Læserbrev

Det er arrogant at kalde popkultur for antikunst

At kalde den popmusik, der laves til hitlisterne for »antikunst« er simpelthen arrogant. Og det skaber ovenikøbet et skel, der gør at Kandis-publikummet aldrig nærmer sig DR’s koncertsal og omvendt
2. oktober 2018

Som klassisk musiker ved jeg, hvad fri skabende kunst kan gøre for sjælen, og jeg ønsker glæden ved eksempelvis klassisk musik udbredt til alle samfundets borgere – ikke blot en lille kulturel elite. Derfor glædede det mig at læse Jesper Hedegaard argumentere for netop dette her i avisen 24. september.

Filmen knækkede desværre for mit vedkommende, da han i sin kronik opstillede et modsætningsforhold mellem markedsværdi og kunstnerisk værdi.

At sige, at eksempelvis popmusik lavet til hitlisterne er »antikunst«, er simpelthen arrogant. Arrogant over for de millioner af danskere, der nyder det hver dag og bruger det til at se indad, at skabe gode stunder og at finde et pusterum i en travl hverdag.

Modsvaret til den skabende kunsts triste vilkår må aldrig blive arrogance. Det er netop det, der skaber det skel, der gør at Kandis-publikummet aldrig nærmer sig DR’s koncertsal og omvendt. Popkulturens monopol skal bekæmpes med nysgerrighed – ikke bedreviden.

Joachim Schiødt, Virum

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torsten Jacobsen

"At sige, at eksempelvis popmusik lavet til hitlisterne er »antikunst«, er simpelthen arrogant. Arrogant over for de millioner af danskere, der nyder det hver dag og bruger det til at se indad, at skabe gode stunder og at finde et pusterum i en travl hverdag."

Arrogant. Lad os slå ordet op i en ordbog:

"med en provokerende eller udfordrende selvsikkerhed, overlegenhed eller nedladende holdning"

Der er vel tale om en vis udfordrende selvsikkerhed, når nådigherren Joachim Schiødt fra Virum frivolt konstaterer - som var det en selvfølgelighed - at aldansken ligefrem nyder popmusikken. Måske er aldansken blot ikke bedre vant? På lige fod må hans forventning om egentlig indadskuen i mødet med dansk musiks 'populus terribilus' betvivles: Således forholder det sig fornuftsmæssigt bedst med idiotiske udsagn uden belæg.

Man kan undre sig over, at en således ringe forberedt Virum-borger overhovedet vælger at lægge knækket næb til en i øvrigt væsentlig debat. Samme undren besmudser i forlængelse debatredaktøren på Dagbladet Information..

Nok synger hvert fugl med sit næb, men derfor skal det vel ikke nødvendigvis bringes i Tidende?

Lidt ligesom pop-lort ikke med nødvendighed skal tages dybt alvorligt... ;)
'

Christian De Thurah

Kunne de, der med så stor sikkerhed kan dømme om, hvad der er kunst, og hvad der ikke er, være rare og indvi mig i, præcis hvilke kriterier de dømmer ud fra? Det ville gøre hele diskussionen lidt mindre luftig.

Niels Duus Nielsen

Come on, Torsten Jakobsen, manden har jo ret! Halvdelen af mit liv har jeg ernæret mig selv som udøver af og vandbærer til popmusikken, og jeg kan garantere dig, at publikum faktisk nyder det. At de måske ikke kender til andet er måske rigtigt, men er det ikke arrogant at påstå, at folk ikke ved, hvad de kan lide?

Selv har jeg sat mig ind i stort set alle de genrer, musikken kan frembryde, og min påstand er, at det alt sammen er kunst. Keld og Hilda, som jeg har lavet lyd for mange, mange gange, rammer en nerve i befolkningen, og selv jeg elitære rockmusiker må indrømme, at det, de laver, er kunst.

Min vækkelse kom til mig i en brandert, hvor jeg lå og klamrede mig til madrassen for ikke at falde af, mens nogen spillede det bedste musik, jeg nogensinde havde hørt på det tidspunkt. Da jeg kæmpede mig op af tågerne og spurgte: "Hvem er det, der spiller?" kom svaret: "Det er Ole Erling, der spiller "En lille båd der gynger"".

Siden er jeg blevet stor fan af Wagner, men jeg mener stadig, at Ole Erlomg er en stor, folkelig kunstner. Ikke at anerkende dette er arrogant.

;-)