Kommentar

ATP bør flytte danskernes pensionspenge væk fra hardcore olieselskaber

Pensionsselskabet ATP investerer danskernes pensioner i hardcore olieselskaber. Firmaet forsikrer, at de forsøger at påvirke olieselskaberne i en grøn retning, men det er håbløst naivt
Olieraffinaderi i industriområdet Mongstad i Norge.

Olieraffinaderi i industriområdet Mongstad i Norge.

Marit Hommedal

16. oktober 2018

Mange har nok grublet over sammenhængen mellem bøfferne, Weber-grillen og de klimaforandringer, der har udfordret den kølige rosévin hen over sommeren, men samtidig følt en afmagt over for smeltende is og skovbrande.

Det kan være svært at se, hvordan ens egne vaner i sig selv kan gøre fra eller til i det store regnskab. Men faktisk peger flere undersøgelser på, at den måske største påvirkning af klimaet, vi hver især har, kommer fra vores pensionsopsparing.

Det er også derfor, Greenpeace har fokus på hele Danmarks obligatoriske pensionskasse, ATP. Med næsten 800 milliarder kroner er der tale om en af Europas absolutte sværvægtere, og hvis ATP besluttede sig for at droppe kul og olie eller at investere mere i vindmøller, ville det vække genklang på de internationale finansmarkeder.

Vores pension kan gøre en rigtig stor forskel for klimaet, men desværre vælger ATP fortsat at sætte en del af vores tvungne opsparing i nogle af de selskaber, der bidrager mest til klimaforandringerne.

Sort fodaftryk

En gennemgang af ATP’s portefølje har vist, at vi alle sammen har penge i hardcore olieselskaber som Shell, Equinor (tidligere Statoil) og Total. Dertil kommer bl.a. elselskaber med masser af kul i kedlen og nogle af bankverdenens helt sorte drenge. Vores tvungne pension har altså et sort fodaftryk, som mange danskere formentlig gerne ville være foruden.

ATP har taget til genmæle med forsikringen om, at man skam anerkender klimaudfordringen, men tror på, at det bedste for planeten er at forsøge at overbevise de fossile selskaber om vigtigheden af, at de ændrer deres kerneforretning. Det kalder man aktivt ejerskab.

Tilgangen bygger på en præmis om, at man som investor kan påvirke virksomheder og deres måde at handle på. Ellers er det bare snak.

Man har før set, at investorpres kan føre til ændringer, eksempelvis når det kommer til brugen af børnearbejde i tøjproduktion. Men den afgørende pointe er, at ingen tøjselskaber har udnyttelse af børn som grundlæggende forretningsmodel.

Det er til gengæld olieselskabernes kerneforretning at udvinde og sælge de fossile brændsler, der driver klimaforandringerne. Så medmindre man vil bede dem om at udfase sig selv, er det uhyre svært at se, hvordan man kan gøre nogen reel forskel som investor.

Som Tom Sanzillo, direktør i the Institute for Energy Economics and Financial Analysis, skrev i Financial Times tidligere i år:

»Forventer man, at dialog kan forandre den fossile brændselsindustri, overser man årtiers beviser på det modsatte.«

Ingen effekt af aktivt ejerskab

Man vil ikke afvise, at aktivt ejerskab i nogle tilfælde kan give mening. Hvis man eksempelvis har at gøre med et elselskab, der overvejer at tage samme rejse som Ørsted (Dong) har taget, er der ræson i tilgangen. Her er det primære produkt el, hvor mulighederne for en omstilling til eksempelvis vindproduktion er mange.

Har man derimod at gøre med et selskab, der krampagtigt fastholder kul som fremtidens brændsel, bør man som investor tage konsekvensen og flytte pengene.

ATP’s argumentation bliver yderligere problematisk af, at man ikke kan eller vil dokumentere resultaterne af det aktive ejerskab. Det er forståeligt, at man ikke bare kan offentliggøre samtlige dokumenter og mails, der vedrører specifikke virksomheder, men omvendt er effekten af det aktive ejerskab selve kernen i ATP’s argumentation.

Hvis det ikke kan dokumenteres, at det rent faktisk virker, er det svært blindt at acceptere påstanden om, at det bedste for klimaet er at fortsætte dialogen med Shell og ligesindede selskaber.

Et af værktøjerne i aktivt ejerskab er muligheden for at stemme på selskabernes generalforsamlinger. I 2017 lykkedes det at få et flertal af oliegiganten Exxons aktionærer, inklusive ATP, til at stemme for et forslag, der tvang ledelsen til at redegøre for selskabets klimarisiko.

Det er siden blevet fremlagt som et konkret eksempel på, at det nytter noget at bedrive aktivt ejerskab. Men da Exxon endelig kom med deres rapport tidligere i år, konkluderede selskabet frejdigt, at den grønne omstilling ikke rigtig indebar nogen risici for deres olieforretning.

Selv det forslag, der ellers blev fejret som en historisk sejr, havde øjensynligt ikke fået Exxons ledelse til overhovedet at overveje, hvorvidt en forretningsmodel baseret på fossile brændsler var bæredygtig på længere sigt.

Det er svært at se aktivt ejerskab over for hardcore oliegiganter som andet end en håbløs kamp, der groft negligerer klimaudfordringens akutte vigtighed og den fossile sektors uundgåelige deroute. Da danskerne ikke selv kan flytte pengene, kan vi kun stærkt opfordre ATP til at være sig deres ansvar bevidst og hurtigst muligt flytte danskernes pensionspenge væk fra olie.

Jens Mattias Clausen, klimapolitisk rådgiver, Greenpeace

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Folke Knudsen
Kim Folke Knudsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Økonomer og politikere kommer med millioner af forklaringer på, hvorfor deres forbrydelse imod menneskeligheden, med fortsat olie, gas og kul afbrænding er nødvendig og gavnlig for befolkningerne, lidt endnu, men de mange millioner ord, der ikke materialisere sig i forandring der sikre overlevelse på sigt, er det tydeligste bevis på deres forbrydelse imod menneskeligheden.

Betalte professionelle debatøre væver i tvivl, frygt og utryghed, olieindustrien har investeret i forbedring af deres udnyttelse af olie og gas udvinding i et halt århundrede, i takt med de selvskabte klimaforandringer forbedre deres mulighed for nye forekomster i tidligere permafrost områder og skabt denne tvivl, frygt og utryghed omkring den bæredygtige omstilling købt for penge i kølvandet lige siden.

Kim Folke Knudsen

Det er fint med strategiske overvejelser over omlægning af aktieporteføljer, så disse i højere grad afspejler en støtte til grøn og ren energi.

Men det kan blive til en bekostelig affære at handle uden tidshorisont og omtanke. Hvis aktierne realiseres med et tab, så er der nogen som skal bære det tab. For ATP bliver det med stor sandsynlighed kunderne med deres ATP-opsparing.

Derfor en strategisk omlægning over en længere tidsperiode, men ikke ved at lave hasteudsalg af værdipapirer på et tabsgivende tidspunkt.

Lige nu er køen uendelig lang omkring ønsket om, hvor hurtigt dieselbiler og benzinbiler skal udfases. Ja begge biltyper forurener og især dieselbiler ødelægger byernes luftkvalitet.

Men hvis vi alle sætter os over i en elbil, kan elnettet overhovedet håndtere den forøgede efterspørgsel. ?

Hvad med infrastrukturen. Der skal være etableret et forsyningsnet med ladestandere, så billisterne kan tanke el uden at løbe tør.

Lastvognstrafikken kan den omlægges til El Lastbiler, og hvis ikke, hvordan kommer samfundets varer og råvarer frem til destinationen ?.

Hvis eksempelvis lastvognstrafikken skal styres over på jernbanerne, så kræver det investering i kapacitet og i elektrificering af endnu flere strækninger. Der vil altid være strækninger hvor lastbilerne må overtage det sidste stykke vej af transport.

Den grønne omstilling er et sindigt urværk, som skal planlægges i detaljer og som kræver mange samfundsmæssige beslutninger. Det er ikke nok at stille op i køen og overbyde med ønsket om at afskaffe al fossil transport, før det kan lade sig gøre i praksis.

Philip B. Johnsen

Kapitalisme skaber fattigdom.

Energi fra olie, gas og kul afbrænding og de menneskeskabte klimaforandringer skabt i kølvandet på denne vildfarelse, er af politikere, helt ‘fejlagtigt’ påstår, at skabende mindre fattigdom i verden generelt og værende til samlet set, glæde og fremgang for menneskeligheden, men skaber i virkeligheden, samlet set negativ udvikling for alle mennesker på jorden.

Der bliver tale om regulering af kapitalisme, der er ikke tid til at udvikle en ny økonomisk struktur, men hvis øvelsen skal lykkedes, bør store rigdomme eksproprieres.

Fossilbrændsel afbrænding slår menneskeligheden ihjel i hundredetusind tal om året, i million tal om året om få år, handelsværdien af kul, olie og gas derfor irrelevant, hele fossilbrændselsektoren, må eksproprieres af borgerne uden erstatning til interessenterne, dette er naturligvis force majeur, for en hurtig og effektiv afvikling og for overlevelse.

Det er ikke muligt, at stoppe brug af olie i morgen, men det er muligt, at stoppe konkurence imod bæredygtig omstilling og satse 100% på denne omlægning til bæredygtige alternativer.

Som en sidegevinst af force majeur ekspropriation af fossilbrændsel sektoren, får borgerne også kontrol med f.eks. plastindustrien.

Philip B. Johnsen

Jørgen Wind-Willassen
Fra link:
"Ifølge tænketanken Chat-ham House går over en fjerdedel af den saudiske olieproduktion i dag til landets egen energiforsyning, og med en hjemlig olieforbrugsvækst på fem-seks pct. om året er denne andel stigende.

Ironisk nok skyldes det stigende olieforbrug bl.a. det voksende behov for aircondition i et klima, der bliver stadig varmere som følge af verdens fossile energiforbrug."
Link: http://www.information.dk/558198

Hvem betaler dig for at sprede tvivl om nødvendig akut handling?

Det svarer til at forsøge at påvirke forretningen BLÅ MALING i en orange retning. Orange bliver aldrig blå og olie bliver aldrig grøn.