Kronik

DF: Det er altafgørende for fremtidens økonomi, at vi begrænser den ikkevestlige indvandring

Udgifterne til ikkevestlige indvandrere og efterkommere er den største udfordring for fremtidens økonomi. Får vi ikke strammet op, bliver velfærdsstaten sat under voldsomt pres
René Christensen (DF) er midt i årets finanslovsforhandlinger og mener, at indvandringen truer dansk økonomi.

René Christensen (DF) er midt i årets finanslovsforhandlinger og mener, at indvandringen truer dansk økonomi.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

12. oktober 2018

Den allertidligste danske økonomi kan dateres tilbage til de første samfund bestående af jægere og samlere. Og i stenalderen finder vi spor af egentlig handel med omverdenen, der blandt andet involverede eksport af flint til Norge og rav til middelhavslandene. Og lige siden Aristoteles har indsigtsfulde mennesker beskæftiget sig med overvejelser af samfundsøkonomisk karakter.

Økonomiske systemer er med andre ord ikke noget nyt fænomen. Dengang som nu har økonomi været et spørgsmål om allokering af knappe ressourcer. Ressourcer, der kan antage mange forskellige former såsom naturressourcer, varer, penge, tid eller mentale ressourcer, men som alle har det til fælles, at deres knaphed påvirker menneskets adfærd.

Når vi fra Christiansborg adresserer politiske udfordringer og fordeler samfundets ressourcer, så kan det derfor på lange stræk sammenlignes med vores forfædres fordeling af vildt og afgrøder. Spørgsmål som ’hvem er berettiget til hvad?’ og ’hvorfor er de berettiget, mens nogle andre ikke er?’ er stadig helt centrale.

Men hvor de politiske spørgsmål har været af mere eller mindre statisk karakter siden de tidligste økonomiske systemer, så har forudsætningerne selvfølgelig ændret sig en del. Historisk set har Danmark været begunstiget af geografisk nærhed til dynamiske områder som Tyskland og Storbritannien, men også vores store areal af kystlinje har haft en væsentlig betydning for økonomien i perioden op til den industrielle revolution, da vandtransport var mere rentabelt end transport på land.

Med industrialiseringens komme fra midten af 1800-tallet udvikler Danmark sig fra at være et landbrugssamfund til i dag at være et af verdens rigeste lande med en kompleks og avanceret samfundsstruktur, hvor store dele af arbejdsstyrken er ansat i servicesektoren.

Verden og Danmark har med andre ord til alle tider været i konstant forandring. Og det sker, hvad enten vi vil det eller ej. Det gælder selvfølgelig også den danske økonomi. Det er naturtilstanden – det kan vi ikke ændre på. Men det er til gengæld i vores magt, hvordan vi vælger at tilgå og besvare de spørgsmål, som de nye tider stiller.

Forandre for at bevare

Vi lever i en tid, hvor mange ting ændrer sig. Måske har vi nået det tidspunkt i verdenshistorien, hvor udviklingen går allerstærkest. Her er det vores forpligtelse som politikere at sikre, at befolkningen kan følge med. Ingen danskere skal efterlades på perronen, når fremtidens tog kører.

Vi kan ikke – og skal ikke – bremse fremskridtet. I dag kommer det blandt andet til udtryk ved, at digitale teknologier er dybt integreret i vores hverdag, lige fra offentlig digitalisering over nye måder at udveksle varer og tjenester på til den måde, vi kommunikerer med hinanden på.

Det er på mange måder godt, da det potentielt kan give mere velfærd for færre penge. Men det rummer også trusler, hvis det hægter dele af befolkningen af. Det er jo smart, når man kan have videokonsultation med sin praktiserende læge via en app på mobilen. Sikkert noget, jeg selv kunne finde nyttigt. Men for mange ældre medborgere er det nok en dårlig løsning. Her er det vigtigt, at vi skaber rum for at digitaliseringen er et tilbud – ikke et påbud.

Dansk Folkepartis udgangspunkt er derfor at betegne os som konservative. Vi skal gå fremtiden i møde ud fra et ønske om at forandre for at bevare det gode ved Danmark.

Og hvem ved i øvrigt, hvad fremtiden bringer? Rivende teknologisk udvikling, kunstig intelligens, klimaændringer, flygtningestrømme, truende handelskrige. Meget er oppe i luften. Derfor skal vi bevare den sunde fornuft og benene på jorden. Skabe trygge rammer. Vi skal omstille os. Men det skal ikke gå hurtigere, end danskerne kan følge med.

Begræns indvandring

Vi skal skærme os mod folkevandringen fra Mellemøsten og Afrika. Hvis vi ikke får bremset tilstrømningen, vil Europa og Danmark blive ændret for altid. Og ikke til det bedre. De økonomiske muligheder vil blive drastisk indskrænket. Det samme vil vores frihed og tryghed. Og hvis vi ikke får sat gang i en effektiv hjemsendelsespolitik vil udgifterne til ikkevestlige indvandrere og efterkommere bare stige og stige og sætte finansieringen af velfærdsstaten under voldsomt pres. Æde råderummet. Den ikkevestlige indvandring er vores største udfordring. Økonomisk, socialt og kulturelt.

I disse år oplever vi en økonomisk højkonjunktur. Den skal selvfølgelig bruges til at få alle med. Vi har fortsat omkring 100.000 ledige i Danmark, som vi som samfund har et ansvar for at få i beskæftigelse. Et ansvar, der også påhviler virksomhederne.

Jeg forstår jo principielt godt, at man som virksomhed ønsker udenlandsk arbejdskraft. Jo større udbud af arbejdskraft, jo lavere lønninger kan virksomhederne slippe af sted med. Men ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv er udenlandsk arbejdskraft bestemt ingen mirakelkur – snarere tværtimod. I stedet burde vi koncentrere os om at gøre erhvervsuddannelserne attraktive og sende ledige på AMU-kurser (arbejdsmarkedsuddannelser, red.).

Og skulle det så være strengt nødvendigt at hente udenlandsk arbejdskraft, så har virksomhederne allerede i dag fine ordninger, gennem hvilke de kan importere arbejdskraft uden for EU, hvis det er højtuddannet eller højtspecialiseret arbejdskraft, de er ude efter. Dertil kommer de 15 mio. kandidater, som findes inden for EU’s grænser.

Justeringer, ikke revolutioner

Danmark er et lille land med en stærk økonomi og et godt velfærdssamfund. Skal vi bevare det, så er vi nødt til at have fokus på vækst og konkurrencedygtighed. Vi skal øge produktiviteten – ikke ved at arbejde mere eller arbejde hurtigere, men ved at arbejde smartere. Vi hverken kan eller skal konkurrere på løn med lande som Kina og Indien. Vi skal tværtimod satse på uddannelse. Vores folkeskole skal være i verdensklasse, så vi sikrer, at alle får de bedst mulige forudsætninger for at klare sig godt – til glæde for dem selv, deres familie og for samfundet.

Vores økonomi er dybt afhængig af en velfungerende finansiel sektor. Derfor har vi lavet lovgivning, der på den ene side skal modvirke bankernes overdrevne risikovillighed, og på den anden side skal gøre det muligt for sunde pengeinstitutter at drive bankvirksomhed og yde den nødvendige kredit til virksomheder og husholdninger.

Og så skal vi have fokus på et sammenhængende Danmark. Ikke mindst geografisk, så alle landsdele får glæde af vækst, arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. Men sammenhængskraft er også et spørgsmål om tillid til hinanden og til myndighederne. Tillid til at alle betaler den skat, der tilkommer dem, og tillid til, at vi har stærke kontrolinstanser, som sikrer, at det sker.

Danmark er et fantastisk land. Når vi skal opbygge fremtidens økonomi, skal det ske med justeringer – ikke revolutioner. Det er altafgørende for dansk økonomi, at vi får nedbragt udgiften på 36 mia. kr. årligt til ikkevestlige indvandrere. Både ved at stoppe tilstrømningen og gennem flere hjemsendelser. Flere bør erkende, at såfremt vi vil bevare en stærk økonomi og vores velfærdssamfund, er der brug for et kursskifte på udlændingeområdet.

Rene Christensen, finansordfører for Dansk Folkeparti.

Serie

Vi tager økonomien tilbage

Økonomien er taget fra os. Vi forstår den ikke og har ikke magt over den. Og når vi ikke forstår økonomien, kan vi ikke stille dem, der har magten over den, til regnskab – endsige forandre den.

I denne serie foretager Information et dobbeltgreb: Vi indfører i økonomiens historie og substans via portrætter af 30 økonomiske tænkere og et leksikon med fagets nøglebegreber. Og vi bringer journalistik om krisen for den neoklassiske økonomi og om forsøgene på at gøre samfundsøkonomien mere social, demokratisk og bæredygtig.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Per Torbensen
Per Torbensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Johnny Werngreen

Hvor er det en fin dansk stil fra en person, der har indblik og udsyn svarende til Piet Heins Danmarksglobus. Er der mon en dansk stil mere på vej, fx om hvad Rene har lavet i sin sommerferie?

David Breuer, Elisabeth Andersen, Allan Stampe Kristiansen, Jørgen Wassmann, Herdis Weins, Lars N. Jensen, Kristen Carsten Munk, Torben Skov, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Den kronik er en gang lirum-larum! Har Information ikke en redaktion?

David Breuer, Elisabeth Andersen, Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Jørgen Wassmann, Carsten Nørgaard, Berith Skovbo, Steffen Gliese, Kurt Nielsen og Thorkil Søe anbefalede denne kommentar

Det var dog den værste omgang reaktionære bras jeg længe har læst. Held og lykke med at holde grænserne lukkede når mio af klimaflygtninge banker på.

Allan Stampe Kristiansen, Gunilla Funder Brockdorff, Eva Schwanenflügel, Jørgen Wassmann, Lars N. Jensen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, ressourcerne er ikke knappe og har ikke været det i det meste af et halvt århundrede. De er blot uretfærdigt fordelt, ligesom der bruges alt for meget tid - den eneste virkeligt knappe ressource - på at fremstille eller beskæftige sig med det unødvendige.

Elisabeth Andersen, Allan Stampe Kristiansen, Gunilla Funder Brockdorff, Per Langholz, Jesper Sano Højdal, Helene Kristensen, Jørgen Wassmann, Berith Skovbo, Tue Romanow, Søren Bro, Lars N. Jensen, Nike Forsander Lorentsen, Kristen Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek, Hans Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Rene Chistensen

Tak for at skrive i Information, så jeg kan kommentere på dine udsagn.

Jeg mener ikke vi løser noget ved at fattiggøre flygtninge.
Hvorfor skulle vi det når alle flygtninge der kan gerne vil arbejde?
Der stjæles ikke noget fra danskernes skatter ved at integrere og uddanne flygtninge.

DA og DI skriger på arbejdskraft, men vil importere fra udlandet, hvorfor?
For at trykke lønningerne.

Hvis Dansk Folkeparti virkelig arbejdede for danskerne, så lad dem arbejde der gerne vil, og lad de syge være i fred.

Lillian Larsen, David Breuer, Elisabeth Andersen, Allan Stampe Kristiansen, Finn Egelund, Per Langholz, John Andersen, Lars Løfgren, Jens J. Pedersen, Jørgen Wassmann, Herdis Weins, Bjarne Andersen, Torben K L Jensen, Steffen Gliese og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Der vil ikke findes nogen dansk økonomi, medmindre I, ALLE politikere tager de tilspidsende klimaforandringer og ressourceudfordringer alvorlige. Det kan ikke vente til 2020 eller 2030.

Lad mig spørge lige ud: Hvor mange grader vil klodens temperatur stige, hvis befolkningen stemmer på DF ?

Elisabeth Andersen, Allan Stampe Kristiansen, Gunilla Funder Brockdorff, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Thomas Christensen, John Andersen og Jørgen Wassmann anbefalede denne kommentar

René, du har valgt et tilfældigt grundlag, baseret på spredte arkæologiske fund, som grundlæggende postulater for din økonomiske forestillingsverden.
Med samme ret vælger jeg nogle biologiske kendsgerninger som mit udgangspunkt.
Den allertidligste økonomi kan biologisk spores tilbage til bytte mad for sex, som hos fex edderkopper. Senere har præsentation af forskellige genstande, fremvisning af rigdom eller kulturfrembringelser, eksemplet er nogle australske fugle, som jeg ikke kan huske hvad hedder, hvilket også er uden betydning, for jeg skal blot skabe et tilsyneladende troværdigt fundament for mine teorier om sex, som et økonomisk første. Det kender vi jo så udmærket fra nutidens rigmænd og popstjerne.
Nu mener jeg så at kunne postulere, at al økonomisk tænkning bygger på behovet for sex.
Økonomi er altså ikke centralt at kunne holde hus med forsyningerne, men at sikre alfahannen adgang til sex året rundt.
Jeg gider ikke fortsætte løjerne, men jeg kan skimte nogle grumme aspekter om flygtninge og tredjeverdens lande lande i horisonten.
Ikke at jeg på nogen måde antyder, at vi skulle have specielle sexulle intresser i det forhold, slet ikke. Bare et tankeeksperiment

Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Jørgen Wassmann anbefalede denne kommentar
Víctor Pachá Guerras

Hvorfra kommer din assertion om, at vi befinder os i en højkonjunktur? Mig bekendt ligger vi i en såkaldt neutralkonjunktur.

Eva Schwanenflügel, John Andersen og Jørgen Wassmann anbefalede denne kommentar
Carsten Nørgaard

Det er altafgørende for fremtidens økonomi, at vi begrænser Dansk Folkeparti – den største trussel for både samfund, velfærdsstat, retsstat og demokrati i nyere tid.

Lillian Larsen, Espen Bøgh, Viggo Okholm, Elisabeth Andersen, Allan Stampe Kristiansen, Finn Egelund, Rikke Nielsen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Jens Winther, Thomas Christensen, Gert Romme, John Andersen, Lars Løfgren, Jørgen Wassmann, Ebbe Overbye og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hele denne idé om, at 'de tager vores penge', bygger på en fejlagtig forståelse af økonomi, der er en infrastruktur. Når penge bruges et sted, kommer de i anvendelse et andet sted i samfundet, så længe de ikke bevæger sig ud i et ubeskattet skattely.

Elisabeth Andersen, Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Anders Skot-Hansen, Hans Larsen, John Andersen, Kristen Carsten Munk, Carsten Nørgaard og Jørgen Wassmann anbefalede denne kommentar

Måske DF skulle begynde at fokusere på at gøre noget for kvaliteten af vores folkeskoler og universiteter samt de mange danske arbejdspladser der lider under løndumping. Hvis vi sørgede for at sikre bedre vilkår i de nærområder, hvor flygtningene kommer fra, og faktisk gjorde noget for at integrere dem der er her nu, så ville de løse en del af problemerne. Det nytter ikke noget at blive ved med at snakke om at sætte hegn op og flyve dem hjem - det kan ikke lade sig gøre uden politisk tilladelse. Mindre snak, mindre populisme - mere realisme og mere medmenneskelig handling

Viggo Okholm, Elisabeth Andersen, Finn Egelund, Rikke Nielsen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Jørgen Wassmann anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

René Christensen: Dansk Folkeparti er konservative, hvis det passer bedst og SF, når det passer bedst. Vi er som kamæleonen, vi har ingen mening om politik generelt, men vi lever af at være imod udlændinge.
Kære René Christensen, hvis du vil skrive om økonomi, så kan det være en fordel at sætte sig ind i det og ikke blot komme med DF's evindelige tilpasning til det populistiske udlændingesludder.

Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Per Langholz anbefalede denne kommentar

@ Bjarne Frederiksen,

Jeg syntes, du skal redegøre for den udgift på 36 mia. DKK, som du fører frem. For som du ved, - eller burde vide, så fungerer samfundsøkonomien på helt andre premisser end et husholdningsregnskab.

- Hvordan mener du, det påvirker samfundsøkonomiet?
- Og hvordan er du kommet frem det dette?

Sådan som jeg ser det med en økonoms øjne, bliver langt de fleste penge man anvender på flygtninge og det sociale områder til indkomster for samfundet og statskassen.

Pengene bruges jo på indkøb af vare og tjenester. Hver gang man bruger 1 dansk krone på dette område, giver det jo merværdiafgift på 25 øre i statskassen. Og hvis der købes afgiftbelagte varer, får statskassen yderligere nogle ører tilbage.

Desuden er der nogen, der har en arbejdsproces og tjener penge på denne omsætning af varer og tjenester, og de betaler indkomstskat af denne indkomst. Desuden kan disse samtidig øge deres forbrug af varer og tjenester af denne indkomst, hvilket de også betaler moms og punktafgifter af..

Videre giver et øget forbrug jo også øget efterspørgsel efter varer og tjenester, som igen sætter arbejdspladser i gang. Og her er der også nogen, der tjener penge, som de betaler indkomstskat samt moms og afgifter af og så videre.

Der er faktisk ganske god viden omkring dette. Og man ved, at 1 år efter at pengene er givet, er ca. 67-70% af pengene tilbage i statskassen. Men denne "lavine" fortsætter jo også efter det første år med at genere penge tilbage i statskassen.

- Eller hvad mener du?

Elisabeth Andersen, Allan Stampe Kristiansen, Rikke Nielsen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Når René Christensen bruger disse tal om hvor meget ikke vestlige indvandrer koster det danske samfund, er det enten mod bedre viden eller inkompetence. Hoved årsagen er at de ikke vestlige indvandrer er under 25 år (80% under 25 i følge DR Fakta tjek), og unge ikke den alder bidrager ikke, de koster samfundet, og det alle andre unge også.
I følge professor Bo Sandemann Rasmussen: Den gruppe, som analysen drejer sig om, kunne i princippet godt over deres liv give et overskud.
Så det er alvorligt misbrug af disse tal, når Rene forsøger at fremskrive disse tal ud i fremtiden. Men meget symptomatisk for DF at bruge og misbruge alt hvad DF kan finde for noget hvor DF kan nedgøre ikke vestlige indvandrer.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/faktatjek-giver-danskerne-plus-og-indv...

Karsten Aaen, Elisabeth Andersen, Rikke Nielsen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det er Dansk Folkeparti, der har ansvaret for, at flygtninge og indvandrere er en "udgift". Det er klart, at når man forbyder flygtninge og indvandrere og deres børn i at tage en uddannelse og i at arbejde, så har DF ret effektivt forhindret dem i at bidrage til samfundsøkonomien!

Det er Dansk Folkeparti, der er den største udfordring for fremtidens økonomi!

Lillian Larsen, Viggo Okholm, Elisabeth Andersen, Allan Stampe Kristiansen, Finn Egelund, Rikke Nielsen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Anders Skot-Hansen, Herdis Weins og Per Langholz anbefalede denne kommentar
Poul Kristensen

Det lyder da ret fornuftigt at hvis der er en betydeligt højere procentdel på understøttelse blandt flygtninge og indvandrere end blandt danskere, så må det da blive dyrere. Og jeg tvivler på at det har noget med uddannelsen at gøre, så skulle antal arbejdsløse danskere uden uddannelse da være betydeligt højere - eller hvad?

Poul Kristensen. Det er ikke alt, der lyder fornuftigt, der også er fornuftigt.
De rapporter jeg har overfladisk kendskab til fra Rockwool Fonden og smuler i verden rundt i den daglige nyhedsstrøm viser noget andet. Det samme gør opbygningen USA, der har opnået enestående resultater med stort set at udrydde den oprindelige befolkning og erstatte den med fattigdoms flygtninge.
Matematik er muligvis økonomernes sprog, men det er ikke sikkert, at 1 + 1 = 2 i den verden, økonomien forsøger at beskrive.

Poul Kristensen

@Peter Knap:Hvis jeg ikke får argumenter lytter jeg altid til min egen fornuft. Og du kommer altså ikke med nogen argumenter. Det med de amerikanske fattigdomsflygtninge skete for flere hundrede år siden, det virker urimeligt at give dem æren for den nuværende amerikanske rigdom.

For at fortsætte lidt i Peter Knap's spor. Sverige har i løbet af de sidste 20 år overhalet, indhentet og overhalet Danmark på listen over BNP pr. indbygger. Sverige har også modtaget langt flere flygtninge end danmark. 136.000 ikke-vestlige indvandrer har arbejde i Danmark, hvordan ville det danske økonomi se ud, uden deres bidrag til vækst og økonomi.

https://www.fm.dk/oekonomi-og-tal/oekonomisk-analyse/2018/beskaeftigelse...

Poul Kristensen. Jeg kan kun bifalde dit standpunkt, men ikke nødvendigvis din fornuft.
Det er ikke et argument, men en kendsgerning, at USA ikke længere har et angloeuropæisk flertal. Verdens førende nation har nu et latino og afroamerikansk flertal. Det vil få konsekvenser for bevidstheden hos folk i verden uden for Europa.
DE er bange for, at disse mennesker skal komme og tage vore rigdomme, mens "disse mennesker" i stigende grad sætter spørgsmålstegn ved europæernes rigdomme, som de med god ret kan hævde er tyvekoster, stjålet fra dem.
Det er nok en klog fremtidssikring frivilligt at dele med de andre.

Tja..., Når jeg tænker på det indlæg jeg for nylig indsendte, og sammenligner det med den gang ynkelige sprøjt som denne DF politiker, der ikke vil have overenskomst i som restauration, her får lov til levere, så er niveauet sgu alt for lavt.

DF kalder de selv identitetspolitik, og værre gang vrøvl skal man lede længe efter, - hvordan er det reklamesloganet lyder; "Alt det vi er samme om", - jamen der er sgu ikke så meget vi er sammen om af DFs politik - der slingrer ligesom de radikales.

vor fællesskab i DF optik er "farven på mennesker", sådan at kun det hvide er godt, men hvis det er blot en smule grumset eller helt yderligt sort, - så er parolen UD af landet, uanset hvad, alt skal være stringent, koldt og lokumsagtigt.

Problemet med den holdning er - det bider bare ikke til benet, - når problemet er parallel samfund omkring en bestemt religion, der foragter vort demokratiske styre, og i stedet lever for indførelsen af et religiøst styret samfund med politisk magt uden demokrati, og uden at være valgt hertil.

Dertil kommer knægtelsen af kvinder ligeret som individer i disse parallel samfund, hvor livet skal leves som på "hjemegnen", og hvor patriarkerne er enerådene i hjemmene over hele familien, i den religiøse ånd som foreskrives og håndhæves brutalt såvel i ord som handling.

I samme ånd fonægter man også dansk lovgivning indenfor familierne i disse parallel samfund, som de finder ligegyldig i forhold til deres religion, der også indeholder krav om opretholdelse af familiens(patriarkens) ære i forankret religionens hellige bud.

Danmark har altid haft såvel ind- som afvandring uden nævneværdige problemer, men de sidste halvtreds år har det givet anledning til problemer, som politikernes stillingtagen til dengang har været afvisende og ringeagtende for en debat omkring.

Det er en opbrydning af disse parallel samfund der er det vigtigste, og herunder en afvisning af de forandringskrav som disse parallel samfund stiller - i stedet for at anerkende Danmark ikke er som i deres hjemland.

Klarhed og bestemthed overfor og imod disse krav fra disse parallel samfund er én af vejene frem i den forbindelse, - og være vejen for integration, ikke slatten blødsødenhed og knæfald.

De frelste fra midten af dansk politik, - de radikale og helt ud til venstrefløjen, lever i en falsk omsorgsforståelse, som kun tilgodeser deres eget "omsorgsgen", og enhver gentagelse at "vi skal have mere integration", - flere kurser, flere konsulenter i boligområderne, flere komsammen arrangementer er lige så ligegyldige som de altid i de sidste 40 - 50 år har været.

Hjælper disse partier så kvinderne og børnene til større livsfrihed og -kvalitet efter udflytningen fra "hjemlandet" til det mere moderne Danmark, med alt Danmark har at byde på for personlig udvikling og frihed, - NEJ, indtil nu har det ikke ført til meget frihed for disse individer og heller ikke deres rettighed som mennesker er tilgodeset af disse partier.

Kvinder er stadig i disse patriarkalske parallel samfund, stemplet fra fødslen af som uværdige til egen mening og liv, - der er fortsat "ejendom" for patriarken, - en hjemmets arbejdshest, der i "det næste liv" - efter dette skal søge sin belønning, - men mindre de da svines til verbalt som fortsat uduelige og ikke værdige til himmelstigning efter døden.

Det eneste rigtige i indlægget er vi ikke skal have flere ind i Danmark af den slags gammel-patriarker der kun vil et parallel samfund i deres eget mageligheds billede, og fastholdelse af rettigheden til at bestemme og undertrykke andre individers rettigheder, liv og livsmuligheder i Danmark.

Indvandring fra stort set resten af verden oplever vi ikke medbringer de helt samme religiøse fordomme imod Danmark, men integrerer sig i al stilhed med deres religion uden det giver anledning til samme problemstillinger, - eller udfordringer imod det danske samfund og det demokrati.

Anskuelsen af disse to livsforhold og indstillinger til det danske samfund, falder ikke ud til fordel for indvandring eller familiesammenføring fra disse middelalderlige religions lande, men alene til fordel for næsten alle andre steder fra i verden, hvor mennesker ikke kommer for blot at danne parallel samfund som deres livs omdrejningspunkt.