Kommentar

Input til klimaplanen: Byg i træ og stop med at brænde affald

Regeringen er godt på vej med klimaplanen, men hvis vi skal nå de betydelige CO2-reduktioner, er der behov for flere forslag. Bl.a. trækvoter i byggeriet og mere kompostering
Vi bygger for meget i mursten og beton. Det kræver store udledninger af CO2 at bygge på denne måde. Vi skal fremme byggeri med træ. Der er i dag så gode metoder til at beskytte træ, at der er en betydelig CO2-gevinst ved at bygge i træ.

Vi bygger for meget i mursten og beton. Det kræver store udledninger af CO2 at bygge på denne måde. Vi skal fremme byggeri med træ. Der er i dag så gode metoder til at beskytte træ, at der er en betydelig CO2-gevinst ved at bygge i træ.

Ritzau Scanpix

24. oktober 2018

Efter succesen med energiplanen har regering nu præsenteret et udkast til en klimaplan og en aftale med DF og De Radikale om cirkulær økonomi. Tak for det. Men der mangler noget.

Regeringen bør også fokusere på at forebygge skader, stille et velfungerende beredskab til rådighed mod ødelæggende klimaforandringer og reducere klimagasudledninger i større omfang.

Forsvaret af vort dejlige land bør ikke kun omfatte mere fokus på hær, flåde, luftvåben og efterretningsvæsen, men bør også fokusere mere på brandbekæmpelse, beskyttelse mod oversvømmelser, vandstandsstigninger, tørkeproblemer, temperaturændringer og voldsomme regnmængder. Hele infrastrukturen skal beskyttes bedre, så vi f.eks. ikke oplever svenske tilstande, hvor kraftværker må neddrosles, operationer aflyses og milliarder går op i røg fra brændende skove.

Det er meget tiltalende, at vores klimaminister lægger op til bred inddragelse af Folketingets partier. Vi skal ikke tilbage til de smalle miljøforlig, for de holder kun til næste valgdag. Klimapolitik kræver langvarigt samarbejde.

Hvis vi skal nå de betydelige CO2-reduktioner, er der behov for flere forslag, og de skal egne sig godt til også at blive brugt i andre EU-lande. På klimaområdet er internationalt samarbejde nødvendigt. Men bilindustrien stritter jo voldsomt imod en del af de påtænkte initiativer, så vi kan lige så godt finde flere CO2-reduktioner her og nu.

Byg med trækvoter

Et vigtigt element i klimaplanen er byggeriet. Her bør der gøres en langt større indsats for både bedre isolering og decentral energiproduktion, f.eks. ved varmepumper. Begge løsninger er »meget billige« løsninger i Klimarådets beregninger. Det nedsætter ikke kun CO2-udslippet, men det mindsker også afhængigheden af en række lande med styreformer, som ganske få demokrater værdsætter. I tilgift er det sværere for hackere at sabotere varme- og energiforsyningen.

Vi bygger for meget i mursten og beton. Det kræver store udledninger af CO2 at bygge på denne måde. Vi skal fremme byggeri med træ. Der er i dag så gode metoder til at beskytte træ, at der er en betydelig CO2-gevinst ved at bygge i træ. Genbrug af træbygninger er også ganske let. En måde at speede træbyggeriet op på er at indføre krav om anvendelse af træ til alle offentlige nybyggerier.

En del af nybyggeriet for offentlige midler kunne være helt i træ. Første år måske fem procent, så ti, så 15 og måske endnu længere. Det samme kunne indføres for offentligt støttet byggeri. I tilgift synes træbyggeri at have nogle vældig gode indeklimakvaliteter. Private er i gang med træbyggeriet. Det offentlige må i det mindste følge med og gerne gå foran.

Tager man 100 kvadratmeter vægkonstruktion, så er udledningen ved at bygge i træ kun seks procent af udledningen ved en murstensvæg, ifølge udregninger fra Danish Wood Technology. Her er voldsomme CO2-besparelser at hente. Det må og skal med i planen. Det passer i øvrigt godt til den netop offentliggjorte skovstrategi.

Stop pyromanien

En af overskrifterne på klimaindsatsen må være cirkulær økonomi. Vi må tænke tingene sammen, så det, der er affald for den ene, bliver råstof for en anden. Vi er på vej. Vort affald lander ikke længere på en losseplads. Meget bliver genbrugt, men alt for meget bliver dog stadig brændt af, og selv om det giver varme, så giver det f.eks. også CO2-udledninger.

Vi må have en slutdato på affaldsforbrænding. Mere skal genbruges, og alt det værdifulde organiske affald bør f.eks. komposteres i lukkede anlæg, så affaldet omdannes til værdifuld kompost, som kan bruges til jordforbedringer. Denne del af indsatsen kunne kaldes: Stop pyromanien med cirkulær økonomi.

Fidusen ved kompostering er herudover bl.a., at komposten på landbrugsjord opbygger humuslaget, og giver jorden evnen til at holde på mere vand, at det ikke kræver de store statstilskud, som biogassen får, at det ikke har biogassens metangasudslip, og at det binder store mængder CO2. Ja, metoden har ligefrem et negativt CO2-aftryk.

For hver 1.000 tons organisk affald bindes 1.300 tons CO2 i komposten, ifølge OKL Engineering. I 2015 blev der i alt afbrændt ca. 3 mio. tons affald, så potentialet er endog meget stort. Alt for meget CO2 frigives ved denne behandling.

Skovrejsning er en anden måde at binde CO2 på, og her er det bedst, hvis træet ikke brændes, men bruges til f.eks. byggeri, som det er beskrevet ovenfor.

Husk endelig, at lovbundne grønne indkøb i det offentlige, en masterplan for infrastrukturen, forskning og udvikling af bølgeenergi og termisk energi også skal med i den endelige plan.

Niels Jørgen Langkilde, fhv. MF for Det Konservative Folkeparti og direktør, Miljø og Medier.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Peter Knap
Flemming Berger og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Det virker umiddelbart ulogisk uanset materialernes art, at K har stemt for ghettoplanen og nedrivning af funktionelle boliger, fordi de ikke kan lide beboerne.

Ingen har endnu foreslået at nedlægge krigsindustrien, den mest ødelæggende og C02-skyldige enkeltenhed overhovedet. Krige og våbenmagerne er skyldige i nedbrydning af bygninger, mennesker, infrastruktur, vandfforsyning, strøm- og varme, fødevareforsyning og kræver enorme ressourcer hver gang det skal bygges op igen og det ødelagt bortskaffes.
Men den slags indsigt er næppe en del af konservativt tankegods.

John Poulsen, Flemming Berger, Gert Romme, Torben Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Munk, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Det er klart, at hvis vi bruger meget træ på byggeri, møbler osv., kan vi binde store mængder CO2, men kun midlertidigt. Træ nedbrydes før eller senere. Man kan udskyde nedbrydningen ved at imprægnere træet med mere eller mindre giftige stoffer, men før eller senere går træet til, og så frigives den bundne CO2 - og giftstofferne.

Lise Lotte Rahbek

Christian De
Jordens ressourcer er beregnet til at gå til, nedbrydes og indgå i nye kredsløb. Når gammelt går til, er der plads til det nye.
Beton nedbrydes også. Glas også. Metal ruster og forvitrer. Det er natur-ligt. Det ved Niels Jørgen Langkilde godt. Der er intet nyt som sådan i hans oplæg.

Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Og dog er norske stavkirker op mod 900 år gamle. Do med træbygninger i Japan. Man skal bygge klogt for at det holder.

John Poulsen, Flemming Berger, Per Torbensen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Lise Lotte Rahbek
Du har ganske ret, naturligvis, men pointen er bare, at ingen betragter beton, glas, jern osv. som CO2-depoter.

Christian De Thurah

Torben Skov
Også ganske rigtigt, men træ af den kvalitet er der ikke meget af i moderne skovbrug.

Jørgen Clausen

Uha. Det ender nærmest med at der er for lidt CO2 i atmosfæren med al den pludselige borgerlige klimaiver. Selv dronningen er begyndt at omtale klimaforandring i sine bordtaler.

jens peter hansen

Pantheon i Rom er fra 120 e.k. Det er en betonkonstruktion. Det holder, hvis ellers man laver kvalibeton!!!

@ Christian De Thurah,

Selvfølgelig kan man bygge langtidsholdbare huse af træ og uden brug ag imprægnering. Vores ene hus et lavenergihus er af denne type. Og der bygge etageejendomme af træ.

I øvrigt er der lovkrav om 24 års problemfri levetid på vinduer og udv. døre her. Men i de huse vi fik bygget i Danmark, var vinduesrammerne kassable grundet revner og svamp allerede efter 10 år.

@Gert Romme, du mener vel huse fra de sidste 40 til 50 år. Vinduerne i det hus jeg bor i er fra 1928, og er ikke rådne mm.

@ Kjeld Jensen,

Ja du har ganske ret. Det første hus blev bygget for 36 år siden. Men det er da tankevækkende, at i et land holder trædelen i vinduer kun i op til 10 år, medens de SKAL holde mindst 24 år i andre lande.

I øvrigt har vi også et andet hus i den anden ende af Europa, hvor man absolut ikke bygger i træ trods enorme skove. Her er der ingen holdbarhedskrav på vinduer, der i øvrigt er ganske billige. Men efter 19 år er der ikke antydning af revner eller sprækker, hvor skimmelsvampe kan sætte sig.