Kommentar

Kandidatuddannelserne virker som spild af tid, når arbejdsgiverne er ligeglade med viden

Der er et misforhold mellem arbejdsgivernes krav om en kandidatuddannelse og manglen på interesse i de egenskaber, en kandidatuddannet har
»Jeg ved, hvad jeg vil og kan, og tager derfor rundt til forskellige virksomheder for at forklare dem, hvordan jeg kan bruge den nyeste viden til at gentænke deres forretning. Men ak, ligegyldigt hvor spændende de synes, mine ideer er, så kan jeg ikke blive ansat, før jeg har noget mere erhvervserfaring.«

»Jeg ved, hvad jeg vil og kan, og tager derfor rundt til forskellige virksomheder for at forklare dem, hvordan jeg kan bruge den nyeste viden til at gentænke deres forretning. Men ak, ligegyldigt hvor spændende de synes, mine ideer er, så kan jeg ikke blive ansat, før jeg har noget mere erhvervserfaring.«

Mads Joakim Rimer Rasmussen

Debat
30. oktober 2018

1. august færdiggjorde jeg min uddannelse. Jeg har været en ambitiøs studerende, der har fordybet sig og gjort det godt. Jeg har endda været et år på et top-universitet i USA for at opsøge state-of-the-art viden. Nu skal jeg så finde et job, og jeg synes, jeg gør en proaktiv indsats.

Jeg ved, hvad jeg vil og kan, og tager derfor rundt til forskellige virksomheder for at forklare dem, hvordan jeg kan bruge den nyeste viden til at gentænke deres forretning. Men ak, ligegyldigt hvor spændende de synes, mine ideer er, så kan jeg ikke blive ansat, før jeg har noget mere erhvervserfaring.

Det er en enormt frustrerende melding at få. For hvordan skal jeg få erfaring, hvis der kræves erfaring for at få det?

Det er umuligt. Men det er ikke kun den paradoksale logik, der frustrerer mig. Det er også devalueringen af min uddannelse, i og med at erfaring konsekvent vægtes tungere end den viden, jeg har med mig fra studiet.

Selv når jobopslaget er rettet mod nyuddannede, spiller min uddannelse en mindre rolle end det, jeg har lavet ved siden af mit studium. De studiejobs og praktikforløb, jeg har haft, er mere interessante for arbejdsgiveren end den viden, jeg har tilegnet mig.

Min uddannelse er altså for arbejdsgiveren ikke andet end et blåstempel – en entrébillet til Tivoli, der ikke giver mulighed for at prøve nogle forlystelser.

Mennesket mod maskinen

Det ensidige fokus på erfaring er ikke kun uheldigt for mig, men for alle. For det tilskynder til et mindre dynamisk samfund, hvor nytænkning i mindre grad er værdsat. Når arbejdsgivere efterspørger erfaring, efterspørger de nemlig også det, de kender.

De efterspørger mennesker, der kan indgå som tandhjul i en større maskine. De er mere interesseret i teknisk kunnen end viden. De er interesseret i medarbejdere, der kan bruge de rigtige digitale værktøjer, løse snævert definerede opgaver og rette ind. Det skal en medarbejder selvfølgelig også kunne, men det kan hurtigt læres, endda imens man er produktiv.

Det samme gælder til gengæld ikke tilegnelsen af viden og analytisk tankegang, der er en langsommelig og uproduktiv proces. For mange virksomheder og organisationer handler det simpelthen mere om at optimere og effektivisere end om at innovere og revolutionere.

Det gør ikke kun samfundet mindre dynamisk, men også mindre konkurrencedygtigt. Vi står i øjeblikket over for den fjerde industrielle revolution. Kunstig intelligens og robotter bliver stadig mere avancerede og veludviklede og kan derfor udkonkurrere mennesker i rigtig mange henseender.

For at bevare jobs bliver mennesker nødt til at kunne noget, robotter ikke kan. Vi skal være innovative, kreative og vidende. For maskiner er uorganiske og afhængige af data og kan derfor ikke bryde med det eksisterende på samme måde som mennesker.

Men så længe arbejdsgivere lægger så meget vægt på erfaring og teknisk kunnen, som de gør, tvinger de arbejdstagere til at opføre sig mere og mere som maskiner og får ikke stimuleret de menneskelige egenskaber, der ikke kan erstattes.

Kandidatuddannelser er spild af tid

Endelig betyder det store fokus på teknik og erfaring, at kandidatuddannelser som min egen kommer til at fremstå som spild af tid.

Man tilegner sig nemlig hverken erhvervserfaring eller særlig meget teknisk kunnen på de fleste kandidatuddannelser, men lærer i stedet at tænke kritisk, selvstændigt og videnskabeligt. Man lærer at stille de rigtige spørgsmål og lave grundige analyser, så man kan gå nye og bedre veje.

Men lige så snart man stiller de spørgsmål, som kan bevæge en virksomhed i en anden retning, får man hurtigt skudt i skoene, at man er verdensfjern og teoretisk. Det er ganske enkelt ikke værdsat at tænke alt for store tanker som menig medarbejder. Det er noget, der er forbeholdt de overordnede.

Det skaber imidlertid et misforhold mellem arbejdsgiveres krav om en kandidatuddannelse og manglen på interesse i de egenskaber, en kandidatuddannet har.

Jeg synes derfor, det må være på tide, at man enten gør op med masseuniversitetet og målretter kandidatuddannelserne mod en karriere i universitetsverdenen ved f.eks. at fjerne praktikforløb og bachelorers retskrav til optagelse på kandidatuddannelsen og stiller større krav til forskning.

Eller får arbejdsgiverne i landets virksomheder til at forstå, at den viden og tankegang, som kandidatuddannede har med sig fra studiet, ikke kan erstattes af maskiner, men kan bruges til at forbedre.

Man kunne f.eks. formindske antallet af møder og evalueringer og afsætte mere tid til substantielt analytisk arbejde og dermed satse mere på kvalitet frem for kvantitet og udvise en større tillid til ens medarbejdere, deres faglighed og kreative evner.

Frederik Langkjær, cand.scient.pol.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Poul Kristensen

Hvad med at lave et "erfarings-system" hvor folk bliver ansat på halv løn og på den måde får mulighed for at opbygge den manglende erfaring?
Men ellers kan jeg altså godt fortælle dig at erfaring er utrolig vigtig. Når man starter uden erfaring, er der mange underordnede detaljer der trækker en ned. Hvordan importerer man fra Vietnam? Hvilken distributør leverer til tiden? osv osv. Det er meget risikabelt at ansætte en mand man kan frygte mangler grundlæggende erfaring. Og tager du en chance og alligevel ansætter en mand alene pga. hans gode ideer og han så viser sig at være en fejlinvestering, så har du lige sendt en torpedo mod din egen karriere. Så det er der meget få der gør.
Der er kun en ting at gøre: Bevis at ideerne holder. Lige meget hvordan: Bevis det!
Eller få noget erfaring.

Arbejdsgiverne er bestemt ikke ligeglad med viden - men kan en arbejdsgiver få viden og erfaring i samme pakke, så giver det naturligvis et forspring.

Når potentielle arbejdsgivere spørger til studiejobs og praktikforløb er det jo netop fordi de derfra kan få indtryk af din evne til at omsætte viden til løsninger. Derfor vil man ofte kunne hente et forspring som ansøger, hvis man selv fremhæver studiejobs og praktikforløb - med lidt behændighed vil relevante studiejobs nemt kunne "sælges" som erhvervserfaring.

Idéen om at en kandidatuddannelse skulle være spild holder ikke. I kraft af den mere akademiske tilgang vil en kandidatgrad være mere langtidsholdbar end en bachelor.

Nogle af dine kommentarer afspejler reelt, at du kunne have godt af noget erfaring, inden du mener at kunne revolutionere hele brancher og virksomheder. Lidt lavere profil ville nok hjælpe dig igennem til det vigtige første job. Med selv nok så kvalificeret akademisk viden er man som udenforstående tilbøjelig til at overse betydningen af relevant brancheviden. Efter blot 2 års erhvervsarbejde er du mere end 100% mere værd som medarbejder.

Benny Nordstrøm, jens peter hansen og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Benny Nordstrøm

Jeg er helt enig med Jens Winther. Det lyder som om at det du gør er at tage kontakt til virksomheder, og sige "Jeg kender jer kun udefra, men jeg er sikker på at hvad I end gør, gør I det forkert." Det kan jeg godt forstå hvis mange ikke gider at høre på som det første.

Jeg forstår godt at det kan være meget frustrerende at få disse afslag, når man nu kommer med så megen energi og på-på-mod. Dine ideer er sikkert gode, men som nyuddannet er du slet ikke færdig med at gå i skole endnu. Du kommer med en masse bred grundviden, men det er meningen at den i stor udstrækning skal erstattes med branchespecifik viden fra nu af. Om 10 år vil du sikkert give mig ret i at du kun udnytter omkring 5% eller mindre af det du har lært på din uddannelse. Du vil forhåbentlig også have erkendt at der var meget du ikke vidste, og meget du stadig kan lære.

Til gengæld har du gennem den præstation din uddannelse er, allerede vist at du er ambitiøs, og kan arbejde målrettet med større opgaver. Det er som regel nærmest det eneste du har at flage med, når du leder efter job som nyuddannet, men det er ikke spild af tid i forhold til at skulle overbevise en arbejdsgiver på anden vis. Hvis man sidder med 50 ansøgninger fra folk med samme uddannelse (som ganske rigtigt er et blåstempel), er det ikke interessant at vurdere ansøgernes egenskaber, og slet ikke personlighed efter. Så bliver man hurtigt ligeglad med hvad dit afgangsprojekt handlede om.

Gå-på-mod er selvfølgelig også godt, men hvis det i starten kan kanaliseres over i nysgerrighed overfor jobbet/branchen i stedet for bedrevidenhed, vil flere nok kunne se en potentiel fremtidig værdi i dig. Organisationer er som regel meget villige til at lære fra sig når man først er kommet inden for. At gå ind i en organisation og bekendtgøre at du ikke anerkender de værdier den er bygget op omkring, men vil erstatte dem med dine egne, er nok lidt svært at sælge på nuværende tidspunkt. Du er nødt til at være den vare de vil købe, eller starte dit eget op fra scratch.

Prøv som et tankeeksperiment at forestille dig at det rent faktisk lykkes for dig, og du får jobbet på den måde. Til næste år kommer der et nyt kuld kandidater, som netop er færdiguddannede, og siger det samme som dig. Hvad gør du? Pakker du dit eget projekt sammen fordi der nu er mulighed for helt ny og frisk viden, som ikke er hæmmet af erfaring? Og hvad med året efter?

Det er muligt at du lige nu ser arbejdsmarkedet som et tivoli med forlystelser, men ude i virkeligheden kan man ikke bare rykke rundt på tingene efter (dit) forgodtbefindende, uanset hvor velanalyseret projektet er. Det kan være mange menneskers arbejdsliv der bliver påvirket hver gang, så det er ikke noget man bare gør fordi der kommer en ind fra gaden og foreslår det.