Kronik

Vismænd: Det vil hverken øge uligheden eller få folk til at droppe ud, hvis dele af SU’en omlægges til lån

SU’en til kandidatstuderende kan omlægges, så lån fylder mere, uden at det vil få de store konsekvenser for hverken antallet, der tager en uddannelse, for den sociale mobilitet eller for den generelle indkomstfordeling set over et livsforløb
Det vil kun i beskedent omfang påvirke, hvor mange studerende der gennemfører en videregående uddannelse, hvis SU-stipendiet nedsættes med ti procent og omlægges til lån, viser beregningen.

Det vil kun i beskedent omfang påvirke, hvor mange studerende der gennemfører en videregående uddannelse, hvis SU-stipendiet nedsættes med ti procent og omlægges til lån, viser beregningen.

Michael Bothager

7. september 2018

I den seneste vismandsrapport har vi analyseret SU-systemet på de videregående uddannelser og præsenteret forslag til ændringer. Det har blandt andet ført til, at Information i en leder den 18. juni skriver, at vi sætter spørgsmålstegn ved retfærdigheden af SU og foreslår den beskåret med ti procent.

Det er ikke en korrekt udlægning, hvorfor vi i det følgende vil uddybe vores forslag.

Men først og fremmest: Det er korrekt, at vi foreslår, at man omlægger SU-stipendierne på kandidatuddannelserne – helt eller delvist – til lån. Dette er velbegrundet ud fra et effektivitetsmæssigt perspektiv, og samtidig kan en sådan omlægning foretages uden at øge indkomstuligheden i samfundet. Det vender vi tilbage til.

Unødigt høj støtte

Hvorvidt en ydelse er retfærdig eller ej, er nu engang et politisk og ikke et fagøkonomisk spørgsmål. Derfor er det heller ikke en diskussion, vi tager op i De Økonomiske Råd. Vi vurderer, hvilken økonomisk betydning SU’en har for den enkelte og for samfundet, og hvad den betyder for indkomstfordelingen.

Det er klart, at støtte til uddannelse i form af gratis undervisning og SU giver en direkte økonomisk gevinst til den, der modtager den. Men samfundet kan også opnå en gevinst, hvis den samlede støtte har et passende omfang. Ud fra en effektivitetsbetragtning er der to forhold, der kan bruges som pejlemærker til at bestemme et passende støtteniveau.

Det ene forhold er beskatningen af arbejdsindkomst. Beskatningen bidrager til at finansiere de offentlige udgifter og til at omfordele indkomst. Beskatningen reducerer imidlertid også gevinsten ved at tage en uddannelse og trækker derfor i retning af, at befolkningen uddanner sig for lidt. Dette understøtter, at den samlede støtte til uddannelse som minimum fastsættes til et niveau, der ’neutraliserer’ skattens påvirkning.

Det andet forhold er, at uddannelse kan føre til det, man med et økonomisk begreb kalder positive eksternaliteter – det er ’ekstragevinster’, der ligger i, at uddannelse løfter kompetencerne og fører til et løft i værdiskabelsen – ikke blot for dem, der uddanner sig, men også for andre i samfundet. Sådanne positive eksternaliteter har samfundet også en interesse i at støtte, og de udgør et yderligere argument for at støtte uddannelse – også ud over det skatteneutrale niveau.

I vores seneste rapport argumenterer vi for, at støtten til uddannelse ligger et godt stykke over, hvad indkomstbeskatningen begrunder. Et groft overslag siger, at uddannelserne bør støttes med 30 procent for færdiguddannede, der ikke kommer til at betale topskat og med 50 procent for dem, der betaler topskat gennem størstedelen af erhvervskarrieren.

Støtteniveauet befinder sig aktuelt på omkring 60 procent, når der også tages højde for såvel SU’en som for værdien af offentligt finansierede uddannelser. Da den eksisterende forskning ikke peger på, at der er store eksternaliteter forbundet med uddannelse, er det vores vurdering, at det aktuelle støtteniveau er et godt stykke over det niveau, der skal til for at give den rette tilskyndelse til at tage en uddannelse.

Vi anslår i rapporten, hvor meget andelen af unge, der fuldfører en videregående uddannelse, vil mindskes, hvis SU-stipendiet nedsættes med ti procent og omlægges til lån. Beregningen bygger på en række forudsætninger og skal derfor tages med dette forbehold.

Den tyder dog på, at en sådan omlægning kun i beskedent omfang vil påvirke, hvor mange der gennemfører en videregående uddannelse. Det kan skyldes, at støtteniveauet i Danmark i forvejen er højt, men konklusionen er også i tråd med international forskning i lande, hvor støtteniveauet er markant mindre. Forskningen tyder generelt på, at det ikke er af stor betydning for studieomfanget, om uddannelsesstøtten ydes som stipendier eller lånefaciliteter.

Udvider indkomstforskelle

I rapporten ser vi også på, i hvilket omfang SU’en bidrager til at reducere indkomstforskelle og til at styrke den sociale indkomstmobilitet. Det vil sige: Bidrager SU’en til at sikre, at unge fra alle indkomstlag har økonomisk mulighed for at opnå en uddannelse?

Hvis vi begynder med indkomstmobiliteten, viser tallene, at en betydelig overvægt af de kandidatstuderende har fædre i den øverste del af indkomstfordelingen. Det indikerer, at SU’en ikke er noget effektivt instrument til at øge indkomstmobiliteten på tværs af generationer.

Samtidig bidrager SU til kandidatstuderende heller ikke til at udjævne indkomstforskelle set over et livsperspektiv. Årsagen er, at kandidatstuderende typisk opnår en relativ høj løn efter færdiggjort uddannelse. Om noget bidrager SU til kandidatstuderende rent faktisk til at udvide indkomstforskellene set over et livsperspektiv.

Omlægning til lån

Disse betragtninger peger i retning af, at støtten til kandidatstuderende kan omlægges, så lån fylder mere, og stipendier fylder mindre end i dag, uden at det vil få de store konsekvenser for hverken antallet, der tager en uddannelse, for den sociale mobilitet eller for den generelle indkomstfordeling set over et livsforløb.

Man kunne selvfølgelig frygte, at omlægningen ville få mange til at være tilbageholdende med at tage en kandidatuddannelse, fordi de er bange for ikke at kunne tilbagebetale gælden.

En kandidatstuderende har imidlertid en ballast på tre års studietid fra sin bacheloruddannelse og må formodes i denne periode at have skaffet sig et væsentligt overblik over egne evner og fremtidige beskæftigelsesmuligheder til at turde fortsætte uddannelsen, også selv om det indebærer optagelse af studielån.

Bekymringen kan samtidig mildnes ved at ledsage en omlægning af systemet med muligheden for en mere fleksibel tilbagebetaling af studiegælden.

Eksempelvis kan afdragene med fordel gøres afhængige af indkomsten efter afslutningen af kandidatuddannelsen. Derudover kan det i særlige tilfælde overvejes at gøre det muligt at få eftergivet restgælden, hvis studiet ikke gennemføres. Det er dog vigtigt, at reglerne for gældseftergivelse tilrettelægges, så muligheden for gældseftergivelse ikke tilskynder de studerende til at opgive deres studier.

Så ja, vores forslag lægger op til at reducere det samlede støtteniveau til kandidatstuderende. Dette er velbegrundet ud fra et effektivitetsmæssigt perspektiv, og omlægningen kan samtidig foretages uden at øge indkomstuligheden i samfundet.

De frigjorte midler kan med andre ord benyttes mere hensigtsmæssigt andetsteds i den offentlige sektor eller anvendes til at reducere det generelle skattetryk. Det er en politisk prioritering.

Michael Svarer, Lars Gårn Hansen, Carl-Johan Dalgaard og Torben Tranæs, formandskabet for De Økonomiske Råd.

I Danmark bruger vi flere penge på SU til de studerende på de videregående uddannelser end på selve uddannelserne. Efter at regeringen nu har besluttet at nedsætte et ekspertudvalg til at se på studieydelserne, er diskussion om SU’en endnu engang blusset op. Information har spurgt eksperterne, hvad der er op og ned i debatten
Læs også
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kristian Rikard
Kristian Rikard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Der er en hel række hvis´er om indtjening og afdrag på studiegæld i forudsætter som om ingenting vil ændre sig i fremtiden. Fremtidsforskere anser det sandsynligt at A.I. (kunstig intelligens) vil overtage mange af de funktioner akademikere har i dag - i det hele taget hvilket arbejde der overtages af robotter. Sådan nogle idioter der ikke kan se en meter ud ind i fremtiden er belastende for samfundet og som sådan ikke fortjener er rød reje for det volapyk de leverer.

Karsten Aaen, Michael Ryberg, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen og Markus Lund anbefalede denne kommentar
Anders Reinholdt

Regnearkshjerner. Den slags burde holdes uden for enhver indflydelse på hvordan et samfund bør indrettes. Ud fra denne materielle nyttemaksimeringsdiskurs kan d’Herrer vismænd givetvis med samme kælderkolde elegance argumentere for, at jeg burde aflive min aldrende mor, afskaffe mine børns og min egen fritid, samt spare op til en efteruddannelse som økonom i det hinsides.
Men bemærk: der foreligger ikke egentlig empiri på området - alle ceterus paribus antagelserne betyder i virkelighedens verden, at der er tale om rent gætværk mht de menneskelige og sociale konsekvenser.

Men det er rigtigt, at der er tale om politisk prioritering: Forslaget er småligt, visionsløst og inhumant. Tænk at man i et overflodssamfund uden verdenshistorisk sidestykke vil tvinge en gruppe mennesker til at forsørge sig for lånte penge. Det er direkte idiotisk at forestille sig, at dette ikke får social slagside. Jeg vil i hvert fald allerede nu erklære, at jeg vil støtte mine børn det bedste jeg kan, så de undgår at stifte gæld (= undgår trælbinding til hamsterhjulet). Og ser man på mængden af forældrekøbte lejligheder, er der desuden empirisk belæg for at konstatere, at denne adfærd er helt normal.
Henvisningen til en mulig fremtidig indkomst minder iøvrigt om kristendommens løfte om paradiset i efterlivet. Hvis nogle af de SU-støttede kandidater skulle ende med betragtelige indkomster, kan man blot indkræve en passende del via skatten - således at næste generations uddannelse også kan finansieres, og d’Herrer vismænds retfærdighedssans ikke lider unødig overlast.

Kristine H. Friis, Karsten Aaen, John S. Hansen, Henrik Leffers, Søren Andersen, Jane Jensen, Kenneth Jacobsen, Ole Henriksen, jørgen djørup, Steffen Gliese, Kim Houmøller, Stephanie Willemoës, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Finn Bendixen, Markus Lund, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Svendsen, Lasse Schmidt, Werner Gass, Torben Skov, Christian Skoubye, Torben K L Jensen, Lise Lotte Rahbek og Minna Rasmussen anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Hvis man ser på lønstatistikker ved man jo hvilke uddannelser der de næste 5-10 år giver det største løn udbytte, så vil man gå vismændenes vej kan man jo indrette deres ide efter det. Og det er jo nemt at lave en ny reform efterfølg. når det ikke hænger sammen mere. Vi skal jo reformeres ustandseligt, så vi alle bliver mere og mere utrygge.
Der hersker på samtlige områder en overbevisning om, at se på de de fleste. Men der er jo altid et mindretal og de lades i stikken.
Når man indretter reformer i hobetal efter flertallet er det ofte fatalt for mindretallet.
Eksempel, vi lever længere og længere og derfor skal alle arbejde længere. Men hallo, en 40 årig kan også blive ramt at svær invaliderende sygdom. Men det skal du som som individ bevise til du dør, for det står ikke i vores regneark.
Hvad skal vi dog med det økonomiske råd udover at pynte på færre arbejdsløse hos de regnedrenge?

Karsten Aaen, John S. Hansen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Claus Nielsen, Markus Lund og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Aha, så fordi en stor del af de kandidatstuderende har fædre, der tjener godt, skal man så sørge for at de studerende, der hverken kan trække på familiens penge eller netværk, til at få de gode studie- og dimmitentjobs bliver væk fra kandidatuddannelserne? Skomager bliv ved din læst, eller hvad?

Karsten Aaen, John S. Hansen, Henrik Leffers, Ole Henriksen, Steffen Gliese, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Anne Mette Jørgensen, Carsten Nørgaard, Carsten Svendsen, Werner Gass, Torben Skov, Ib Christensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg er nærmest målløs over manglen på vis-dom i de økonomiske mænds antagelser.
Et par små eksempler:
Den tyder dog på, at en sådan omlægning kun i beskedent omfang vil påvirke, hvor mange der gennemfører en videregående uddannelse. Det kan skyldes, at støtteniveauet i Danmark i forvejen er højt, men konklusionen er også i tråd med international forskning i lande, hvor støtteniveauet er markant mindre.
Man har altså sammenlignet med lande, hvor støtteniveaut er mindre, og konkluderer, at de har et tilsvarende antal studerende som i Danmark, og derfor vil Danmark efter at have omlagt til lånefinancierede uddannelser, have et tilsvarende antal studerende som i de støttefattige uddannelser.
Det er altså for det økonomiske råd et spørgsmål om antal studerende. Ikke om socialgrupper og netværk, ikke om uddannelsernes indhold, ikke om hvilke uddannelser som kommer hele samfundet til gavn og ikke kun en snæver gruppe virksomheder. Ingenting. Det er antal studerende, der er vigtig for økonomerne.

Et andet eksempel: Så ja, vores forslag lægger op til at reducere det samlede støtteniveau til kandidatstuderende. Dette er velbegrundet ud fra et effektivitetsmæssigt perspektiv, og omlægningen kan samtidig foretages uden at øge indkomstuligheden i samfundet.
ud fra et et effektivitetsmæssigt perspektiv??!!
Det er jo skingrende åndssvagt. Uddannelse handler ikke om effektivitet. Det handler om at lære noget og om at forstå nogle sammenhænge påbaggrund af det lærte, for derefter at bruge den viden i et større perspektiv.
Vi VED ikke hvad fremtiden bringer af erhvervsmuligheder eller hvilket samfund, der vokser frem. Det er inderligt in-effektivt at basere fremtidens muligheder på nutidens begrænsninger for viden og indsigt og så lægge en usikkerhedsfaktor i form af gæld oveni.

Hvor er det dog forstemmende, at nogle af samfundets højtlønnede har så begrænset en horisont.

Karsten Aaen, John S. Hansen, Jane Jensen, Martin Rønnow Klarlund, Kim Houmøller, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Finn Bendixen, Anne Mette Jørgensen, Markus Lund, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Svendsen, Werner Gass, Torben K L Jensen, Torben Skov og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Per Ulrik Hansen

Det er politik, ikke videnskab.

Henrik Leffers, Søren Andersen, jørgen djørup, Steffen Gliese, Troels Ken Pedersen, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Anne Mette Jørgensen, Markus Lund, Carsten Nørgaard, Carsten Svendsen, Torben K L Jensen, Peter Jensen, Torben Skov og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

En bemærkning til - "beskatningen af arbejdsindkomst. Beskatningen bidrager til at finansiere de offentlige udgifter og til at omfordele indkomst. Beskatningen reducerer imidlertid også gevinsten ved at tage en uddannelse og trækker derfor i retning af, at befolkningen uddanner sig for lidt" -
MEN kan beskatningen så ikke ses som en god faktor til at folk/unge tager en uddannelse fordi de "brænder" for netop den og ikke for at tjene mest muligt.

PS: Vil det sige, at det nuværende formandskab for De Økonomiske Råd alene har læst økonomi for at få en god livsindkomst ?

Karsten Aaen, Troels Ken Pedersen, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Mogens Holme, Finn Bendixen, Anne Mette Jørgensen, Markus Lund, Carsten Svendsen, Werner Gass, Torben Skov, Ib Christensen, Torben K L Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Borgerne ER samfundet, derfor er en fordel for den enkelte borger en fordel for samfundet.
Samtidig er det klart, at det er de studerendes forældres skat, der betaler SU'en, evt. de studerende selv, hvis de arbejder så meget ved siden af, at de beskattes.
Fordelen ved det danske velfærdssystem er, at der altid er betalt på forhånd.

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Lars Løfgren og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Finn Årup Nielsen

"Da den eksisterende forskning ikke peger på, at der er store eksternaliteter forbundet med uddannelse"

Det var jeg noget overrasket over. Vismændene peger ikke på den konkrete forskning. Jeg fandt umiddelbart denne: https://www.econstor.eu/bitstream/10419/79993/1/VfS_2013_pid_476.pdf Men der er måske andre?

Umiddelbart ville min fornemmelse være at uddannelse bidrager til økonomisk vækst, f.eks. ved udvikling af avancerede nye metoder der effektivisere. Paperet linket ovenover nævner "harmful technologies" som en type af negative eksternalitet og giver som eksempel sennepsgas og kernevåben.

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Claus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Til gengæld vil det øge mængden af folk der er glædesslaver før de starter på arbejdsmarkedet. Men det er nok ikke noget man har i tanker eller måske har man.

Søren Andersen, Eva Schwanenflügel, Claus Nielsen, Finn Bendixen, Bjarne Bisgaard Jensen, Werner Gass, Torben Skov, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

"du skal ikke tænke på om din instans har en negativ indflydelse på klimaforandringer, du skal bare tænke på dig selv( læs din gæld).
Glem dine borgerpligter om at sikre den fri konkurrence ved at fravælge de ukvalificerede og uetiske, tænk individuelt på dit eget bedste (betal din gæld)

Eva Schwanenflügel, Finn Bendixen, Werner Gass, Torben K L Jensen, Torben Skov og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

"Det er politik, ikke videnskab."

Helt enig. Argumentationen er så gennemsyret af liberalistisk tankegang, at det lugter af politisk bestillingsarbejde. Økonomisk videnskab min bare...!

Få de narrøve smidt ud! Nedlæg de regnearksinstitutioner!

John S. Hansen, Søren Andersen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Tue Romanow, Finn Bendixen, Anne Mette Jørgensen, Markus Lund, Bjarne Bisgaard Jensen, Ib Christensen, Gustav Alexander, Werner Gass, Lise Lotte Rahbek og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Er det bestillingsarbejde?

Karsten Aaen, Steffen Gliese, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Anne Mette Jørgensen og Markus Lund anbefalede denne kommentar

Det er vel for længst aftalt bag lukkede døre, at sådan skal det blive. Så skal masserne 'step by step' vænnes til tanken for at acceptere det uden for meget bøvl.

John S. Hansen, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Claus Nielsen og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Anders Reinholdt

@Jens Peter Hansen
Det er helt ufattelig visionsløst at sætte kursen efter laveste fællesnævner. Bitre må de mennesker være, der ønsker ringere kår for deres børn.

Jane Jensen, Steffen Gliese, Jesper Lerche, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Anne Mette Jørgensen, Markus Lund og Werner Gass anbefalede denne kommentar

Patriarkalske aristokrater som jer er farlige for det danske ssmfund. Jeres ideologi skal bekæmpes med alle midler - også de mindre pæne.

John S. Hansen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Hele effektiviseringsperspektivet er jo netop problemet med Det Økonomiske Råd, der kun formår at strømline og slanke i samfundet; det er jo i sig selv dybt neoliberalt og politisk. Det politiske starter ikke først ved anvendelsen af 'gevinsten' fra denne omlægning til lån, som man ellers insinuerer.

Forfatterne tager ikke højde for den stadig højere skævvridning af kandidaters muligheder. I Humaniora har kandidater markant dårligere muligheder for at finde job end man har i naturvidenskaberne, eller de kommercielle videnskaber såsom programmering og ingeniørstudiet. I humaniora kræves der i stigende grad ph.d'er på eksempelvis museer, hvor man tidligere kunne klare sig med en Kandidat eller sågar en Bachelorgrad.

Men vigtigst af alt er ideologien i økonomernes udlægning. Det er som om de mener at borgerne eksisterer for staten og ikke omvendt. Alt skal have et samfundsøkonomisk perspektiv (medmindre det er gældsinddrivelse fra multinationale selskaber eller højere topskat!) Vi skal alle have mindre velfærd, så vi kan bruge de sparrede penge på mere velfærd, som jeg forstår det (eller de odiøse skattelettelser).

Tænk nu hvis statens sociale kontrakt med borgerne ikke bestod i at borgerne skulle legitimere deres eksistens ved effektivisering af samfundsøkonomien, men at samfundet i stedet skulle legitimere sin eksistens over for borgeren, ved konstant at varetage hans/hendes materielle interesser. Det er i hvert fald den sociale kontrakt, som jeg tror på.

Skal SU'en så gå til eksterne konsulenter for det offentlige, skattelettelser og nogle 'øremærkede' penge til nedsættelse af ventetider i offentlige systemer? Hold nu op. Vi kan da tage pengene fra de rige i stedet for, kan vi ikke? Hvorfor skal borgernes interesser falde til vejsiden til fordel for ""samfundsøkonomien"" (så ofte en eufemisme for finanseliten)? Jeg kan ikke komme i tanke om en klassisk filosof, der ville se det som en legitim udlægning af den sociale kontrakt.

Karsten Aaen, Henrik Leffers, Jane Jensen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen og Markus Lund anbefalede denne kommentar

Med andre ord: I er ikke neutrale, og jeg vil gerne se jer efterfølgende lave en tilsvarende rapport på, hvor mange arbejdsløse kandidater på humaniora som bliver fanget i det gældshelvede, I er ved at søsætte. I opfører jer som gemene skruebrækkere og agerer i realiteten som neoliberale skyggepolitikere. Føj for helvede! Riv dog tæppet væk under jer.

Karsten Aaen, John S. Hansen, jørgen djørup, Steffen Gliese, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen, Lise Lotte Rahbek og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Den her interviewede er endt med en gæld på 1.266.160 kr på rentebærennde lån - efter låneoptagelse I 80erne.

https://www.information.dk/indland/2013/02/su-laanet-kan-maerkes-hele-livet

Gælden i 2013 er stadig på 900.000 kr

“Efter at studerende havde demonstreret afklædte foran Handelsbanken i Indre København for at beskrive, hvordan de intet havde råd til med den nuværende ydelse og de høje renter, reformerede politikerne i 1988 SU’en med bred opbakning.”

Karsten Aaen, Per Langholz, Steffen Gliese, Per Klüver, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Claus Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Carsten Nørgaard anbefalede denne kommentar
Carsten Nørgaard

Rigtige vise mænd ved, hvordan det forholder sig med økonomiske prognoser. »Vismændene« her har ingen særlig autoritet i forhold til at spå om fremtiden, så der er ikke noget at lære fra denne kronik. Ren ideologi.

John S. Hansen, Steffen Gliese, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Claus Nielsen og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Desværre endnu et skridt i den gale retning.

Systemtænkende neoliberalisme og ikke socialliberalisme.

SU skal være der og den skal ikke gives som et lån. I USA er der utallige eksempler på unge studerende, som er havnet i bundløs gæld, hjemløshed og evig afhængighed af kreditor ( det vil sige banken ).

Nogen banker har tilbudt de unge gældsramte at sanere deres gæld mod at de lige skulle købe en ejerbolig og så gældsætte sig påny til den samme bank. Smart kunderne holdes i evig afhængighed af banken og dens luner. Den skal nok tjene penge ligegyldig hvad der sker.

Vi skal have en SU i dette land, som dækker almindelige fornødenheder og leveudgifter. Den skal ikke være en høj ydelse men en ydelse, som gør det muligt at studere og færdiggøre sit studium indenfor den normeret tid. Hvis du vil tjene ekstra er det fint for mig med studiejob, der samtidig kan fungere som adgangsbilletten til arbejdsmarkedet.

Hvis uddannelse bliver lånefinansieret, så går der ikke lang tid inden at det næste krav dukker op: Kreditvurdering af den unge. Hvis familiens økonomi ikke ser for god ud, så nul lån. Det er vejen til et opgør med et uddannelsessystem for os alle rig som fattig.

Uddannelse for os alle fattig som rig.

Karsten Aaen, John S. Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Der er bestemt evidens for, hvad statsgaranterede studielån medfører af samfundsbelastning. Det var, hvad man indførte efter en iøvrigt også velfungerende ordning I OPGANGSTIDER med lavtforrentede statslån, og som medførte en umådelig og uoverskuelig gældsættelse for studerende i årtier fremefter.
Da det dog måske kan få folk til at tænke sig om, når de vælger studium, vil jeg foreslå, at folk på økonom- og polit. uddannelserne rent faktisk underlægges ordningen som de eneste.

Karsten Aaen, John S. Hansen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Grunden til at nogen kaldes vismænd må være funderet i, at man gerne vil overbevise andre om at de reelt er kloge. Når det handler om økonomi er de dog ikke vise, man bruger navnet for at antyde, at de ved noget om fremtiden. Det gør de ikke. Desuden skræller de hele det menneskelige aspekt fra. Samfundet kan ikke gøres op i penge alene. Når man er studerende, vil man gerne have plads til at leve. Når man er arbejdsløs vil, man gerne have plads til at leve. Osv. Osv. De økonomiske "vismænd" kan for mit vedkommende rende tilbage til deres excelark og udøve deres pseudoarbejde, og være glade for at de tjener penge på deres bavl. Indflydelse burde de ikke have.

Karsten Aaen, Ebbe Overbye, Anders Reinholdt og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Økonomi er en abstrakt opgørelse af værdier. Penge er en infrastruktur til at flytte ressourcer fra A til B. Anvendelse af begreberne udover disse praktiske funktioner er trolddom.

jens peter hansen

@Jens Peter Hansen
Det er helt ufattelig visionsløst at sætte kursen efter laveste fællesnævner. Bitre må de mennesker være, der ønsker ringere kår for deres børn.

Skriver Anders Reinholdt.
Helt rigtigt men jeg skriver jo bare hvad de gør i Sverige og har overhovedet ikke advokeret for deres system. Jeg har en niece og en nevø i Sverige og de betaler faktisk en slags studieskat, her mange år efter de er blevet færdige. Sådan er det altså der. Det kan vel næppe udlægges som om jeg skulle ønske dårligere forhold for danske studerende, da jeg overhovedet ikke nævnt et ord om det.
Så bitterheden er vist helt på Anders Reinholdts side.

Jørgen Wind-Willassen

Interessant gennemgang af udfordringerne ved at anvende økonomiske incitamenter.
Niveauet i artiklen ligger dog nok for højt til at Informations læsere kan forstå pointerne.
Kommentarsporet tyder derpå.

Et studenteroprør for nødvendighedens unødvendighed er nødvendigt! Nye paroler er skam på vej... f.eks.

University Is Not A Factory
Professors Are Not Tools
Education Is Not A Product
Students Are not Costumers

Klaus Cort Jensen

"Da den eksisterende forskning ikke peger på, at der er store eksternaliteter forbundet med uddannelse", skriver de vise mænd.
Jeg vil mene de har kigget ret meget for snævert på den eksistrende forskning.
Jeg vil foreslå dem selv at foretage et talstudie, hvor de sammenligner alverdens lande på to faktorer:
Uddannelsesniveau i befolkningen og nettoindkomst for en ufaglært (uudannet).
Jeg er sikker på, at de vil finde en statistisk signifikat sammenhæng.

Hvis det forholdt sig som vismændene skrev i ovenværende citat, så kunne vi lige så godt lukke folkeskolen med det samme.

Klaus Cort Jensen

Penge brugt på uddannelse har en stor trickle down effekt, vil de vise mænd komme frem til, hvis de foretager det af mig foreslåede talstudie. Dette i skarp modsætning til penge brugt på skattelettelser.

Klaus Cort Jensen

Vismænd kigger for snævert

Det eneste der adskiller os fra en levestandard som i middelalderen eller som i Somalia er uddannelse

”Da den eksisterende forskning ikke peger på, at der er store eksternaliteter forbundet med uddannelse ...", skrev de økonomiske visemænd i kronikken 7. september.
Jeg vil mene, at de har kigget ret meget for snævert på den eksisterende forskning. Hvis det virkelig forholdte sig som vismændene skrev, så kunne vi lige så godt lukke folkeskolen og afskaffe tilskuddet til privatskoler med det samme.
Jeg vil foreslå vismændene selv at foretage et talstudie, hvor de sammenligner alverdens lande på to faktorer: Uddannelsesniveau i befolkningen og nettoindkomst for en ufaglært.
Jeg er sikker på, at de vil finde en statistisk signifikant sammenhæng, og dermed at der er store eksternaliteter forbundet med uddannelse. Penge brugt på uddannelse har således en stor trickle-down-effekt. Dette i modsætning til penge brugt på skattelettelser til de rige.
Lad os tage et konkret eksempel – så både Venstre-folk og vismænd forstår. En ung mand uddanner sig på det der tidligere hed Landbohøjskolen til agronom (/landbrugskonsulent). Han bliver ansat i en landboforening. Det betyder, at han får en bedre løn, end hvis han ikke havde taget nogen uddannelse. Det er hans egen nytte af uddannelsen. Den unge mand går rundt og rådgiver bønder om, hvordan de kan få mere ud af deres mark eller husdyrhold. Bønderne følger hans råd, og kommer til at tjene mere. Det er en eksternalitet ved den unge mands uddannelse.
Dette har foregået i 150 år her i Danmark, og det er en af årsagerne til den høje produktivitet i dansk landbrug. Hvis det ikke havde været for disse veluddannede landbrugskonsulenter – hvis det ikke havde været for veluddannede maskinsmede og ingeniører, der opfandt og udviklede landbrugsmaskiner – hvis det ikke havde været for de veluddannede bankfolk, der kunne se den gode forretning i at investere i maskinerne, og derfor lånte bønderne pengene til det osv. - så ville produktiviteten i dansk landbrug være som i første halvdel af 1800-tallet.
Hvis det ikke havde været for eksempelvis Reventlows gode uddannelse på bl.a. Sorø Akademi og universitetet i Leipzig, så ville produktiviteten i dansk landbrug i 1800-tallet have været som i middelalderen.
Hele denne udvikling er givetvis meget meget velbeskrevet i den landboøkonomiske litteratur, og historien er den samme i andre brancher.
Det eneste der adskiller os fra en levestandard som i middelalderen eller som i Somalia er uddannelse.
Der er således enorme eksternaliteter ved uddannelse. Dem skal vi blive ved med at høste, hvis Danmark fortsat skal regnes til et af verdens rigeste lande. Vi skal ikke tilskynde de unge mennesker til at afslutte deres uddannelse med en bachelor-grad, som effekten vil være af vismændenes forslag. Tværtimod bør der oprettes flere Ph.d-stipendiater og grundforskningsstillinger.
SU’en er i forvejen udhulet af de stærkt stigende boligomkostninger i universitetsbyerne. Den samfundsøkonomiske optimale størrelse af SU’en er mindst, hvad der svarer til mindstelønningen for ufaglært arbejde. Så er der i det mindste ikke noget økonomisk incitament til at undlade at tage en uddannelse. Til gengæld bør SU’en gøres afhængig af antal beståede eksaminer i forrige semester, og det faglige niveau og de faglige krav bør styrkes og skærpes betydeligt på uddannelserne.
Lad os få fuldtidsstuderende, og helst mere. Der er stadigt mange arbejdsløse ufaglærte, der kan overtage kassen i Netto. Men flest muligt af dem, bør også tage en uddannelse, da det arbejde snart er borte.

De vise økonomiske mænd skriver her:

"Det ene forhold er beskatningen af arbejdsindkomst. Beskatningen bidrager til at finansiere de offentlige udgifter og til at omfordele indkomst. Beskatningen reducerer imidlertid også gevinsten ved at tage en uddannelse og trækker derfor i retning af, at befolkningen uddanner sig for lidt. Dette understøtter, at den samlede støtte til uddannelse som minimum fastsættes til et niveau, der ’neutraliserer’ skattens påvirkning."

Her begår disse økonomer (som aldeles ikke er vise), men so vist alle? er dybt inficerede og inspirerede af CEPOS-ideologien, og en eller anden forskruet - og forkert ! - borgerlig økonomisk model, om at når man vælger uddannelse, ja så kigger man først på, hvad man kommer til at tjene, og hvor meget man så kommer til at betale i skat efter uddannelsen! Intet kunne være forkert - i DK - i hvert fald. (det kan godt være, at det måske er anderledes i andre, f.eks. USA mm).

Men her i DK, i år 2018, så vælger man uddannelse med hjertet, efter hvad man interesserer sig for, og hvilke fag i skolen, man er god til mm. Ikke efter hvor høj en løn man får, eller hvad man betaler i skat ! for de flestes vedkommende i al fald! Befolkningen uddanner sig lige præcis det som den skal - og i stedet for at røre ved SU'en på universitets-uddannelserne mm. ville det klæde der her fire herrer at prøve, bare prøve, at komme med nogle ideer til, hvad der skal til for at flere unge i DK i årene fremover vælger en erhvervskole-uddannelse som murer, smed, tømrer, eller maler.