Kommentar

Giv Arbejdstilsynet 100 millioner kroner mere til at forebygge arbejdsskader

Når vi nu ved, at dårligt arbejdsmiljø årligt koster det danske samfund 80 milliarder kroner, hvorfor så ikke investere yderligere 100 millioner i forebyggelse?
Debat
15. oktober 2018

Det er efterhånden blevet et fast ritual, at præsentationen af årets finanslov ledsages af en massiv sparerunde i Arbejdstilsynet. De seneste ti år er bevillingerne til Arbejdstilsynet reduceret med 180 millioner kroner, og vedtages finanslovsudspillet for 2019 ser spareritualet ud til at fortsætte ufortrødent.

Beskæftigelsesministeriet har for nylig proklameret, at et dårligt arbejdsmiljø koster den danske stat 80 milliarder kroner årligt. Man kan derfor undre sig over, at regeringen gang på gang vælger at spare på den kontrolmyndighed, der skal sikre, at arbejdsmiljøloven overholdes, og at lønmodtagerne ikke bliver syge af at gå på arbejde.

Vi, der hver dag kæmper for at forbedre arbejdsmiljøet i Danmark, oplever desværre, at den politiske debat om Arbejdstilsynet ofte foregår på et uoplyst – og til tider direkte forkert – grundlag.

Jeg vil derfor tage mig den frihed at krydre debatten med en smule fakta.

Antallet af tilsynsbesøg er halveret

Det er en velkendt påstand, at besparelserne på Arbejdstilsynet ikke har forringet kvaliteten af tilsynet med arbejdsmiljøet i Danmark. Hovedbegrundelsen herfor er, at Arbejdstilsynet er blevet mere effektivt.

Arbejdstilsynets egne opgørelser viser dog et noget andet billede. F.eks. er antallet af tilsynsbesøg mere end halveret siden 2008, og antallet af påbud for overtrædelser af arbejdsmiljøloven er faldet med 65 procent.

En anden påstand, som ofte bringes i spil, når størrelsen på Arbejdstilsynets budget debatteres, er, at arbejdsmiljøet naturligt bliver bedre og bedre i takt med de teknologiske fremskridt. Der er desværre intet, der kan underbygge den påstand. Tværtimod viser målinger, at andelen af lønmodtagere, som antages at være fysisk og psykisk overbelastede, er steget signifikant de seneste seks år, mens antallet af anmeldte arbejdsulykker har været uændret.

Jeg vil gerne understrege, at ny teknologi ikke nødvendigvis forbedrer lønmodtagernes arbejdsmiljø – nogle gange tværtimod. Tag f.eks. indførslen af Sundhedsplatformen. Det er nok de færreste portører, læger og sygeplejersker, som vil hævde, at de teknologiske fremskridt her har forbedret deres arbejdsmiljø.

Ingen reaktion på klager

Det er en gængs opfattelse, at en klage over dårligt arbejdsmiljø på en arbejdsplads bliver fulgt op af et besøg fra Arbejdstilsynet. Her må jeg imidlertid også skuffe.

Arbejdstilsynets egne statistikker viser, at kun en tredjedel af alle klager over dårligt arbejdsmiljø følges op af et tilsynsbesøg, samt at andelen er faldende.

Det er meget utilfredsstillende og til skade for lønmodtagernes retsfølelse. Jeg oplever, at en klage til Arbejdstilsynet ofte er den sidste desperate udvej for en medarbejder eller arbejdsmiljørepræsentant, som kæmper med dårligt arbejdsmiljø. Ofte har problemerne forinden været drøftet med ledelsen, men uden held til at finde en løsning.

Når Arbejdstilsynet afviser at følge op på klagen, har medarbejderen reelt ikke flere handlemuligheder. Det er for mig at se dybt problematisk. Særligt set i lyset af, at mange medarbejdere i dag må vente årevis på, at Arbejdstilsynet på eget initiativ aflægger arbejdspladsen et besøg.

Dyrt at spare på forebyggelse

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) nedsatte sidste år et ekspertudvalg, som skulle gentænke arbejdsmiljøindsatsen i Danmark. Jeg har selv haft fornøjelsen af at deltage i udvalget, som for nylig fremlagde 18 anbefalinger til en styrket arbejdsmiljøindsats.

Det er min store forhåbning, at ekspertudvalgets anbefalinger imødekommes og ledsages af en øget bevilling til Arbejdstilsynet på minimum 100 millioner kroner. Det er nemlig naivt at tro, at de 18 anbefalinger vil kunne rette op på flere års fejlslået arbejdsmiljøindsats, hvis vi er for nærrige til at sikre de fornødne omkostninger til en effektiv implementering.

De vedvarende besparelser på Arbejdstilsynet vidner om en samfundsmæssig nedprioritering af indsatsen for et godt arbejdsmiljø. Det er en helt forkert prioritering i en tid, hvor stadig flere danskere nedslides, og den stigende pensionsalder kalder på nye forebyggelsesinitiativer.

Fortsætter besparelserne på Arbejdstilsynet, vil vi i fremtiden se markant flere nedslidte lønmodtagere, som ikke kan arbejde til pensionsalderen.

Når vi nu ved, at dårligt arbejdsmiljø årligt koster det danske samfund 80 milliarder kroner, hvorfor så ikke investere yderligere 100 millioner i forebyggelse?

Skru nu op for bevillingen til Arbejdstilsynet. Vi har ikke råd til at spare længere.

Morten Skov Christiansen, næstformand i LO

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Det offentlige skal spares ihjel, står det til regeringen.
Det der med at save den gren over man selv sidder på kender de ikke til.

Palle Eghjort, Tue Romanow, Steen K Petersen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Det ligner, at flosklen om, at det skal kunne betale sig at arbejde,
hænger i laser.

Tue Romanow, John S. Hansen, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

Selvfølgelig skal der tilføres flere penge til et langt bedre arbejdsmiljø, selvfølgelig skal den enkelte arbejdstager kunne klage og så kommer arbejdstilsynet efterfølgende på virksomheden.

Både af hensyn til, at medarbejderen får ret til et godt arbejdsmiljø, det være sig psykisk som fysisk, men når skaden så er sket, at medarbejder oplever, med rette, er rigid system, erhvervssikrings styrelsen/ankestyrelsen, hvor folk så bliver, udover deres arbejdsskade, bliver straffet dobbelt.

Palle Eghjort, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

80 mia er sandelig mange penge.
Gad vist hvilken regnemodel der kan komme frem til et sådant tal.
Mon ikke der er et stort element af gæt?
Måske var det også tiltrængt med en tidsrejse til tidligere tiders arbejdsmiljø.
Der var sandelig ikke meget at være stolt af for 100 år siden, når det handler om arbejdsmiljø.

Jeg er enig i, at Arbejdstilsynet (samt Arbejdsmedicinske Klinikker og NFA og deres indbyrdes samarbejde) skal styrkes som et centralt element i det forebyggende arbejde ift. sundhed. Men udover at LO påpeger dette, ville det også klæde LO at komme med kvalificerede bud på, hvad LO og fagbevægelsen selv kan gøre - mere end de gør i forvejen - i kampen for et bedre arbejdsmiljø.

Det der med at save den gren over man selv sidder på kender de ikke til.

Og når de falder ned og slår sig, håber jeg at arbejdstilsynet ikke har tid til at kigge forbi.

Godt indlæg du har lavet Morten. Skal vi prøve at vinkle den med noget fakta. 551 udenlandske ud af 200 000 har fået tilkendt arbejdsskade de sidste 5 år er det så fordi de ikke bliver anmeldt. Modsat har 40.000 danskere fået tilkendt arbejdsskade . Tager man så med at 800.000 har farligt arbejde og voresudenlandske EU venner arbejder her er der et eller andet helt galt . Få gang i den her debat.

Niels K. Nielsen

Det er fint med et godt arbejdsmiljø.
Og det er fint med de mærkbare bøder, når reglerne brydes.

Men forbedrer man nu det ved at bevilge flere penge til Arbejdstilsynet, som LO anfører?
Jeg tror det næppe, og læser indlægget som "send flere penge til mig og mine pamper venner"

Total omkostningerne for det offentlige og samfundet som sådan ved at have et arbejdstilsyn, tillidsmandsordninger, skattefradrag for medlemskab af en fagforening osv. osv. bør kortlægges og så kunne man tage debatten derfra.

Jeg har selv kendskab til byggebranchen, hvor man eksempelvis helt giver arbejdsgiver og bygherre ansvar for, om en medarbejder har sin sikkerhedshjelm på eller om medarbejderen har fjernet gelænderet på stilladset for at få materialer ind ureglementeret for at forbedre akkorden.
Det burde naturligvis være medarbejderen selv, der har ansvaret for at have sin hjelm på osv. og ikke andre.
LO ønsker at håndværkere skal have løn som civilingeniører og ansvar som 5 årige børn.

Et par andre aspekter/eksempler:

Man kan af AT blive idømt kurser, og firmaer udbyder disse kurser, og man betaler men skal ikke deltage - og AT får sin dokumentation.

Hvilken troværdighed har en AT medarbejder, som er uddannet pølsemager og har fået et kursus hos AT, når vedkommende sidder og spørger ind til det psykiske arbejdsmiljø på det sundhedsfaglige område og skal dømme i det?

En medarbejder fra AT kan gå ind på anden mands ejendom uden dommerkendelse - i strid med grundloven. Det må ikke engang politiet.