Læserbrev

Fordelene ved at give bistandskroner til private virksomheder opvejer risiciene

Der kan være mange fordele ved at støtte Alibaba med 6,5 millioner bistandskroner, viser lignende projekter
Debat
30. oktober 2018

P4G-projektets inddragelse af den private sektor på udviklingsområdet har affødt en del debat. Aktuelt gælder det beslutningen om at støtte Alibaba med 6,5 millioner bistandskroner til udvikling af bæredygtige pakkeudbringningsløsninger.

På baggrund af erfaringer inden for erhvervsuddannelse fra Afrika og Mellemøsten med Sida (Sveriges Danida), SCANIA og Volvo finder jeg, at fordelene ved P4G-projektet opvejer risiciene. Disse projekter bragte donorer, internationale virksomheder, lokale myndigheder og uddannelsesinstitutioner sammen.

Fordelene ved det var, at institutionerne og landene fik adgang til den nyeste teknologi, specialiseret træningsudstyr og efteruddannelse af lærere.

Projekterne førte til et relativt hurtigt spring ind i at kunne tilbyde uddannelser, der tilfredsstillede erhvervslivets behov for relevant uddannet arbejdskraft.

Efter projektafslutning kan et fortsat samarbejde mellem parterne medvirke til kontinuerlig opgradering af uddannelserne og den tilhørende teknologiske udvikling. Noget, som de modtagende landes regeringer og institutioner sjældent har økonomi til at klare.

Er Alibaba villig til at samarbejde?

Problemet er dog, at private virksomheder er brandorienterede, mens formålet med udviklingsbistand er samfundsudvikling. Den cocktail blander som olie og vand. Som katalysator erfarede jeg, at virksomheder kan have svært ved at acceptere inddragelse af konkurrerende brands.

For Alibaba bliver spørgsmålet, hvordan bæredygtig levering af e-handlede varer, udviklet med støtte fra danske udviklingsmidler, deles med konkurrenterne – eksempelvis Amazon. Er Alibaba villig til at samarbejde med konkurrenter?

Problemstillingen bliver også juridisk i forbindelse med EU’s konkurrenceregler om konkurrerende virksomheders omgang med hinanden. Findes der lignende klausuler, der kan påvirke Alibaba-projektet?

Fordelene ved involvering af den private sektor i udviklingsbistanden opvejer som sagt risiciene. Men der er et meget stort behov for samtale mellem donorer som Danida og den private sektor, om de barrierer, der er, og deres løsning.

Svend Erik Ladefoged, tidligere chefrådgiver, Danida og FN’s organisation for industriudvikling (UNIDO)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Philip B. Johnsen

Mafia!
Husk nu på, hvad sagen handler om!

International organiseret kriminalitet er kendetegnet ved, at være et samarbejde mellem politikere, insititutioner kontrolleret af politikere og international organiseret kriminelle.

Nødvendighedens politik, konkurencestaten, globaliseret deregulering af lønvilkår, arbejdsvilkår, deregulering af miljø og klima politik.

Husk på hvem der var tidligere beskæftigelses minister.
"Begreber som »social dumping«, »kædeansvar« og »klausuler« er kommet ind i debatten, men der er efter Dansk Arbejdsgiverforenings opfattelse tale om en helt fordrejet debat, der kun tjener det formål at skabe kunstige mure imod en sund international konkurrence."
Jørn Neergaard Larsen i 2013.

Nu nærmer det sig Corporate statism eller state corporatism udviklet af Othmar Spann and Benito Mussolini.

Gig economy.
Konceptet bag bl.a. Amazon og Alibaba

Gig economy kaldes med et andet ord for profitoptimering, hvor et stigende antal jobs bliver udbudt freelance og ofte, som globale opslåede projekter i fri international konkurence.

Da statsminister LLR i sin forrige nytårstale, sagde direkte til de unge, at de unge i dag skal forberede sig på, at måtte skifte arbejde og skaffe sig nye kompetencer, mange gange i løbet af et meget langt arbejdsliv, så var det ‘gig economy’, der taltes om, resultatet af liberalismens ekstreme globaliserede deregulering og afskaffelse af så mange rettigheder for arbejdstager, det overhoved er muligt, så markedskræfterne globalt kan få frit løb.

Politikere vil udstyre globalisering med underbetalte arbejdere, der er ansat, som selvstændige daglejere uden overenskomst, der sælger deres arbejdskraft på internet sider til tidsafgrænsede projekter.

Læs om globaliseringens fremtidige arbejdsmarked til de unge:
“London’s ’gig economy’ has grown by more than 70% since 2010.”
Link: https://www.theguardian.com/money/2016/dec/09/londons-gig-economy-grown-...

“The ‘gig economy’ is coming. What will it mean for work?”
Link: https://www.theguardian.com/commentisfree/2015/jul/26/will-we-get-by-gig...

“The millions of freelancers, contractors, temps and on-demand workers in the American workforce all have one thing in common: They’re all part of the ever-expanding gig economy.”
Link: https://www.businessnewsdaily.com/10359-gig-economy-trends.html

De senest tal om fattigdom i EU fra Eurostat website.
‘People at risk of poverty or social exclusion’
16,7% af borgerne i Danmark.
23,5% af EU borgerne.

Anne-Marie Krogsbøll, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Ej, nu må du lige. Der ville lyde tilsvarende ramaskrig, hvis Amazon havde fået del i sådan en pulje. Alibaba flyver stort set alt deres gods ind i Danmark. Alternativet ville være den transsibiriske jernbane, hvilket ikke ville fungere. De har ellers penge nok til at etablere deres helt egen handelsrute. Kinesiske pakker er ydermere ved at vride halsen om på PostNord som en slags femte kolonne med deres alt for lave portopriser.