Kommentar

111 millioner kroner senere

Hvad landet kan tjene på kreativ bogføring
Den villa i Hvidovre, hvor Britta Nielsen, der svindledeSocialstyrelsen for 111 millioner kroner, boede.

Den villa i Hvidovre, hvor Britta Nielsen, der svindledeSocialstyrelsen for 111 millioner kroner, boede.

Jens Dresling

19. oktober 2018

Pludselig var hele Danmark på fornavn med Britta. Uden at Britta for den sags skyld havde ytret ønske om det. Britta var slet ikke blevet spurgt, alene af den grund at Britta var væk, forsvundet fra en hverdag som Mrs Nobody med fortjenstmedalje i sølv.

Britta blev, som man forstod på det hele, sat i forbindelse med tabet af en ordentlig bule penge, der bare ikke var Brittas, men som Britta efter alt at dømme ved forskellige snedige greb, ingen kunne gennemskue, i årevis læssede over på sin egen konto i den hårdt prøvede Danske Bank. Egentlig var det først senere, Britta blev Britta.

Først var Britta en anonym 64-årig almindelig udearbejdende kvinde, den type man ikke vender sig om efter på gaden og har glemt, før man husker hende.

Den 64-årige hed det i de elektroniske mediers breaking news. Den 64-årige mig her og der.

For Radio24syv, hvis morgenprogram ellers hører til nyhedsjournalistikkens absolutte lyspunkter, var det i førstningen det 64-årige, der var ved at blive historien. Programværtinden kunne med insisterende betoning på talordet 64 ikke komme sig over, at en 64-årig kunne finde på noget sådant.

Kvinden er 64 år! råbte værtinden ud over land og by og afspejlede i jubel og forargelse den unges forundring over, at en 64-årig så meget som er i live; for ikke at tale om den 64-åriges duelighed. En 64-årig kvinde! Dette blev kun overgået af det ubegribelige: At en 64-årig kvinde kan bruge 111 millioner kroner. Jamen!

Der sad man i den tunge ende af samme alderssegment og fornam sig krænket, hvilket er en meget moderne følelse, én, man efter sigende kan forlange at få oprejsning for, blot man er mange nok. Krænket over at en yngre i faget, hende i radioen, ikke udviste nogen som helst forståelse for, at en 64-årig – et stort barn set med rindende øjne – faktisk kan have mange gode år i vente, og at nogen af verdens største forbrydere, når vi nu er ved det: Mao, Pol Pot og Stalin var ældre end 64, da de i fuld vigør plagede livet af hærskarer og stjal med arme og ben givetvis adskilligt mere end sølle 111 millioner kroner.

Ikke alene kan en 64-årig tænke både kort- og langsigtet, dertil planlægge og udføre flugten fra fædrelandet og – i hvert fald indtil videre – holde politiet stangen. Livserfaring skader ikke i den branche.

Britta, 64 år, så meget ved vi nu om hende. Og mere endnu: hus i Hvidovre, holder eller holdt hund, hunde, er til store biler og dyre smykker uden at gå med dem i Socialstyrelsen, hvad der sikkert var klogt. For de tilegnede midler købte Britta ubesete grunde og luksushuse i Sydafrika samt kostbare springføl til sin datter.

Stadig har vist ingen i skrivende stund talt med Britta, ikke ud over Brittas advokat, der må gå rundt og have det lidt underligt.

På fornavn

I Brittas nu forladte fædreland sidder de tilbage, de der er på fornavn med Britta, og begriber ikke en skid. Hvordan kan det lade sig gøre at stjæle 111 millioner kroner, måske mere, uden at en eller anden opdager noget? Et banalt spørgsmål som bliver ved med at spøge, netop fordi ingen kan svare.

Britta har simpelthen fundet en metode, hvor der var maksimal mulighed for at køre løbet meget længe. Britta har sikkert inderst inde i sin offentligtansatte kontormedarbejderhjerne været klar over, at en dag faldt fars hammer. Ingen, heller ikke Britta, kan forestille sig, at man kan blive ved med ikke at savne så ufatteligt mange penge. Alene at tælle dem. Det kan man ikke på ét liv, ikke hvis man stjæler dem i enkronestykker og også skal sove og spise.

Hvis man tæller langsomt, en krone i sekundet, tager det unægteligt 111 millioner sekunder; men man kan godt, uden at få seneskedehindebetændelse tælle to enkroner i sekundet. Så det siger vi: 55 en halv millioner sekunder: Det tager uden pauser godt 42 år. Det kan en 64-årig kvinde jo ikke nå, og så er det for resten også noget vrøvl at forsøge at anskueliggøre beløbet på den måde, da penge ikke stjæles i enkroner eller fysisk overhovedet, men via skærm og mobil. Det ved enhver, og det vidste Britta, allerede før hun blev 64, og længe inden journalisten fra før var tør bag ørerne.

Det tilbagevendende spørgsmål: Hvorfor troede Britta, at det gik? Det mangler vi svar på, men også, hvordan det som sagt kunne lade sig gøre.

Her bør man måske kigge lidt i de borgerlige regeringers hærgen i de offentlige systemer de seneste snart alt for mange år. Man kan også stille disse politikere spørgsmålet: Tror I virkelig, at besparelser, indskrænkninger, forflyttelser, hyppige skift af ledende folk etc., tror I virkelig, at den slags ikke har indflydelse på sikkerheden i systemerne? Som i Skat.

Hvis I ikke tror det, er det, fordi I er dumme. Den hypotese kan man bestemt ikke udelukke. I de mange år siden Anders Fogh Rasmussens kreative bogføring i skattevæsenet samt indskrænkning af kontrolorganer og personer, har den efterfølgende periode været én lang anskuelighedsundervisning i denne politiks katastrofale følger.

Man behøver ikke være professor i offentlig forvaltning for at påvise at lignende nedskæringer, resultatkontrakter, tåbelig modern management med rastløse konferencer og kurser i fanden og hans pumpestok og flere nedskæringer, flere tvangsudflytninger osv. har nøjagtigt samme resultat som i Skat.

Måske man i virkeligheden skal se at få hentet Britta hjem og i stedet for at putte hende i spjældet i 100 år, ansætte hende igen, nu i rollen som systemkritiker, der formentlig ved fintællingen kan inspirere alle styrelser til at rydde op og ikke spilde mere tid og flere penge.

Blot et forslag. Britta kan også udlånes til OLAF for at ondulere unge Messerschmidt.

Pengene ser man ikke igen. Og hvad fanden: 111 millioner svarer til, hvad Skat taber på en god dag, eller Danske Bank hvidvasker på et kvarter.

PS: Hvis Britta nu er indfanget efter deadline torsdag, er det bare ærgerligt for ovenstående. Men bær over.

Britta Nielsens hus i Hvidovre vidner ikke om en ekstravagant livsstil, og der stod kun 238.748 kroner på hendes konto, da den tidligere embedsmand forsvandt efter tilsyneladende at have svindlet 111 millioner kroner fra Socialministeriet. Men detaljerne om et hemmeligt liv er begyndt at dukke op.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Britta Hansen
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Christian Skoubye
  • Tino Rozzo
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Malan Helge
  • Poul Anker Sørensen
  • Tommy Clausen
  • Grethe Preisler
  • Torben K L Jensen
Britta Hansen, Maj-Britt Kent Hansen, Christian Skoubye, Tino Rozzo, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Malan Helge, Poul Anker Sørensen, Tommy Clausen, Grethe Preisler og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Fedt Metz - sidder just nu og drømmer om at Britta i virkeligheden hedder Thomas (Borgen)

Berith Skovbo, Eva Schwanenflügel, Tommy Clausen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Poul Anker Sørensen

ja,det kan jo også være, at Britta og Anders Fogh Rasmussens kreative bogføring i skattevæsenet samt indskrænkning af kontrolorganer og personer, har givet " lille Lars fra Græsted " ideer til nye måder at få gratis grønne underbukser på !

Eva Schwanenflügel

"Måske man i virkeligheden skal se at få hentet Britta hjem og i stedet for at putte hende i spjældet i 100 år, ansætte hende igen, nu i rollen som systemkritiker, der formentlig ved fintællingen kan inspirere alle styrelser til at rydde op og ikke spilde mere tid og flere penge."

Britta var den uundværlige blæksprutte i midten af Socialstyrelsens kaos.
Et lille himmelbjerg af tillidsvækkende rolighed og strammerkurs overfor badutspringende NGO'er.
"Spørg Britta", lød det sikkert som amen i kirken, når der igen var for glatte gulve og for meget koks i kulissen.
Britta kunne alt. Gjorde alt. Var fuldstændig essentiel i systemet.
Indtil hun en skønne dag var borte med blæsten og alle moneterne.

"Hvad skal vi nu, lille du", lyder klagesangen fra Odense.
Svaret blæser i den varme efterårsvind.
Og Britta er pist væk.

Per Langholz, Torben K L Jensen og Kirsten Lindemark anbefalede denne kommentar

Britta var den eneste der forstod hvordan regnskabet fungerede, og derfor kunne hun snyde/narre de højtuddannede der ikke interesserede sig for detaljerne og revision.

Finn Årup Nielsen

Jeg er overrasket over at vi skal helt hen til 3. kolonne førend Metz lade os høre om Den Store Kreative Bogfører. Det var nemlig også min første tanke: At Foghs indhug førte til fald i sagsbehandlingens kvaliteten. Men holder det? Den påståede svindel skal have begyndt allerede i 2002, - på et tidspunkt hvor Fogh havde været statsminister i omkring et år. Jeg stiller mig tvivlende overfor påstanden om at blot et års Fogh førte til et fald i Socialministeriets kvalitet.

Et andet Metz-argument som er på tynd is er at tvangsudflytninger fører til dårlige sagsbehandlingskvalitet. I den her sag synes det at være omvendt: Med nedlukningen af afdelingen i København og tvangsflytning til hovedkontoret i Odense virker det som om at Tilskudsmyndigheden har draget nytte af "Bedre Balance".