Kronik

Det er voldsomt bekymrende, at De Radikale vil regne alle under 30 år for jobparate

Morten Østergaard ønsker at regne alle kontanthjælpsmodtagere under 30 år for jobparate. Det er asocial socialpolitik, hvor der ikke længere er plads til at være socialt udsat og syg
Hvorfor ser Morten Østergaard ikke på, hvad der får unge kontanthjælpsmodtagere til at blive hængende i systemet på en lav og uværdig ydelse, som de ikke selv er i stand til at flytte sig fra?

Hvorfor ser Morten Østergaard ikke på, hvad der får unge kontanthjælpsmodtagere til at blive hængende i systemet på en lav og uværdig ydelse, som de ikke selv er i stand til at flytte sig fra?

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

28. september 2018

For et par uger siden fremsatte De Radikales leder Morten Østergaard på sit landsmøde et nyt kontanthjælpsforslag, som han kalder »en markant skærpelse af vilkårene for at være på kontanthjælp i Danmark«.

Morten Østergaards fokus er her de unge under 30 år på kontanthjælp, integrationsydelse og uddannelseshjælp, der er kategoriseret som ’aktivitetsparate’. De såkaldt aktivitetsparate er gruppen af borgere med andre problemer end ledighed.

Gruppen udgør ca. to tredjedele af kontanthjælpsmodtagerne og kan typisk ikke reagere på økonomiske incitamenter. Deres årsager til ikke at være i arbejde er nemlig ikke manglende økonomiske incitamenter, men har en helt anden karakter: Sociale problemer, helbredsmæssige problemer, manglende erhvervskompetencer osv.

Denne gruppe borgere skal ifølge Morten Østergaard i fremtiden alle sammen kategoriseres som ’jobparate’ – uanset om de er det eller ej, kunne man fristes til at sige.

Morten Østergaard erkender dog, at der er en gruppe, der ikke kan arbejde – også selv om de bliver matchet jobparate – ifølge ham skal denne gruppe slet ikke være i kontanthjælpssystemet, og det er jeg egentlig enig med ham i.

Men hvor skal de så være? Det vil jeg meget gerne høre Morten Østergaards svar på.

Mentorer uden effekt

Det at være på kontanthjælp er i dag enormt komplekst på grund af skiftende regeringers iver for at begå sig på den sociale reformscene.

De seneste reformer stod Mette Frederiksen (S) i spidsen for i 2014, og her var hun med til at dele kontanthjælpsmodtagere op i A- og B-hold.

B-holdet er dem, der er syge, har massive sociale problemer – og som derfor ikke kan indtræde på arbejdsmarkedet – de aktivitetsparate. Denne gruppe skulle ifølge Mette Frederiksens kontanthjælpsreform hjælpes tættere på arbejdsmarkedet gennem sociale indsatser og ressourceforløb.

Problemet har bare været, at de sociale indsatser for de aktivitetsparate – som f.eks. mentorordningen – er blevet til en forretning for private udbydere, der sjældent ser de unge med problemer.

Andre steder har kommunernes egne mentorkorps skullet afhjælpe de problematikker, der gjorde, at borgerne var langt fra arbejdsmarkedet, men i begge tilfælde er det svært at få øje på, at reformen med mentorstøtte som indsats over for de svageste har hjulpet. Resultatet er, at borgerne bliver hængende i systemet – de er syge og en tilfældig mentor kan ikke gøre dem raske.

Nogle mentorordninger har fungeret ved at have telefonisk kontant med borgeren én gang om ugen – ofte er det mere en belastning for borgeren at have den kontakt, end det er en hjælp. De oplever mentoren som jobcentrets forlængede arm, der indberetter til ydelsesafdelingen, hvis de ikke responderer på henvendelser.

Mentorerne får altså en dobbeltrolle, hvor de fremstår som kontrollanter i stedet for støttepersoner.

Jeg har f.eks. oplevet, at en meget psykisk og fysisk syg borger har været tvunget til at have personlig kontakt med en mentor, der nærmest jagtede den voldsomt syge unge mand, hvorfor det var lige ved at ende fatalt med et overfald. I stedet endte det med, at han blev sanktioneret og ikke fik sin ydelse, da mentor indberettede ham for udeblivelse.

Og Mette Frederiksens ressourceforløb, som dem under 40 år skulle visiteres til i stedet for at få førtidspension, ja, de er ikke blevet visiteret, men tværtimod blevet fastholdt på kontanthjælp uden yderligere afklaring. De har hængt i kontanthjælpssystemet med evige økonomiske sanktioner over hovedet. På lav ydelse og med ubrugelig eller ikkeeksisterende mentorhjælp.

Børn af systemet

Men hvad skal vi så stille op med den gruppe af 22.000 syge og socialt udsatte borgere under 30 år, der ikke er jobparate – og som ikke kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet (hvilket er et lovkrav, når man er på kontanthjælp)?

Hvorfor ser Morten Østergaard ikke på, hvad der får denne gruppe til at blive hængende i systemet på en lav og uværdig ydelse, som de ikke selv er i stand til at flytte sig fra? Hvorfor de ender i fastlåste og uafklarede situationer på kontanthjælp i årevis? Det er et meget uværdigt liv med evig kontrol og sanktioner, der blot gør dem endnu mere syge.

Skal denne gruppe ud af kontanthjælpsystemet og overgå til en anden ydelse? Eller skal de overlades til sig selv – og den sagsbehandler i et jobcenter, der med en skrivebordsvurdering konkluderer, at de er jobparate, for der ikke længere andre bokse at sætte kryds i? Bliver de jobparate af den grund?

Jeg så gerne, at de unge, der er fanget i dette reformhelvede, kunne komme ud af det ved at få en juridisk ret til at få afklaret deres helbredsmæssige og sociale situation. En maksimal afklaringstid på et år. De skal helt ud af beskæftigelsessystemet.

Mange af disse unge under 30 år har psykiatriske diagnoser, er boligløse og har misbrug og kriminalitet som hovedproblematikker. De er børn af systemet, tidligere anbragte eller omsorgssvigtede børn, der har haft en svær start på livet og som intet netværk og ingen uddannelse har. De fleste har end ikke afsluttet 9. klasse – og har de det, er de ikke kommet videre bagefter.

De har typisk været sendt ud i et hav af kommunale tilbud, uden at det har virket. De er systemtrætte og magter ofte slet ikke at fremmøde til samtaler.

De er ikke i stand til at læse indkaldelsesbreve, hvorfor de gang på gang ikke kan leve op til de krav, der stilles om at medvirke aktivt i egen sag – og derfor sanktioneres de, når de ikke får meldt afbud eller udebliver fra både mentorforløb og samtaler på kommunen.

Skadelig bokstænkning

Jeg er enig med Morten Østergaard i, at denne gruppe af varigt syge og socialt udsatte ikke skal være på kontanthjælp.

Men det bekymrer mig voldsomt, at han ønsker at regne hele gruppen for jobparate – uden at komme med et oplæg til, hvilken kasse de svageste så alternativt skal puttes ind i – for puttes i kasse, det skal alle.

Det er nemlig helt umuligt at forestille sig fra politisk side at gå tilbage til et system, hvor vi socialrådgivere indtræder med vores faglighed og træffer afgørelser i de særligt komplekse sociale sager. Om folk er over eller under 30 år, gør ingen forskel. Man kan altså godt være lige så syg som 28-årig som en 38-årig.

Det er en søgt måde at tænke på, der slet ikke tager udgangspunkt i de egentlige problemer, som gruppen af aktivitetsparate har – hvad end de er over eller under 30 år. Hvorfor denne aldersfascisme, som Mette Frederiksen indførte med sin reform?

Politikerne burde i stedet for endnu mere bokstænkning sætte denne gruppe fri af beskæftigelsespolitikken og reformernes næve.

Disse borgere burde gives økonomisk ro ved varig eller midlertidig ydelse og modtage den hjælp, som de har behov for, i deres eget tempo. For uanset hvor meget man presser denne gruppe, vil de aldrig handle på krav og sanktioner. De vil tværtimod forsvinde helt ud af systemet – og så kan man selv tænke sig til, hvor de bliver af.

Så med Østergaards forslag vil de allermest sårbare, syge og socialt udsatte unge igen stå for tur – og gennemføres forslaget, vil de ryge med 180 km i timen ud af det sociale velfærdssystem, der skulle holde hånden under dem, der har allermest brug for det.

Det er asocial socialpolitik – hvor beskæftigelsespolitikken for alvor har vundet – ikke kun i praksis, men også sprogligt. Ved at kalde alle jobparate danner man nye dogmer inden for vores samfund, hvor der ikke længere er plads til at være socialt udsat og syg.

Puk Sabber, selvstændig socialrådgiver

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jane Jensen
  • Anne Schøtt
  • Anne Eriksen
  • Jakob Silberbrandt
  • ulla enevoldsen
  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
  • Flemming Berger
  • Ivan Mortensen
  • Per Klüver
  • Karsten Aaen
  • Trond Meiring
  • Peter Tagesen
  • Carsten Munk
  • Torben Skov
  • Bjarne Andersen
  • Ebbe Overbye
  • Bjørn Pedersen
  • Maria Jensen
  • Lars Løfgren
  • Carsten Hansen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Ellen Jeppesen
Jane Jensen, Anne Schøtt, Anne Eriksen, Jakob Silberbrandt, ulla enevoldsen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Ivan Mortensen, Per Klüver, Karsten Aaen, Trond Meiring, Peter Tagesen, Carsten Munk, Torben Skov, Bjarne Andersen, Ebbe Overbye, Bjørn Pedersen, Maria Jensen, Lars Løfgren, Carsten Hansen, Lise Lotte Rahbek og Ellen Jeppesen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Er det nu at vi ser De Radigale springe ud som et virkelig højre-højreparti ?

Helene Kristensen, Henrik Peter Bentzen, Anne Eriksen, Karsten Lundsby, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Mogens Holme, Niels Duus Nielsen, Torben K L Jensen og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Jesper Krog Slot

Hvis man nu rent faktisk satte sig ind i det forslag som de Radikale er kommet med kan man læse at de ikke handler om at presse ikke arbejdsparate ud af systemet, men rent faktisk sikre at ingen kommer til at hænge fast i kontanthjælpslimbo mere end 3 år uden af få hjælp til at komme videre.

Derfor skal folk der ikke er arbejdsparate ikke være på kontanthjælp men have andre tilbud der bedre passer til deres situation/helbred.

Carsten Nørgaard, Niels K. Nielsen, Jens Winther og Tor Brandt anbefalede denne kommentar

"Det er asocial socialpolitik, hvor der ikke længere er plads til at være socialt udsat og syg"

Så vidt jeg ved foreligger der ikke sygefraværsundersøgelser i Folketinget, men som det kan ses er der i vort yndige land rigeligt plads til at dyrke både syge og asociale tanker på tinge. Intet nyt under solen.

Og hver gang rykkes tolerancetærsklen en smule til højre. Næste hus, næste dødskamp.

Henrik Peter Bentzen, Anne Eriksen, Karsten Lundsby, Steen K Petersen, ulla enevoldsen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, Trond Meiring, Hans Larsen, Diego Krogstrup og Torben Skov anbefalede denne kommentar

I og for sig er det fuldstændig vanvittigt, at mennesker, som af den ene eller anden grund ikke er i stand til at varetage et ordinært job, parkeres på kontanthjælp i mere end allerhøjest ganske få måneder, indtil de er blevet korrekt visiteret.

Kontanthjælp burde udelukkende være en ydelse for sunde og raske mennesker, hvis eneste problem er, at de midlertidigt står uden indkomst. Lige så snart en kontanthjælpsmodtager af den ene eller anden grund ikke er i stand til at tage et ordinært job her og nu, burde vedkommende overføres til en anden ydelse, hvor reglerne er tilpasset de problemer, som modtagere af pågældende ydelse måtte have.

At skære alle de nuværende kontanthjælpsmodtagere over én kam er ikke alene voldsomt stigmatiserende, nedbrydende og kontraproduktivt for de kontanthjælpsmodtagere, som af den ene eller anden grund ikke er i stand til at varetage et ordinært job - det er helt sikkert også langt dyrere for samfundet, end det ville være at splitte den nuværende kontanthjælp op i flere forskellige typer af ydelser med forskellige tilhørende regler. Det burde derfor være i både venstre- og højrefløjens bedste interesse hurtigst muligt at få reformeret systemet.

Tue Romanow, Torben K L Jensen, Henrik Peter Bentzen, Anne Schøtt, kjeld hougaard, Anne Eriksen, Arne Albatros Olsen, Karsten Lundsby, ulla enevoldsen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Ebbe Overbye, Per Klüver, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, Trond Meiring, Uffe Gammelby og Jesper Krog Slot anbefalede denne kommentar
Jesper Krog Slot

Og forresten:

Så er det også dybt bekymrende at Puk vælger at lade som om at forslaget, om at alle kontanthjælpsmodtagere skal være arbejdsparate, står alene.

Hvis hun som journalist og meningsdanner på den måde vælger at tage tingene ud af kontekst på den måde for at kunne kritisere de Radikale uden at tage stilling til resten er mildest talt irreterende.

"Morten Østergaard erkender dog, at der er en gruppe, der ikke kan arbejde – også selv om de bliver matchet jobparate – ifølge ham skal denne gruppe slet ikke være i kontanthjælpssystemet, og det er jeg egentlig enig med ham i.

Men hvor skal de så være? Det vil jeg meget gerne høre Morten Østergaards svar på."

Hvs Puk nu havde hørt/læst hele forslaget havde hun fået svaret, og kunne have skrevet en relevant artikel istede for a løbe med en halv vind.

Carsten Nørgaard, Torben Skov, Jens Winther og Tor Brandt anbefalede denne kommentar

Nu er Morten Østergaard leder af Radikale Venstre - se på partinavnet. Det er et liberalt parti - også økonomisk liberalt - med alt hvad det indebær.

Henrik Peter Bentzen, Anne Eriksen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Det vigtigste for radikale i de sidste 20 år har været at øge arbejdsudbuddet til det så det forslag er fuld ud i overenstemmelse med deres sædvane. Ja - selv efter at Nina Schmidt - den danske ideolog i arbejdsudbud - har sagt at grænsen for den tankegang er nået,fortsætter udbuds-junkierne i RV deres dødssejler om fugle på taget også kaldet råderum - noget S afviste for 3 år siden med Løkke´s 2025.

Henrik Peter Bentzen, Anne Eriksen, Karsten Lundsby, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Per Klüver, Karsten Aaen, Trond Meiring og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Så længe menneskeheden eksisterer vil vi have dette problem. Vi vil altid have mennesker som sikkert ikke lige har de evner det pågældende samfund har brug for. Evner er vi nok født med og nogen kan kæmpe sig igennem med de evner man har og intelligens kan stadig udvikles ikke minds hvis man anerkender de forskellige intelligenser. Der er mennesker som er syge i psyke og fysisk og nogen kan blive helbredt andre ikke. Men lur mig ingen eller ganske få ønsker at være helt "udenfor" Er begrundelsen for dette falske omsorgscirkus egentlig ikke at de som er heldige at være "indenfor" føler sig bedre og hermed mener at de der er udenfor selv er skyldige? Tillod systemet folk at være frie og samtidig gav dem mulighed for at gøre en indsats foe det som kunne være borgerløn, ville det i mine øjne være langt billige og også mere respektfuldt.

Henrik Peter Bentzen, Anne Eriksen, Karsten Lundsby, Carsten Svendsen, Steen K Petersen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Ebbe Overbye, Niels Duus Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Uanset hvem der har fremsat de forskellige reform forslag, så er det ikke kun acosial politik ! Det er uciviliseret!
Et ubehageligt bevis på hvor lidt de forskellige politikere er i stand til at løse deres opgaver,da de hermed blotlægger at deres evner ikke rækker længere, ind til at nedbryde samfunds svageste,borgere!

At man har sat et loft over kommunerene udgifter,og straffe dem, hvis de overskrider deres bygetter, og samtidigt,lovgiver,så der belastes med yderliger sanktioner lovgivningsmæssigt,vil kun skabe flere ødelagte mennesker!

En af grundene,til denne eskalationer,er både bistandsloft,fratagen boligydelse ,tolkening,af flytte udgifter fra en gruppe på belastning af en anden MM !

Det ligner mere lovløshed,end et civiliseret samfund et Demokrati,der tager ansvar for deres handlinger!
At politikere ikke kan se,at der bliver flere og flere,som bliver så svigtede,at de begår kriminalitet,grundet,at man har frataget dem deres rettigheder,under bistandsloven! Puha det er en afvikling af vores Demokrati,og ligner med tiden mer et mindretals diktatur !

Som Dansk statsborger,skammer jeg mig at vi kan ha noget så fandens i volsk siddende ,og påberåbe sig at være Demokratis!

Helene Kristensen, Henrik Peter Bentzen, Anne Schøtt, Anne Eriksen, Karsten Lundsby, Steen K Petersen, Carsten Munk, Katrine Damm, Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Ebbe Overbye, Leif Høybye, Karsten Aaen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Manglende arbejdsmarkedserfaring

I mine øjne er det mest bekymrende ved den (økonomisk velaflagte) yngre herre på billedet med tre ministerposter i Helle Thorning-regeringen på sit CV efter Margrethe Vestagers exit til Bruxelles og kåring af ham som 'kronprins' og efterfølger på partllederposten på falderebet, aldrig har haft et job som andet end partifunktionær og 'meningsdanner' i RV.

Tue Romanow, Claus Nielsen, Helene Kristensen, Henrik Peter Bentzen, jørgen djørup, Anne Eriksen, Karsten Lundsby, Steen K Petersen, Annemette Due, Bettina Jensen, Tinne Stubbe Østergaard, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek, Torben Skov, Flemming Berger, Mogens Holme og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Morten Østergaard havde jo nok for gode karrieremuligheder i Radikale til at springe med på LA-vognen.
Men "Lårde Mården-det er ikk' i ården".

Eva Schwanenflügel

Danmarks svar på en makron, partileder for det Radikale Venstre Morten Østergaard, swinger i jazz-arm med Venstres arbejdsudbudsminister Troels Lund Poulsen med dette forslag.
Ministeren har nemlig tidligere på året foreslået det samme, blot skulle det i retfærdighedens navn gælde for alle kontanthjælpsmodtagere, at de med et lille svirp skulle flyttes til at være jobparate.
Fagre nye verden, hvor alt kan ordnes tilfredsstillende på et regneark.

Ave Caesar, morituri te salutant !!

Tue Romanow, Henrik Peter Bentzen, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Karsten Aaen, Karsten Lundsby, Steen K Petersen, Bettina Jensen, Tinne Stubbe Østergaard, Katrine Damm, Bjørn Pedersen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Jan Eriksen

Al den stund, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere allerede er på overførselsindkomst, giver dit spørgsmål ærlig talt ikke mening.
Der er ingen der har som mål, at så mange som muligt skal på "offentlig forsørgelse".

Det der anfægtes er forslaget om at forflytte folk med andre problemer ud over ledighed, (psykisk og fysisk sygdom, misbrug, hjemløshed, handicap osv) fra et sted hvor de får hjælp til deres problemer til et sted hvor de pludselig forventes at opfylde krav de ikke kan honorere.
Her kommer de til at blive ramt af Kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen, og bliver endnu mere udsatte end de er i forvejen.

Man kunne mistænke, at det handlede om at skræmme disse mennesker helt væk fra at søge hjælp, som det allerede er sket for tusindvis af danskere, der lever uden forsørgelse efter de har mistet deres dagpenge eller er opgivet efter ressourceforløb.
De optræder ikke i statistikkerne, og er blevet næsten usynlige i samfundet.
Er det virkelig et mål at stræbe efter ?!?

Tue Romanow, Bjørn Pedersen, Helene Kristensen, Henrik Peter Bentzen, Torben Skov, Anne Eriksen, Lars Løfgren, Torben K L Jensen, Karsten Aaen, Karsten Lundsby, Trond Meiring, Katrine Damm, Ebbe Overbye og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar

@ Jan Eriksen

Lige nu arbejder jeg på et projekt, (hvor jeg bl.a. underviser i dansk mm) som går ud på at udsatte unge mellem 18-30 år, skal gøres mere klar til arbejdsmarkedet, end de har været længe. Og for mange af de her unge, er der meget lang til enten et arbejde, eller en uddannelse. Og det er fordi de lider af fysiske dårligdomme som ondt i ryggen, og ikke bare almindeligt ondt i ryggen, men ondt i ryggen på den, at personen ikke kan sidde ned i mere end to timer ad gangen, eller udføre et arbejde i mere end to timer ad gangen. Hvor lang tid tror du sådan en person holder på det danske arbejdsmarked her i 2018! Nok ikke længe! Andre af mine elever, som jeg har til dansk mm. lider af angst, depression, eller lider under manglende selvtillid og selvværd som følge af mobning mm. i folkeskolen; for de her elever går det måske noget nemmere med at finde et arbejde, eller indgå i en uddannelse.

Og så er de sværeste af sagerne, som jeg slet slet ikke ser, men som men mentorer, tilknyttet projektet ser: personer med skizofreni, som er så langt ude i sindssygens tåger, at de sidder og ser ting, som ingen andre ser, at de hører ting som ingen andre hører, de hører stemmer; for dette får de medicin, der nok gør dem raske - måske - men også gør dem sløve. Eller der er personer, tilknyttet dette projekt som har gigt, adhd, skizofreni mm. og mv. som ikke bare har den mentor, tilknyttet projektet omkring sig, men som har mindst 4-5-6 andre personer rundt om sig. Bare 6 personer tilknyttet denne person koster mindst 3 millioner kr. pr. år. (en ansat koster cirka 500.000 kr. pr. år med pension mm. og mv.) - skal de her to personer som jeg har nævnt her ikke have lov til at få førtidspension! 10 års førtidspension til dem vil maximalt koste cirka 2 millioner kr. (førtidspensionen er på cirka 19.000 kr. før skat pr. måned). Synes du virkeligt, Jan Eriksen, at det er værdigt, at så syge mennesker skal skal rejse sig fra deres sygeseng og tvinges i praktikker, som ingen vegne fører hen, bestemt ikke til hverken et arbejde eller uddannelse.

Og desuden er der også nogle personer i det projekt, hvor jeg underviser i dansk som har et større eller mindre misbrug af f.eks. hash, (eller det som er værre), er hjemløse mm. og mv. Og det tager altså også tid for de her mennesker at komme ud af deres misbrug :( - da de som regel har haft det meget, meget længe....

Flemming Berger, Claus Nielsen, Katrine Damm, Trond Meiring, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@ Jan Eriksen

Ift. til din idé med at få 20 procent af de her mennesker, de her aktivitetsparate mennesker, (eller uddannelsesparate) mennesker ud på arbejdsmarkedet, vil jeg gerne påpege, at det er naivt, og dybt illusorisk, altså en dyb illusion, at tro, at man få 20 procent af de her mennesker ud på arbejds-markedet, enten i uddannelse, eller i arbejde, indenfor f.eks. 2-4 år. Og det er det, dels af de grunde, jeg nævnte i mit første indlæg i den her tråd, dels på grund af de erfaringer, jeg har gjort mig allerede som underviser i projektet. Ud af 100 elever tilknyttet projektet er cirka 5 kommet i enten arbejde, eller i uddannelse; det svarer til 5 procent.

Og en sidste ting:
12 mia kr.! det er mange penge - det er det som skattesnydere fra udlandet har snydt den danske stat for i skat! Og så klager man over (fra borgerlige folk som dig mm). , at folk på kontanthjælp mm. protesterer voldsomt over, at deres økonomi, og levevilkår næsten hver dag bliver forringet! Også selvom udgifterne til kontanthjælp mm. kun er på cirka 9,5 mia. kr. om året (set i en tråd på Facebook).

Flemming Berger, Katrine Damm, Trond Meiring, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Jan Eriksen
30. september, 2018 - 06:52 :
"Vi skal hjælpe reelt trængende på bedste vis , og det lader sig på sigt kun gøre, hvis vi får flere til at bidrage til fællesskabet."

Jan, jeg vil undskylde dig med ren og skær uvidenhed om, hvad "de reelt trængende" er for en størrelse. For hvis du vidste bedre, ville du vide at ALLE der er placeret i kategorien "aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere" netop er alt andet end parate til at være aktive. Det er et Newspeak-ord opfundet af en eller anden spindoktor for at få det til at lyde som om folk bare skal oppe sig lidt for at blive klar til arbejdsmarkedet.

Karsten Aaen beskriver glimrende hvad det er for problemer disse mennesker har.
De er fysisk og psykisk syge, handicappede, har eftervirkninger efter rovmobning eller sexuelle overgreb, har været under forsorg, har kroniske smerter, har misbrugsproblemer i svær grad.
Er dette ikke "de reelt trængende"? Eller hvad snakker vi om? Sengeliggende eller terminale patienter? For de får skam også ressourceforløb..!!

Vi har ikke længere en socialpolitik, vi har alene en beskæftigelsespolitik, hvor det ikke så meget gælder om at give folk lov til at blive raske - såfremt det overhovedet er muligt - men fastholder dem på kontanthjælp eller endeløse ressourceforløb istedet for at give dem en førtidspension, hvor de kan få ro til at tage sig af deres helbred. Og der er altså stadig mulighed for at arbejde i skånejob selvom man er på førtidspension.

Det er i bedste fald bedrevidende og arrogant at tro man ved hvad der er bedst for andre mennesker, og mene at de ikke har et liv såfremt de står udenfor arbejdsmarkedet. Det er igen en spin-historie, så folk som dig kan blive forargede over al den skat i betaler i jeres ansigts sved, så de arbejdsløse kan 'dovne den' på sofaen foran flimmerkassen.
Men historien fortæller intet om, at virkeligheden er helt anderledes.
Disse mennesker får med garanti ikke lov til at være i fred med den såkaldt "aktive socialpolitik" der er blevet implementeret.
Og for syge mennesker har det også de konsekvenser, at de skal kæmpe hårdt for at overholde alle de krav der stilles. Nogle dør af anstrengelserne, nogle tager deres liv, nogle forsvinder helt ud af systemet, fordi de oplever det som tortur at blive jagtet og sanktioneret i en uendelighed.

Og du jamrer over at betale så meget i skat..
Tag og læs Avisen.dk et par dage, hvis du ikke tror på hvad jeg siger om vores "velfærdssamfund".
Sidst, men ikke mindst; samfundet ville spare milliarder, hvis vi gav de syge og handicappede førtidspension, istedet for at bruge milliarder på at gøre dem til en del af arbejdsudbuddet.
Og tag så lige at få proportionerne på plads.
De rigeste koster samfundet billioner med deres skatteunddragelser og kriminelle hvidvask.

Tænk på, hvor godt du selv har det, og spørg dig selv om du havde lyst til at bytte med en syg arbejdsløs på kontanthjælp.

Steffen Gliese, Flemming Berger, Bjørn Pedersen, Mogens Holme, Helene Kristensen, Katrine Damm, Carsten Munk, Trond Meiring, Hans Larsen, Ebbe Overbye, Anne Eriksen, Karsten Aaen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Når man som jeg går ind for Basisindkomst, accepterer man mennesker som de er.
Uanset hvordan de er blevet, som de er, har de krav på en personlig frihed.
Med en betingelsesløs tryghedssikring uden uoverkommelige krav fra samfundets side, er der bedre mulighed for at opnå selvværd.
Flere forsøg viser, også bedre helbred, fysisk og psykisk.
Har man brug for det, er der hjælp at hente i sundhedsvæsenet ganske frit og gratis.

Samtidig med ansvaret for eget liv, vil der være mulighed for, at de nærmeste, familie og venner, føler sig medansvarlig, istedet for at regne med, at det offentlige klarer det hele.

Utroligt, at de Radikale af alle forfalder til "Arbeit macht frei" for netop denne befolkningsgruppe.

Her er det på sin plads at spørge partierne i den kommende valgkamp : Hvad er et velfærdssamfund for jer. Nu har vi hørt om noget deraf fra de Radikale.

Katrine Damm, jørgen djørup, Anne Eriksen, Karsten Aaen, Ib Christensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"Tænk på, hvor godt du selv har det, og spørg dig selv om du havde lyst til at bytte med en syg arbejdsløs på kontanthjælp."

Kunne også være at det drejer sig om
"tænk på at hvis du ikke finder dig i hvor slemt du har det, så skal vi nok gøre det være"

Der er altså noget sært i at, skatteyder betalte erhvervskonsulenter tilsyneladende hyres i lokal kommune mens jobkonsulenter importeres fra udenfor kommune grænsen.

Steffen Gliese, Torben Skov, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Der burde slet være syge på kontanthjælp. Man bør acceptere, at nogle mennesker ikke gider at arbejde og er tilfredse med kontanthjælp. Disse eksempler skal ikke danne grundlag for politikernes “reformer”, som konsekvent rammer de forkerte. Få nu bare sendt de syge på førtidspension, og brug krudtet på de raske som gerne vil i arbejde.

kjeld hougaard

Der har altid været mennesker som i en svunden tid kaldtes ”idioter”, nu er de måske ”dybt mentalt og/eller fysisk handikappede” eller hvilke eufemismer som er gangbare. Jo større krav der i et givet samfund stilles for at for at individet skal kunne klare sin egen forsørgning, jo større er den gruppe. Lad mig kalde dem ”eksistensinkompetente” i dagens samfund. Ex: et menneske som ikke kan læse og kun forstå enkle instruktioner kan udføre visse arbejdsopgaver i et mere ”primitivt” samfund. De kan identificeres inden de bliver 30. Giv dem en rimelig eksistens: tag over hovedet, tøj på kroppen og mad og spise, eventuelt på institutionsboende, som de meget gamle ofte henlever deres tid i. Plag em ikke med modkrav – spild af tid og nedværdigende: ”Se du mislykkedes igen”.

Ib Christensen

ang. at bidrage til fællesskabet. Hvilket fællesskab?
Er det det fællesskab hvor ministrer tager til hemmelige møder udenfor referat, fordi de inviteres som privat person og ikke som minister?
Eller er det det selskab hvor agtindsigt er en sygdom i fældeskabet?
Eller fældeskabet hvor vores bibrag går til skjult erhvervsstøtte fordi sandheden ville skade modtagers konkurrenceevne?
Hvad er man egentlig fældes om i en konkurrencestat?

Steffen Gliese, Flemming Berger, Helene Kristensen, Eva Schwanenflügel og Anne Schøtt anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Om et par år bliver det helt galt, når den idiotiske folkeskolereform giver dividende.

Man kunne jo også, så let som man kan gøre alle jobparate ved at bestemme det, kalde de pågældendes aktiviteter for arbejde, og deres ydelser for løn, og på den måde løse i hvert fald de andres problem.
Og at de bidrager kan der ikke sås tvivl om. De spiller jo hver dag deres rolle med så stor overbevisning, at den gemene almenhed helt glemmer, at de har en.

Bare lige for at sætte sagen i relief : For 100 år siden var der ingen sociale ydelser, bortset fra fattiggården. Familier skulle selv sørge for de svage.
Siden da har staten taget ansvaret - nu i helt misforstået grad.
Big brother statens nyfødte, statens børn, statens ledige, statens............ statens over 65.

UBI

Hvis man er jo parat, altså bare arbejdsløs, skal man have dagpenge. Hvis man ikke har haft et job og optjent dagpenge, skal man tilbydes relevante job, hvor man kan komme ind på arbejdsmarkedet og blive en del af forsikringssystemet.
Kan man ikke arbejde, skal man på kontanthjælp og derfra udredes til en relevant ydelse. Alt andet er blot noget umyndiggørende bureaukrati