Kronik

Forfejlet Danida-program spænder ben for danske virksomheders bidrag til udvikling i ulande

Danida vil gerne, at danske virksomheder hjælper ulande med at etablere et velfungerende erhvervsliv, men man spænder ben for intentionen ved at give pengene til ngo’er og udenlandske virksomheder
Vellykket udvikling handler ifølge dagens kronikør om at få virksomheder til at engagere sig massivt i Afrika og derigennem hjælpe med at opbygge en sund erhvervsstruktur.

Vellykket udvikling handler ifølge dagens kronikør om at få virksomheder til at engagere sig massivt i Afrika og derigennem hjælpe med at opbygge en sund erhvervsstruktur.

Emilie Bech Jespersen

11. oktober 2018

Udenrigsministeriets afdeling for udviklingsbistand, Danida, har i de seneste år arbejdet med et knaldgodt program, der skal hjælpe udviklingslandene med at skabe et mere velfungerende erhvervsliv, som også gavner miljøet og styrker befolkningens vilkår.

Men Danida spænder ben for sine egne gode intentioner gennem en praksis, der strider mod al sund fornuft og er en mistillidserklæring til de mennesker, der har forstand på at skabe virksomheder og et effektivt erhvervsliv.

Ngo på slæb

Danida har sat 60 millioner kr. om året af til projektet ’Danida Market Development Partnerships’, og pengene skal ifølge Danida »fremme markedsdrevet økonomisk vækst og beskæftigelse i udviklingslande«. Intentionen kan ikke udtrykkes bedre og mere positivt. Men hvordan sker det? Samtlige 60 millioner kr. kanaliseres til frivillige organisationer, ngo’er, såsom Folkekirkens Nødhjælp, Mellemfolkeligt Samvirke, Red Barnet og Care. Men sidste år gik langt de fleste penge til udenlandske ngo’er, der arbejder sammen med udenlandske virksomheder. Her i efteråret uddeles puljen for tredje gang.

Der er to fundamentale problemer ved ordningen: For det første bruger Danida pengene på ngo’er og ikke på private virksomheder, der vitterligt har brug for en håndsrækning i en vanskelig opstart. For det andet er Danida parat til at lade nogle af pengene gå til udenlandske ngo’er, der hjælper udenlandske og ikke danske virksomheder.

Danida-programmet tager sigte på at skabe en udvikling, der i ordets bedste betydning skal være selvbærende. Ideen er at etablere virksomheder og dét, man kan kalde markedspladser, så der kan ske en selvforstærkende udvikling. Men programmet får ikke den tilsigtede effekt.

Danida kræver, at ngo’erne skal involveres, men mange virksomheder vil ikke gå ind i projekterne, når ngo’er skal have midlerne, og når ngo’erne skal have indflydelse på projekterne. Ngo’erne har i sagens natur ikke forstand på at drive virksomhed, og de har slet ikke forstand på at udvikle nye produkter eller markedsmodeller, som netop Danida lægger vægt på.

Ved den første bevilling blev nogle store virksomheder involveret i nogle spændende projekter. Men man kan spørge, om de ikke havde kunnet klare opgaven alene. Om de får fem millioner kroner, eller om pengene går til en ngo, er for dem ligegyldigt, og de er store nok til at ignorere en ngo, hvis ngo’en vil noget andet end milliardvirksomheden.

Det er noget helt andet med mellemstore og mindre virksomheder. De har brug for finansiel hjælp i en startfase, og de ser i hvert fald ikke med milde øjne på, at en ngo skal have nogle millioner ned i kassen. Pengene går til driften af ngo’erne og selvfølgelig til aktiviteter vedrørende de projekter, som virksomhederne laver. Men de må ikke bruges til f.eks. en produktudvikling eller en slags forundersøgelse af markedet. Det må virksomheden selv betale.

Hvad skal en virksomhed med en ngo? Nuvel, mange ngo’er har stor erfaring fra ulandene. De har personale og kontakter, virksomheden kan trække på. Men virksomheder lever af at finde egnede kontakter og samarbejdspartnere på nye markeder. De er ikke novicer.

De små sorteres fra

Efter en rejse gennem Afrika for to år siden blev jeg inspireret til at gå ind i et af de omtalte Danida Market-projekter sammen med en mindre virksomhed (30 mand) og en ngo. Vi kom ikke gennem nåleøjet. Måske var projektet ikke godt nok. Men Danida fravalgte os, blandt andet fordi firmaet var lille, og fordi det ikke havde Afrika-erfaring.

Både små og mellemstore virksomheder har gjort det forrygende godt i Østeuropa, Rusland og Kina gennem de seneste årtier. Det kan de også i ulandene. Det er sværere, og det er dyrere, og derfor er det også vigtigt at finde en konstruktion, der virkelig kan gavne dem, så de kan gøre det, der er hensigten.

Danmark var i front under genopbygningen af Østeuropa efter Murens fald. Derfor virker det barokt, at Danida i sidste års ansøgningsrunde til puljen lod de fleste penge gå til udenlandske ngo’er, som arbejder sammen med udenlandske virksomheder – nemlig syv ud af ti ngo’er og virksomheder. Mener Danida ikke, at danske virksomheder kan klare opgaven?

Danida pointerer i sit program, at små og mellemstore virksomheder kan bidrage til at skabe vækst og jobs i ulandene. Hvorfor sorteres nogle så fra, fordi de er små?

Danida kunne også holde sig til selskaber med erfaring fra Afrika, men så bliver det en ynkelig affære, for de eksisterende virksomheder har gjort det rigtig dårligt de seneste årtier.

Vi ligger langt under gennemsnittet i EU, når det drejer sig om investeringer i Afrika og eksport til Afrika, herunder samhandel. Der er altså brug for nye kræfter.

Erhvervsudvikling er vejen frem

En virksomhed som Coop har gjort det særdeles godt ved at etablere en kafferistning i Kenya i stedet for at bruge tyske kafferisterier og har dermed hjulpet 75.000 kaffebønder med at få en bedre produktion. Der er bogstavelig talt flyttet værdier til Afrika. Mange kaffebønder kan nu to-tredoble udbyttet. Der er andre eksempler på, at småbønder kan få en massiv fremgang, hvis de arbejder sammen med udenlandske selskaber, så de kan bearbejde deres produkter professionelt.

For 50 år siden var Kina fattigere end de fattigste afrikanske lande. Nu er Kina 20 gange rigere. De afrikanske lande er kun blevet 2-3 gange rigere.

Stadig flere ulande efterlyser erhvervsudvikling i stedet for den traditionelle bistand, for ellers kommer de ikke ud af stagnationen. De skeler netop til Kina, der har skabt vedvarende og høj vækst i 40 år ved en systematisk erhvervsudvikling i et tæt samarbejde med udenlandske virksomheder.

Den internationalt anerkendte forsker David Henley har analyseret, hvorfor der er stagnation i Afrika og vækst i Sydøstasien. De sydøstasiatiske lande opbyggede en stærk infrastruktur, sikrede en troværdig regeringsledelse og satsede enorme midler på at hjælpe de fattige, især bønderne. I Afrika blev pengene primært brugt på byudvikling med en vanvittig korruption til følge på grund af en elendig regeringsledelse.

Der er altså behov for en fundamentalt anden udviklingsmodel, primært i Afrika. Det drejer sig ikke om at skrotte sociale hensyn, FN’s verdensmål eller ngo’erne, men om at få virksomheder til at engagere sig massivt i Afrika og derigennem hjælpe med at opbygge en sund erhvervsstruktur.

Starthjælp til virksomheder

I det spil dur udøvelsen af Danida-programmet ikke. Danida bør i stedet udvikle en model, der fastholder Danidas visioner, men som effektivt kan realisere visionerne, f.eks. i et samarbejde med statens investeringsfond, IFU, der har erfaring med at skabe erhvervsprojekter. Måske kan andre instanser involveres.

Der er især behov for en finansiel starthjælp til dem, der skal virkeliggøre visionerne, nemlig virksomhederne. Det må kunne gøres uden problemer i forhold til EU.

Afrika er uden tvivl verdens største udfordring. Folketallet vokser med en milliard mennesker de næste godt 30 år, og det skaber kolossale problemer for afrikanerne selv – og for os. Men Afrika har også enorme ressourcer: grøn energi og fødevareproduktion.

Danmark har perfekte muligheder for at hjælpe. Halvdelen af afrikanerne lever under slumlignende forhold. Vi bør hjælpe dem ud af moradset, ligesom kineserne har gjort det på deres hjemmebane.

I den proces bør Danida være en frontløber og ikke en benspænder, trods nok så gode intentioner.

Hugo Gaarden er journalist.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Fint at skrive en kronik om emnet. Den er fuldstændig i tråd med de sidste 40 års indlæg. Stabilitet i en tid hvor alt andet flyder.

Henrik Brøndum

Den bedste ulandshjælp giver man ved at smide pengene ud fra en helikopter, friske dollarsedler lige i hænderne på de fattige. Friedman Style!