Kommentar

Jeg føler mig tør, kedelig og ensom, når jeg ikke drikker alkohol

Den danske drukkultur dræner mig for energi. Også når jeg ikke drikker alkohol
Vi er nødt til at ændre vores absurde forhold til alkohol. Det er utroligt, at noget, der skader hjernen så meget, kan være så svært at lade være med at indtage, skriver Sacha Bavnhøj.

Vi er nødt til at ændre vores absurde forhold til alkohol. Det er utroligt, at noget, der skader hjernen så meget, kan være så svært at lade være med at indtage, skriver Sacha Bavnhøj.

Bax Lindhardt

11. oktober 2018

Jeg føler til tider, at jeg skal præstere mere i weekenden, end jeg skal i løbet af ugen på arbejdet. Det er otte år siden, jeg gik ud af gymnasiet, og presset for at drikke har som en tilbagevendende hæmoride fulgt mig lige siden.

Det er mere normalt at have en dårlig arbejdsdag end en dårlig drukdag. Med en dårlig drukdag mener jeg, at man for en aften ikke har lyst til at drikke hjernen ud og danse uhæmmet med arme, ben og underliv. Man vil måske gerne tidligt i seng, sove igennem og have noget ud af dagen efter.

Siger man det højt, vil man sandsynligvis føle, at man bliver stemplet som en, der er begyndt at gå i komfortable, økologiske Sloggy-underbukser, som muligvis kun skiftes hver anden dag, fordi man har læst, at kroppen er selvrensende, og at tøjvask er dårlig for miljøet. Sådan en, der under sengen gemmer alverdens skåle fulde af syndige indtagelser til de ensomme aftener, som der efterhånden er lidt for mange af. Bare fordi man en enkelt gang ytrer, at man gerne vil tage det roligt med det der drikkeri.

Men sådan er virkeligheden ikke. Jeg vil bare gerne slappe af i min hjerne, tak. Men jeg føler mig desværre tør, kedelig – og også lidt ensom – når jeg ikke drikker alkohol.

I familiens skød

Jeg møder det ikke kun hos mine jævnaldrende. Det er fredag aften i min familie, og vi åbner mindst én flaske rødvin. Jeg siger nej tak til vinen og bliver tilbudt andre alkoholiske drikke. »Hvidvin? Rosé? Øl? Somersby?« Hvortil jeg svarer: »Nej, ellers tak – jeg kunne godt drikke en cola.«

Da jeg senere på aftenen beder om et lille glas rødvin, bliver der åndet lettet op, og et familiemedlem udbryder ovenikøbet: »Godt! Skål på det.«

Jeg føler mig mærkelig, når jeg ikke vil drikke alkohol. En mærkelig følelse af, at min facon ikke bliver accepteret. Der bliver gjort et alt for stort nummer ud af det.

Jeg er til min kusines 18-årsfødselsdagsfest. Det er fredag aften. Jeg har glædet mig. Men jeg har også glædet mig til en overskudslørdag, og jeg vil helst undgå en ’av-mit-hoved’-lørdag. Så for at undgå at drikke alkohol den aften melder jeg mig som chauffør. Så er jeg jo ude over det. Tror jeg.

Jeg ser ikke min kusine særlig tit, og jeg vil faktisk gerne feste med hende. Min familie, inklusive mig selv, pisker en stemning op. Et »Eeej, skal du køre hjem?« efterfølges af et dybt suk fra mig og et »Ja, jeg tabte lodtrækningen, det er noget værre møg«. Efter en halv time rækker jeg min mor bilnøglerne, og hun tager imod dem. Jeg har fortrudt min beslutning. Jeg føler, at jeg kun kan feste med min kusine, hvis jeg kan indtage grænseløse mængder alkohol. Jeg får en drink i hånden og fornemmer en stor, lydløs applaus fra min familie.

Hvad er det for noget, jeg lærer en 18-årig?

Tørlagt

Så pege fingre skal jeg bestemt ikke. Jeg er selv med til at bidrage til den her kultur. Det ligger dybt i mig, at lige så snart dagen i kalenderen hedder torsdag, fredag eller lørdag, så er tiden kommet til, at jeg skal smide hæmningerne og skrue ekstra meget op for charmen.

Det er faktisk løgn. Det sker også af og til på mandage, tirsdage og onsdage.

Det er mig, der gisper højest, når en veninde ytrer, at hun lige er inde i en periode, hvor hun helst ikke vil indtage så meget alkohol. Efterfulgt af en række choktilstandsreaktioner fra resten af gruppen. »Er du o.k.?«, »Nå, det er sgu da bare, fordi du har tømmermænd fra i går, ikke?«, »Var det lidt for vildt sidste weekend?«, »Drunk-textede du ham der fyren igen?«.

Jeg havde så travlt med at komme i gang med at drikke alkohol, da jeg var yngre. Blive voksen nok til at feste. Nu savner jeg at være barn og drømmer mig tilbage til dengang, hvor min største bedrift i weekenderne var at indtage mit fredagsslik strategisk, så jeg ikke sad tilbage med alle de dårlige stykker til sidst.

Jeg føler mig tørlagt af at skrive det her indlæg. Så tør, at min mund bliver tør, og jeg får lyst til en gin og tonic. Mest for at kompensere for den stigmatisering, jeg føler, at jeg pådrager mig ved at skrive det her.

Men vi er nødt til at ændre vores absurde forhold til alkohol. Det er utroligt, at noget, der skader hjernen så meget, kan være så svært at lade være med at indtage.

Sacha Bavnhøj, kandidat i kommunikation.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Carsten Mortensen
  • ingemaje lange
  • Torben Lindegaard
Carsten Mortensen, ingemaje lange og Torben Lindegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Du behøver ikke alle de undskyldninger for at drikke.
Du behøver ikke vente på, at andre presser dig, og derved give dem skylden.
Du kan jo bare indrømme (over for dig selv), at du ikke kan/vil undvære det.

Grethe Preisler

Røvsyg taberfamilie, du er belemret med, men du har jo heller ikke valgt den selv.
Meld dig ud af den og find en anden, som forstår dig bedre, på instagram.com

Morten Røndal Olsen

Jeg vil give dig ret i, at der er noget i vejen med nogle drukkulturer her til lands. Men jeg vil også tilføje, at der findes mange kontekster, hvor unge mennesker mødes om andet end alkohol - det er bare om at opsøge dem. Og du er sandsynligvis ikke den eneste, der går med de her tanker.
Selv tog jeg et år, hvor jeg slet ikke drak alkohol, og det provokerede, at jeg måtte være sammen med mine venner på nye måder - i starten var det svært, men med tiden kunne jeg fornemme en lettethed over, at vi ikke nødvendigvis skulle drikke hjernen ud for at være sammen. Prøv det. Det kan være ret befriende.

David Zennaro, Jørgen Refshauge og Margit Lund Christensen anbefalede denne kommentar
Søren Korsholm

Hej Sacha, tag noget coke i stedet for. Det får du ikke ondt i hovedet af dagen efter, og du bliver ikke hjernedød af det. Lyder det ikke som en god idé? Eller hvad er der på spil i din modvillighed mod tab af kontrol?

Du færdes i et misbrugsmiljø og dine nærmeste er alkoholikere. Kom ud af det. Jeg har selv været der. Har ikke været fuld siden i sommers. Men har heller ikke nogen nære venner mere, fordi de alle sammen tager stoffer nu.

Carsten Mortensen, David Zennaro og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Det er en alvorlig sag at holde op med at drikke, især hvis man egentlig godt kan lide det og man skal kun kaste sig ud i en afvænning hvis drikkeriet giver alvorlige problemer, for det kan være svært at komme ind i rytmen igen. Men, bliver problemerne ved at drikke større end fornøjelsen, skal man selvfølgelig sige stop. Jeg holdt selv en pause fra vin i præcis et år fordi der var kommet for meget afhængighed og automatik over det og jeg havde alligevel ikke råd de dyre flasker St. Emillion jeg egentlige drømte om. Så, da jeg startede op igen, fandt jeg ud af at jeg helt havde mistet interessen for vin. Det er den risiko man løber. Heldigvis har jeg bevaret min trang til øl og det er ren fornøjelse, for den kan jeg styre.

Det lyder mest af alt som om det er skribenten, Sacha Bavnhøj, der har et absurd, uselvstændigt og umodent forhold til alkoholiske drikkevarer!

Selvbestemmelse er den bedste form for opstemthed. Nære venner er en overvurderet størrelse - mange venner er bedre, så man kan skifte ud i omgangskredsen, hvis den bliver for påtrængende. Drop de høflige afslag. Verbale håndkantslag er langt mere effektive. Forbered et par stykker til næste komsammen: Hvorfor smører du ikke bare den kage direkte på lårene? Stikke fingeren i jorden? Det skulle da være den jord du har i hovedet. Det bliver hurtigt meget festligt, synes jeg, som hverken ryger, drikker eller spiser sukkermad. Livet er kort nok i forvejen. :)

Opfølgende kommentar: det er ikke normalt at drikke større mængder alkohol hver dag. Druk merr end en gang om ugen er alkoholmisbrug. Det kan godt være de ikke selv kan se det nu, men det er næppe sundt for dig at være i et miljø i længden hvor gruppepresset regerer. Det er samme slags kultur der får unge fyre til at lave grænseoverskridende handlinger og overilet adfærd, der i værste fald koster nogen livet.

John S. Hansen

Hmm...sidder selv og får lyst til en G&T - men drikker ikke G&T før 1200!
Helt uden rygrad er man jo ikke!

Steffen Gliese

Jeg holder meget af alkohol, men jeg bryder mig virkelig ikke om kontroltab, så jeg drikker mådeligt. Jeg kan ikke arbejde på alkohol, selvom det vist er meget almindeligt i min branche, timingen og vurderingsevnen forsvinder.

Kronikken slutter: "Men vi er nødt til at ændre vores absurde forhold til alkohol. Det er utroligt, at noget, der skader hjernen så meget, kan være så svært at lade være med at indtage."
Hun kan da bare sige nej tak, og så være lige glad med hvad de andre siger. Sådan gør vi ofte vores egne problemer til de andres. Er det ikke lige meget, hvis de ser dig som kedelig?

Sandheden er at det ikke er dig der er kedelig når du ikke drikker.
Det er alle andre der pludselig virker meget mere interessante når du selv drikker.