fanget af sine egne og andres forventninger til hendes fremtid og identitet. Forholdet til hendes forældre – særligt moderen – virker som en evigt mislykket afstemning af, hvem Lady bird er, og hvem hun skal blive, mens hendes kiksede forsøg på romantiske forhold er præget af et ønske om at leve op til en episk forestilling om den store kærlighed, der viser sig at have meget lidt at gøre med Sacramentos teenagedrenge.

I modsætning til Lady birds forventningsfyldte forhold til både moderen og drengene, står forholdet til veninden Julie frem som en ærlig, afslappet og intim relation i filmen. Selv om venindeskabet efterhånden også lider under Lady birds utrættelige identitetsprojekt, ender filmen med at præsentere forholdet til Julie som et særligt sted, hvor Lady bird tager fri fra den verden af forventninger, som hun ellers altid opholder sig i.

Her bliver venindeskabet et frirum, hvor hun kan udleve ungdomslivet, som det faktisk er: med kedsomhed, grineflip og onanihistorier.

Tag på venindedate

I både Blank og Lady bird møder vi den nye venindeskabstendens, idet værkerne er fælles om at hylde, elske, ære og ophøje relationer mellem kvinder, når de skildrer nære venindeforhold fra den indviedes perspektiv.

Skildringer som dem vi ser i Blank og Lady bird hylder livsvigtige veninder, men er måske samtidig med til at ophøje veninderelationen i en sådan grad, at de kvinder, der befinder sig uden for venindeskabet og dets muligheder føler sig endnu mere ekskluderede.

Venindeskabets nye statusposition betyder dog ikke, at vi skal stoppe med at fejre vores vidunderlige veninder. Det betyder derimod, at vi skal huske, at venindeskabet er et mulighedsrum med et frigørende potentiale, som vi skal give alle kvinder adgang til. Men hvordan?

Først og fremmest skal vi blive bedre til at snakke om det. Ikke som et tabu, men som noget vi kan opsøge, løse og venindedate os ud af, så vi undgår, at en lang række kvinder aldrig får adgang til venindeskabets mange muligheder.

Til forskel fra tidligere er moderne venindeforhold nemlig mulighedsrum, hvor kvinder er frie til ikke at gøre sig til. I stedet er venindeskabet i dag blevet et frirum, hvor man som Lady bird eller Ella fra Blank kan agere fjollet, afslappet, kedeligt eller lystfuldt i modsætning til de forventninger, man møder uden for venindeskabets intimitet.

Nutidens kønssystem fordrer nemlig, at moderne kvinder arbejder hårdt på at blive perfekte studerende, medarbejdere, mødre osv. Men i de betydningsfulde venindeskaber, der udspiller sig både på skærmen og i det virkelige liv, findes et afslappet og intimt frirum, der frigør kvinder fra at agere som 12-talspiger eller speltmødre og tilbyder en tilbagetrækning – væk fra en forventningsfuld og udmattende omverden.

Lea Tolstrup er cand.mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anders Sørensen

Imponerende at skrive så meget om emnet uden at nævne "Girls".

Den kom faktisk før "Skam" og laaang tid før "Blank".

Men hey, den var jo amerikansk, den serie. Og det går da ikke, at vi anerkender, at skandinavisk tv ikke er the shit og first mover, hele tiden.

Jeg mener nu ikke at der er noget nyt i at ensomhed og mangel på nære raltioner er tabu. Folk der har venner eller veninder kan i øvrigt også føle sig ensomme fra tid til anden.

Jeg har lidt svært ved at se hvordan serier/film der drejer sig om veninder stigmatisere kvinder uden veninder. Måske de inspirerer de kvinder til at gå ud og søge nye relationer.

Skulle vi ikke koncentrere os om de virkelige problemer i stedet for det pubertære fis? Findes der ikke nogle teenage-blade, hvor den slags "kronikker" er mere relevante?