FOLK
Niko Grünfeld
Vist er det trist, at Københavns kulturborgmester går af, fordi hans familie trues pga. hans fejltagelser. Men, spørger komiker Brian Mørk, når nu Niko Grünfelds kontor var for ALLE københavnere, er det så også ALLE københavnere, der går af?
Louis C.K.
Komiker Louis C.K., der blev ramt af #MeToo, er i gang med et comeback, og det tyder på, at han prøver at forholde sig til sin egen grænseoverskridende adfærd. Ved en optræden i New York talte han således om, at han havde været en tur i helvede.
Banksy
Hemmelighedsfulde Banksy, der forleden stod bag et opsigtsvækkende auktionsstunt, hvor et af hans egne malerier blev halvvejs makuleret, fortæller i en video, hvordan makuleringen blev sat i værk – og at hele maleriet blev makuleret ved de tests, han lavede forinden.
Kristen Bell
Flere af Disneys tegnefilm kritiseres for at have et forældet kvindesyn. Skuespilleren Kristen Bell, der lagde stemme til den noget mere progressive Frozen, advarer børneforældre imod Snehvide, bl.a. fordi prinsen kysser titelpersonen uden tilladelse.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »