Kommentar

Vi burde stemme om, hvor varm en jordklode vi vil have

Hver dag stemmer vi om klimaet, når vi stiger ind i vores bil. Jeg er bekymret for, at vi ikke stemmer på et tilstrækkeligt oplyst grundlag
11. oktober 2018

Som forsker i geografi er jeg oprigtigt bekymret for klimaforandringerne. Jeg er bekymret for, at du og langt de fleste andre danskere kun fornemmer toppen af isbjerget.

Dette er ikke en opsang eller et ’nu må der gøres noget’. Vil vi have, at jorden skal være fem-seks grader varmere, skal vi blot fortsætte med at gøre, som vi gør nu. Vi er allerede i mål med de første 1,1 grader siden 1880.

Hver dag stemmer vi om klimaet, når vi stiger ind i vores bil. Jeg er bekymret for, at vi ikke stemmer på et demokratisk, oplyst grundlag.

For eksempel siger 410 ppm CO2-ækvivalenter i atmosfæren dig sikkert ikke ret meget. Er det meget eller lidt? Og er det noget, vi som vælgere, politikere eller erhvervsledere burde vide for at være demokratisk oplyste borgere?

Fundamental forandring

Siden industrialiseringen har mennesket tilført CO2 til atmosfæren i et stadig stærkere tempo. Og det accelererer fortsat. Siden industrialiseringen er CO2-koncentrationen steget med mere end 100 ppm (fra 283-410). Det svarer til, at mennesket har udledt lige så meget CO2 som i forskellen mellem istid og mellemistid. Bare til den varmere side, og det kun siden 1950! Vi må forvente radikale forandringer i jordens klimasystem. Måske så store som i forholdet mellem istid og mellemistid – altså bare til den varme side.

Hvad vi gør over de kommende årtier, får afgørende betydning for, om vi får det cirka 1,5 eller op til 5-6 grader varmere ved udgangen af dette århundrede.

Er det ikke bare en masse dejlig sommer, ligesom vi har haft i år? Jo, det er det også. Men klimaforandringerne er mere end større klimaekstremer, såsom tørke, hedebølger, storme, ekstrem nedbør osv. Lad os slå fast, hvor fundamental en forandring vi taler om: Den globale gennemsnitstemperatur under den seneste istid var cirka fire grader koldere end i dag.

Vi er godt på vej til at rykke termometret tre-fire grader den modsatte vej.

En række studier peger på, at det kan føre til, at centrale dele af Antarktis vil smelte. Vel at mærke uden nogen vej tilbage. Sidste gang det skete, var for 300 mio. år siden. Dengang var havniveauet 15-25 meter højere end i dag.

Et nyt studie publiceret i Nature viser, at afsmeltningen på Antarktis er tredoblet gennem det seneste årti. Forskerne peger på, at afsmeltningen på Vestantarktis allerede er ustoppelig.

Antarktis indeholder nok vand til en vandstigning på 58 meter.

Når speederen er i bund, er det klogt at køre med langt lys. Danmarks landareal kan skrumpe markant, så det bliver et mindre land for vores oldebørn eller tipoldebørn. I et lavtliggende land, hvor mere end en million danskere bor mindre end en kilometer fra kysten, er det værd at tage langtidseffekterne med.

Lad os stemme om det

Nu bliver det lidt nørdet, men det spændende ved atmosfærisk CO2 er, at udledningen akkumuleres gradvis over tid. Det vil sige, at hvert år vi udleder CO2, bygger det sig op i verdenshavene, i atmosfæren osv. Processen virker selvforstærkende. Samtidig er det globale miljøs evne til at ’vaske C02 ud af atmosfæren’ geologisk set langsom og tager årtusinder.

Groft sagt: Demokratisk kan vi beslutte at gøre det varmere, når vi kører i bil, men ikke koldere ved at lade være. Med nutidens teknologi har vi reelt ikke mulighed for at vaske store mængder CO2 ud af atmosfæren. Vi kan altså se frem til menneskeskabte forandringer, der rækker 10.000 år ud i fremtiden. Og vi får svært ved at stoppe dem, hvis vi senere skulle fortryde og beslutte os for noget andet.

Jeg har alle dage håbet, at klimaforskerne overdrev. Jeg har håbet, at klimaskeptikerne havde ret. Jeg har håbet, at forskningsresultater på stribe tog fejl, og at mit eget fagmiljø tog fejl. Det ser desværre ikke ud til at være tilfældet. Desværre har de sidste 30-40 års observationer været bemærkelsesværdigt i tråd med klimamodellerne.

Vi kan ikke nøjes med håb, men må satse på demokratiske beslutninger baseret på et radikalt oplyst grundlag.

Hvor varm en jordklode vi vil have, burde lægges ud til valg i alle demokratier. Hvis vi på demokratisk vis beslutter, at det skal blive varmere, og at store dele af Danmark som konsekvens heraf kommer til at stå under vand, så fint med mig. Men det er ikke noget, jeg vil stemme på.

Så kære folketingspolitiker, vil du? Du får lov at sidde på pinden en kort, men vigtig, periode i klimatisk sammenhæng. Jeg vil være ked af, at du handler på et uoplyst grundlag. Og jeg vil være ked af, at vi som vælgere ikke var radikalt demokratisk oplyste, så vi kunne holde dig i ørene. Begge dele er der brug for.

Thomas Skou Grindsted, adjunkt ved Geografi, RUC.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Anne Schøtt
  • Hanne Pedersen
  • Torben Bruhn Andersen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Toke Andersen
  • Niels-Simon Larsen
  • Thomas Olsen
Flemming Berger, Anne Schøtt, Hanne Pedersen, Torben Bruhn Andersen, Lise Lotte Rahbek, Toke Andersen, Niels-Simon Larsen og Thomas Olsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

God ide. Så skal vi have partierne til at stille op med en varmegrad fx ‘Vores parti går ind for 1,5 grader’. Samtidig skal der være en kontrolinstans, der vurderer, om det passer.
Man kan også vurdere samtlige partier og give dem en varmegrad. “Vi har lige regnet jeres forslag igennem, og det giver en forhøjet varmegrad på 6 grader”.
Lad os begynde med V og DF.

Flemming Berger, Carsten Nørgaard, Torben Bruhn Andersen, Kristen Carsten Munk og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Der er forslag om at sætte fodaftryk-belastning på det vi køber. Udmærket, men jeg vil hellere have, at partierne bliver mærket. ‘Venstre ved du, hvor du har - 6 grader op’.

Helene Kristensen, Carsten Nørgaard, Peter Tagesen, Torben Bruhn Andersen og Kristen Carsten Munk anbefalede denne kommentar

Lige 2 sekunder. Jeg skal lige se om min adresse i Valby ligger højere end 15-25 meter over havet.

Tjek. Det gør den. Vi kører bare videre.

Ovenstående scenarie, som jeg lige har beskrevet, er netop det der er problemet med os mennesker. I stedet for at stritte imod, så adapterer vi situationer og tilpasser os - altså medmindre vi fysisk og bogstaveligt får sat kniven imod struben.

I aftes var jeg ude og spise med en gammel vel. Han er lærer. Og han kan være ualmindelig nørdet! Vi rundede netop klimaforandringerne med to andre ved nabobordet. Han fortalte, at han havde sat sine elever til at beregne hvad der brugte mest Co2: hans hakkebøf ved aftensmaden eller hans 32 km lange tur på job i hans bil (en lille Toyota Aygo). Bøffen tabte ret stort.
Eller som jeg selv spurgte: hvad pumper mest Co2 ud i atmosfæren? Bonden, der kører sine 20 kg øko-tomater ind til Torvehallerne i Kbh? Eller lastbilen med 30 tons tomater fra Spanien?

Niels-Simon Larsen

Peter: Godt billede med dig og din ven.
Jeg tænker tit på, hvad jeg selv gør, og hvad det nytter, og hvad ‘andre’ gør. Den eneste forskel, jeg ser, er, at jeg er en smule mere bevidst end flertallet, så det jeg kan bede dem om er at blive lige så bevidst, som jeg er.
Jeg tror, at det er der, der bliver ballade, for ingen vil lade sig omvende. Når kniven sættes på struben, ja, så - redde sig hvo der kan. Hvor mange omvender sig til andet end det forkerte i de orkanhærgede egne i USA?

Niels-Simon Larsen

Torben: Tak for linket. Sådan en kurve må man også kunne tegne over de enkelte partier. Hvor meget forøger de ppm’et med?

Niels-Simon Larsen

Vi er der, hvor Lars C Lilleholt medgiver, at vi skal gøre noget alvorligt ved CO2 udledningen, men dog ikke så meget, at det går ud over væksten. Altså mere vækst for at bekæmpe væksten, og det regner han med at kunne blive genvalgt på.
Hvad er der galt med vælgerne, og hvad hedder sygdommen, spørger jeg mig selv.

Sikken en omgang sludder. Let at love men endnu vigtigere hvordan man leverer løfterne.
Er befolkning klar til den medicin? Jeg tror det næppe.
Hvad kom der ud af Svend Auken Kyoto 1997 løfter?
Hvad skete der med handlen med CO2 kvoter? Svindel og moms unddragelse.
Intentioner kan være gode, men indtil videre virker det meste som skønne spilde krafter.

Allan Petersen

Ret beset er det fuldstændigt ligegyldigt om danske politikkere har en holdning til hvad klodens temperatur bør stige. Hånden på hjertet: Hvem forestiller sig, at det har bare den mindste betydning overhovedet?

Viden flytter holdninger. Ændrede holdninger fornyer vores viden, men kun hvis vi selv vil det. Mest af alt ser det ud som om vi ikke for alvor vil noget. Vores tilpasningsevne rækker til at dulme ubehaget ved udsigterne. Ikke til at skræmme os fra vid og sans og gøre noget ved det.

Toget er nok alligevel allerede kørt. Men der vil altid stadig være en dag efter i morgen. Og vi vil stadig være her. Der er kun os. Gud er død eller også er han travlt optaget af noget andet. Lige som os. Det går ud på et.

Danmarks andel af verdensbefolkningen er mindre end 0,1% af klodens 7.650.000.000 mennesker. Men da vi har 0,2% af verdens rigdom giver det lidt mere vægt. (Begge tal fra Wikipedia).
Interessant er mange at de billeder med voldsom synlig forurening fra fattige lande.
Dels p.g.a. verdenssamfundet evige jagt efter de laveste produktionsomkostninger og vores evige jagt efter de gode tilbud.
Jeg har rejst i nogle afrikanske lande, og det er skræmmende at se hvordan folk smider affald.
I Tanzania kan man se hvor travl en landevej er efter hvor mange meter bred svineriet er. Det er tilsyneladende en kultur, hvor mange enten er ligeglade og/eller forventer andre rydde op efter sig.

Niels-Simon Larsen

Som nogle er inde på, er der ingen tvivl om, at vi er på vej ned, men selv på vejen ned skal vi leve på en ordentlig måde. Folk har jo børn og børnebørn og af hensyn til dem, er det begrænset, hvor åndssvagt man kan opføre sig. Der skal føres samtaler ved middagsbordene og helst andet end pølsesnak.
Det mærkelige ved det hele er, at vi bliver nødt til at agere, som om det hele var i skønneste orden, gå på arbejde, komme hjem, gå til møder, sige godnat og sov godt - selvom Damoklessværet hænger over vore hoveder. Det er ikke nogen hemmelighed, at forbruget af dulmende medicin stiger, fordi færre og færre kan holde til presset fra jobbet, familien og til sidst udsigten til ‘nedgangen’. Dette faktum er ikke kommet op til overfladen endnu, og derfor handler vi ikke på det. En dag må tsunamien af bevidsthed om situationen vælte ind over os. Gid den må komme i forbindelse med næste valgt. Man har jo lov at håbe - er der ikke noget om det?

Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Michael: Ligesom dig har jeg oplevet svineriet i forskellige u-lande. I Mexico fx var hver eneste lille fordybning i terrænet fyldt op med skral. Verden er totalt svindet til enten af rygende skorsten eller affaldsbunker. Vi overlever kun ved at vende os bort fra det (så længe vi kan). Vi niche’rer os, han man sige.