FOLK
Britta Nielsen
Tabloidmedierne fortsætter med at komme med detaljer om den forsvundne tidligere afdelingsleder i Socialstyrelsen, Britta Nielsen. I går kunne B.T. afsløre, at Britta Nielsen har været på luksusture med tre andre sigtede i sagen i Sydafrika og i Mozambique.
Britta Nielsen II
B.T. er i besiddelse af en videooptagelse fra turen. Og den er sjælden, da Britta Nielsen typisk sørgede for ikke selv at være med på videoer og billeder fra sine ture. »Hun undskyldte sig altid med sin vægt og sagde, at hun ikke var fotogen,« siger en kilde til avisen.
Britta Nielsen III
Ekstra Bladet kunne også komme med nye oplysninger om, hvordan svindlen angiveligt blev opdaget. Ifølge avisen var det, fordi der manglede 68.743 kroner til projektet ’Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker i akut psykisk krise’ i Nyborg.
Britta Nielsen IV
Det var en en kvindelig HK’er fra Nyborg, der undrede sig over det manglende beløb, som altså siden viste sig præcis at svare til en overførsel til Britta Nielsens private konto. Ekstra Bladet har allerede døbt hende ’Heltinden fra Nyborg’.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
"Tabloidmedierne fortsætter med at komme med detaljer....."
Ja, og Information følger lige i hælene, åbenbart?