Kommentar

Der er grund til at frygte mere ungdomskriminalitet, når regeringen vil straffe børn hårdere

Den kriminalitetsreform for børn og unge, som regeringen er ved at lægge sidste hånd på sammen med S og DF, er et opgør med en socialfaglig tilgang, som ellers har vist sig at virke
Den kriminalitetsreform for børn og unge, som regeringen er ved at lægge sidste hånd på sammen med S og DF, er et opgør med en socialfaglig tilgang, som ellers har vist sig at virke

Jens Dresling

17. oktober 2018

Ingen kan være uenig i, at der er brug for en effektiv indsats over for kriminalitet blandt de helt unge. Det er jo i barndommen og den tidlige ungdom, at fundamentet lægges for voksenlivet, og indsatsen her er afgørende for livets videre retning.

Det er et ansvar, vi som samfund må og skal tage på os.

Derfor er vi dybt bekymrede over den kriminalitetsreform for børn og unge, som regeringen er ved at lægge sidste hånd på sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Forslaget, der netop har haft høringsfrist, bygger på et nedslående børnesyn og vidner om en grundlæggende misforståelse af, hvordan kriminalitetsproblemer blandt de helt unge bedst gribes an.

Forebyggelse i fokus

Børn og unge, som begår kriminelle handlinger, skal naturligvis mødes med konsekvenser – nogle gange af den meget strenge slags. Men det er langtfra ligegyldigt, hvilke overvejelser der ligger bag beslutningen.

Med børn og unge er det afgørende, at konsekvenserne har en positiv effekt – at de i samspil med sociale indsatser er med til at trække børn og unge væk fra en kriminel løbebane.

Når disse sager i dag afgøres i kommunernes børne- og ungeudvalg, er der derfor altid to børnesagkyndige med fuld stemmeret i lokalet. Det kan være socialfaglige, børnefaglige og psykologfaglige personer, som sikrer, at sociale problemer, familieforhold og miljø indgår i overvejelserne.

Det betyder, at beslutninger om indsats eller sanktion over for det enkelte barn altid har et børnefagligt og forebyggende perspektiv.

At det bør forholde sig sådan, lyder banalt. Men det fremlagte reformforslag er reelt set et opgør med hele denne tanke.

Væk fra det, der virker

Ifølge forslaget skal disse sager fremover behandles i et ungdomskriminalitetsnævn uden for kommunalt regi.

Her vil der kun være deltagelse af børnesagkyndige medlemmer uden stemmeret i behandlingen af sager for børn i alderen 10-14 år og slet ingen deltagelse af børnesagkyndige i sager for unge i alderen 15-18 år. Blot en enkelt kommunal repræsentant bliver tildelt stemmeret i nævnet i hver politikreds – og altså ikke nødvendigvis fra den kommune, som det enkelte barn kommer fra.

I yderste konsekvens betyder det, at de foreslåede ungdomskriminalitetsnævn kan træffe afgørelser om straf af børn og unge helt uden at tage hensyn til børnefaglige eller socialfaglige vurderinger og uden at have lokalkendskab til det enkelte barns situation og miljø.

Samtidig skal børnene og deres forældre kunne fremstilles for nævnet ved politiets bistand. Det fremgår ikke nærmere, hvordan og hvornår et barn skal kunne afhentes af politiet.

I yderste instans må man derfor forestille sig, at der her kan blive tale om at anholde børn helt ned til tiårsalderen i deres eget hjem, i skolen eller måske på legepladsen. Med eller uden forældre.

Alt dette er nøjagtig lige så forrykt, som det lyder. Ikke blot fordi det skaber alvorlig tvivl om børn og unges retsstilling, men fordi det er et opgør med en tilgang, som har vist sig at virke. Tal fra Justitsministeriets Forskningskontor viser, at antallet af mistanker og sigtelser mod de 10-14-årige er faldet med hele 72 procent fra 2006 til 2016.

Ingen præventiv effekt ved dom

Succesen skyldes det fokus på positiv forandring og forebyggelse, som kommunerne – i tæt samarbejde med politiet – i dag tager udgangspunkt i.

Ifølge en gennemgang fra det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd bliver børn og unge, som mødes af en egentlig domstol, rent faktisk mere kriminelle end både dem, der modtager en anden indsats – f.eks. rådgivning eller uddannelse – og dem, der slet ikke modtager nogen indsats.

Andre forskningsresultater viser tilsvarende, at det ikke har nogen præventiv eller afskrækkende effekt, når børn mødes af retssystemet i stedet for de sociale myndigheder.

Tværtimod viser vores resultater fra forsøget med at nedsætte den kriminelle lavalder til 14 år, at de helt unge, der overtrådte straffeloven i den periode, i højere grad end tidligere begik ny kriminalitet og havde lavere sandsynlighed for at gennemføre folkeskolens afgangseksamen efter 9. klasse.

Selvfølgelig deler vi alle ambitionen om at nedbringe ungdomskriminaliteten yderligere. Det indebærer imidlertid, at kontante straffe altid følges af reelle tilbud om hjælp til at vende tilbage til fællesskabet.

Derfor er det altafgørende for disse børn og unges videre livsforløb, at vi agerer med den største respekt for børnefaglig indsigt og forståelse, når vi som samfund sætter ind med konsekvenser. Desværre er der grund til at frygte, at den kommende reform vil have den modsatte effekt af den tiltænkte.

Kristian Würtz og Rasmus Kjeldahl, hhv. social- og beskæftigelsesrådmand i Aarhus (S) og direktør i Børns Vilkår

Man kan frygte at den aftale, som regeringen, DF og S i fredags indgik om en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet i højere grad skal tilgodese det øvrige samfunds retsfølelse frem for børnenes og de unges retssikkerhed og at bringe dem tilbage i fællesskabet
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Skov
  • Niels Duus Nielsen
  • Christian Mondrup
  • Eva Schwanenflügel
Torben Skov, Niels Duus Nielsen, Christian Mondrup og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Tak for jeres kommentar Kristian Würtz og Rasmus Kjeldahl, børn skal naturligvis ikke straffes, børn skal behandles som børn, der bør lære at blive velfungerende, glade og tilfredse voksne, for ingen børn vælger kriminalitet, hvis der er godt trygt liv uden frygt, politikere opfører sig tydeligvis selv som små børn der er blevet bange.

Der er naturligvis ingen grund til at nedbryde børn med vilje, der er selvfølgelig langt mere fremtid, økonomi og fornuft i at opbygge børn til en tilværelse uden kriminalitet end, at nedbryde deres liv til yderlig desperation og kriminel forråelse.

Der er alvorlig brug for resocialisering af folkevalgte politikere.

Torben Skov, Johanna Haas, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Den historisk baggrund den danske Institutionelle racisme:

Det er vigtigt at forså vores egen lange historie med slaver, herrefolket og kapitalisme.
I 1700 tallet var storkøbmændenes tid i Danmark, de var hovedrige, havde store ejendomme i København og godser på landet.
Disse mænd grundlagde deres formue på slaveri opium smugling og hvidvaskning af penge.

De danske storkøbmænd organiserede eksporten og salget af slaver til sukkerplantagerne på de Dansk Vestindiske Øer, de satte også opiumssmuglingen fra Bengalen til Kina i system, og de sørgede for hvidvaskningen af penge for blandt andet franske forretningsfolk, der ville undgå fransk beskatning, meget lig samarbejdet mellem Folketinget, EU og Goldman Sachs i vore dage.

"Skattely brugt i DONG salget til Goldman Sachs, er den virkelighed vi i Danmark må leve med, sådan fungere det internationale marked."
Bjarne Corydon
“Hvis handlen ikke gennemføres, vil EU give Danmark bøder, for uretmæssig forhaling af handelen"
Bjarne Corydon

I knap 250 år var De Vestindiske Øer en del af Danmark.
I tusindvis af slaver blev arbejdet ihjel i sukkerproduktionen.

Slaveejer mentalitet voldsparathed Danmark anno 2018 er intakt.
Orkanerne bliver kraftigere hvert år, det sikre regeringen, der er ‘stort’ flertal for forbrugsdrevet økonomisk vækst til danskerne.
Efter 251 år under Dannebrog blev Sankt Thomas, Sankt Croix og Sankt Jan solgt til USA for 25.000.000 $ bygninger og alle indbyggerne solgt med.
I dag 100 år senere, skal det lokale parlement på Sankt Thomas, Sankt Croix og Sankt Jan stadigvæk spørge kongressen i USA om lov, i en række af beslutninger, men ingen af lokalbefolkningen på øerne, har stemmeret i USA.

Sankt Thomas (engelsk Saint Thomas) var den første af Danmarks tre ø-kolonier i det tidligere Dansk Vestindien (fra 1672).
De to øvrige øer var Sankt Croix og Sankt Jan (Saint John). I dag er øen en del af det amerikanske territorium US Virgin Islands.
I 1666 blev Dannebrog hejst på Skt. Thomas.
Efterkommer af danske slaver lever stadigvæk under vores danske slave lænker, hvert år bliver orkanerne kraftigere og eksistensgrundlaget mindre.

White supremacy.
By white supremacy I do not mean to allude only to the self-conscious racism of white supremacist hate groups. I refer instead to a political, economic and cultural system in which whites overwhelmingly control power and material resources, conscious and unconscious ideas of white superiority and entitlement are widespread, and relations of white dominance and non-white subordination are daily reenacted across a broad array of institutions and social settings."

Legal scholar Frances Lee Ansley

Eva Schwanenflügel

Igen, igen lægger Socialdemokraterne sig i førerfeltet på Tour de Galimatias.
Med Ghettopakken kom de godt med i den store plan om at deporterede folk på overførselsindkomst ud af de almene boliger.

Ligeså med forslaget om at ændre planloven, så man fremover skal kunne bygge boliger i støjplagede og forurenede industrikvarterer hvor det er umuligt at åbne vinduerne. "Hermetiske boliger", som fængslerne skal benævnes.

Men med indførelsen af disse ungdomsnævn kommer S i den gule førertrøje når det gælder om at undsige idealerne for at stjæle vælgerpokalen fra DF.
Hvad bliver det næste mon.. Genindførelse af revselsesretten?

Og Mette F. siger, hun vil være "børnenes statsminister"..
Jeg tror nu de små ville betakke sig. De ville måske endda få mareridt og tvangstanker om det danske svar på Dystopia.

Johanna Haas, Torben Skov, Lise Lotte Rahbek, Philip B. Johnsen og Jan Jensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Eva Schwanenflügel
Det er genindførelse af revselsesretten for børn ned til ti år, men der er et specifikt sigte med den psykiske tortur af børn, det er brune børn der sigtes efter, den Institutionelle racisme er der stemmer i til valget.

Der bliver ikke lagt finger i mellem de voksnes overgreb i kampen om stemmerne.
“Forud for aftalen blev Enhedslisten, Alternativet, De Radikale og SF efter eget udsagn "smidt ud" af forhandlingerne.

Partierne bag aftalen mener ikke, at kommunerne har nok fokus på børns kriminalitet, men fokuserer for meget på den sociale indsats.
- Det betyder, at barnet eller den unge ikke ansvarliggøres i tilstrækkelig grad for sin kriminelle adfærd, står der i aftalen.”

Link: http://nyheder.tv2.dk/politik/2018-06-29-aftale-om-ungdomskriminalitet-1...

Eva Schwanenflügel

Philip B.

Jeg ved desværre alt for godt at der sigtes til de brune børn, og at det er formålet med øvelsen at signalere til vælgerne, at det er dem der skal straffes. Det forhindrer dog ikke, at disse drakoniske tiltag vil ramme etniske danskere ligeså hårdt, som det er sket med alle de andre reformer af systemet der er og vil blive gennemført.

Regeringen, DF og nu også S har fuldstændig tabt enhver form for humanisme og anstændighed.

Professor emerita Eva Smith har udtalt, at retsstaten ikke eksisterer længere.

Johanna Haas, Philip B. Johnsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Det er forrykt at ville "ansvarliggøre" børn for kriminalitet, når de overhovedet ikke forstår hvad det handler om.
Og nu gik det lige så godt med at nedbringe kriminaliteten..
Man mistænker at partierne forsøger at øge unges kriminelle adfærd for at skaffe flere stemmer på den bekostning i fremtiden.
Så skal vi nok til at privatisere fængslerne som i USA.

Christian Mondrup, Philip B. Johnsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PPS. Alle ved jo godt, at man bliver mere kriminel af at sidde indespærret med andre kriminelle.

Borgerlig mentalitet er straffementalitet. Ikke væsentlig forskellig fra den bander og gangstere har. Man vil true og straffe til en bestemt adfærd.
Enhver der dresserer hunde eller passer børn bør have erkendt, at straf og trusler giver det modsatte af det ønskede resultat. I yderste konsekvens vender de ryggen til én og går deres egne veje, eller går til grunde :o/

Johanna Haas, Eva Schwanenflügel og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

Det der "emerita" måtte jeg altså lige grave lidt i. Ikke fordi jeg er sprogkyndig, men fordi jeg er nysgerrig :o)
"Sprogfolk har haft svært ved at acceptere "professor emerita" ud fra den begrundelse af det latinske ord professor er grammatisk hankøn. Det indebærer at et adjektiv der lægger sig til ordet, skal følge dette i tal og køn, og ifølge denne opfattelse er derfor kun "emeritus" god latin efter hankønsord som professor og pastor, uanset om den person der har titlen, er biologisk hankøn eller hunkøn.

På den anden side har man i ligestillingens navn haft svært ved at acceptere hankønsformen "emeritus" brugt om kvinder, og det er grunden til at "emerita" har vundet stadig større indpas, ikke kun herhjemme, men i høj grad internationalt. I Norge og Sverige er det fx helt almindelig praksis og også den form der anbefales officielt af fx Språkrådet i Norge (se fx opslaget professor på norsk Wikipedia).

Hertil kommer at også den latinske grammatiske regel ikke er helt vandtæt. I ældre tid var problemet ikke-eksisterende fordi alle professorer og præster var mænd, og modsætningen mellem grammatisk og biologisk køn eksisterede derfor heller ikke. Alligevel findes der eksempler, også i klassisk latin, på såkaldte "communia", fælleskønsord, dvs. ord der kan bruges om begge køn uden at ændre form (i modsætning til par som rex 'konge' - regina 'dronning', der netop ændrer form efter referentens biologiske køn). I den omtalte norske Wikipedia-artikel nævner professor Claus Krag den klassiske forfatter Ovids brug af "auctor optima" som et eksempel på fælleskøn. Auctor betyder 'ophavsmand eller ophavskvinde' kønsneutralt og kan derfor kombineres med adjektivet "optima" 'den bedste' i hunkøn fordi det refererer til en kvinde. Han argumenterer for at professor ligeledes kan henregnes til kategorien af communia (der findes ikke nogen hunkønsform "profestrix"), og derfor kan "professor emerita" selv på latin opfattes som grammatisk korrekt."

Eva Schwanenflügel og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Eva Schwanenflügel
Du har helt ret, mishandling af børn på ti år går udover hvide børn, uden mulig forståelse af implikationerne på grund af den unge alder, det er fattigdom de overrepræsenterede hvide politikere straffer, helt efter det amerikanske straffesystems forbillede, hvor slaveri ikke, den dag i dag, inden for straffesystemet er ulovligt, hvis den dømte ikke har en tilstrækkeligt likviditet, kan den straffede ikke løslades og må forblive i gældsfængsel eller slaveri, hvilket er det den institutionelle racisme af de brune danske børn handler om.

Her er det ‘danske eksempel’ på fængsling af fattige, det der ventet de udstøtte overvejende brune børn, når børnene bliver voksne en dag.
Link: http://www.husforbi.dk/artikler/1913/1913/

Socialdemokratiet og Venstre ved godt, hvad fakta er, at alle faktuelle undersøgelser af løsladte fanger, rent faktisk viser, at udstået straf ‘ikke betyder’, at den straffede efterfølgende på lige fod med ustraffede, vil få et arbejde og bidrage til samfundet.

Regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, vil med denne lov, der medfører, at nogle af de mest udsatte børn i Danmark, skal betale for hvide politikeres genvalg, ikke have at børnenes tav er i focus, denne straf uddeles til børn for, at understøtte regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet’s samlede totale had og hetz kampagne, der skal skaffe vælgere ved det kommende valg.

Det er ikke tilfældige udvalgte udsatte, selvom fattige hvide børn bliver ramt, det er en særlig målgruppe, de brune børn, det er en samlet hvis politisk had og hetz strategi for stemmer til valget, der også indeholder love, som burka loven, ghetto loven og smykke loven.

Den politiske institutionelle racisme.

Eva Schwanenflügel

Philip B.
Du har helt ret, det er primært de brune børn og deres forældre, (læs: flygtninge og indvandrere med muslimsk baggrund) som diverse straffe skal ramme.
Eller det er ihvertfald budskabet til vælgerne.
Men da det primært handler om at sanktionere økonomisk, kommer hele strategien i virkeligheden til at få et stærkt socialt islæt, hvor straffene rammer de ubemidlede.

Et andet forslag går på at straffe forældre, såfremt børn har "ulovligt fravær" i skolen.
De skal så have skåret i børnechecken.
Det er igen import fra USA, hvor "truancy" (pjæk) er kriminaliseret.
Især set i lyset af, hvor mange børn der rammes af skolevægring fordi de ikke kan klare presset, er dette helt hen i vejret.
Regeringen, DF og S importerer alt det dårlige fra USA og amerikaniserer vort samfund.

Niels Duus Nielsen

For ikke så længe siden blev der vedtaget en lov rettet mod hjemløse romaer, men da man ikke må lovgive for specifikke etniske grupper, blev ordlyden udformet generelt, så de forskellige tiltag kunne rettes mod alle hjemløse, uanset etnicitet. Ved den lejlighed bedyrede Pape, at politiet selv ville finde ud af at gå efter de uønskede udlændinge og lade de pæredanske hjemløse i fred. Hvorefter politiet udtalte:

"[TV2]: Loven blev jo vedtaget, fordi man ville gøre livet surt for udenlandske hjemløse. Benytter I den også overfor danske hjemløse? [Politiet] - Ja. Vi gradbøjer ikke lovgivninger efter religion og etnicitet. Det ville formentlig blive en sag for menneskerettighedsdomstolen. Vores love gælder alle."

http://nyheder.tv2.dk/politik/2017-09-28-skaerpet-tiggerlov-har-sendt-20...

Samme Pape hævdede i et svar til Retsudvalget, at "de kommende ændringer retter sig ikke mod almindelige danske hjemløse, men kun mod »etablering af og ophold i utryghedsskabende lejre«. Derfor vil opstillingen af en »enkelt madras eller sovepose« ikke i sig selv være tilstrækkelig til at udgøre en ’lejr’..."

- hvorefter virkeligheden og domstolene modsagde jutitsministeren, da en (1) mand blev dømt efter loven, fordi hans sovepose saf retten blev beragtet som udgørende en lejt:

https://www.avisen.dk/hjemloes-faar-boede-for-at-sove-paa-gaden_514793.aspx

Hvem har efter dette fantasi til at forestille sig, at en lov, der kun retter sig mod indvandrerunger, men som af hensyn til almindelig retsfølelse formuleres, så den gælder alle, også vil ramme pæredanske børn? Jeg har!

Torben Skov, Philip B. Johnsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Tusind tak til Rasmus Kjeldahl og Kristian Würtz for en informativ og tankevækkende kommentar - og navnlig og især tak for det befriende fornuftige børne- og samfundssyn der ligger bag.