Kommentar

Virksomhederne vil gerne have profitten skabt af udenlandsk arbejdskraft, men ansvaret tager de ikke

Hvis det ikke handler om lønnen, når man ønsker at importere mere udenlandsk arbejdskraft, hvorfor så ikke rekruttere og give løn efter danske forhold blandt de mange ledige inden for Danmarks og EU’s grænser?
27. september 2018

Vi har hørt det mange gange på det seneste: Arbejdsgiverforeningerne råber op om, at virksomhederne mangler hænder, og at de kommer til at mangle flere, mange flere. Ja, der er faktisk en forventning om, at der kommer til at mangle hele 70.000 faglærte i 2025.

Det er også derfor, at Dansk Arbejdsgiverforening helt konkret foreslår, at arbejdsgivernes muligheder for handel med udenlansk arbejdskraft skal udvides yderligere. Arbejdsgiverne skal have lov at handle med arbejdskraft langt uden for EU’s grænser.

Ledige hænder

Men vi kan jo prøve se på, hvad der er af muligheder lige for næsen af vores arbejdsgivere. I Danmark er der omkring 100.000 ledige her og nu. De har selvfølgelig ikke nødvendigvis de kompetencer, der efterspørges, men det er der råd for. Vi kunne begynde med klæde dem på til opgaven.

Derudover står der lige nu 50.000, som er i arbejde, men som er på udkig efter noget andet. Der kunne også være noget at hente der.

Og så er der i EU omkring 16 millioner arbejdsløse lige nu. Der er altså rigeligt at tage af, uden man behøver se ud over EU’s grænser efter arbejdskraft.

Man har samtidig også forsømt en ikke uvæsentlig opgave. Nemlig at uddanne den nødvendige arbejdskraft. I stedet for nu at insistere på quickfixløsninger burde man både uddanne den arbejdskraft, man allerede har til rådighed i Danmark, og uddanne dem, man allerede importerer i stor stil.

A- og B-hold

Der er i øvrigt intet i lønstigningerne, der tyder på en umiddelbar mangel på arbejdskraft.

Et tydeligt tegn på, at der mangler arbejdskraft, er, at lønningerne stiger voldsomt. Men faktisk er de tal, der indikerer de forventede lønstigninger, siden maj blevet nedjusteret med 0,3 procent til 2,5 procent. Et tal som både Økonomi- og Indenrigsministeriet, Nationalbanken og LO’s økonomer er enige om.

Det påstås, at det ikke er den lave løn, det handler om, når man ønsker at importere mere udenlandsk arbejdskraft. Men hvis det ikke handler om lønnen, men om kvalifikationer, som man vil efterspørge uden for EU, hvorfor er beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) så den 18. juni ude i Berlingske at sige, at han frygter lønstigninger?

Hvorfor er Jan E. Jørgensen (V) ude med et i øvrigt vanvittigt postulat om, at en elektriker koster 900 kr. i timen, og vi derfor må importere mere arbejdskraft?

Men når man nu så hårdnakket påstår, at det ikke handler om import af billig arbejdskraft, men udelukkende om kvalifikationer, så er det store spørgsmål, om arbejdsgiverne overhovedet er klar til at påtage sig det ansvar, det er at have beføjelser til yderligere import af arbejdskraft.

I byggebranchen, hvor jeg arbejder, er der intet, der tyder på det. Der er helt tydeligt et A- og et B-hold. Vores udenlandske kollegaer bliver i massivt omfang lønnet ringere end os, og deres arbejdsmiljø er også massivt dårligere. Og når de så organiserer sig og stiller samme krav som deres lokale kollegaer, ja, så er deres kompetencer lige pludselig ikke så efterspurgte.

Kædeansvar

Vi er mange, der i flere år har efterspurgt et kædeansvar i vores overenskomster, så de arbejdsgivere, der gennem en labyrint af vikarbureauer og underentreprenører hyrer udenlandske kolleger ind til at udføre opgaver, rent faktisk også tager ansvar for dem.

Det er kategorisk blevet afvist.

Det er åbenbart svært og bureaukratisk at sikre, at de folk, man selv hyrer ind, også bliver lønnet efter gældende overenskomst. Man vil gerne have opgaverne, man vil gerne kunne sætte store skilte op – ’her opføres’, ’her produceres’ – og man vil gerne have den profit, som denne arbejdskraft skal tilvejebringe. Men ansvaret for arbejdskraften skal helst behændigt kunne placeres ude i det store udland.

Så længe det er udgangspunktet, og så længe man ikke er klar til at tage et kollektivt ansvar for dem, man ønsker hertil for at arbejde, så længe er man ikke opgaven voksen.

Så gode politikere: Lad nu være med at træde i spinaten en gang til.

I slap hestene løs med arbejdskraftens frie bevægelighed inden for EU. Heldigvis er det danske arbejdsmarked ikke kollapset, ligesom man har set det andre steder. Men det kan man takke en stærk og progressiv arbejderbevægelse for. Ikke jer.

Tilliden til jer, der i forvejen ikke er for høj, vil lide et alvorligt knæk, hvis I giver arbejdsgiverne endnu et fripas til at importere arbejdskraft, og hvis man i arbejdsgiverforeningerne ikke er indstillet på at tage det ansvar, der følger med, når man importerer arbejdskraft.

Så må de begynde med at se, om de kan tiltrække, uddanne, rekruttere den nødvendige arbejdsstyrke efter danske løn- og arbejdsforhold blandt de ca. 16 millioner arbejdsløse, de allerede har mulighed for at hyre fra.

Louis Jacobsen, murersvend og bestyrelsesmedlem i 3F BJMF

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Falkenberg
  • Brian W. Andersen
  • Vivi Rindom
  • Bjarne Andersen
  • Ivan Breinholt Leth
  • June Pedersen
  • Gunilla Funder Brockdorff
  • Elisabeth Andersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Ib Christensen
  • Trond Meiring
  • Tue Romanow
  • Ebbe Overbye
  • Torben Skov
  • Frede Jørgensen
  • Lars Bo Jensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Torben K L Jensen
Jens Falkenberg, Brian W. Andersen, Vivi Rindom, Bjarne Andersen, Ivan Breinholt Leth, June Pedersen, Gunilla Funder Brockdorff, Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel, Ib Christensen, Trond Meiring, Tue Romanow, Ebbe Overbye, Torben Skov, Frede Jørgensen, Lars Bo Jensen, Lise Lotte Rahbek og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Clausen

Hvorfor skulle danske virksomheder ansætte blandt de 100.000 ledige danskere, når de kan få den arbejdskraft mere eller mindre gratis gennem jobcenterets aktivering og løntilskuds ordninger? Det har de jo været vandt til at kunne kræve i et årti nu efter "krisen".

Henrik Peter Bentzen, Egon Stich, Vivi Rindom, Bjarne Andersen, June Pedersen, lone hansen, Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel, Ib Christensen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar

Selv på jobcentre importeres arbejdskraft. Har et indtryk af at det for at blive jobkonsulent er ukvalificerende at være lokal borger. Men til gengæld kan man finde en del af dem blandt erhvervskonsulenterne.
Det lader også til at det er direkte forbudt for jobkonsulenter, at vise deres medborgers arbejdsmiljø interesse. Borgerpligten til at holde sig sund og rask indtil pensionsalderen, modarbejdes af skatteyder finansierede medarbejdere på jobcentre. Varige men efter arbejdsrelateret stress er en fortsat stigende udgift på kontoen her i landet.
Direktører behøver åbenbart ikke at være kvalificerede til at forstå hvorfor lokal samfund er et punkt under ledelse, mens ufaglærte forventes at tro på 2+2 til giver 5.

De manglende "kvalifikationer" der ønskes importeret lyder mest til at være uvidenhed om samfundets gældende regler.
-Jo jo, her i landet smider vi skam malingrester i kloakken og der er ikke noget der hedder ferie lov. (sagt på polsk)

lone hansen, Elisabeth Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Jørgen Clausen

Længere. Modellen for de fleste af de nuværende tilskuds og praktikordninger blev udviklet i perioden 1994-2001. Derefter er deres anvendelse blevet mere og mere standardiseret, hvilket fik sit udspring i 3 store politiske/juridiske forandringer. I 2001 kom arbejdsevnemetoden, i 2002 blev alle sociale ydelser flyttet fra Socialministeriets resortområde til Arbejdsministeriets, som i den forbindelse blev omdøbt til Beskæftigelsesministeriet, og i 2003 kom hvad der nu er den første af de nye førtidspensionsreformer.

Det var det store skifte og flere tusind af de borgere, som var i praktikker da det skete, er stadig praktikanter uden løn og lønmodtagerrettigheder i dag. De fleste af dem er nu slidt godt og grundigt i stykker af de vilkår de har gennemlevet, men rent politisk er det ganske praktisk at have dem hvor de er. Enhver der står ved siden af dem og ser hvilken deroute, som ligger på grænsen til lønmodtagerlivet, er heraf lettere motiveret til at arbejde lidt mere, under lidt dårligere forhold, på mere skæve arbejdstider og for lidt mindre i løn.

Her til oktober kommer Regeringen med en reform, der bl.a. standardiserer brugen af virksomhedspraktikker som kommunernes førstevalg for personer, der er røget udenfor det almindelige arbejdsmarked. For arbejdsgiverne er det at bestille en praktikant i 4 eller 13 uger + evt. forlængelse så simpelt som to klik med musen og et telefonopkald som du kan se her: https://info.jobnet.dk/da/arbejdsgiver/fakta-om-jobcentrenes-tilbud/virk...

Selvom dette giver et grimt billede, så er det kun en lille del af en langt større arbejdsgiverstøttende og markedsorienteret politik, som er vævet ind i alle politiske områder og ikke mindst i udlændingepolitik og EU-politik. Fagbevægelsen og overenskomstforhandlingerne er også blevet grundigt stækket af en meget kreativ jura, så en lang række af de værktøjer, der tidligere har været effektive overfor urimelige arbejdsgivere, i dag er de facto ulovlige at anvende eller har fået deres effektivitet undermineret af overstatslige markedsaftaler.

Jeg tror ikke at det bliver anderledes før at der kommer et opgør med arbejdsgiver og finansmagten af samme internationale dimensioner som dannelsen af arbejderbevægelsen i anden halvdel af 1800-tallet. Så vi må se hvilket lands befolkning, der er modige og progressive nok til at starte den kamp, der skal til, for at andre landes befolkninger følger efter. Jeg så gerne at det blev Danmark, men har ikke store forventninger i den retning. Principielt er det også lige meget hvem, der starter, så længe at det bare sker og det internationale flertal følger med. Det er trist at vi igen står ved dette punkt, fordi store kampe koster altid store ofre, men vi har allerede passeret punktet, hvor det ikke at tage kampen koster flere ofre, så der er ikke meget valg her. Jo hurtigere det bliver overstået, jo færre ofre bliver der totalt, men problemet er stadig: Hvem skal starte og hvordan?

Vi lever i dystre tider, selvom mange danskere er for forblændede af deres egne privilegier til at kunne se det.

Karsten Aaen, Elisabeth Andersen, Lise Lotte Rahbek og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Runa skriver.
Byggefagene lukrerer på f.eks polakker og østarbejdere. Det er ikke polakkernes fantastiske håndværksmæssige kunnen, der lokker entreprenørene, men mulighed for en lav løn og reduceret sikkerhed, og derved reducerede omkostninger. Ofte er polakkerne slet ikke håndværkere, men giver sig ud for at være det. Se bare de ekstra omkostninger på Niels Bohr instituttet, hvor der var en polsk underentreprenør på ventilationen. Det billige bud kommer til at koste samfundet ekstra 1-1.5 milliarder. Nogle gange er tingene for billige. Der var 500 millioners forskel på det laveste tilbud og det næste. Det burde have vækket en død man til at undersøge hvorfor. Der skal en hardcore byggekyndig til at gennemskue sådanne tilbud og ikke en eller anden regnedreng med rene negle.

Det er ligeledes et stort problem, at polske håndværkere hverken taler og læser dansk eller engelsk. De kan simpelthen ikke læse de tegninger de bygger efter. Ofte er de ganske enkelt heller ikke håndværkere, som før nævnt, så tror pokker at de er billige. Mine polske bekendte fortæller, at det er polakker uden uddannelse, især fra det sydlige Polen, der ofte søger ud og søger efter bedre livsforhold. Det kan man selvfølgelig ikke fortænke dem i. Vi er ju i EU regi.

Polakker og østarbejdere mm. stiller ingen krav og er dermed løntrykkere. Staten og kommuner er alt for lemfældige i deres tilsyn med, at aftaler bliver overholdt. Disse arbejdere er på ingen måde solidariske med danske arbejdere og håndværkere. For at hæve deres løn arbejder mange ligeledes sort. Den eneste måde disse ansættelser og arbejdsvilkor bliver tilsvarende danskeres er, at der udøves større tilsyn og de ansattes uddannelse verficeres og at der kræves en gennemsigtighed i ansættelse og en overenskomsmæssige løn. Der er alt for mange uuddannede polske "håndværkere" på danske byggepladser.

Dansk Industris krav om at flere danske unge uddannes som håndværkere, er umoralsk og latterlig, når de samtidigt foretrækker uuddannede løntrykkere fra andre lande.

Runa skriver.
P.S.
Jeg har intet imod polakker, hvis de bare er hvad de hævder at være, er uddannede til det de udfører og arbejder til overenskomstmæssig løn.