Kronik

Jeg har fået proppet så mange skolebøger ned i halsen, at jeg snart brækker tal og bogstaver op

Det er dumt at nedlægge produktionsskolerne, for i stedet at presse unge til at tage en uddannelse gennem den Forberedende Grunduddannelse, der lanceres næste år. Man kan nemlig ikke tvinges til at være uddannelsesparat, mener en førsteårselev fra en produktionsskole
Produktionsskoleelev Emma Leonora Heide savner et pusterum fra det faglige pres.

Produktionsskoleelev Emma Leonora Heide savner et pusterum fra det faglige pres.

Marie Hald

4. oktober 2018

Jeg gik ud af 10. klasse med fine karakterer og fik stemplet ’uddannelsesparat’. Derfor begyndte jeg at læse en toårig, gymnasial HF, selv om det egentlig ikke var en retning, som inderligt sagde mig noget. Faktisk vidste jeg heller ikke, hvad jeg ville bruge uddannelsen til.

Jeg tror, beslutningen om at begynde hang sammen med, at de fleste af dem, som jeg kender, ville tage studentereksamen på enten STX eller HF. Så jeg tænkte, at jeg hellere måtte gøre det samme. Gennem min skolegang har jeg altid fået at vide, at gymnasiet var den sikreste vej til en god fremtid og dermed det bedste – og reelt eneste – valg, man som ung kan træffe.

Så da jeg i slutningen af 10. klasse skulle vælge en ungdomsuddannelse, turde jeg ikke vælge noget andet end den gymnasiale vej. Jeg frygtede simpelthen, at jeg ikke ville blive til noget, hvis jeg valgte en anden vej.

Forrige år startede jeg så på HF, men som jeg inderst inde havde frygtet, var det ikke noget for mig. Jeg kedede mig. Jeg havde svært ved at følge med. Og jeg orkede ikke at involvere mig i undervisningen.

Det at være ’uddannelsesparat’ og klar til gymnasiet er mange ting. Det er i hvert fald mere end at have fået karakteren fire i dansk, matematik og engelsk. Det er også at være moden nok til at kunne fungere i et ungdomsmiljø og ikke mindst at være bevidst om sit valg af uddannelse.

Den rette vej

Jeg endte med at droppe ud efter et halvt år. Af psykiske årsager kunne jeg ikke fortsætte med at gå i skole længere.

I stedet startede jeg på en produktionsskole, hvor jeg har gået i snart et år. Og når jeg i dag kigger tilbage på mit HF-forløb, så ser jeg helt anderledes på situationen. Jeg har erkendt, at jeg ikke var klar til HF, og at valget om at starte ikke byggede på lyst, men derimod på ren og skær frygt for, hvad der ville ske, hvis jeg valgte en anden vej end mine kammerater.

Forberedende Grunduddannelse (FGU)

  • Formålet med FGU er at klæde unge mennesker på til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme ud på arbejdsmarkedet.
  • FGU kommer til at have tre uddannelsesspor: AGU, PGU og EGU.
  • To tredjedele af tiden på AGU skal bruges på almene fag, resten af tiden på valgfrit kreativt valgfag.
  • Én tredjedel af tiden på PGU skal bruges på almene fag, resten af tiden på valgfrit kreativt valgfag.
  • EGU veksler mellem længere praktikforløb og timer på et af skolens valgfag, der kompetencestyrker inden for praktikfaget. På EGU er det valgfrit, om man vil have almene fag.
  • Samtlige partier bakker op om aftalen.

Gymnasiet er efterhånden blevet mere reglen end undtagelsen. Gymnasiet er dermed ikke længere noget, vi vælger til, men noget vi vælger fra. Sådan kan det i hvert fald nemt føles. Jeg er aldrig blevet spurgt om, hvorfor jeg ikke valgte en erhvervsskole, eller hvorfor jeg ikke startede på teknisk skole i stedet for. Men jeg har mange gange fået spørgsmålet: »Hvorfor skal du ikke på gymnasiet?« efterfulgt af et måbende ansigtsudtryk.

Produktionsskolens elever består af en bred flok unge mennesker, der har hver sin grund til at have valgt denne vej. Produktionsskoler kan rumme alle uanset baggrund, udseende, køn, karakterer og udfordringer.

Derfor bliver jeg også bekymret, når de nuværende produktionsskoler bliver erstattet af den nye uddannelse, Forberedende Grunduddannelse (FGU), til næste år. Jeg er dybest set bekymret for, at der er en stor gruppe unge, som ender med at blive glemt.

Vi mærker jeres pres!

For mange af os, der begynder på en produktionsskole, er det også for at få et pusterum. Et pusterum fra det faglige pres, der har påvirket os gennem hele skolelivet. Vi er alle unge, som har mod nok til at gå vores egen vej, og alle unge, som har fine karakterer, og som i sin tid blev erklæret uddannelsesparate til en gymnasial uddannelse uden at være det eller uden at reflektere over, om det var det, vi ville. Det kan skyldes psykiske årsager eller ren og skær tvivl omkring, hvilken retning vi vil bevæge os i.

Da jeg gik ud af folkeskolen og 10. klasse, var jeg skoletræt og stresset. Jeg mener, det skyldtes forventningen om og presset til at tage en uddannelse – et pres, som ikke alene kommer fra skolerne, men også fra sociale medier, omgangskredsen, forældre og fra politikerne i toppen af samfundet.

Det kan ikke være rigtigt, at unge, der går i 9. og 10. klasse, skal ligge søvnløse med dårlige tanker. En ny rapport fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at antallet af unge, der lider af angst eller depression, på ti år er steget fra 2.354 til 7.189 personer. Tallet viser de unge, der behandles i det offentlige sundhedsvæsen, og inkluderer derfor ikke alle dem, som bliver behandlet i det private.

Det er muligt, at tallet er steget, fordi psykiatrien i større grad kommer i kontakt med de unge, som har det skidt. Det vil jeg helst ikke gøre mig klog på. Jeg ved bare, at der er alt for mange unge mennesker, som lider af angst og depression, og jeg tror, det hænger sammen med uddannelsesvalget.

Jeg tror, at unge mennesker bliver syge i forsøget på at leve op til de forventninger, som bliver stillet til dem. Det gjorde jeg selv. Vi lever under et ekstremt pres, hvor vi skal videre, selv om vi er skoletrætte og stressede. Derfor bekymrer det mig, at politikerne har vedtaget den nye såkaldte Forberedende Grunduddannelse, hvor de vil nedlægge produktionsskolerne og lægger op til, at de unge skal presses endnu mere til at tage en uddannelse.

I aftaleteksten står der:

»Alle mennesker har et ansvar for deres egen fremtid. Men vi har som samfund et ansvar for at guide, støtte og vise vej for de unge, som har brug for et ekstra skub og en hjælpende hånd, så de selv kan tage ansvar for sig selv. Vi skal turde stille krav til de unge, ellers svigter vi dem.«

Man kan få det indtryk, at politikere tror, at vi dropper ud af uddannelser, fordi vi synes, det er sjovt. De tror sikkert også, at vi sluger angstdæmpende piller for sjov. Men jeg tror nærmere, det skyldes, at nogle af os er trætte og udbrændte – og vi er ikke engang nået ud på arbejdsmarkedet endnu.

Motivere, ikke konkurrere

Politikerne skriver, at de skal turde stille krav til de unge, ellers svigter de dem. Men det forholder sig omvendt. I svigter os, når I stiller for mange krav. De mange krav og forventninger betyder, at vi havner i en situation, hvor vi unge konkurrerer imod hinanden, når vi egentligt burde motivere hinanden. På produktionsskolen lærer vi netop at motivere.

Med den nye Forberedende Grunduddannelse kommer der et større fokus på den faglige udvikling og mere specialundervisning. Samtidig skriver politikerne, at formålet ved den Forberedende Grunduddannelse er, at: »den nye uddannelse skal give de unge kundskaber, færdigheder, afklaring og motivation til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller opnå ufaglært beskæftigelse«.

Det kan forhåbentligt hjælpe mange unge, men formålet kan ikke erstatte den rolle, produktionsskolerne har i samfundet i dag. Derfor frygter jeg, at de unge, der går på produktionsskolerne, bliver glemt.

Jeg oplever blandt mine kammerater på produktionsskolen, at der er stor enighed om, at uddannelsen fungerer og hjælper os der, hvor vi befinder os i livet. If it ain’t broken, don’t fix it.

Vi har fået proppet pres, stress og skolebøger ned i halsen gennem hele vores skoletid. Vi er snart så stopfodrede, at vi brækker bogstaver og tal op. Produktionsskolerne giver os den afveksling fra bøgerne, som vi har brug for. En pause fra uddannelsesræset, hvor vi kan være kreative og fordybe os i det, som motiverer os, og samtidig bruge tiden på at finde vores egen vej.

Jeg mener, at politikerne har begået en stor fejl ved at erstatte produktionsskolerne med den Forberedende Grunduddannelse næste år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Vivi Rindom
  • Flemming Berger
  • Markus Lund
  • Karsten Aaen
  • Katrine Damm
  • Ole Frank
  • Carsten Munk
  • Leo Nygaard
  • Anne Eriksen
  • Niels Duus Nielsen
  • Christian Estrup
  • Eva Schwanenflügel
  • Randi Christiansen
Vivi Rindom, Flemming Berger, Markus Lund, Karsten Aaen, Katrine Damm, Ole Frank, Carsten Munk, Leo Nygaard, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Christian Estrup, Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Kære Emma Leonora Heide

Tak for en virkelig god kronik, der stiller det ultimative spørgsmål :
"Jeg oplever blandt mine kammerater på produktionsskolen, at der er stor enighed om, at uddannelsen fungerer og hjælper os der, hvor vi befinder os i livet. If it ain’t broken, don’t fix it."

Ja, netop. Hvorfor er der så stor reformiver blandt politikerne, at den ene reform dårligt nok er sat igang før den pinedød skal forandres - og helst til lavere pris?
Hvornår begynder man at høre efter hvad brugerne selv siger om deres erfaringer og oplevelser og handler på det, istedet for de mildest talt mærkværdige tests der misbruges til at skaffe Big Data under det falske løfte om anonymitet?

If it ain’t broken, don’t fix it. Exactly.

Vivi Rindom, Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Markus Lund, Karsten Aaen, Ruth Gjesing, Karsten Lundsby, Katrine Damm, Torben Bruhn Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ole Frank, Carsten Munk, Torben K L Jensen, Grethe Preisler, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen, Uffe Gammelby, Jan Weber Fritsbøger og patrick scholer anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

nu skal man være forsigtig med at beskylde nogen for at have mindre sympatiske hensigter, ondskaben synes dog at have fået rigeligt meget plads i politik, de svage bliver trynet systematisk og nogen gange med hård hånd,
og jeg kunne godt få den ide at den nyeste skolereform som afskaffer produktionsskolerne, og i stedet tilbyder en udsigtsløs fortsættelse med let reduceret bogligt pres på et taber-alternativ til gymnasiet,
netop har den funktion at anvise de ikke så boglige unge, en plads på bunden af samfundet, så de kan blive velfungerende servicemedarbejdere, og betjene de mere "kompetente" med en passende attitude som moderne "tyende"
måske fordi produktionsskolerne havde den "uheldige" bivirkning, at de unge der opdagede at de faktisk "kunne noget" og dermed havde samme værdi som alle andre.

Carsten Wienholtz, lone hansen, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Katrine Damm, Helene Kristensen, Ole Frank, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen og Uffe Gammelby anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"I svigter os, når I stiller for mange krav" - som jaget vildt i kontanthjælpsystemet kan jeg kun skrive under på denne påstand. Der skal skæres en hæl og hugges en tå, så vi alle passer i den samme borgerlige læst. Friheden til at finde ud af, hvad vi vil med vore liv, er ikke på listen over liberalismens friheder. Faktisk er der kun en enkelt frihed tilbage på denne liste, alle de andre borgerlige friheder er sparet væk i konkurrenceevnens navn: Borgerskabets frihed til at bestemme, hvad andre mennesker skal gøre med deres liv.

Carsten Wienholtz, lone hansen, Flemming Berger, Trond Meiring, Markus Lund, Michael Ryberg, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Katrine Damm, Helene Kristensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ole Frank, Anne Schøtt, Carsten Munk, Leo Nygaard, Anne Eriksen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Konkurrencesamfundet er allerede nået børnehaven.
I en ord-afstemning kom ordet "pyt" på førstepladsen.
Mit er - slap af.

Eva Schwanenflügel, Markus Lund, Karsten Aaen, Anne Schøtt og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

Helt enig med denne kronikør her! Og læg dertil også dette her! AGU-delen skal tages fra AVU (almen voksenuddannelse) fra VUC; mange unge har nemlig haft gavn af VUC´s fagpakker, hvor man kunne vælge en fagpakke, der passede til, hvis man f.eks. ville være sosu-assistent, lærer, pædagog mm.
Og dertil kommer, at FGU-en er for unge mellem 18 og 25 år; regeringen pønser nu også på, som jeg har set det et sted at gøre det her: for unge og ældre over 25 år skal de rejse (langt) til en erhvervs-skole for at få dansk, engelsk, matematik. Det betyder i realiteten, at den her KVAL-regering kvæler
VUC-erne; det er også det der er meningen her er jeg ganske sikker på!

For Venstre, De Konservative og Liberal Alliance og De Radikale også nu! har aldrig været interesseret i, at arbejderklassens børn, og menneskene i arbejderklassen skal have kvalifikationer og kompetencer, så de kan uddanne sig og forbedre sig - specielt ikke, hvis det sker som led i almen opkvalificering af arbejdskraften, eller der ikke er et specielt formål med at uddanne sig til et fag, man umiddelbart kan bruge! eller blive brugt som ufaglært arbejdskraft - som forøvrigt er ved at forsvinde....her i DK....

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Diverse citater - Vi lever under et ekstremt pres, hvor vi skal videre, selv om vi er skoletrætte og stressede.
- Jeg frygtede simpelthen, at jeg ikke ville blive til noget, hvis jeg valgte en anden vej.
- Det er også at være moden nok til at kunne fungere i et ungdomsmiljø og ikke mindst at være bevidst om sit valg af uddannelse.
- Af psykiske årsager kunne jeg ikke fortsætte med at gå i skole længere.
- Men jeg tror nærmere, det skyldes, at nogle af os er trætte og udbrændte.
- I svigter os, når I stiller for mange krav. De mange krav og forventninger betyder, at vi havner i en situation, hvor vi unge konkurrerer imod hinanden, når vi egentligt burde motivere hinanden.

Forståelig at nogle få har det sådan - med denne opfattelse af tilværelsen.
Men jeg forstår simpelthen ikke, at dette skulle være ret udbredt i den aldersklasse.
Jeg kan ikke tro det, Emma.
Frygte ikke at blive til noget - til hvad ?
Ekstremt pres og krav - fra hvem?
Konkurrere mod hinanden - hvordan sker det ?

Hvor kommer den uselvstændighedskultur fra.

Sympati fra en udbrændt postarbejder, der selv droppede ud for 6. gang og indså, at det etablerede uddannelsessystem ikke var noget for ham. PS: Jeg er pissegod til mit arbejde. Meget mere effektiv end alle andre steder, jeg har gået og spildt skattekroner på at være.

Leo Nygaard, Eva Schwanenflügel, Jan August, Niels Duus Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Jeg var superdygtig indtil problemer i familien begyndte at påvirke mig i 6.klasse og jeg slæbte med lidt besvær en realeksamen i land. Jeg gik på et gymnasium men det lokkede ikke og var vist ikke muligt for mig.
Jeg flyttede som 17 årig til en anden by og kom i lære. To gange om ugen i lange perioder gik jeg på en handelsskole og tog udvidet handelseksamen og blev igen dygtig. Den største forskel, udover at flytte hjemmefra, var at på skolen blev vi behandlet med respekt og set på som voksne. Da jeg blev færdig, i 1972, altså længe siden, blev jeg optaget på Det Fri Gymnasium bla med en god anbefaling fra handelsskolens dygtige forstander. Jeg valgte i stedet en kunstnerisk vej. Men jeg synes min historie har et og andet at sige her.
Jeg er i øvrigt meget skuffet over hvor lidt de unge behøver at kunne for at få studenter- og HFeksamen. Og at topkarakterer gives med løs hånd.
Jeg tror både en opstramning der og på produktionsskolerne ville være godt og nok bedre end den nye konstruktion som kronikøren her advarer mod.

Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, Leo Nygaard og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Godt at høre et par stykker der har taget stilling og erkendt - to mænd !
Angiveligt er det særligt piger, der har det som Emma. Mon det er sandt.
Og en provokation : Er det feminismen med foragt for traditionelle kvindelige egenskaber, roller og andel i kulturen, der har skabt nogle skadelige virkninger ?

Annika Hermansen

Kære Emma Leonora Heide.
Du skriver: Jeg frygtede simpelthen, at jeg ikke ville blive til noget, hvis jeg valgte en anden vej.
Og det er en reel frygt. Sandsynligheden for, at du ikke bliver til noget er enorm hvis ikke du får en ungdomsuddannelse. Så kære Emma. Det er bedre at fise 2 år af på en HF med tvivlsomme karakterer end på en produktionsskole som bringer dig absolut ingen steder hen.
Der er også altid det frie valg. Find dig et arbejde og klar dig selv.

Søren Kristensen

En boglig uddannelse er den bedste vej til et godt liv, hvis du er bolig anlagt, ligesom en faglig uddannelse er den bedste vej hvis du er mere praktisk anlagt. Er du et sted midt imellem kan du evt. spille plat og krone, for udfaldet betyder ikke så meget. Der komme mange skiftespor og efteruddannelsesmuligheder undervejs i livet og bordet fanger først omkring de tredive og så gør det ikke engang alligevel, hvis bare du er stædig nok. Så bare hop ud i det, det skal nok gå. Og det der med pusterum, er altså noget humbuk. Unge mennesker bliver ikke forpustet, med mindre de er syge. Men det kan godt være de har brug for at beskæftige sig med noget de ikke er vandt til, fx arbejde eller at komme ud at rejse eller you name it. Men puste ud, det er da det sidste I har brug for. Unge skal da have fuld fart på, med et eller andet og det betyder som sagt ikke så meget som de voksne siger, hvad det er, så længe det giver en eller anden mening for dig - eller nogen du holder af.