Kronik

Afkriminalisering af stoffer kommer de mest udsatte stofbrugere til gode

Vi har allerede de facto afkriminaliseret besiddelse af stoffer til eget brug på Vesterbro i København, og den ordning giver tryghed for både stofbrugere og naboer
Fixerumsambulancen er et af de initiativer på Vesterbro, der har skabt bedre vilkår for stofmisbruger.

Fixerumsambulancen er et af de initiativer på Vesterbro, der har skabt bedre vilkår for stofmisbruger.

Peter Hove Olesen

24. oktober 2018

Den narkotikapolitiske debat i Danmark har længe begrænset sig til at omhandle legalisering af cannabis. Det er en vigtig debat, men for de mest marginaliserede stofbrugere er det mindre relevant. De mest udsatte stofbrugere nøjes nemlig sjældent med hash, når de skal have en rus.

Under den nuværende narkotikalovgivning risikerer de konstant at blive mistænkt, kropsvisiteret og at få taget deres stoffer fra sig. Det er uvirksomt og uværdigt, og det skader relationen mellem stofbrugerne og myndighederne, at de bliver betragtet som kriminelle på grund af deres stofbrug.

Basis for ny narkopolitik

I det norske Storting blev der lige inden årsskiftet stemt for en afkriminalisering af stofbesiddelse til eget brug. Så når en person i Norge i fremtiden bliver taget med mindre mængder illegalt stof på sig, skal vedkommende ikke længere have en bøde, men et tilbud om behandling i sundhedssystemet. En sådan ordning har man haft i Portugal siden 2001.

Forskellen på afkriminalisering og legalisering er, at ved en afkriminalisering er stoffer stadig ulovlige, men besiddelse af stoffer til eget forbrug medfører ikke længere en strafferetlig sanktion – som f.eks. en bøde. Ved en legalisering bliver et stof gjort fuldt lovligt, og det kan eksempelvis reguleres på samme måde som alkohol eller cigaretter. Denne model kender man fra flere amerikanske delstater, der har valgt at legalisere cannabis.

Herhjemme er afkriminaliseringen af stofbesiddelse også så småt kommet på dagsordenen. Senest med en udmelding fra Henrik Sass Larsen (S), der stik imod Socialdemokratiets politik har sagt, at han går ind for afkriminalisering. Også Liselott Blixt fra DF er for nylig gået imod sit partis linje og har meldt ud, at hun personligt går ind for afkriminalisering. Enhedslisten og Liberal Alliance går allerede ind for en afkriminalisering, så hvis Henrik Sass og Liselott Blixt får deres partier med sig, er der pludselig grundlag for et bredt flertal for en ny narkotikapolitik i Danmark.

På den baggrund vil vi fortælle, hvordan det har virket, at man siden 2012 de facto har afkriminaliseret besiddelse af stoffer for de mest marginaliserede stofbrugere på Vesterbro i København.

Jaget vildt

I vores forskningsprojekt beskæftiger vi os med det, man i rusmiddelforskningen kalder for åbne stofmiljøer eller åbne stofscener. En åben stofscene er et sted, hvor der bliver indtaget og handlet med stoffer på åben gade til mere eller mindre offentlig skue.

Et eksempel på en åben stofscene finder man på den del af Vesterbro, der grænser op til Hovedbanegården. Dette er klart det største åbne stofmiljø i Danmark og sandsynligvis også i hele Skandinavien. Dagligt frekventerer 500-700 aktive stofbrugere området for at købe eller indtage stoffer og for at være sammen med andre fra miljøet.

Stofscenen på Vesterbro opstod i løbet af 1980’erne, hvor flere og flere stofbrugere begyndte at opholde sig i området. Resultatet var massive klager fra beboerne og de lokale erhvervsdrivende. Sammen med en øget mediebevågenhed omkring problemet ledte det til, at Københavns Politi iværksatte en strategi for at komme problemerne til livs. Denne strategi gik ud på at håndhæve narkotikalovgivningen konsekvent samt at patruljere intenst i området. Populært sagt var stofbrugerne jaget vildt på Vesterbro.

De facto-afkriminalisering

Strategien blev i sin tid kritiseret fra flere sider for at overtræde stofbrugernes rettigheder og for at underminere de tiltag, som havde til formål at reducere skaderne ved stofbrug og hjælpe de udsatte stofbrugere. Den hårde taktik blev også af flere kædet sammen med en stigning i antallet af dødsfald på grund af overdoser, fordi stofbrugerne blev skubbet længere væk fra myndighederne og de ngo’er, der forsøgte at hjælpe dem i området.

Skiftet i praksis på stofscenen på Vesterbro faldt delvist sammen med et skifte i narkotikapolitikken i 2012, hvor det blev lovligt at etablere stofindtagelsesrum i Danmark. Med indførelsen af stofindtagelsesrummene hed det sig, at besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug i og i umiddelbar nærhed af et stofindtagelsesrum i praksis ikke skulle straffes og stoffet ikke konfiskeres, hvis personen var fyldt 18 år og desuden havde en stærk afhængighed af det pågældende stof.

Med ordvalget ’umiddelbar nærhed’ lagde man fra myndighedernes side op til en vis grad af fortolkning. I København, hvor der i dag er to stofindtagelsesrum på Vesterbro, valgte Københavns Politi at fortolke dette ret bredt og besluttede, at forbuddet mod stofbesiddelse ikke skulle håndhæves på stort set hele Indre Vesterbro.

Så i dag eksisterer der en de facto-afkriminalisering af stofbesiddelse til eget brug på Vesterbro, hvis man tilhører gruppen af stærkt afhængige stofbrugere.

En succeshistorie for de udsatte

Afkriminaliseringen på Vesterbro har for det første betydet, at stofbrugerne i området har fået en mere tålelig tilværelse, hvor de ikke længere i samme grad som tidligere udsættes for visiteringer, får frataget deres stof og bliver jagtet rundt i bydelen.

Før man afkriminaliserede stofbesiddelse, blev de marginaliserede stofbrugere pr. definition på grund af deres stofmisbrug, opfattet som kriminelle af politiet. Dette betød, at den måde gruppen blev mødt på, fortrinsvis var gennem kontrol og strafferetlige sanktioner, som bøder og forbud mod at opholde sig bestemte steder. Det førte, ikke overraskende, til fjendtlighed mellem politiet og stofbrugerne.

Afkriminaliseringen har betydet, at det anspændte forhold mellem de marginaliserede stofbrugere og politiet til en vis grad er blødt op, da politiets rolle ikke længere er at konfiskere deres stoffer og dele bøder ud. Det har yderligere medvirket til, at politiet i et vist omfang kan arbejde i og med stofmiljøet på en helt ny måde, hvor det ikke længere handler om at sprede stofbrugerne, men om at skabe tryghed for de mest udsatte stofbrugere og mediere mellem stofmiljø og omgivelser. Lokalpolitiet har således i dag ansat politibetjente, hvis hovedansvar er at arbejde med den åbne stofscene og at skabe tryghed for både beboere og stofbrugere.

Afkriminaliseringen har betydet, at de mange socialt udsatte stofbrugere, der færdes på Vesterbro, ikke længere blot betragtes som nogen, der generer og gør de andre borgere utrygge, men som personer, der også selv har krav på tryghed, sikkerhed og politiets beskyttelse.

Dette er vigtigt, da stofbrugere, der færdes i åbne stofmiljøer, langt oftere er udsat for vold og andre overgreb sammenlignet med den generelle befolkning.

Vi mener med en vis sikkerhed at kunne sige, at den nye politik med afkriminalisering og etablering af stofindtagelsesrum på Vesterbro langt hen ad vejen er en succes.

I løbet af vores forskningsprojekter har vi både talt med stofbrugere, socialarbejdere fra kommunen, frivillige i hjælpeorganisationer, det lokale politi og beboere i bydelen. Indtrykket er, at langt de fleste har oplevet afkriminaliseringen og stofindtagelsesrummene som positivt for, hvordan stofscenen udspiller sig i området og, at afkriminaliseringen har bidraget til en mere værdig og tryg tilværelse for både stofbrugere og resten af det omgivende samfund.

Dermed dog ikke sagt, at der ikke fortsat er en række udfordringer i forhold til stofmiljøet på Vesterbro.

Tobias Kammersgaard og Esben Houborg, hhv. ph.d.-studerende og lektor v. Center for Rusmiddelforskning, AU.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
  • Thomas Tanghus
Dorte Sørensen, David Zennaro, Eva Schwanenflügel og Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det kunne være et stort skridt i den rigtige retning, men med en frigivelse kunne vi samtidig flytte produktion, distribution og profit ind under kontrollerede forhold med flere plusser på bundlinien til gavn for alle, som ikke er pusher i dag.

Carsten Wienholtz, Jens Kofoed, Bjarne Bisgaard Jensen, Jens Erik Starup, Dorte Sørensen og David Zennaro anbefalede denne kommentar