Læserbrev

Forandringens vinde blæser, men vindmøllerne står stille

Nogenlunde samtidig med at seks ministre fremlægger regeringens klimapakke på Christiansborg, løber jeg forbi de tre havvindmøller på nordstranden i Hvide Sande. Som så ofte før blæser der en frisk sydvestenvind, og havet er godt oprørt. Alligevel står møllerne stille
11. oktober 2018

Nogenlunde samtidig med at seks ministre fremlægger regeringens klimapakke på Christiansborg, løber jeg forbi de tre havvindmøller på nordstranden i Hvide Sande. Som så ofte før blæser der en frisk sydvestenvind, og havet er godt oprørt. Alligevel står møllerne stille.

Elmarkedet kan være stort set umuligt at gennemskue for menigmand, gennemmanipuleret og reguleret som det er. Set i det store perspektiv giver det ingen mening at bremse møllerne, mens man af andre, sikkert driftsøkonomiske, hensyn i stedet holder gang i gas- og kulkedlerne.

Lad det være mit forsinkede svar til Kristian Jensens kronik(d. 29.09.2018, red.), når vi udtrykker et ønske om at tage økonomien tilbage: Må den dag komme, hvor markedet ikke arbejder i kapitalens, men i vores, vores børns og naturens interesse.

Mange vil stadig hævde, at klimaudfordringerne kan løses på markedets vilkår. Nok så meget greentechog nok så mange teknologiske landvindinger kan bare ikke ændre det faktum, at økonomien ikke er neutral— den vil tit og ofte modarbejde den sunde fornuft.

Mens forandringens vinde blæser, står vindmøllevingerne skræmmende stille.

Christian Estrup, Hvide Sande

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu