Læserbrev

Nu er idealisterne dem til højre for midten

Det er idealistisk at tro, at det økonomiske system vil være til bedst gavn for samfundet uden statslig og overstatslig regulering og effektiv omfordeling
25. oktober 2018

Højrefløjen har længe været i besiddelse af en stærk, men undervurderet, værdi, et mundheld, en folkevisdom: Man er idealist, hvis man er venstreorienteret. Man er realist, hvis man er højreorienteret. ’Hvis man ikke er socialist som ung, har man intet hjerte, men hvis man ikke er liberal som voksen, har man ingen hjerne’. Det er idealistisk at tro, at man kan sætte solidaritet over egeninteresse. Så snart man får tilstrækkelig indsigt i verdens beskaffenhed, vil man se, at egeninteressens frie udfoldelse i virkeligheden er til alles bedste.

Uanset om man er enig i udsagnet eller ej, forstår man det. Man ved, at det er en antagelse, man kan forvente at møde hos andre. Og alt for ofte begår den venstreorienterede den fejl at acceptere dens præmis. I stedet for at diskutere fordelingspolitik kaster man sig passioneret ud i at forsvare det at være idealist.

Men tiden er inde til at revurdere denne folkevisdom. Det har den været siden finanskrisen, siden triggle down-effekten blev opgivet af mainstreamøkonomien, siden halvdelen af klodens velstand blev koncentreret hos dens ene procent rigeste mennesker. Hvidvasksagen hos Danske Bank og ugens afsløring af finansfolks og storbankers systematiske skattesvindel mod europæiske statskasser har gjort det pinligt klart: Det er naivt at tro, at det finansielle marked er i stand til at regulere sig selv.

Liberalismen bygger på en idé om, at egeninteressens frie udfoldelse er mere end ureguleret egeninteresse. Dét er idealistisk. Det er idealistisk at tro, at det økonomiske system vil være til bedst gavn for samfundet uden statslig og overstatslig regulering og effektiv omfordeling.

En skønne dag vil et ungt menneske, hos hvem interessen for samfundet lige er blevet undfanget, gøre sit første forsøg på en politisk diskussion med sine forældre. Ivrigt vil han fortælle om det frie marked, om den usynlige hånd og om lykkens smedje, og hans forældre vil skæve umærkeligt til hinanden, smile varmt og sige: ’Ja ja, vi var også liberalister, da vi var unge’.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lillian Larsen
  • Torsten Jacobsen
  • Knud Anker Iversen
  • Thomas Jensen
  • Ejvind Larsen
  • Peter Knap
Lillian Larsen, Torsten Jacobsen, Knud Anker Iversen, Thomas Jensen, Ejvind Larsen og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torsten Jacobsen

Uanset om man er enig i udsagnet eller ej, forstår man det. Man ved, at det er en antagelse, man kan forvente at møde hos andre. Og alt for ofte begår den venstreorienterede den fejl at acceptere dens præmis. I stedet for at diskutere fordelingspolitik kaster man sig passioneret ud i at forsvare det at være idealist.

Der er ikke tale om en præmis, men om en konklusion. En konklusion, som nås ved anerkendelse af en række præmisser. Det er en diskussion af disse præmisser, som vil være frugtbar, snarere end en blind anfægtelse af konklusionen i sig selv.

Men problemer melder sig: For begynder man at diskutere præmisserne, vil man opdage at de fleste mennesker accepterer dem én for én. Og så bliver konklusionen jo svær at afvise.

Præmisserne ligger til grund for det kapitalistiske system. Herunder accepten af ulige løn for lige arbejde (målt i timer), accepten af de mest konkurrencedygtiges individers forrang, og accepten af de mindst konkurrencedygtiges ydmygelse.

Så jo, lad os da bare fortsætte med at lege kystbanesocialister. En trættende leg, men bedre end ingenting..i det mindste så længe man formår at flyde nogenlunde ovenpå..

Nej, Emil Skaarup -
mundheldet lyder : "hvis ikke man er socialist, mens man er ung, har man intet hjerte - hvis ikke man er konservativ, når man bliver ældre, har man ingen hjerne.". Den findes også i versionen ." hvis ikke man er idealist som ung, har man intet hjerte - hvis ikke man er realist som ældre, har man ingen hjerne."
Den version med liberalist har jeg ALDRIG hørt.