Læserbrev

Alt for mange børn er på overarbejde i daginstitutionerne

Stress er et samfundsproblem, der årligt koster 27 milliarder kroner i tabt arbejdsfortjeneste. Det er en enorm udgift. Vi ved, at voksne, der har haft stress før, er mere disponeret for at få det igen. Når en femtedel af vores børn i dag er stressede allerede i børnehaven, tør jeg slet ikke tænke på, hvordan det ser ud, når de bliver voksne
16. oktober 2018

For børn svarer det at gå i børnehave til, når vi voksne går på arbejde. Men vores børn er ikke bare på arbejde, de er på overarbejde.

Og vi ved, at vedvarende overarbejde er usundt. Tal fra Stressforeningen viser, at én ud af fem børn i danske børnehaver er belastet af stress.

Som pædagog møder jeg dagligt de stressede børn.

En af dem er Ulrik. For ham byder en dag i børnehaven ofte på en formiddag, hvor han er fuldstændig ulykkelig, allerede fra han bliver afleveret. Det er en kamp at trøste ham og få ham ind i en leg med sine venner. Ved den mindste modgang bryder han sammen igen, og så starter det forfra. Det er hårdt for ham, og over middag er han tit så brugt, at han ender med at sætte sig bag en busk på legepladsen – selvafskærmet fra fællesskabet.

Og Ulrik er ikke det eneste stressede barn, jeg møder i mit arbejde. Det skræmmer mig.

I Sverige har man undersøgt stress blandt børnehavebørn. Undersøgelsen viser en sammenhæng mellem antallet af børn pr. pædagog og mængden af stresshormon i børnenes urin. Effekten var så stor, at man stadig kunne se de negative konsekvenser tre år senere i skolen.

Få pædagoger er ikke en stressfaktor i sig selv, men de manglende voksne i børnehaven giver en hverdag, hvor situationer som Ulriks oftere udspiller sig. Når de voksne ikke har tid nok til at hjælpe alle, skaber det en hverdag, hvor der oftere stilles krav til, at børnene skal kunne klare sig selv.

Det er utrygt at være i. Men børnene er i det fem dage om ugen. Ofte på fuld tid.

Stress er et samfundsproblem, der årligt koster 27 milliarder kroner i tabt arbejdsfortjeneste. Det er en enorm udgift. Vi ved, at voksne, der har haft stress før, er mere disponeret for at få det igen. Når en femtedel af vores børn i dag er stressede allerede i børnehaven, tør jeg slet ikke tænke på, hvordan det ser ud, når de bliver voksne.

Derfor har vi et ansvar for at gribe ind allerede i daginstitutionerne. Vi ved, at en tidlig indsats virker, og på sigt vil det spare samfundet for en enorm udgift.

Men hvordan skal vi gøre det? Jeg foreslår, at vi indfører en reel minimumsnormering på én pædagog til tre vuggestuebørn og én til seks børnehavebørn. Så kan vi sikre vores mindste børn en tryg start på livet.

Jakob Torbjørn Larsen er pædagog

Serie

STRESS!

Hver fjerde dansker døjer med stress, med store konsekvenser for både den enkelte og samfundsøkonomien til følge.

I denne kronikserie undersøger Information folkesygdommen – og hvorfor vi ikke formår at bekæmpe den effektivt.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torsten Jacobsen

Hørt - og lad os så samtidig stræbe mod et samfund, hvor det ikke er normen at sende småbørn i institution i 37 timer eller mere om ugen.
Tingene hænger sammen: omsorg for vores børn, kortere arbejdsdage, begrænsning af materielt forbrug.

‘Den store omstilling’ som global opvarmning og ressourceknaphed fordrer af os, handler om at værdisætte omsorg og tid højere end status og forbrug.

Omsorg og tid fører mod solidaritet. Jagt på status og merforbrug føder kun individualisme og egoisme.

Tak til alle omsorgsarbejdere, som i denne tid højlydt gør opmærksom på al den unødvendige lidelse, som jagten på status og midler til merforbrug genererer, i et ellers rigt land som Danmark. Næste skridt må være arbejdsnedlæggelser?