Kronik

Fonde bør investere massivt i at overvinde demokratiets krise

Vores demokrati har akut brug for hjælp til at udvikle nye moderne deltagelses- og beslutningsværktøjer. Derfor må fondene kigge op og løsrive sig fra deres fundatser for at investere i demokratiet
Hvad kan fonde gøre for demokratiet? Der er blandt andet behov for at støtte de mange nye demokratifestivaler, der med bornholmsk forbillede pibler frem i hele landet, mener dagens kronikør.

Hvad kan fonde gøre for demokratiet? Der er blandt andet behov for at støtte de mange nye demokratifestivaler, der med bornholmsk forbillede pibler frem i hele landet, mener dagens kronikør.

Pelle Rink

30. oktober 2018

Fondene spiller en historisk vigtig rolle, når vi som samfund står over for store ’forældreløse’ problemer, der går på tværs af stat, marked og civilsamfund.

Men kigger man på de seneste ti års største kriser – finanskrisen, flygtningekrisen, klimakrisen og den aktuelle demokratikrise – er der brug for en diskussion af, om fondene spiller deres kort optimalt – set fra et samfundsperspektiv. 

Vi vinder alle, hvis fondene formår at gribe samfundets største kriser som en mulighed for at tage samfundsansvar og investere i nye tværgående løsninger.

Begrænsede fonde

Vi har gennem generationer skabt en unik fondsmodel, hvor førende danske virksomheder er født delvist fondsejet. Det beskytter arbejdsmarkedet mod aggressive udenlandske opkøb og heraf udflytning af arbejdspladser.

Derudover bidrager fondene med vigtig risikovillig kapital, der kan accelerere nytænkende samfundsløsninger, når behovet er størst. Tilsammen har fondene på papiret en imponerende slagkraft. Godt 4.100 filantropiske fonde har en egenkapital på i alt 377 mia. kr. og bidrager med godt 17 mia. kr. om året til udviklingen af det danske samfund.

Den store udfordring består i fondenes begrænsede agilitet – altså investeringsparathed i forhold til at rykke på aktuelle udfordringer og dagsordener.

De fleste fonde er bundet af fundatser – fondenes egne grundlove – der i deres tænkning passer stadigt dårligere til en moderne omskiftelig verden. Fundatserne er typisk formuleret ved grundlæggelsen, hvor der er udpeget særlige fokusområder, der søges løst gennem fondens midler.

Det kan være ved et fokus som f.eks. hjemløshed, forskning i folkesygdomme, kulturarv eller midler, der f.eks. begunstiger personer opvokset på Holstebro-egnen. Alt sammen godt og nyttigt i en verden af velkendte problemer med velkendte tilgange.

Men fondenes problemorientering mod deres eget fundats bliver en stadig større hæmsko for vores innovationskraft i en verden, hvor kriser opstår stadig mere akut, stadig mere globalt, stadig mere på tværs af brancher, aktører, siloer og fag.

Det er en skam.

Fondene kan som fjerdesektorens risikovillige kapital opnå en unik effekt ved investeringer i krisetider, hvor den øvrige kapital i markedet typisk gearer ned. Bag enhver krise bor der en unik mulighed for at gentænke et stærkere samfund og fællesskab.

Kriser med investeringspotentiale

For ti år siden tordnede finanskrisen. Danmark og resten af verden havde brug for nye meningsfulde finansieringsmodeller og alternativer til bankernes uansvarlige måde at håndtere fællesskabets aktiver på. 

De fleste fonde fortsatte ufortrødent investeringer inden for deres egne fokusområder og forsømte at støtte udviklingen af nye meningsfulde svar på et dysfunktionelt finansielt marked. Et problem, der stadig hjemsøger os.

Det fik helt nye aktører til at gå foran med udviklingen af alternativer. Det igangsatte hele crowdfunding-bølgen, den digitale møntfod bitcoin så dagens lys, og i storbyer som Barcelona skabte borgerne deres egen møntfod. For en fri og agil fond kunne finanskrisen være et afgørende springbræt for udviklingen af nye vitale bud på et bæredygtigt finansielt marked – til gavn for alle i fremtiden.

COP15 i København står i dag som en afgørende milepæl på klimaområdet. Negativt set som en stor politisk klimafiasko i FN-systemet under ledelse af et fumlende dansk værtskab. Positivt set som den største enkeltstående begivenhed, der kickstartede nye klimaaktivister, græsrodsbevægelser og mobiliserede til øget aktivering af civilsamfundet og erhvervsliv, da det politiske system så åbenlyst fejlede i klimakampen.

En fri og agil fond kunne samle et unikt momentum op og kickstarte mobiliseringen at klimaløsninger på tværs af helt nye aktører. Nu, ni år efter, har klimadagsordenen langsomt fundet indpas hos en række af de ledende danske fonde.

For tre år siden stjal flygtningekrisen samfundsdagsordenen. Kommunerne fik til opgave at sikre bolig, job og integration af de mange nye borgere. På rekordtid samlede 150.000 danskere sig som frivillige i netværket Venligboerne og overgik dermed det samlede antal partimedlemmer i Danmark.

Jeg stod selv bag initiativet Venligbolig, som var et alternativt boligformat, hvor over 100 familier hurtigt stod klar til at stille deres grund til rådighed for en midlertidig flygtningebolig. En fri og agil fond kunne have kickstartet udviklingen af helt nye bolig- og integrationsformater i et samspil med civilsamfund og erhvervsliv.

Krisens mobiliserende kraft var en enestående investeringsmulighed i nye løsninger på, hvordan vi skal håndtere fremtidens øgede krigs- og klimaflygtninge.

Invester i demokratiet

I dag står verden over for en åbenlys demokratikrise. Stadig flere antidemokratiske stemmer stormer frem med Trump, Putin, Orbán, Brexit, fake news, populisme, politikerlede, ekkokamre og troldefabrikker.

I generationer har vi i Norden været et fyrtårn for demokrati, men de engang så solide søjler er begyndt at slå revner. Det repræsentative demokrati lider under øget mistillid, og partiforeningerne har haft en medlemsflugt, hvor de er gået fra at tælle 11 procent af danskerne til fire procent på bare ti år.

Det kalder på investeringer i løsninger, der kan samle og genrejse et levende, kompetent og progressivt demokrati. De fleste fondsaktører ser problematikken på tværs af deres respektive fokusområder, men få har indskrevet demokrati i deres fundats. Det blev ganske enkelt taget for givet, da fondene blev skabt.

Hvad kan fondene gøre? De kan begynde med at arbejde for en øget demokratisk kontrol af deres egen ledelse, deres virke og involvering af offentligheden i deres investeringer. Og ikke mindst kan de bidrage med en solid saltvandsindsprøjtning til vores demokratiske styre, så vi sammen kan gentænke og revitalisere det.

Der er brug for investeringer i måden, vi engagerer og træffer beslutninger på. Demokrati skal på skoleskemaet og demokratitræning skal ud på arbejdspladserne. Vi skal styrke forskningen på området og indsamle viden om initiativer, der øger demokratisk medskabelse.

Der er brug for støtte til at udvikle nye inddragelsesværktøjer, der kan styrke beslutningsgrundlaget for de folkevalgte, og direkte økonomisk støtte til lokale ildsjæle og aktivister, der kæmper for lokaldemokrati, beboerdemokrati eller hverdagsdemokrati.

Der er behov for at støtte de mange nye demokratifestivaler, der med bornholmsk forbillede pibler frem i hele landet. Og der er akut brug for at give partiforeningerne, de folkevalgte og det parlamentariske system hjælp til at udvikle nye moderne deltagelses- og beslutningsværktøjer.

Vi kan med fordel hente viden og inspiration fra internationale forsøg med delegativt demokrati, e-demokrati, borgersamlinger og fluid democracy.

Demokratiet ligner på mange måder et godt håndværkertilbud. Tiden kalder på, at også fondene kigger op og løsriver sig fra deres fundatser for at investere i demokratiet.

Med styrkede demokratiske muskler kan vi igen begynde at løse problemer som hjemløshed, klima, forskning i folkesygdomme, nye finansielle modeller og støtten til den værdigt trængende fra Holstebro-egnen. Danmark kan igen blive et laboratorie og fyrtårn for udvikling af demokrati. Verden har aldrig haft mere brug for det.

Johan Galster, demokratirådgiver, WE DO DEMOCRACY

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ervin Lazar
Ervin Lazar anbefalede denne artikel

Kommentarer

Demokratiet, også i Danmark, har helt klart problemer. Lige fra det nære demokrati i boligforeninger, fag- og partiforeninger til den måde, forvaltning og folketing i dag fungerer. Men opnås forbedringer gennem arrangementer og ledelsesværktøjer, bestilt og betalt “oppefra” eller skulle partier og andre hellere igen satse på programmer, der sigter mod problemløsning, og bredere diskussion i samfundet om dem? I dag har vi, som professor Tim Knudsen kaldte det, “markedspartier”; vi har i forvejen (for) mange penge i politik, der bruges på manipulation og stemmetalsoptimering. Folkemøder er en fornøjelig ting, men forringelserne af offentlighedsloven, det større råderum for korruption og magtmisbrug, som vi har fået med de offentlig-private samarbejder, er sådan noget, som har egentlig betydning.

Torben Skov, Flemming Berger, Helene Kristensen, Torben K L Jensen, Rasmus Knus, Trond Meiring, Werner Gass og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

I dagens kronik i Information "Demokratiet kalder de frie fonde", giver Johan Galster anvisninger eller eksempler på, hvordan fondene kan gentænke deres rolle og geare sig selv til at arbejde for klimaløsninger, grøn omstilling og demokratisk medskabelse. Det kan ske ved at de frigør sig fra bindingen til deres fundatser. Så langt så godt. Stærkt problematisk er det imidlertid, at Galster kan slippe af sted med at sætte Brexit i samme bås som Trump, Putin, Orbán, fake news, populisme, politikerlede, ekkokamre og troldefabrikker. Altså refleksagtigt rubricere resultatet af en britisk folkeafstemning som en ulykkessvanger, demokratiundergravende manøvre. Det mærkelige er altid, at afstemningsresultater, der går EU-etablissementet, eliten, den politiske og økonomiske, imod, og som udtrykker EU-kritiske budskaber fra vælgerne, flertallet af disse, vækker denne rituelle vrede og fyrer op under bekymringerne for demokratiet og dets fremtid. Og fremkalder populisme-automatpilotreaktionerne. Vi kender det jo til bevidstløshed herhjemme i DK. Nejsigerne er de negative kræfter. Det er et kæmpeproblem, at Brexit pr. automatik indgår i diskurs om demokratiet under angreb, illiberalt demokrati og populismens skadevirkninger. Hvem er det, der har retten til at tolke på resultatet af folkeafstemninger?

Torben Skov, Flemming Berger og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Kurt Loftkjær

Hvorfor skal fonde have magt over vores demokrati?

En hurtig replik til kronikkens grundtanke om, at fonde måske kan hjælpe demokratiet, er at fondene og der økonomiske begunstigelser udgør et stigen problem for demokratiet.

Lad mig blot nævne et enkelt eksempel på demokratiødelæggende problemer i forbindelse med fondes pengetanke giver muligheder for, at en nichesport som roning får mulighed for udvide allerede tvivlsomme rosportsanlæg på Bagsværd Sø. Fondene, der er tale om, er p.t. Nordeafonden, A. P. Møller-fonden og Lokale- og anlægsfonden under Kulturministeriet finansieret af Tips og Lotto.

Hvorfor skal disse fonde have lov til at bestemme hvordan vores natur skal indrettes? Hvor skal de bestemme, at fritidsaktiviteter og professionel sport er vigtigere end natur og miljø.

Uden fondenes penge ville det nævnte meget kontroversielle projekt ikke blive til noget!

Formand for DN Gladsaxe/v. Kurt Loftkjær

Lise Lotte Rahbek, Torben Skov, Britta Hansen, Anne-Marie Krogsbøll, Kim Houmøller, Helene Kristensen, Torben K L Jensen, Dina Hald og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Ganske rigtigt er mange gamle danske virksomheder fondsejede.

Men - især efter at fondsloven blev lempet efter amerikansk forbillede I 2004 - er der kommet et mylder af - kun på overfladen - almennyttige fonde.

https://www.themis.dk/synopsis/docs/Lovsamling/Fondsloven.html

Fondskonstruktionen er her lavet for at drage en del af virksomhedernes overskud udenom beskatning.

Blot der er et velgørende “figenblad” til stede er der vide rammer for fondenes dispositioner.

Fradragsberettigede fonde kan uddele midler uden større kontrol – dog ikke til egen familie - og en gruppe af fonde kan således begunstige hinanden indbyrdes “ad bagvejen” - f. eks ved at støtte hinandens PR-arbejde, bl. a. gennem “tænketanke” til udbredelse af den liberalistiske ideologi.

Cepos får bidrag fra fonde.

“Fonden til unge handelsmænds uddannelse” - FUHU – nu omdøbt til DSEB

https://dseb.dk/om-dseb

driver tænketanken DEA, der skal påvirke samfundet til managementmæssige synspunkter.

Lars Løkke Rasmussens lejlighed I Nyhavn bliver stillet til rådighed af den fondsejede tobaksindustri gennem ejendomsselskabet Jeudan (aktiver 23 mia. kr)

https://da.wikipedia.org/wiki/Jeudan

Dette har som aktionærer de fondsejede Chr. Augustinus´ fabrikker (tobaksindustrien) og Oticon/William Demant.

https://da.wikipedia.org/wiki/Jeudan

Som fondsejede er disse skattebegunstigede.

Det erhvervsdrivende selskab – Jeudan – er derimod ikke underlagt begrænsninger med henblik på udbyttet.

Jeudans direktør er samtidig bestyrelsesformand i CEPOS

Betaler Løkke for lejligheden I Nyhavn?

https://politiken.dk/debat/laeserbreve/art5455721/Betaler-Lars-L%C3%B8kk...