FOLK

Niko Grünfeld I
Alternativets kulturborgmester, Niko Grünfeld, er gaven, der bliver ved med at give, i hvert fald hvis man er journalist/politisk modstander. Senest er det kommet frem, at Grünfeld smykkede sig med lånte fjer, da han i 2015 skulle udfylde et cv.
Niko Grünfeld II
Kulturborgmesteren har en HD fra Handelshøjskolen i Aarhus, hvilket svarer til en bachelorgrad. Men da Altinget i 2015 bad alle politiske kandidater udfylde et cv og anføre mærkesager, skrev Grünfeld, at han havde en kandidatgrad.
Niko Grünfeld III
Balladen omkring kulturborgmesteren begyndte som bekendt, da det kom frem, at han havde brugt 130.000 kroner på at indrette sit borgmesterkontor. Siden viste det sig, at han også har påstået, at han har en mastergrad i psykologi. Det har han ikke.
Niko Grünfeld IV
Kulturborgmesteren har undskyldt sit indretningsbudget med, at borgmesterkontoret er alle københavneres. Og det har fået vittige mennesker på Facebook til at tilbyde en cv-workshop, som selvfølgelig finder sted på borgmesterkontoret.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »