Kommentar

Et flæbende nul

Hvad der blev af den amerikanske helt
Hvad der blev af den amerikanske helt

Erin Schaff

5. oktober 2018

Da dommer Brett Kavanaugh forleden vidnede foran Kongressens retsudvalg, overværede Donald Trump ifølge ham selv høringen i tv.

Ifølge kilder henter Trump udelukkende oplysninger fra tv og sjældent (læs: aldrig) fra bøger eller længere tekster. Og han bliver urolig, når sager forelægges, hvor han ikke selv er centrum. Præsidenten deler verden, fremgår det af hans tweets, i vindere og tabere, stærke og svage. Putin er stærk, Kim Jong-un og Erdogan er stærke, Europas ledere er svage. De omtales derefter.

Nu sad så Trumps højesteretskandidat i tv og læste sit indlæg højt, en erklæring under ed med hele verden som publikum.

Uden at skulle kloge sig på sindets dybder tydede meget på, at den edsvorne var under stress. Kavanaugh læste ikke sin tekst, han bjæffede den ud afbrudt af grådanfald og med så hyppige slurke vand, at det var et under, han ikke tissede i bukserne.

Tydeligvis en person i ubalance besat af vrede, angst og skam. Aggressivt afbrød Kavanaugh de relativt korrekt udspørgende senatorer og eksponerede sit raseri mod demokraterne og Clinton-parret i uunderbyggede påstande om politisk forfølgelse.

Det strejfede beskueren, at manden med det rigelige vandindtag var mere moden til indlæggelse end til sædet i USA’s Højesteret. Han svedte, råbte, korreksede og ålede de demokratiske senatorer. Huden fuld fik de, så man mere end gruede for kandidatens eventuelt kommende retsafgørelser. For en nøgtern betragtning diskvalificerede den sært umodne, tilsyneladende forkælede mand sig som værdig til et af verdens mest magtfulde juridiske livstidsembeder.

Det fordrer næppe højere eksamen i politisk analyse at forestille sig, hvad Trump i sit begrænsede ordforråd ville have tweetet, såfremt Kavanaugh havde været af modsat politisk orientering: loser, weak, low life, disgraceful.

Kommentaren til Kavanaughs optræden var imidlertid en lovprisning af kandidatens lidenskab. Men betaget kan den testosteronpumpede præsident næppe have været ved denne opvisning i ubehersket grådkvalt svaghed. En undren over Kavanaughs erklærede glæde ved øl slap dog ud af Trumps trutmund. Dagen efter hånede han offentligt dr. Ford – kvinden, der har anklaget Kavanaugh, og som Trump i førstningen roste for hendes troværdighed. Kort sagt: alt ved det sædvanlige.

Kanavaugh må – som Trump – siges at være det stik modsatte af drømmen om den amerikanske helt, manden der frembærer myten om Den Nye Verden på godt og meget lidt ondt.

John Waynsk

Kandidat Kavanaugh trådte ikke ind i saloonen og fik sin whisky (eller øl) på zinkdisken for siden at vende sig roligt mod skurken og lavmælt håndtere situationen. I John Fords Manden der skød Liberty Walance advarer John Wayne, skurken over alle skurke, der pludselig gør mine til at trække:

»I wish you would try …«

Det er nok.

Siden, da Wayne efter at have udvist ufatteligt, men skjult ædelmod, har tabt pigen til rivalen James Stewart, som han i virkeligheden hemmeligt har reddet, lyder filmens udødelige replik:

»There you got yourself out of that fix pretty handy, Pilgrim!«

Rolig, urokkelig, selve den amerikanske drøm om helten som den klippe, hvorpå man bygger nationer.

Drømmen lever stadig side om side med – eller snarere på trods af – Trumps skrydende magtfordrejende selvforherligelse.

Helten, amerikaneren, den ægte uden hentehår og skabagtighed og praleri, er alt det modsatte: beskeden, lavmælt, ligetil i sprog og gestus, usentimental (forholdsvis), maskulin. Og kompetent.

Sideløbende med det accelererende kulturelle, politiske sammenbrud i USA skabte (republikaneren) Clint Eastwood filmdramaet Sully om luftkaptajnen Chesley Sullenberger, der sammen med sin co-pilot Jeff Skiles i januar 2009 præsterede at nødlande deres havarerede Airbus midt i Hudsonfloden i New York – vel at mærke så alle 155 i flyet overlevede så at sige uskadt. Tom Hanks og Aaron Eckhart lagde i filmen krop til piloterne og trådte hermed ind i den store amerikanske Hollywood-tradition for genopførte heltegerninger fra det virkelige liv, større end dette.

Atter forekommer modsætningen til de politisk ledende lag i Washington, Det Hvide Hus og Kongressen så grel som aldrig før. Den flæbende dommer holdt op mod John Wayne – eller Tom Hanks’ efter sigende præcise portræt af virkelighedens Sullenberg.

De to piloter i cockpittet hæver aldrig stemmen. Alt er jo optaget på flyets rekorder, det er ikke noget, Eastwood finder på. Det er filmet virkelighed.

Tom Hanks bevæger knap læberne. Mændene er med nær 100 procents sikkerhed klar over, at de ikke overlever, det har ingen i lignende situationer gjort før. Men tiden er ikke til gråd og vrede, kun til pligtens udøvede kompetence. Lige før Sullenberg/Hanks svæveflyver det motorløse store, tunge fly ned på Hudsons iskolde vandflade, spørger han stille partneren:

»Have you got any ideas?« Ikke mere.

Fattet i den skæbnetime der med ét – efter alt at dømme – er den afmålte rest af livet.

Og her sad en dommer, en kommende højesteretsdommer, et flæbende nul og tudede i oprør over den urimelighed, han mente blev ham til del. Kavanaughs liv og førlighed var ikke i fare, ej heller hans families – i hvert fald ikke mere end andre amerikaneres takket være en forbryderisk tåbelig våbenlov, som højesteretskandidaten selv er med til at opretholde, og som han over for meningsfællerne i den magtfulde våbenlobby forpligter sig til at forsvare. Selvsagt med afsæt i Trump, der tillige er de skydegale tak skyldig.

I den mesterlige tv-serie The Sopranos – sindbillede på USA’s deroute – drømmer mafiabossen Tony Soprano om den amerikanske helt, manden, der retter op på redeligheden:

»Whatever became of John Wayne,« spørger gangsteren i fortvivlelse over landets og sin egen fortabelse.

Med dommer Kavanaugh midt i Trumps vrangbillede af Amerika ender drømmen som en havareret nødlanding.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Hans Larsen
  • Anne Eriksen
  • Dorte Sørensen
  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
  • Lise Lotte Rahbek
  • Tommy Clausen
  • Frede Jørgensen
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Niels Duus Nielsen
  • Torben K L Jensen
  • Poul Anker Sørensen
Hans Larsen, Anne Eriksen, Dorte Sørensen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Tommy Clausen, Frede Jørgensen, Maj-Britt Kent Hansen, Niels Duus Nielsen, Torben K L Jensen og Poul Anker Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Piinlig Metz - selvfølgelig Kanavaugh - ikke dig. En lyvende kujon i det vigtigste embede i det amerikanske demokrati er en skandale hele jurist/dommerstanden i USA tager kraftigt afstand fra - selv hans venner beder ham om at lade være - for demokratiet skyld.

Hans Larsen, Klaus Flemløse, Karsten Lundsby, Hanne Ribens, Jens J. Pedersen, Kjeld Jensen, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

John Wayne er faktisk det perfekte billede på virkelighedens amerikanske helt: På lærredet er han rolig, urokkelig, beskeden, lavmælt, ligetil i sprog og gestus, usentimental og kompetent. Udenfor rampelyset var han derimod en fordomsfuld, hadefuld og chauvinistisk sur gammel mand, der gik i for små sko og drak for meget.

Tom Hanks derimod er billedet på, hvordan den virtuelle imaginære filmhelt sagtens kan kombineres med et flinkt og rart, jordbundent og ægte menneske. Tror jeg da, jeg kender ikke Tom Hanks personligt, men han virker utrolig sympatisk, i modsætning til John Wayne - så han kan gælde som undtagelsen der bekræfter den regel, at amerikanerne generelt er fake - "plastic people", som Frank Zappa kaldte dem.

Chris Hedges rammer denne amerikanske mediebaserede og helt igennem illusoriske selvforståelse ret præcist i bogen: "Empire of Illusion: The End of Literacy and the Triumph of Spectacle" fra 2012 - kan hermed anbefales.

Runa Lystlund, Anne Eriksen, Diego Krogstrup, Anders Reinholdt og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Det er svært ikke OGSÅ at skue hunden på hårene. Så bistert et ansigtsudtryk!

Karsten Lundsby, Anne Eriksen, Torben Skov, Hanne Ribens og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Den amerikanske helt er den hvide mand. Men den hvide amerikanske mand er alle på nakken af. Den hvide amerikanske mand er indianer.......

Steffen Gliese

Det må være tilladt at komme med en lille sammenligning her: når de retningsløse vælger en fører, er det sjovt nok altid dem, der er aldeles uperfekte. Mussolini, Hitler, og i afsvækket form f.eks. Berlusconi og Fogh Rasmussen. Det er selvfølgelig, fordi man ved at sætte barren lavt giver plads til selv ikke at stræbe imod stjernerne.

Randi Christiansen, Tino Rozzo, Hans Larsen, Karsten Lundsby, Anne Eriksen, Egon Stich, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Mange af Kavanaughs kammerater og roommates fra college beskriver manden som en uhæmmet drukkenbolt, der sjældent havde styr på hvad han havde lavet aftenen før pga blackouts.
Men det faktum at Kavanaugh har løjet sig til at være en eller anden spejderdreng, måtte FBI ikke undersøge. Alene det ville have diskvalificeret ham fuldstændig, hvis det havde været medtaget i rapporten.
Republikanerne har fået deres vilje langt hen ad vejen, og nu er det alene op til to kvinder der hidtil har stillet sig tvivlende om dommerkandidatens egnethed om han stemmes ind i Højesteret.
God save America.

Hans Larsen, Klaus Flemløse, Karsten Lundsby, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Kjeld Jensen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Uduelige gamle mænd, der sidder på magten. Alle andre er blot til besvær, nåh nej de skal tjene til de gamle mænds livsophold i luksusrammer!

"Ulykkeligt det land, der ingen helte har", hedder det i Brechts Galileis liv, hvortil Brecht lader sin hovedperson svare: "Nej. Ulykkeligt det land, der har brug for helte".
Det samme her. Hvad skal United Bluff og alle andre for øvrigt bruge helte til? Opstille dem sin idealfigurer, som ledestjerner for "os andre". Personlig vil jeg gerne være fri, og da slet ikke de af Metz nævnte: Wayne (sic!!), handlekratige piloter m.fl.
En strøtanke: Hvis nu sagen havde drejet sig om, at Kavanaugh som ung var "kommet til", at skyde en afro-amerikaner - i selvforsvar, forstås! - mon så sagen var blevet blæst så voldsomt op?
Men nu drejer den sig om noget, der er værre end døden, og så er fanden løs overalt, og den nyeste amerikanske skandale skvulper også godt op på de hjemlige strande.
Det er jo ikke for ingenting, at USA blev grundlagt at puritanere. Til benefice for yngre generationer, så læs Nathaniel Hawthornes "Det flammende bogstav", eller se Arthur Millers "Heksejagt".

Eva Schwanenflügel

For mig at se drejer sagen sig om hvorvidt man vil acceptere en notorisk løgner og republikansk højremoralistisk partisoldat i Supreme Court i de næste 30-40 år.
En mand, der gerne skulle dømme upartisk og retfærdigt til gavn for almenvellet. Men som har afsløret at han er selvretfærdig, aggressiv og hævngerrig.
Som ikke evner at indrømme egne fejl i mindste grad, men postulerer et levned der er fuldstændig blottet for det mindste spor af teen-testosteronisk opførsel, selvom hans 'mates' latterliggør hans indbildelsesevne.
Ja, hykleriet har altid været bastant i det politiske USA.
Men det kan man sgu ikke bebrejde kvinderne for.

Hans Larsen, Jan Jensen, Klaus Flemløse, Arne Lund, Karsten Lundsby, Jens J. Pedersen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Måske er løgnen blevet den nye rettesnor i USA, derfor har man valgt Trump.
Det første, der sker i et diktatur, er at man afskærer befolkningen fra at vide, hvad der faktisk er tilfældet, ved at fortælle det, man vil at de skal tro.
Usikkerhed understøtter magten, hvilket vi desværre har set flere eksempler på i Verden.

Klaus Flemløse, Eva Schwanenflügel, Arne Lund og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Georg Metz

Jeg så netop Susan Collins tale i Senatet - hun stemmer for Brett Kavanaugh's udnævnelse til Højesteretsdommer sammen med demokraten Joe Manchin, så nu har Brett Kavanaugh tilsyneladende de nødvendige stemmer.

Jeg skal ikke kokettere med at have de nødvendige juridiske forudsætninger eller detailkendskab til de refererede domme til at kunne vurdere Susan Collins gennemgang af Brett Kavanaugh's holdninger og arbejde hidtil ... men med det forbehold taget, så lød Susan Collins særdeles overbevisende i sin afstemningsforklaring.

Susan Collins beskæftige sig også med udnævnelsesprocessen i Senatet, som hun fandt dybt kritisabel.

Ligeledes brugte Susan Collins en del tid på anklagerne imod Brett Kavanaugh for seksuelle overgreb - især professor Christine Blasey Ford's anklager, som hun mente måtte afvises , da intet vidne har understøttet Christine Ford's påstande.

Talen varede i 45 minutter, og var bestemt værd at lytte til.

Her er et link til YouTube:

https://www.youtube.com/watch?v=1zGd26a9B0w

Eva - Men det kan man sgu ikke bebrejde kvinderne for"
Ikke det? Kvinder har da mindst 50 pct. - i USA nok en del mere - ansvar for børneopdragelsen, så hvad vil du med sætningen?

Susan Collins sagde i sin tale, at Trump havde hånet Christine Blasey Ford, og konstaterede at det var "completely wrong", hvorefter Collins i bund og grund fremførte hvad Trump ("completely wrong") havde gjort...

Eva. Kavanaugh bliver valgt af dem der bliver valgt af vælgerne. Kvinder kan stemme på de kandidater der repræsenterer deres værdier bedst. Præcist som mænd kan. Kvinder der ikke føler sig repræsenteret af dem på valgsedlerne kan i øvrigt selv stille op til valg i USA. Helt frit som kvinder kan i Kongeriget Danmark.

Eva Schwanenflügel

Bassim, tusind tak for at minde denne hjernedøde kvinde om hvordan man stemmer i demokratiet; -)

Ole Hye Jørgensen, Bettina Jensen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

"Kvinder der ikke føler sig repræsenteret af dem på valgsedlerne kan i øvrigt selv stille op til valg i USA. Helt frit som kvinder kan i Kongeriget Danmark."

Dette gælder også mænd, såmænd. Og helt frit kan man, hvis man enten er formuende, kendis eller del af en magtfuld partistruktur, stille op - og blive valgt, hvis man investerer i en kampagne som er stærk nok til at vinde markedets gunst. Et nærmest tvangsfrit system, forstås. Frihed for den friske.

Eva de kunne jo også have stemt anderledes ved sidste præsidentvalg. Men det gjorde de ikke. Kvinderne i USA bærer ligeså stor en del af skylden for dem der sidder i Washington som mændene gør.