Klumme

Vores forfædre har ødelagt kloden. Nu skal vi rydde op

De forgangne generationer har kunnet nyde alle fordelene ved de teknologiske fremskridt og det moderne, velstående samfund. Nu har de overladt det til mig og min generation at rydde op efter dem
»Jeg misunder de generationer, der ikke voksede op med at skulle bekymre sig om indlandsisen, CO2-udslip og forsvindende skovarealer. Hvor gad jeg godt kunne spise en hakkebøf uden at tænke over, hvordan det belaster kloden. Mine jævnaldrende og jeg kommer aldrig til at opleve den frihed,« skriver Donya Nora Lykkeberg.

»Jeg misunder de generationer, der ikke voksede op med at skulle bekymre sig om indlandsisen, CO2-udslip og forsvindende skovarealer. Hvor gad jeg godt kunne spise en hakkebøf uden at tænke over, hvordan det belaster kloden. Mine jævnaldrende og jeg kommer aldrig til at opleve den frihed,« skriver Donya Nora Lykkeberg.

Ólafur Steinar Gestsson

8. september 2018

Jeg husker tydeligt første gang, jeg hørte om, hvad det er, menneskene er ved at gøre ved naturen og klimaet. Jeg var 10 år og var lige startet i 4. klasse, da min natur/tekniklærer introducerede os for emnet. Jeg havde selvfølgelig hørt om klimaproblemer før; i TV-Avisen, fra mine forældre og andre voksne, men jeg havde aldrig rigtig tænkt over det. Det var bare endnu en ting, som mine forældre og deres venner diskuterede over middagsbordet, men som jeg aldrig havde følt, jeg skulle tage stilling til før.

Min lærer fortalte, hvordan vores skoleinspektør havde tænkt sig at indfri sin barndomsdrøm om at blive landmand. Han var meget glad for jordbær, derfor ville han gerne dyrke en masse af dem. Problemet var bare, at der var de her insekter, som også var meget glade for jordbær.

Heldigvis var der en super smart løsning på problemet, en ting, der kunne sprøjtes ud på markerne, og som ville holde alle insekterne væk: pesticider.

Herefter gik hun i detaljer om, hvordan pesticiderne påvirkede vores naturgrundlag. Hun fortalte, hvad det gjorde ved vores alle sammens grundvand, ved søerne og alle fiskene og planterne i dem, og jo flere ting, hun fortalte om, hvordan landbruget påvirkede naturen, jo vredere blev mine klassekammerater og jeg på vores skoleinspektør. Tænk, at han satte sit eget egoistiske behov for jordbær over klimaet og vores fremtid!

Det viste sig senere, at historien om skoleinspektøren var opdigtet. Det var bare noget, min lærer havde fundet på for at gøre indtryk på os. Og det gjorde hun sandelig.

Da vi i 5. klasse lærte om, hvordan der var blevet skabt store huller i ozonlaget, og at vi nu alle sammen var eksponeret for de farlige UV-stråler, havde jeg lyst til at græde.

Jeg kom hjem fra skole og fortalte mine forældre om drivhuseffekten, sprøjtegift i drikkevandet og om, hvordan grisene i landbruget blev proppet med penicillin. I min barnlige naivitet gik jeg ud fra, at alle de voksne ikke rigtig var bevidste om omfanget af problemet. For ellers ville der jo blive gjort noget ved det.

De vidste det og gjorde intet

Siden fandt jeg ud af, at generationerne før mig var bevidste om klimaforandringerne. Faktisk havde man kendt til problemet i flere årtier, men af en eller anden mystisk årsag var det aldrig blevet taget seriøst.

Muligvis var det, fordi mine forældres og bedsteforældres generation ikke selv ville leve længe nok til for alvor at mærke konsekvenserne af deres handlinger. Muligvis var det, fordi det først var i 1960’erne, at almindelige mennesker begyndte at få bil, vaskemaskiner og andre hårde hvidevarer ind hjemmet, og befolkningen på det tidspunkt ikke havde haft tid nok til at nyde det moderne samfunds goder. De havde netop fået adgang til denne lette, luksuriøse livsstil, hvorfor skulle de allerede give afkald på den?

Og jeg forstår dem godt. Jeg misunder de generationer, der ikke voksede op med at skulle bekymre sig om indlandsisen, CO2-udslip og forsvindende skovarealer. Hvor gad jeg godt kunne spise en hakkebøf uden at tænke over, hvordan det belaster kloden.

Mine jævnaldrende og jeg kommer aldrig til at opleve den frihed.

De forgangne generationer har kunnet nyde alle fordelene ved teknologien og det moderne samfund. De har kunnet forundre sig over, hvilket vidunder flyvemaskinen var, og hvordan de pludselig kunne købe eksotiske frugter fra fremmede lande nede i Brugsen. De har pumpet CO2 ud i atmosfæren, fyldt havene med plastik og ødelagt ozonlaget.

Man siger, at kloden er blevet mindre. Det har været en gave for mine forældre og bedsteforældre, som ubekymret har kunnet opleve fremmede kulturer og gå på opdagelse i andre lande. De kunne have lyttet til klimaforskernes advarsler, men opslugte af de nye muligheder valgte de at fortrænge dem.

Mine forfædres gave er min generations forbandelse. Vores verden er mindre på en anden måde. Vores forfædre har ødelagt kloden. De har overladt det til mig og min generation at rydde op efter dem.

Donya Nora Lykkeberg, gymnasieelev.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dina Hald
  • Ejvind Larsen
  • Knud Chr. Pedersen
  • Kurt Nielsen
  • Olaf Tehrani
  • Flemming Berger
  • Markus Lund
  • Ole Frank
  • Eva Schwanenflügel
Dina Hald, Ejvind Larsen, Knud Chr. Pedersen, Kurt Nielsen, Olaf Tehrani, Flemming Berger, Markus Lund, Ole Frank og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Kære Donya Nora
Du skriver :
"Mine forfædres gave er min generations forbandelse. Vores verden er mindre på en anden måde. Vores forfædre har ødelagt kloden. De har overladt det til mig og min generation at rydde op efter dem".

Du har ret. Du kan ikke gøre det alene.
Det er svært.

Ejvind Larsen, Ebbe Krüger, Anne Lintrup, Ole Frank og Morten Nielsen anbefalede denne kommentar

Tjah, det minder om, hvordan jeg selv skrev stile i gymnasiet. Det var ganske udviklende for mig, men ikke noget andre kunne bruge til noget.
Lad os bare nævne 2 eksempler på det rene vrøvl:
1) Det generelle udsagn om "ødelagt kloden" omfatter åbenbart hele udviklingen - altså også det faktum, at det er blevet muligt at leve 7 mia. mennesker på kloden, og at langt flere end før får mad og rent vand hver dag. Skal vi være kede af det - eller måske tænke lidt over, hvordan vi bevarer den teknologiske succes og bruger den til at løse (eksempelvis) klima-problemet?
2) Hvad i alverden har pesticider med klima-problemet at gøre?

Morten Clausen, Claus Poulsen, Kim Houmøller, Niklas Monrad og Bo Carlsen anbefalede denne kommentar

Tak for din kronik. Ja, det er en træls verden at leve i, men verden har aldrig været problemfri, og så længe der er gode folk, der kæmper, så længe er der håb om at gøre verden til et bedre sted.

Mine tipoldeforældres generation var vidne til Pariseropstanden, børnearbejde, Slaget på Fælleden, nye opfindelser som elektricitet og jernbaner, andelsbevægelsen og arbejderbevægelsen. Mine oldeforældres generation kæmpede mod sult, fattigdom og manglende valgret for kvinder og "tyende". Mine bedsteforældre havde 1. verdenskrig, den spanske syge og det store krak og arbejdsløshed og sult i 1929. Mine forældres generation havde 2. verdenskrig at kæmpe mod i 1940'erne med alle de efterfølgende problemstillinger med Berlinmuren og opbygningen af et sønderbombet og ødelagt Europa.

Herefter kom opstanden i Ungarn i 1956 og Koreakrigen, den kolde krig, Gaza - Palæstina, Vietnamkrigen, truslen om atomvåben, oliekrisen, opdagelsen af at det var nødvendigt at rense spildevand, Hiv/Aids, opdagelsen af at der var pesticider der slog folk ihjel, Tjernobyl, krigene og undertrykkelsen i den asiatiske del af verden, muren der faldt og genforeningen, EU problematikken, Balkankrigen, Afghanistan, Iran og Irak, Finanskrisen, Syrien.... listen fortsætter....

Der er nok at tage fat på, men der er gode folk derude. Folk som dig, der ikke er ligeglade, og som altid har arbejdet for en bedre verden, og stædigt arbejder videre. Verden er "tung at danse med", og mennesker er fulde af fejl, magtbegær, grådighed og uvidenhed. Så længe der kæmpes for en bedre verden - om det er mod krig og udryddelse eller mod gift og klimaændringer, ja, så længe er der håb.

Der er gode takter mange steder. Folk med magt er ved at vågne, ja selv politikerne er ved at tørre sandet ud af øjnene. Landbruget er ved at lægge om til bedre dyrkning og permakulturer vinder frem - der etableres "grønne mure" i Kina og Afrika, der er store landbrugsforsøg på "greening the desert" i mellemøsten og fokus på sol og vind, og selv i USA er der aktive klimabevægelser, der gør en kæmpe indsats.

Men det kræver en indsats at rydde op, en stor indsats, for samtidig skal der hurtigt deles information og viden på global skala, og her er det ekstremt vigtigt at sikre, at kommunikation og viden ikke går tabt i fake news og politisk manipulation. Ord er vigtige - ord danner billeder, og ord giver handlinger.

Personligt er jeg optimist. Vi skal nok klare det, når vi står sammen - alle sammen.

Solvejg Winkler, Ejvind Larsen, Flemming Berger, Fam. Tejsner, Gunilla Funder Brockdorff og Morten Nielsen anbefalede denne kommentar

Donya, tak for dit fineklummeindlæg. Ja, vi der er ældre har brug for at få nogle lussinger. For vi er groet fast i vores forbrugsvarer. Menneskeheden står med den absolut største udfordring. Krige, fattigdom osv. er mindre udfordringer, da vi nu står med en udfordring hvor løsningen potentielt er ude af vores hænder. Jeg vil sgu ikke forbruge videre, og håbe på at teknologien alene skal redde os. Erik, vi burde slet ikke være så mange på kloden, og i fremtiden bliver vi flere. Jordens ressourcer bliver i den grad færre, da vi overforbruger. Jeg tror ikke, at vi alene står med en klimakrise, men også en krise på eksempelvis drikkevand og forurening. Så ja, jorden er da skadet af os. Jorden er dog ikke ødelagt. Det er menneskeheden, der er ved at lukke ned for sig selv. Jorden skal nok klare sig.

Ejvind Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Morten Clausen og Morten Nielsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

En lille detalje.
Først i 60-erne........
Der var antallet af forurenende individer lidt mindre end i dag.
Såmænd en cirka 5 mia - altså 5000 millioner.
Et godt sted at starte med problemløsningen.
Antallet af mennesker.
Hvad gør vi lige ved det ?

Ejvind Larsen, Morten Clausen og Morten Nielsen anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

for mange mennesker på jorden ? lad os som et tanke-experiment straks løse problemet, lad os fjerne halvdelen det burde vel række, og mange mener jo at det er et uværdigt og usselt liv at være fattig, så vi fjerner den fattigste halvdel, vupti.
men oops det hjalp ikke en hujende fis, nada ingen effekt overhovedet,
men ok vi prøver igen og fjerner den rigeste halvdel i stedet, og så, WOW jeg skal da ellers love for det virkede, alle problemer er løst, og underligt nok er der faktisk ikke rigtig nogen fattige længere, ingen krige (magthaverne som før besluttede at gå i krig er jo væk)
kunne det virkelig tænkes at problemet slet ikke var for mange mennesker, men "kun" de rigestes uendelige grådighed som skabte alle problemer, ja det kan det absolut, og det er på tide de mest forkælede får et NEJ !! , de skal ikke have mere !! det må være slut med grådigheden.

Christian Nymark, Ejvind Larsen, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Olaf Tehrani, Flemming Berger, Mogens Holme, Britta Hansen og Morten Nielsen anbefalede denne kommentar

Jan@ Hvis den rigeste del af menneskeheden blev fjernet, så ville der ikke gå længe, før nogle andre havde overtaget deres pladser. Det er menneskets natur der er problemet. Ikke bare de rige og grådiges natur. Danskere fx overforbruger i en grad, så hvis alle 7,4 mia mennesker på kloden levede som danskere, så ville der være behov for 4,3 jordkloder, før forbruget ville være bæredygtigt. Og hvad gør danskere lige nu, for at forbedre deres klimaaftryk? Alt alt for lidt. Se julesalget fx. Tonsvis af plastik-skrammel produceret i Kina bliver smidt under juletræet (der kasseres efter en uges brug), i en total syg, ureflekteret og zombificeret kærligheds-handling til deres børn.

Ejvind Larsen, Kurt Nielsen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Jacob Mathiasen

P.T. er vi på højeste hastighed nogensinde med at destruere verden. Så det er ikke noget, som udelukkende kan tilskrives forrige generationer. Olieforbruget, ressource forbruget, degraderingen af naturen alt er på højeste hastighed NU...

Men vi har nået det punkt, hvor mange ting vil blive mindre i fremtiden - deriblandt ressourcer per capita. Vi hår lånt og forbrugt børnenes fremtid og vi gør stadigvæk INTET ved det. 1-2% omstilling på 20 år er nemlig ingenting.

Du er bare blevet bondefanget som vores egen forældre. Bondemænd har vidst fra første pesticide sprøjtning det dræbte alt. Alt er gået op i den nye Guds navn "Vækst" Vækst af 260.000 nye mennesker om dagen. Vækst så økonomien "sørger for vores velfærdssamfund" Vækst så du har et arbejde! Frygt er dit input - så du kan vækste mere! Så du en god dreng, en rigtig god samfundsborger der ødelægger klimaet i vækstens navn. Der forøger formuen til dem der kan købe hele lande og ikke har grænser for deres grådighed mens de fortæller dig du skal holde tilbage på dine lønkrav. For landets konkurrenceevne må du holde dig tilbage, mens de i et langt grådigt maratonløb spiser alt.

Verden har ikke en leder. Ikke en der har magt gør en forskel. Ikke en gør en forskel for overbefolkning, klima, natur, dyr.......de gør intet udover tom ligegyldigt politiker snik snak. De skal ud hvor de hører hjemme og det er bag tremmer.

Lilli Wendt

Godt du tror på det som optimist. Men er du også realist? De fleste optimister tror på det gode i mennesker.....de tror jeg også. På dig og mig. Men sku ikke på dem der leder vores verden. Og det er ikke vores politikere! Det er stor kapitalen der taler gennem dem, vores politikere! Vækst er den nye Gud, og vi kan ikke vækste os udover klimakrisen. Vi kan ikke vækste os til et bedre velfærdssamfund hvor alle pengene rygere til tops og aldrig ruller ud igen til dig om mig. Når du en dag forstår hvordan du er bedraget, kan du måske gøre noget ved det.

@ Jørgen Wind-Willassen
Hvad gør vi ved det...?
1. Uddanner kvinder. (Især i Afrika, Det er dér, kvinder stadig får mange børn).
2. Sørger for, at verdens goder bliver mere ligeligt fordelt. (Jo, naturligvis kan det lade sig gøre, hvis vi beslutter os for det!)

Lise Lotte Rahbek, Christian Nymark og Marie Jensen anbefalede denne kommentar

@Henrik Olsen,

Hvad er så din dagsorden ? Skal vi bare lægge os ned og dø ?

Der har altid været gode mennesker, der har kæmpet for en bedre verden, og for klimakampen og for kampen mod forurening og for demokrati, og det vil der altid være, så længe, at vi som mennesker tror på at det kan lykkes. Hvis vi kollektivt mister modet, så opgiver folk, og ja, så begynder den nedadgående spiral for alvor.

Må jeg erindre om Svend Auken, der kæmpede for vindmøller, eller de første stædige økologiske landmænd, der knoklede for at bevise, at økologi var vejen frem, eller de første spildevandsanlæg. Ting man i dag tager for givet.

Verden bevæger sig langsomt mod en større forståelse af problemerne, og jo mere, jo hurtigere og jo bedre vi mennesker deler viden og erfaringer, jo hurtigere går det. Der er gode takter mange steder, men det kræver arbejde, viden og fokusering at få vendt skuden.

I forhold til befolkningstilvæksten, så kan jeg anbefale at se Hans Roslings statistik TED videoer, hvor det tydeligt fremgår, at fattigdom skal udryddes før fødselstallet i de allerfattigste lande falder. Rigtig mange mennesker i verden får allerede nu færre børn end tidligere, alene af den grund at de er blevet rigere og børnene overlever. De har ikke længere brug for at få så mange børn. I vesten falder fødselstallet og har gjort det i mange år.

Ja, der er mega store udfordringer, men den værste udfordring er uvidenhed, og den kan vi faktisk gøre noget for at ændre på. Der er frivillige organisationer der knokler for at gøre verden bedre, og landene er begyndt at lytte. Ja, selv i Kina og Afrika planter man nu træer

Men valget er til enhver tid vores. Vil vi noget? Ønsker vi at gøre en forskel? Ønsker vi at påvirke politikerne og magthaverne til at træffe bedre beslutninger, eller opgiver vi bare på forhånd?

Personligt er jeg optimist. Jeg er bedstemor og jeg lægger mig ikke bare fladt ned og opgiver ævred.