Kronik

Fordommene står i kø om hvide mænd med unge asiatiske koner, men det kan sagtens være kærlighedsfulde ægteskaber

Vi kender alle klichéen om ’købekonen’ fra Asien, men jeg vil gerne udfordre den vestlige opfattelse af romantisk kærlighed som værende det eneste rigtige
Vi kender alle klichéen om ’købekonen’ fra Asien, men jeg vil gerne udfordre den vestlige opfattelse af romantisk kærlighed som værende det eneste rigtige

Mia Mottelson

20. oktober 2018

I begyndelsen af min studietid tog min studiegruppe og jeg til Færøerne. Vi skulle prøve kræfter med den antropologiske disciplin: feltarbejdet – og målet var at blive klogere på, hvorfor et stigende antal kvinder fra Filippinerne flytter til Færøerne og gifter sig med færøske mænd.

Vi kender alle klichéen om ’købekonen’ fra Asien og den hvide mand, som ingen herhjemme vil have. Når vi passerer den levende version af denne fortælling på gaden eller i Netto, er det ikke sjældent, at vores øjenbryn ryger helt op til hårgrænsen, mens et bedrevidende smil kommer til syne og signalerer noget a la ’jahh, jeg ved jo godt, hvordan det her i virkeligheden hænger sammen’.

Jo flere gange, vi gentager klichéen for hinanden, jo mere sand bliver den. Vi kategoriserer, generaliserer og systematiserer alle sammen vores omgivelser i kasser og kategorier i et eller andet omfang. Det er naturligt, og hvis ikke vi gjorde det, ville verden fremtræde kaotisk for os.

Problemet er, at vi alt for sjældent får overvejet, hvis virkelighed der egentlig danner grundlag for vores fortællinger om andre mennesker. Og hvilken værdi er der egentlig i en sådan verdensforståelse?

Drømme om ægteskab

Hvor meget ved vi egentlig omkring de tværkulturelle eller ’tværøkonomiske’ ægteskaber? Findes der en universel definition på et rigtigt ægteskab, som kan bruges som målestok, når vi forholder os til andre menneskers liv og parforhold? Hvordan kan man overhovedet tillade sig at forholde sig til andre menneskers liv uden først at være nysgerrig og åben over for at forstå deres virkelighed?

Skal parterne i et ægteskab være økonomisk ligestillede, før det kan være harmonisk og lige? Skal et ægteskab opstå i en suppe af boblende forelskelse, før det er legitimt og rigtigt? Er penge og kærlighed to uforenelige størrelser?

På baggrund af mine møder med en række mennesker, hvis virkelighed alt for ofte bliver taget som gidsel i en fordomsfuld fortælling, vil jeg udfordre fordommen om ’købekonen’ og vores vestlige opfattelse af romantisk kærlighed som værende det eneste rigtige udgangspunkt for et ægteskab.

Lad os først lige tage temperaturen på kærlighed og parhold i dagens Danmark. Drømmen om den sprudlende forelskelse, der leder til kærlighed og ægteskab og redebyggeri, står i stærk kontrast til manges faktiske virkelighed med singleliv, Tinder-dates og skilsmisser.

Tilsyneladende er der et skel mellem manges drømme om det gode liv med livlig romantik og tosomhed og den faktiske virkelighed. Vi sidder klinet til skærmen, når det romantiske kærligheds-ægteskab udfordres af det arrangerede ægteskab i Gift ved første blik. Hvad sker der mon, når fundamentet for et ægteskab ikke er forelskelse, men i stedet er fælles drømme og mål i livet og et arrangeret match af ’udbud og efterspørgsel’ hos parterne?

Kærlighedseksperten Gert Martin Hald fra serien udfordrer vores forestilling om graden af lykke i arrangerede ægteskaber over for ægteskaber, der er resultat af forelskelser. Halds pointe er, at selv om niveauet af lykke hos par i arrangerede ægteskaber i de første år er lavere end i begyndelsen af ’kærlighedsægteskaber’, så stiger det gradvist og matcher til sidst graden af lykke i ’kærlighedsægteskaberne’, hvor graden af lykke til gengæld daler med årene i takt med, at forelskelsen aftager.

Når forelskelsen er væk, og de fælles drømme og mål for livet ikke lige var der alligevel, så bliver det sure undertøj og opvasken måske pludselig til en mindre meningsfuld affære. Til gengæld synes fælles drømme, værdier og forestillinger om det gode liv at være et frugtbart udgangspunkt, som med tiden kan udvikle sig til respekt, tillid og endda kærlighed mellem parterne.

At doktor Hald gang på gang sammenbidt og tørt må acceptere, at deltagerne ikke går med på »eksperimentets præmisser«, når de efter tre dage giver op, fordi de ikke kan mærke »den der gnist«, er også ærgerligt, da konceptet, det arrangerede ægteskab, ikke får lov til at blive prøvet grundigt af.

Godt tilfredse

Tilbage til Færøerne. Nogle af de færøsk-filippinske ægtepar, vi lærte at kende, levede op til fordommen om den aldrende, vestlige mand, der tager til Asien og møder en yngre kvinde, som tager med ham hjem, og som efterfølgende understøtter sin familie økonomisk fra det kolde nord. Nogle ægtepar støttede kvindens familie med et fast, månedligt beløb, andre med hjælp til husrenovering eller en bil. Mange havde nogle helt andre historier.

Fælles for de ægtepar, vi mødte, var, at de i kraft af deres ægteskaber udlevede deres drømme om familiestiftelse og oplevede tryghed og omsorg. Kærligheden var opstået med tiden, sagde flere, mens fælles holdninger til og værdier om et godt liv var bærende for ægteskaberne.

Vi mødte par, der gennem hinanden fik, hvad de hver især ønskede sig. Børn, en partner, social tryghed, økonomisk tryghed, en at dele livet med, et hjem, samliv, social status og »a greener pasture«, som en af kvinderne udtrykte det.

Man kan vælge at se den økonomiske ulighed og de involverede penge mellem ægteparret og kvindens familie som et udtryk for ’købekone’-fænomenet. Sådan kan det se ud gennem et par vestlige briller, hvor penge og kærlighed ofte forstås som to moralsk uforenelige størrelser.

Heldigvis er der flere sæt briller til rådighed i verden, og vi prøvede et par stykker gennem vores feltarbejde.

Vi mødte filippinske kvinder, der havde taget magten over deres egen tilværelse og fungerede som både mødre, koner, veninder, ja, endda færinger, som stærk arbejdskraft i deres lokalsamfund og ikke mindst familieforsørgere på Filippinerne.

Vi mødte færøske mænd, der efter mange års ensom søgen endelig udlevede deres drøm om et traditionelt, trygt familieliv. Kærlige fædre og ægtemænd, der var vigtige (økonomiske) medlemmer af kvindernes filippinske familier.

Ægtepar, der udforskede hinandens kulturelle baggrunde, som gav deres børn det bedste fra begge verdener i form af traditioner, sprog og mad. Og ægtepar for hvem et ægteskab uden forelskelse ved første blik og med penge involveret i relationen alligevel udgjorde et godt og meningsfuldt liv.

Graden af lykke på doktor Halds kurve forekom os høj hos begge parter i mange af tilfældene.

Udover klicheerne

Jeg ønsker ikke at male et pladderromantisk billede af ægteskaber mellem asiatiske kvinder og vestlige mænd. Det ville være lige så simplificerende og uinteressant, som når købekone-klichéen kommer på bordet.

Jeg mener, det er relevant og vigtigt at forholde sig til den globale ulighed, der i mange tilfælde også har betydning for indgåelsen af disse ægteskaber, og at virkeligheden selvfølgelig også rummer de dårlige historier.

Min pointe her er, at det også er relevant og vigtigt, når vi taler om andre mennesker (og deres ægteskaber) at være nysgerrig på de nuancer, modsigelser og komplekse forhold, der altid er en del af levede liv.

Med nysgerrighed kan vi blive beriget med indblik i andre verdener, logikker og værdier end vores egne og herigennem opdage, at virkeligheden er uudtømmelig for nuancer. Erkendelser af at vores egne forståelser af virkeligheden måske ikke helt lever op til standarden ’almengyldige’.

Verden er ikke altid, som vi lige går og synes, den er. Om det så handler om ’undertrykte muslimske kvinder med tørklæde', ’de dårligt begavede Trump-tilhængere’ eller ’de utryghedsskabende romaer med lidt for lange fingre’.

Anne Toft Ramsbøl er antropologistuderende.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Pedersen
Erik Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg tænker at det begreb vi fordumsfuldt kalder"købekone" oversat til danske forhold svarer meget til husbestyrerinde. For nogle udvikler det sig følelsesmæssigt positivt, for andre bliver der ingen fællesskab og altid 2-3 skridts afstand på gaden.

Lise Lotte Rahbek

Vi kender alle klichéen om ’købekonen’ fra Asien og den hvide mand, som ingen herhjemme vil have. Når vi passerer den levende version af denne fortælling på gaden eller i Netto, er det ikke sjældent, at vores øjenbryn ryger helt op til hårgrænsen, mens et bedrevidende smil kommer til syne og signalerer noget a la ’jahh, jeg ved jo godt, hvordan det her i virkeligheden hænger sammen’.

Hvad er det for en fordom, du har om 'almindelige' mennesker, som ikke læser antropologi? Hvordan kan du tillade dig at mene, at du kender andre menneskers fordomme, fordi du har læst om dem i bøger eller set dem fremstillet i TV.
De påståede fordomme om mennesker i interkulturelle ægteskaber minder mest af alt om klassisk stråmands-argumentation. Først fremstilles en påstand om at modstanderen mener og tænker sådan og sådan, og så bruges resten af artiklen på at påvise, at virkeligheden ser anderledes ud og "fordommene" er helt forkerte.

Klassisk fodfejl.

David Zennaro, Katrine-Marie Burmeister, Palle Yndal-Olsen, Ida Larsson, Sascha Olinsson, Nike Forsander Lorentsen, Marie Jensen, Anne Nielsen, Sven Elming, Frede Jørgensen og Kasper Frausing anbefalede denne kommentar

Lise Lotte Rahbek. Mener du dermed at disse fordomme ikke findes? Eller at der ikke er nok bevis herfor? Jeg har hørt udtrykket købekone adskillige gange og har ikke været i tvivl om de fordomme der lå bag. Er jeg en stråmand? Eller du ude i "antropologisk artikel til oplysning om fordomme mod købekoner"-shaming?

Søren Knudsen, Kirsten Lindemark, Rikke Nielsen, Erik Pedersen og Henning Kjær anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Bassim Walid
Artiklen tager sit udgangspunkt i fordomme. Hvor udbredte ER disse fordomme, siden man laver antropologiske studier for at gendrive fordommene. Er fordommene så ikke lige så meget at finde hos antropologerne, som hos de ikkeantropologisk oplyste, som hævdes at have fordommene?
Det kan da godt være du har hørt udtrykket købekone. Det har jeg også, udtrykket blev bl.a brugt i filmen "Blinkende Lygter". Og?

Jonathan Larsen

Godt indlæg der får tankerne igang. Altså selve indlægget får tankerne igang. Det faktum, at jeg er 45, skaldet, lille, fed og har dårlige ånde har intet at gøre med noget som helst! Jeg synes, at det var et godt sobert indspark omhandlende nogle mennesker, der har fundet kærligheden på en alternativ måde.
God lørdag

Henrik Brøndum

Ordet "fordom" optræder 17 gange i artiklen inklusive overskriften, så Lise Lotte Rahbek har vel ret i at det er centralt.

Jeg lærte i sin tid på universitetet af en "fordom" er en uargumenteret holdning. Hvis den definition holder, er vi vel allesammen nødt til at have fordomme, man kan jo ikke sætte sig ind i alt muligt? "Fordomme" spreder sig snarere af sig selv, ligesom lommeuld, misundelse og cigaretskodder? Jeg tror ikke jeg vil sætte ind på at bekæmpe dem.

David Zennaro, Flemming Berger, Poul Kristensen, Frede Jørgensen, Grethe Preisler og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Kasper Frausing

“Vi mødte filippinske kvinder, der havde taget magten over deres egen tilværelse og fungerede som både mødre, koner, veninder, JA, ENDDA færinger, som stærk arbejdskraft i deres lokalsamfund og ikke mindst familieforsørgere på Filippinerne.

Vi mødte færøske mænd, der efter mange års ensom søgen endelig udlevede deres drøm om et traditionelt, trygt familieliv. Kærlige fædre og ægtemænd, der var vigtige (ØKONOMISKE) medlemmer af kvindernes filippinske familier.”

Øv (MINE KAPITALER)

Kinesisk talemåde om forskellen i synet på ægteskab:
i vesten tager I to kogende kedler og stiller dem på et koldt komfur -
i østen tager vi to kolde kedler og stiller dem på et varmt komfur.
Hvem holder varmen mest stabilt over længere tid ?
Når man ser på skilsmissestatistikkerne i vesten , så ........

Flemming Berger, Claus Nielsen og Erik Pedersen anbefalede denne kommentar

Hvad er en "kærlighedsekspert", og hvordan bliver man det?
Tager man en eksamen i kærlighed, og hvis ja, hvem eksaminerer så én?
Svar udbedes!

Lise Lotte Rahbek

Brøndum
Jeg lærte, at en for-dom var en en dom truffet på forhånd, inden/uden detaljer, komplikationer og individuelle hensyn kom på banen. Men ellers har du fuldstændig ret. Uden fordomme ville vi være nødt til at sætte os ind i alt, forfra, hver eneste gang.

Jonathan Larsen

Det kan godt være det er blevet for let at gå fra hinanden, men gudskelov er det ikke som i (de gode gamle dage), hvor det var umuligt for kvinden at skride, fordi manden havde alt magten. Kvinderne er på arbejdsmarkedet, har sine egne penge og er pissegod til at tage videregående uddannelser.

René Arestrup

Som Henrik er inde på, bruger vi fordomme til at navigere gennem livet. Nogle gange har fordomme solid klangbund i virkeligheden, andre gange ikke.
Jeg har fx en fordom om pragmatiske 'prostitutionsforhold' mellem mange midaldrende, vestlige mænd og yngre kvinder fra Østeuropa og fjernøsten. En udveksling af aktiver - sex for økonomisk tryghed. Og omvendt. Men det er en fordom og som sådan vil der givetvis være masser af eksempler på at jeg tager fejl.
Og det er under alle omstændigheder en fordom, der ikke siger en pind om menneskelig lykke.

Pernille Rübner-Petersen

Kronikøren ender med at bekræfte at en købekoner er - en købekone. Den såkaldte fordom er den reelle præmis for disse ægteskaber. Og det er da super dejligt at de involverede parter selv synes det er en god ordning. Men derfor kan andre jo godt synes det er enr igtig dårlig idé - som grundlag for et ægteskab. (Og kan man tillade sig at anføre, at hvis der involverde parter var personligt utilfredse eller skuffede, så ville de ikke give udtryk for den overfor den nysgerrige antropolog ?) Og nej - disse arrangerede ægteskaber har ingeting at gøre med præmissen for ægteskab eller kærlighed i "Gift ved første bilk", hvor parterne er økonmisk uafhængige individer.

John S. Hansen

Takket være vores allesammens dejlige prins Joachim, og hans tidligere ægteskab, blev det vel igennem den uvurderlige symbolik som monarkiet byder på "blåstemplet", dette at gifte sig med en asiatisk kone. Man kan så i parentes bemærke /håbe, at eventuelle øvrige skilsmisser bliver billigere end den Joachim tørrede af på os andre!

Det er helt normalt, at der er penge involveret i et ægteskab uden for Vesten. Det er vesterlændinge, som er fordomsfulde over for de sande realiteter i den store verden, hvor økonomisk ulighed og længsel efter intimitet for selv de mest forskellige parter til at finde sammen eller blive giftet bort. Med tiden opstår kærligheden uden om forelskelsen, for enhver person ved, at man kan lære at elske enhver, man blot bruger lang nok tid sammen med og lærer de inderste sinde- og hudlag at kende på sårbar og ærlig vis. De der selvrealiserende forelskelsesægteskaber er blot en parentes i historien, for i langt størstedelen af menneskehedens udvikling har arrangerede ægteskaber været normen. Både for at løfte kvinden økonomisk, men også for at give manden en tryghed, han ikke har kunnet fremavle alene efter en lang dag ude i marken eller på jobbet. Om det er kønt eller ukønt - det må parterne hver især bedømme. Det skal vi andre blande os fuldstændigt ude om, med mindre den ene halvdel af tosomheden råber på hjælp.

Det er påfaldende, Lise Lotte Rahbek, at du hellere pointerer eventuelle fordomme hos forfatteren end at tale om budskabet: At der er flere måder at opleve kærlighed på, og at vestens romantiske forestillinger ikke nødvendigvis er mere naturgivne og lykkebringende end østens. Det er da værd at skænke en tanke, synes du ikke?