Folk

Folk

10. oktober 2018

Kongehuset

1257 Amalienborg er navnet på Berlingskes nye podcast om vores royale medborgere. Første afsnit handler om, hvad ’indskrænket monarki’ er. Næste måneds tema er Kongehusets brug af sociale medier. Forhåbentlig kommer der snart noget om dronningen.

Skytte I

På dronningens fødselsdag den 16. april blev en ulv skudt i Vestjylland. Det er en 66-årig mand siden blevet idømt 40 dages fængsel for. Han anker nu dommen med henvisning til, at det ikke er bevist, at der var tale om en genetisk ren ulv.

Skytte II

16-årige Stephanie Grundsøe har bedre held med skyderiet. Mandag vandt hun guld i ti meter luftriffel til Ungdoms-OL i Buenos Aires. Til trods for en puls på 250 lykkedes det hende at holde hovedet koldt og slå medfinalisten Mehuli Ghosh fra Indien.

Katrine Marie Guldager

Katrine Marie Guldager prøver også at holde hovedet koldt. På Facebook poster forfatteren film af sig selv, der går og snakker om dagens udfordringer: »Jeg har skiftevis lyst til at tæve min hovedperson og bliver vred på hans vegne,« udtaler hun.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer