Læserbrev

Vi forstår ikke længere de produkter, vi køber – og derfor er vi ikke frie forbrugere

Vi er gået fra at handle med geder, sko og skovle til at handle med mere komplekse varer som elektronik, it og finansielle ydelser. Når virksomhederne sidder med højt specialiseret viden, som er uden for forbrugerens rækkevidde, så er der ikke længere tale om frihed for forbrugeren
23. oktober 2018

Den stigende kompleksitet i de produkter, vi køber, sætter friheden i markedet under pres, for den underminerer vores muligheder for at vælge det bedste produkt.

Hvis jeg er utilfreds med, hvordan min cykel er blevet lappet, kan jeg gå til en anden cykelhandler, og hvis jeg synes Mac-computere er for dyre, kan jeg købe en computer med Windows. Det frie markeds alternativer er grundlaget for den frihed, vi som forbrugere oplever i vores dagligdag.

Den logik fungerer imidlertid bedst for simple produkter. Når jeg får min cykel fra cykelhandleren, kan jeg selv se, om den faktisk er blevet lappet. Men når jeg køber Windows-software, ved jeg sjældent nær så meget om produktet, som Microsoft gør.

Denne informationsuligevægt er en fordel for Microsoft, fordi mit valg kommer til at foregå på deres præmisser. For eksempel drog Microsoft fordel af at kunne lancere ny software før konkurrenterne, til trods for at sikkerheden i produkterne haltede.

Denne omkostning gik dog først op for køberne, efter softwaren for længst var på deres maskiner.

Lidt generelt kan man sige, at vi er gået fra at handle med geder, sko og skovle til nu i højere grad at handle med mere komplekse varer som elektronik, it og finansielle ydelser. Når store virksomheder sidder med højt specialiseret viden om deres produkter, og køberen sidder med næsten ingen, er der ikke tale om frihed for forbrugeren. Der er derimod tale om en magtubalance.

Løsningen er, at staten spiller en aktiv rolle og regulerer markedet. Når det frie markeds riddere lystigt farer frem i et marked, som er præget af stigende kompleksitet, må staten være der til at sikre forbrugerens frihed.

Lars Bo Pedersen, studerende

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lillian Larsen
  • Thomas Tanghus
  • Morten Lind
  • Eva Schwanenflügel
Lillian Larsen, Thomas Tanghus, Morten Lind og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Ja.
Men regering og folketing vil ikke regulere markedet. De tror på, at mennesker selv er ansvarlige for alle dets handlinger, og hvis individerne ikke kan gennemskue konsekvenserne af sine valg, så er det deres egen skyld.

Eller også ved regeringen bare bedre end at stemme imod kapitalen og markedets præster.

Morten Lind, Eva Schwanenflügel og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Markedet er Gud, og arbejdsudbuddet er helligånden.
Præsteskabet vil aldrig regulere deres egen trosbekendelse.

Martin Rønnow Klarlund og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Det nye marked af komplekse varer er allerede relativt voldsomt reguleret! intellectual property eller det mere mundrette Immaterialret bygger på at vi fjerner markedet for disse varer. De er for "fine" til at have en simpel markedsværdi. Så vi giver dem en politisk værdi i en lang årerække, som er mange gange højere end hvad et marked ville give, og oveni hatten for de et marked uden konkurenter. Reguleringen kalder vi ophavsretsloven, patentloven, brugsmodelloven, designloven og varemærkeloven.

Mor kan ikke flyve, ergo er lillemor en sten.

Og sådan sluttedeet ellers glimrende debatudspil med en fejlslutning...

Vi kan da godt indføre forbud mod hele elktronikkrefsløb og i stedet sælge saml selv-sæt på nutidens computere, men jeg tvivler på at flertallet af alm. mennesker kan og vil lodde sådan et monster sammen.

Det du i virkeligheden prøver på at sige, er, at vi skal have tvungen open source software og open source hardware. Yessir! Den er jeg med på. Især sidstnævnte er epokegørende vigtigt, så vi kan bryde med Intels de facto-monopol en gang for alle. (Og dermed også medvirke effektivt til at nedbryde staten Israels' økonomiske sammenhængskraft.)

Beklager stavefejl. Jeg sidder på et ynkeligt mobiltastatur uden Googles stavekontrol grundet bl.a. Big Data, you know.